Søgeresultat

FAMRESTINDK_13

Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

IDA arbejdssteder

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes. , Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen., Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp., Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør., Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:, · L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3), · L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp , · L1.3 - Leveret hjemmehjælp , Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to., Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:, Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket., Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen. , For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp., Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp., Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3, Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp., Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status. , For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering. , Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering., For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår., Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_LEV, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, PERPL_LEV, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør, PRAHJ_LEV, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

FORANST

Navn, FORANST , Beskrivende navn, Foranstaltning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen FORANST angiver, hvilken arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning personen deltager i, herunder støttet beskæftigelse, uddannelse og vejledning, orlov, integrationsuddannelse, efterløn og overgangsydelse. Foranstaltningerne er indberettet af arbejdsmarkedsstyrelsen (AF-aktivering samt til og med 2001 efterløn og overgangsydelse), kommunerne (komm. aktivering samt fleks- og skånejob), arbejdsdirektoratet (efterløn og overgangsydelse fra og med 2002) og SU-styrelsen (voksenuddannelse med voksenuddannelsesstøtte)., Variablen er gældende for AMFORA i perioden 1994-2006. , Detaljeret beskrivelse, Data er for hver person organiseret i foranstaltningsrecords indeholdende 'start-/slutdato', 'foranstaltningstype', 'timetal', 'stedtype' og 'ydelsestype'. Hver gang 'foranstaltningstype', 'timetal', 'stedtype' eller 'ydelsestype' ændres sluttes forløbet, hvorefter et nyt forløb (record) med ny startdato påbegyndes., På baggrund af Arbejdsmarkedsreformen (1993-1994) opgjorde Danmarks Stastistik i 1996 for første gang en fuldt dækkende AMFORA-statistik for året 1995. I 1995 omfattede statistikken jobtræning, individuel jobtræning, frivillige ulønnede aktiviteter, etablering, igangsætning, sabbatorlov, børnepasningsorlov, uddannelsesorlov, uddannelse med VUS, ordinær uddannelse, særlige uddannelsesforløb, særligt aktiverende forløb, forsøg, nedsatte dagpenge, overgangsydelse og efterløn. , I 1996 blev statistikken suppleret med data for puljejob og voksen- og efteruddannelse. I 1997 stoppede ordningen med nedsatte dagpenge. Fra og med 3. kvartal 1998 indeholder statistikken data for kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb. I 1999 stoppede sabbatorlov. I 2000 stoppede ordningerne etablering og igangsætning. I 2000 inkluderede statistikken for første gang integrationsuddannelse, fleksjob og skånejob. I løbet af 2001 blev puljejob udfaset. I 2001 inkluderede statistikken for første gang servicejob, voksenlærlinge og arbejdspraktik. I løbet af 2002 blev uddannelsesorlov udfaset. I 2002 blev intensiv jobsøgning og særlig formidling kortvarigt inkluderet i statistikken som selvstændige ordninger. Forældre til børn født senere end august 2002 kan ikke længere tildeles børnepasningsorlov til disse, hvilket i første omgang har givet udslag i et stagnerende lavt niveau. , Den 1. juli 2003 trådte Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ('flere i arbejde'-reformen) i kraft. Som konsekvens heraf indtraf der fra og med 2004 en omlægning af koderne og i Danmarks Statistiks publiceringer. Med reformen blev jobtræning afløst af ansættelse med løntilskud, individuel jobtræning (og arbejdspraktik) blev afløst af virksomhedspraktik, kortvarige vejlednings- og introduktionsforløb blev afløst af vejledsnings- og afklaringsforløb, mens særligt aktiverende forløb blev afløst af særligt tilrettelagte projekter. , Værdisættet, der tilhører variablen FORANST, er at finde nedenfor. Til værdisættet er knyttet en række kommentarer vedrørende eventuelle start- og sluttidspunker (indenfor perioden 1995-2006) for de respektive foranstaltninger., 000 Uoplyst, 101 Jobtræning, 102 Individuel jobtræning, 104 Etableringsydelse (udgået fra og med 2001), 105 Igangsætningsydelse (udgået fra og med 2001), 106 Orlov til uddannelse (udgået fra og med 2003), 107 Uddannelse m. voksenudd.støtte (udgået fra og med 2006), 108 Orlov til børnepasning, 109 Orlov til sabbat (udgået fra og med 2. kvartal 1999), 110 Ordinær uddannelse, 111 Særligt tilrettelagte udd.forløb, 113 Vejlednings- og intro.forløb (fra og med 3. kvartal 1998), 114 Særligt aktiverende forløb, 115 Frivillige ulønnede aktiviteter, 116 Nedsatte dagpenge (udgået fra og med 1998), 117 Forsøg, 118 Efterløn (har skiftet kilde fra arbejdsmarkedsstyrelsen til arbejdsdirektoratet fra og med 4. kvt. 2001, herefter har det været muligt at fratrække timer med eks. deltidsbeskæftigelse, 119 Overgangsydelse, 121 Delefterløn (udgået fra og med 3. kvartal 1999), 122 Voksen- og efteruddannelse over 25 år (udgået fra og med 2005), 123 Puljejob (udgået fra og med 2003), 127 Kursus i samfundsforståelse (fra og med 2000), 128 Danskundervisning (fra og med 2000), 129 Særligt tilrettelagt danskundervisning (fra og med 2000), 130 Fleksjob (med i statistikken fra og med 3. kvartal 1999), 131 Skånejob (med i statistikken fra og med 3. kvartal 1999), 132 Servicejob (fra og med 1. kvartal 2001), 133 Arbejdspraktik (fra og med 1. kvartal 2001, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Virksomhedspraktik), 135 Voksenlærling (fra og med 1. kvartal 2001), 136 Intensiv jobsøgning (fra og med 1.kvartal 2002, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Ordinær uddannelse), 137 Særlig formidling (fra og med 1. kvt. 2002, fra og med 2004 er personerne på ordningen inkluderet under Ordinær uddannelse), 139 Ansættelse med løntilskud (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Jobtræning), 140 Virksomhedspraktik (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Individuel jobtræning), 141 Særligt tilrettelagte projekter (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Særligt aktiverende forløb), 142 Vejlednings- og afklaringsforløb (fra og med 2004, fungerer bl.a som fortsættelsen af Vejlednings- og intro.forløb), 143 Fleksjob for selvstændige (med i data som selvstændig kode fra og med 2004), 998 Andet (fra og med 3. kvartal 1999 regnes Andet og Uoplyst foranstaltning for invalid, hvorved record fjernes), 999 Uoplyst (fra og med 3. kvartal 1999 regnes Andet og Uoplyst foranstaltning for invalid, hvorved record fjernes), Tilgangen til overgangsydelse (kode 119) stoppede i 1996, hvorfor der er en kraftig stigning fra 1995 til 1996. Herefter et løbende fald idet personerne på ordningen løbende overgik til efterløn., Bemærk, at der særligt indenfor aktivering af dagpengeberettiget er sket en del kodeskift, som kan medføre store forskydninger i de enkelte ordninger. Dette kan delvis skyldes varierende registreringspraksis hos Arbejdsmarkedsstyrelsen. Dette er specielt tydeligt for særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for dagpengeberettigede (foranstaltningskode 111 og INDBER kode 112)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_FORANST - Foranstaltning, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 000, Uoplyst, 101, Jobtræning, 102, Individuel jobtræning, 104, Etableringsydelse, 105, Igangsætningsydelse, 106, Orlov til uddannelse, 107, Uddannelse m. voksenudd.støtte, 108, Orlov til børnepasning, 109, Orlov til sabbat, 110, Ordinær uddannelse, 111, Særligt tilrettelagte udd.forløb, 113, Vejlednings- og intro.forløb, 114, Særligt aktiverende forløb, 115, Frivillige ulønnede aktiviteter, 116, Nedsatte dagpenge, 117, Forsøg, 118, Efterløn, 119, Overgangsydelse, 121, Delefterløn, 122, Voksen- og efteruddannelse over 25 år, 123, Puljejob, 127, Kursus i samfundsforståelse, 128, Danskundervisning, 129, Særligt tilrettelagt danskundervisning, 130, Fleksjob, 131, Skånejob, 132, Servicejob, 133, Arbejdspraktik, 135, Voksenlærling, 136, Intensiv jobsøgning, 137, Særlig formidling, 139, Ansættelse med løntilskud, 140, Virksomhedspraktik, 141, Særligt tilrettelagte projekter, 142, Vejlednings- og afklaringsforløb, 143, Fleksjob for selvstændige, 998, Andet, 999, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/foranst

Sanktionsregler

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og følger Danmarks Statistiks hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Overtræder du reglerne, risikerer du, at du eller hele din institution suspenderes eller kommer i karantæne hos Danmarks Statistik. Læs her om vores sanktionsregler og sagsbehandling ved databrud., Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner er ansvarlige for at overholde vores hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Det betyder, at du som bruger har ansvar for: , At dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata,  , At hjemtage analyseresultater og materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. , Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, , og , At underrette Forskningsservice øjeblikkeligt, hvis du konstaterer, at du har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- eller hjemtagelsesregler., Læs mere i Danmarks Statistiks vejledningsmateriale:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) ,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende: , Din ident og autorisationsnummeret på den institution, du er tilknyttet, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice.,  , Danmarks Statistiks sanktionsregler, Hvis der sker brud på Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed, har Danmarks Statistik mulighed for at sanktionere brugere og i værste fald hele institutioner. Danmarks Statistiks sanktionsregler træder i kraft, hvis: , En bruger overtræder reglerne for arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner, for eksempel ved at tage et skærmbillede eller afskrive fra forskermaskinen, , eller, En bruger har hjemtaget data med mikrodata for eksempel hjemtaget en fil med pseudynomiseret nøglevariable fra BOPIKOM, Bemærk, : En enkeltstående overtrædelse af diskretionsreglerne vil ikke medføre sanktioner. Ved gentagne overtrædelser kan det dog føre til sanktioner for institutionen., Sanktioner ved brud – Vurdering af alvor og omfang, Det er Danmarks Statistik, der træffer afgørelse om en sanktion. Afsættet er et skel mellem milde og alvorlige brud: , Milde brud, : Ubetænksom handling eller uheld – for eksempel identifikation ved fejlsøgning, Alvorlige brud, : Bevidst handling – for eksempel bevidst forsøg på at identificere individer eller virksomheder i data , Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om et brud skal betegnes som mildt eller alvorligt. I vurderingen af et bruds alvorlighed indgår følgende overvejelser:, Er der tale om en ubetænksom eller bevidst handling?, Har brugeren selv opdaget bruddet, og i så fald opfyldt sin underretningspligt?, Ved hjemtagning, : Hvor stor en mængde mikrodata har brugeren hjemtaget?, Ved hjemtagning, : Er hjemtagsværktøjet i DDV brugt til hjemtagelsen, og i så fald, har brugeren ignoreret hjemtagsmodulets advarsel? , Ved enkeltstående, milde brud vil sanktionen ramme brugeren og projektet, hvor bruddet er sket. Det betyder, at projektet, hvor bruddet fandt sted, midlertidigt lukkes for alle og brugerens adgang midlertidigt lukkes, så denne ikke kan tilgå sine projekter. Ved alvorlige eller gentagne brud, dvs. hvor der tidligere er registreret brud på institutionsnummeret, vil sanktionerne være strengere. Se oversigten over sanktioner nedenfor., Bemærk, : Hvis Danmarks Statistik tidligere har registreret brud for en institution, vil brud, der er mere end 2 år gamle, ikke tages i betragtning. Det betyder, at det nye brud vil blive behandlet som et førstegangsbrud., Oversigt over sanktioner, Sanktionsystem for forskningsordningen,  , Sanktion mod bruger og projekt:, Adgang for bruger lukkes og adgang til projekt lukkes, Sanktion mod institution:, Adgang for alle brugere lukkes og adgang til alle projekter lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang, inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Konkret, vurdering*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale og/eller en konkret brugeraftale, 6 mdrs. karantæne*, Konkret evaluering af institutionens autorisations-aftale, samt mulighed for at opsige autorisations-aftale*, Sanktionssystem for myndighedsordningen,  , Sanktion mod bruger: , Adgang for bruger lukkes, Sanktion mod ordning:, Adgang for ordningens brugere lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang , inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne, 1 mdrs. karantæne, Konkret vurdering, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne, 3 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale og/eller brugeraftale, 3 mdrs. karantæne, 6 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, * Når Danmarks Statistik konstaterer et brud, der falder ind under sanktionsreglerne, vil brugeren og det projekt, hvor bruddet har fundet sted, blive midlertidigt suspenderet, indtil Danmarks Statistik har behandlet sagen og truffet en afgørelse. Dette gælder uanset, om der er tale om et enkeltstående eller gentagne brud inden for 2 år. , Danmarks Statistiks afgørelse træffes på baggrund af en redegørelse og en plan, som den institution, brugeren er tilknyttet, skal forelægge for Danmarks Statistik. Behandlingen af sagen påbegyndes først i Danmarks Statistik, når en , tilstrækkelig , redegørelse og plan er modtaget. Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om en institutions redegørelse og plan er tilstrækkelig eller skal omgøres.  , Du kan læse mere om Danmarks Statistiks sagsbehandling samt de krav, der stilles til redegørelsen og planen under ”Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning”.,  , Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning, Når Danmarks Statistik modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagsregler, vil den pågældende bruger og det projekt, hvor bruddet er sket, blive midlertidigt suspenderet. Suspensionen varer, indtil Danmarks Statistik har modtaget en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og plan for at forhindre lignende brud i fremtiden, og sagen er blevet behandlet og afgjort af Danmarks Statistik., Sagsbehandlingen trin-for-trin , Processen foregår i følgende trin:, Trin: Orientering og krav om redegørelse og plan, Når Forskningsservice modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks regler, vil den pågældende bruger og den autorisationsansvarlige, tilknyttet institutionen, blive orienteret pr. mail. , Forskningsservice orienterer om datoen for suspensionen af projektet og pågældende bruger samt anmode om en tilstrækkelig redegørelse for hændelsen og bruddets omfang, samt en tilstrækkelig plan for at undgå lignende brud i fremtiden. Både redegørelsen og planen skal udfyldes i den standardskabelon som udleveres af Forskningsservice., Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der har ansvaret for, at redegørelsen og planen udarbejdes og sendes til Forskningsservice., Redegørelse og plan – krav om ”tilstrækkelighed”, Med kravet om tilstrækkelighed efterspørger Forskningsservice en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og bruddets omfang. Med en tilstrækkelig plan menes en redegørelse og eventuel dokumentation for passende tekniske, organisatoriske og/eller personalemæssige foranstaltninger, institutionen har implementeret i lyset af bruddet. Planen kan bl.a. bestå af: , En kort redegørelse for institutionens nuværende regler og praksis, som er relevante for sagen, En redegørelse for, hvad institutionen har gjort i forbindelse med bruddet, for eksempel hvilke konsekvenser det har haft for bruger, En plan for, hvad institutionen vil gøre for at forebygge lignende brud i fremtiden, Det er vigtigt, at der ikke fremsættes hensigtserklæringer. Det betyder, at institutionen skal redegøre for de indsatser, der allerede er gennemført eller vil blive gennemført, samt beskrive den proces, der ligger bag. Eksempler kunne være: , Har den autorisationsansvarlige afholdt møde med relevante nøglepersoner i institutionen om bruddet? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvilke forslag/ beslutninger blev vedtaget?). Vedhæft evt. beslutningsreferat., Har den autorisationsansvarlige indstillet forslag eller løsningsforslag til et relevant udvalg, direktionen, bestyrelsen eller lignende? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvad er/var på dagsordenen? Hvad blev besluttet?). Vedhæft evt. dagsorden og/eller beslutningsreferat. , Har man på institutionen besluttet at styrke for eksempel kommunikationen, undervisningsmaterialer, kodeks for adfærd eller lignende? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?). , Har institutionen vedtaget eller gjort andet for at forebygge lignende brud i fremtiden? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?)., Hvis Forskningsservice vurderer, at redegørelsen, planen eller begge er utilstrækkelige, vil Danmarks Statistik orientere herom og anmode om en ny. ,  , Trin: Sagsbehandling i Danmarks Statistik, Når Danmarks Statistik vurderer, at en tilstrækkelig redegørelse og plan er modtaget, vil Forskningsservice forberede sagen til Danmarks Statistiks Direktion og Rigsstatistiker. Sagsbehandlingen forventes at tage cirka 8 arbejdsdage fra modtagelsen af den tilstrækkelige redegørelse til afgørelsen sendes., Trin: Afgørelse, Når Danmarks Statistik har truffet afgørelse i sagen, modtager den autorisationsansvarlige et afgørelsesbrev fra Danmarks Statistik pr. mail. Brevet indeholder den endelige afgørelse fra Danmarks Statistiks Rigsstatistiker, herunder begrundelsen for afgørelsen samt information om, hvorvidt den midlertidige suspension af projektet og brugeren ophæves, eller om der lægges yderligere sanktioner på brugeren eller institutionen., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til sanktionsregler og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks statistik , Aftaler, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/sanktionsregler

SOCIO02

Navn, SOCIO02 , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Denne hovedopdeling er lig med opdelingen i beskæftigelsesstatus - jf. variablen BESKST02., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden og for lønmodtagere ud fra fagklassifikation, hovedniveau for fagklassifikation DISCOALLE_INDK, jf. tabel 3 i vedlagte bilag, "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Fra 2010 se også dokumentet "Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatu.docx", Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST02=8) opdeles i uddannelsessøgende og andre. , Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02=310) hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst 3 måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST02=8 klassificeres som øvrige, SOCIO02=410., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke-og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) , gruppen af personer med beskæftigelsesstatus(BESKST02 6 og 7) pensionsister opdeles på førtidspenionsister og folkepensionsier efter fødselsdato., Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af varaiablen SOCIO13 (1987-), Detaljeret beskrivelse, SOCIO02 er dannet første gang for indkomståret 2002., SOCIO02 afløste variablen SOCIO, som dækker perioden 1994 til 2001., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO/SOCIO02, men er den der kommer tættes på, jf. vedhæftede bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc"., Principperne for fastlæggelse af især selvstændige er ændret i forhold til variablen SOCIO (jf. BESKST02) - da antallet af personer markeret som selvstændig hos SKAT, men hvor der ikke er aktivitet i virksomheden, er steget. Ændring i opgørelsesmetode giver 22.000 færre selvstændige for år 2000. Endvidere er der i SOCIO02 indført to nye kategorier: kontanthjælpsmodtager og sygedagpenge mv. Personerne i disse kategorier lå for størstedelens vedkommende i gruppen øvrige i SOCIO (kodeværdi=33)., Ændringer i kodeværdier og indhold fra SOCIO til SOCIO02:, 111 ændres fra "50 eller flere ansatte" til "10 eller flere ansatte"., 112 ændres fra "10-49 ansatte" til "5 - 9 ansatte", 113 ændres fra "1-9 ansatte" til "1-4 ansatte", 12 "blank" bliver til 120 "medarbejdende ægtefælle", 13 "blank" bliver til 139 "lønmodtager uden nærmere angivelse", 2 "blank, blank" bliver til 210 "Arbejdsløs mindst halvdelen af året", 31 "blank" bliver til 310 "uddannelsessøgende", 33 "blank "Andre personer" opdeles i 220 (modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser m.m.), 330 (kontanthjælpsmodtager) og 410 (andre), 4 "blank, blank" bliver til 420=børn, Variablen NYSTGR har nedenstående hovedgrupperinger:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt, 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke-faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, De 10.000 personer hvor kodeværdien for SOCIO02 i år 2002 er "missing", skal have kodeværdi SOCIO02=410., I 2008 og 2009 sættes alene SOCIO-kode for personer, som er i befolkningen ultimo året eller har været lønmodtagere i løbet af året- dvs. at SOCIO-kode er lig 999 for folkepensionister, som dør løbet af året, samt ikke lønmodtagere som udvandrer eller dør i løbet af året., Opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 er baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK. Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO02, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Fra 2010 er opdelingen af lønmodtagere i SOCIO02 baseret på fagklassifikationsvariablen DISCOALLE_INDK_08 ( dansk branchekode_08). Ved skiftet fra dansk branchekde 03 til dansk branchekode 08 indplaceres de fleste lønmodtagere i samme SOCIO02 kategori. Det meste sygeplejerskerarbejde samt alt pædagogarbejde og en del salgs- og finansieringsarbejde skifter fra SOCIO02 gruppe 133 til gruppe 132 ( skift fra hovedgruppe 3 i DISCO til hovedgruppe 2). Dette skift omfatter ca. 200.000 personer. For 2010 er der foretaget en række korrektioner, som afbøder de fleste ændringer i SOCIO-grupperingen som følge af ædringen i DISCO-nomenklatur, jf. bilag :"Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur.docx". Mellem 10.000 og 30.000 personer skifter fra SOCIO02 gruppering 133 til gruppering 132 som følge af ændringen i DISCO- nomenklaturen., Fra 2011 er metode til imputering af DISCO08 koden ændret. Det giver en lille ændring for ca. 3000 personer , OBS!! 2010 data forfindes både opgjort efter ny og efter gammel metode., Bilag, Socio02 ud fra DISCO-08 nomenklatur., Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO02 - Socioøkonomiske gruppe for manden i familien, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 139, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året(nettoledighed), 220, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 310, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn, 999, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio02

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

High performance computing

Hvis du har behov for stor regnekapacitet til dataanalyse, modellering eller machine learning, får du med High Performance Computing (HPC) adgang til en analyseplatform, der kan håndtere komplekse beregninger hurtigt og effektivt., I modsætning til traditionelle servere giver HPC mulighed for at skalere regnekapaciteten op eller ned efter behov., Fordele ved HPC:, Høj ydeevne:, Beregn og analysér store datamængder langt hurtigere end på almindelige servere., Fleksibilitet:, Skalér din kapacitet efter projektets behov., Storage:, HPC kan opbevare enorme mængder data og hurtigt hente disse fra hukommelsen., Ikke alle projekter kræver HPC. Hvis du arbejder med mindre datamængder, som kan behandles effektivt på en traditionel server, kan en hosted server være en mere omkostningseffektiv løsning. Hvis dine analyser kræver omfattende databehandling, komplekse simuleringer eller machine-learning-modeller, vil HPC være en fordel. For at kunne anvende HPC til projekter med grunddata, skal det pågældende HPC-center have oprettet en aftale med Danmarks Statistik., Flere HPC-løsninger – hvilken opfylder jeres behov?, Danmarks Statistik tilbyder tre forskellige løsninger, som er skitseret herunder. Læs nærmere, så du kan vælge den bedste løsning., API-løsningen, Denne løsning er åben for alle, der har et godkendt projekt i Danmarks Datavindue (DDV) samt en aftale med et af HPC-centrene under ordningen. Du kan se en opdateret liste over, hvilke HPC-centre dette indebærer længere nede på denne side., Med denne løsning kan brugeren selv bestemme, om data skal ligge både på Forskningsservices servere eller en hosted server , og, hos HPC-centeret, eller , kun, hos HPC-centeret. Det er også muligt at have nogle brugere tilknyttet projektet , kun, i DDV, mens andre er tilknyttet projektet i både DDV , og, på HPC-centeret. Løsningen gør det desuden muligt at tilknytte HPC-ressourcer i hele eller dele af projektets levetid., NGC-løsningen, Denne løsning er tilgængelig for sundhedsfaglige projekter, da dette er et krav fra NGC’s side. Projektet skal desuden være placeret på NGC i hele projektets levetid. En fordel ved denne løsning er, at man kan tilkøbe SSPE (se nedenfor)., Shared Secure Processing Environment (SSPE)-løsningen, Denne løsning er udviklet til projekter, der har egne data, som skal tilknyttes projektet, og hvor data enten:, er meget store og derfor tunge og omkostningsfulde at sende til Forskningsservice (FSE) for afidentificering, eller, af juridiske grunde ikke må overføres til FSE’s servere., Løsningen indebærer, at FSE kan behandle data direkte på NGC’s servere. Læs mere om dette længere nede på siden., Tilknyt HPC-løsninger til dit projekt i en periode med API-løsningen, Det er nu muligt at tilknytte et projekt i Danmarks Datavindue til et HPC-center i en kortere eller længere periode. Nedenfor kan du få svar på spørgsmål omkring løsningen., Hvilke HPC-centre er omfattet?, Danmarks Statistik har indgået samarbejde med følgende HPC-centre:, Computerome (DTU) , Læs mere hos Computerome, GenomeDK (AU) , Læs mere hos GenomeDK, Det forventes, at flere centre vil blive tilføjet, og listen vil derfor kunne ændre sig over tid., Hvad koster det at oprette?, For oprettelsen fakturer Forskningsservice fem timer efter gældende timetakst. Hertil kommer fakturering for dataudtræk, rådgivning, diskleje, behandling af eksterne data mm. , Se vores gældende timetakster, De fem timer dækker ikke HPC-centerets omkostninger i forbindelse med oprettelse i deres miljø eller deres driftsomkostninger. Hvis du har spørgsmål til priserne på HPC-centrene, beder vi dig om at kontakte dem direkte., Hvordan fungerer API-løsningen i forhold til eksterne data?, Eksterne data, der skal kunne sammenkobles med Danmarks statistiks grunddata, skal først sendes til Forskningsservice for at blive afidentificeret. De eksterne data vil herefter blive overført til projektets miljø på HPC-centeret., Hvilke projekter må tage brug af ordningen?, Alle projekter, der ligger på enten forskermaskinen eller en hosted server, kan tilkøbe denne løsning, såfremt de har indgået en aftale med det relevante HPC-center., Projektet skal have en godkendt projektindstilling, inden Forskningsservice (FSE) overfører data til HPC-området. Fordi der er tale om en tilkøbsordning, kan du udarbejde og indsende din projektindstilling til FSE, , inden, aftalen med HPC-centeret er på plads. De data, du får stillet til rådighed, vil først blive trukket og overført til HPC-centeret, efter projektindstillingen er godkendt og FSE har modtaget en kopi af en skriftlig aftale mellem institutionen og HPC-centeret. Kontakt HPC-centeret direkte, hvis du er interesseret i denne form for aftale., Bemærk, : Projekter, der ligger hos Nationalt Genom Center (NGC), kan ikke bruge denne løsning., Hvordan kommer man i gang?, Først skal man have en aftale med et eller flere HPC-centre. Denne aftale indgås for hele institutionen. Når aftalen med HPC-centeret er på plads, kan I udarbejde en liste over hvilke brugere på hvilke projekter, der skal have adgang til hvilket HPC-center., Listen sendes til jeres kontaktperson i Forskningsservice, sammen en kopi af aftalen med HPC-centeret, som sørger for at oprette adgang for de enkelte brugere under de relevante projekter., Har jeg adgang til Danmarks Statistiks grunddata på både forskermaskinen og i HPC-miljøet?, Det er op til det enkelte projekt, om Danmarks Statistiks (DST) grunddata skal ligge på både forskermaskinen (eller en hosted server) , og, hos HPC-centeret, eller udelukkende hos HPC-centeret., Det betyder, at nogle brugere på et givent projekt kan have adgang til både forskermaskinen og HPC-ressourcer, mens andre kun har adgang til forskermaskinen. Vær opmærksom på, at hvis man vælger at have data begge steder, skal man stadig betale normal takst for diskleje på forskermaskinen/driftsudgifter på jeres hostede server., Hvis projektet udelukkende skal behandle data i HPC-miljøet, er det ikke nødvendigt at have data liggende på forskermaskinen. I så fald kan I informere jeres kontaktperson i Forskningsservice (FSE) om, at kopien af data på forskermaskinen ønskes slettet, efter at en kopi er overført til HPC-området., Udtræksprogrammerne (scripts), der blev brugt til at trække data, gemmes, så de kan genleveres senere ved behov. I dette tilfælde vil der blive oprettet en rammeaftale, der dækker de timer, FSE bruger på at genlevere data., Bemærk:, Det er et krav, at projektet har en aktiv serverplads på enten DST’s egne servere eller en hosted server, da denne bruges til hjemtagelse af filer. Derudover skal login til HPC-miljøet ske via Danmarks Datavindue., HPC til sundhedsprojekter via Nationalt Genom Center (NGC), Hvis du arbejder med data fra Danmarks Statistik og har et projekt med et sundhedsfagligt formål, tilbyder vi en HPC-løsning via Nationalt Genom Center (NGC). HPC-løsningen anvender en , One-Node-Arkitektur, , hvor beregninger udføres på én server ad gangen. HPC-centeret er placeret uden for Danmarks Statistik, men projektet oprettes og kontrolleres af Danmarks Statistik på samme måde som andre projekter. Du administrerer stadig projektet via Danmarks Datavindue., For at få et nyt eller eksisterende projekt tilknyttet NGC, skal du, have oprettet et tillæg til din databehandleraftale., (gen)indstille dit projekt til godkendelse hos Forskningsservice., indgå en aftale med NGC., kunne indgå i en dialog med teknisk personale omkring opsætning af serveradgang til NGC., Betaling for brug af HPC-centeret afregnes direkte med centeret. For at bruge NGC’s HPC-infrastruktur, betaler du for installation, hardwareleje, drift og support., Få mere information om betingelser for opkobling ved NGC samt priser for installation, hardwareleje, support og drift (pdf), SSPE - Ny mulighed for datadeling til sundhedsprojekter igennem HPC-løsningen, Hvis du ønsker at arbejde med meget store datamængder og har et projekt med et sundhedsfagligt formål, tilbyder vi en opsætning af projektet via en HPC-løsning ved Nationalt Genom Center (NGC)., Shared Secure Processing Environment, også kaldet SSPE-løsningen, giver dataleverandører mulighed for stille deres data til rådighed i et lukket miljø og brugerne mulighed for at analysere disse data sammen med grunddata. Dette vil dels gøre det muligt at arbejde med projekter, hvor den eksterne datamængde overstiger lager- og beregningskapaciteten på Forskningsservices servere og dels sikre, at forskere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende eksterne data, herunder til Danmarks Statistik, kan overholde disse forpligtelser., SSPE-løsningen er en videreudvikling af NGC-løsningen og indføres ikke som en erstatning for den nuværende opsætning, men som et tilbud til projekter, der har brug for større kapacitet til deres analyse af data. Der gælder derfor de samme krav til projekter, der ønsker at anvende SSPE-løsningen som til projekter, der ønsker at benytte sig af NGC-løsningen., Kontakt og spørgsmål, Spørgsmål vedrørende HPC-centeret, , software på HPC-miljøet, priser på HPC-ressourcer eller opsætning/vedligehold af HPC-miljø: Kontakt det relevante HPC-center direkte., Spørgsmål vedrørende API og SSPE, : Kontakt din kontaktperson i Forskningsservice eller skriv til , forskningsservice@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/high-performance-computing

FAQ

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om Danmarks Datavindue her på siden. Kan du ikke få svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , forskningsservice@dst.dk, eller telefon 39 17 31 30. Mails besvares inden for 2 arbejdsdage, mens telefonen besvares mandag kl.13-15 og tirsdag til fredag kl.10-12. , Se videovejledninger til brug af Danmarks Datavindue,  , Login i Danmarks Datavindue, Jeg har tastet min kode forkert og er låst ude - hvor længe er jeg det?, Vent i 30 minutter og prøv igen., Jeg oplever tekniske problemer i Danmarks Datavindue - hvem kontakter jeg?, Oplever du tekniske problemer eller fejl i Danmarks Datavindue, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan rette dem. Du kan skrive direkte til , DDVsupport@dst.dk, . Angiv din bruger, det relevante institutionsnummer og evt. projektnummer, og beskriv problemet –gerne med en kort trin-for-trin-forklaring og tilhørende skærmbilleder. Så vil Danmarks Datavindue Support hurtigst muligt tage sig af problemet., Jeg har problemer med at logge ind på remote.dst.dk - hvem kontakter jeg?, Hvis du har problemer med at logge ind på www.remote.dst.dk, bedes du kontakte IT-support i Danmarks Statistik på , servicedesk@dst.dk, eller telefon 39 17 38 00., Hvilke browsere supporterer Danmarks Datavindue?, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke., Læs mere om Login i Danmarks Datavindue, Brugerroller, Tildeling af projektansvarlig i Danmarks Statistik, Når du indsender et nyt projekt til Forskningsservice, vil du få tildelt en projektansvarlig, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt., Se de gennemsnitlige behandlingstider,  , Hvem kan redigere brugeroplysninger i Danmarks Datavindue?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i Danmarks Datavindue. Dét kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads, og derfor skal have opdateret e-mailadressen., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder., Læs mere om brugerroller, Projektindstilling og databestilling, Hvordan laver man en projektindstilling i Danmarks Datavindue?, Du kan læse mere om, hvordan man laver en projektindstilling i Danmarks Datavindue, og hvilke informationer en projektindstilling skal indeholde under , Oprettelse af projektindstilling, ., Skal jeg tilføje alle brugere til projektet én for én?, Ja, alle nye brugere skal tilføjes én ad gangen., Hvor underskriver jeg projektindstillingen?, Læs mere om, hvordan man underskriver en projektindstilling under , Underskrivelse af projektindstilling, ., Kan jeg rette i projektindstillingen efter, at den er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere rette i den. Hvis din projektansvarlige i Danmarks Statistik har spørgsmål eller kommentarer til indstillingen, har du mulighed for at rette i den, inden du sender den igen., Kan jeg tilknytte brugere, når indstillingen er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere tilknytte brugere. Når du har fået projektindstillingen tilbage enten som godkendt eller til revision, kan du igen tilknytte brugere., Hvor kan jeg få et overblik over registre, og hvornår de bliver opdaterede?, I Danmarks Datavindue under ’Dataindhold’ eller på , danmarksdatavindue.dk, (kræver ikke login) kan du se alle de registre, som er en del af grunddatabanken i Danmarks Statistik. Her kan du se, hvornår registrene er blevet oprettet (og evt. lukket igen), og hvor ofte de opdateres. Herudover kan du se, hvilke variable registeret omfatter og finde links til variabeldokumentationen., Kan jeg i Danmarks Datavindue bestille data, der endnu ikke er udgivet?, Det er kun muligt at bestille data, der endnu ikke er udgivet, til projektdatabaser og myndighedsordningers hoved- og underprojekter., Hvordan får jeg lagt egne data på mit projekt?, Data, der ikke kommer fra Danmarks Statistiks Grunddatabank, skal beskrives overordnet under ’Øvrige data’ i projektindstillingen. Derudover uploades en variabelbeskrivelse med angivelse af de variable, der skal afidentificeres. Læs mere om de krav, data skal leve op til, samt hvordan man uploader data i praksis under , Tilknytning af øvrige data, ., Hvor i processen er min projektindstilling?, En projektindstilling skifter status afhængig af, hvor i processen indstillingen befinder sig. Du skal være opmærksom på, at din projektansvarlige eller kundeteamet i Danmarks Statistik først får først besked om din indstilling, når administrator har sendt den til Danmarks Statistik., En indstilling kan have følgende status:, Oprettet, Der er oprettet en projektindstilling, som er under udarbejdelse., Sendt til administrator, Projektindstillingen er klar til, at administrator læser den igennem., Sendt til Danmarks Statistik, Projektindstillingen er klar og administrator har sendt den til Forskningsservice. Ved denne status tildeles en projektansvarlig, hvis der er tale om et nyt projekt eller et projekt med en tidligere medarbejder i Forskningsservice., Under revision, Administrator eller den projektansvarlige i Forskningsservice har spørgsmål eller kommentarer til den indsendte indstilling og har derfor sendt den retur til projektets brugere. Spørgsmål og kommentarer kan enten ses i indstillingen eller sendes via mail., Sendt til underskrift, Den projektansvarlige i Forskningsservice har sendt projektindstillingen til underskrivergruppen., Godkendt, Projektindstillingen er godkendt af Forskningsservices kontorchef, og det er nu muligt at gå videre med bestillingen (fx kontraktudarbejdelse, datalevering)., Data leveret, Opgaven er færdig og bliver herefter faktureret., Min projektindstilling er ikke blevet godkendt - hvad gør jeg?, Din projektansvarlige i Forskningsservice kan have kommentarer eller spørgsmål til projektets kontaktperson, og derfor får du din projektindstilling tilbage til revision., Når du har rettet projektindstillingen til, kan du indsende den igen gennem Danmarks Datavindue., Hvordan laver man en genindstilling i Danmarks Datavindue?, Læs, hvordan du laver en genindstilling af et projekt under , Særligt om genindstillinger, ., Mit projekt er godkendt, før Danmarks Datavindue blev oprettet. Skal jeg tilføje de tidligere godkendte registre og variable, når jeg laver en genindstilling?, Ja, det skal du. Der kan kun være én gældende projektindstilling, og alle data skal være dokumenteret på den gældende projektindstilling. Derfor skal genindstillingen være udfyldt med alle informationer., Skal jeg oprette en ny population hver gang, jeg skal lave en genindstilling af mit projekt?, Der skal kun oprettes et nyt populationsafsnit, hvis populationen ændres markant, fx dannes ud fra ændrede kriterier, eller hvis en indsendt population er forskelligt defineret fra den tidligere. Hvis populationen skal udvides, og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du tilføje det som et bilag til beskrivelsen af den oprindelige population. Det samme kan du gøre, hvis der skal tilføjes data fra andre kilder end Danmarks Statistik under afsnittet , Tilknytning af øvrige data, ., Hvordan ændrer jeg mit projekts slettedato?, Hvis du er administrator har du mulighed for at ændre projekters slettedato. Når du har klikket dig ind på det relevante projektet, skal du til højre for projekttitlen trykke på de tre prikker. Det er nu muligt for dig, at angive en ny slettedato for projektet ved at trykke på Rediger projekt. Du skal ikke godkende slettedatoen, da det betyder, at man ikke kan oprette genindstillinger i fremtiden., Jeg har oprettet et projekt under forskerordningen, men det skulle have været oprettet under projektdatabaseordningen. Hvad gør jeg?, Opret et nyt projekt under projektdatabaseordningen med de samme informationer. Herefter kan din institutions administrator godkende sletning af det ’forkerte’ oprettede projekt under forskerordningen., Hvordan godkender jeg, at et projekt skal slettes?, Hvis du er administrator har du mulighed for at igangsætte sletteprocessen for et projekt. Klik ind på projektet, tryk på de tre prikker til højre for projekttitlen, og vælg ’Rediger projekt’. Det er nu muligt for dig at godkende sletning af projektet., Den projektansvarlige i Forskningsservice har ikke rettigheder til at godkende en sletning., Projektansvarlig, leveringstider og pris, Hvornår får jeg tildelt en projektansvarlig til mit nyoprettede projekt?, Du får tildelt en projektansvarlig, når jeres administrator sender projektindstillingen til godkendelse hos Forskningsservice. Hvis du har spørgsmål tidligere i processen, kan du sende en mail til din , forskningsservice@dst.dk, , hvor du i emnefeltet angiver projektnummeret. I mailen stiller du de spørgsmål, du måtte have., Hvor lang leveringstid kan jeg forvente, indtil jeg får mine data?, Se de gennemsnitlige leveringstider under , Kontakt Forskningsservice, ., Du er altid velkommen til at spørge den projektansvarlige i Forskningsservice, hvor lang leveringstid vedkommende forventer. Leveringstiden afhænger af det enkelte projekt., Hvordan ser jeg prisen for min databestilling, inden jeg bestiller?, Når administrator via Danmarks Datavindue har sendt projektindstilling og databestilling til Forskningsservice, vil den projektansvarlige i Forskningsservice kunne udarbejde et pristilbud. Dette tilbud sendes på mail til projektets kontaktperson. Det er ikke muligt at se prisen inde i Danmarks Datavindue. Du kan til enhver tid bede om et prisoverslag., Fysisk token, En token er en fysisk enhed, som bruges til to-faktor login. Med to-faktor login logger du først ind på www.remote.dst.dk med din tre/fire-tegns IDENT (uden tal) og pin-kode. Derefter kræves det, at du bekræfter din identitet ved hjælp af den unikke sikkerhedskode, der vises på din token. Når du anmoder om en fysisk token, skal du opgive en leveringsadresse (fx institutionens) og fulde navn på den person, den skal sendes til (att.)., Vær opmærksom på, at vi ikke sender til udenlandske adresser., Vælger du en fysisk token, tilknyttes du først projektet, når du har modtaget din token med posten., Retningslinjer for brug af fysisk token vs. sms-token, Brugere uden dansk mobilnummer, kan få tilsendt en fysisk token., Brugere, der skal rejse til en udenlandsdestination, hvor danske sms’er er længe om at nå frem (fx afrikanske lande eller New Zealand), kan modtage en fysisk token., Brugere, der rejser til et europæisk land eller USA med dansk mobil, kan stadig bruge sms-token., Brugere, der er af bekvemmelighed kunne tænke sig en fysisk token, skal som udgangspunkt anvende sms-token i stedet. Omkostningerne ved en fysisk token er langt større end ved sms-token.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/danmarks-datavindue/faq

C_TYPE

Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type