Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1351 - 1360 af 2078

Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Forskningsservice, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”. , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater, , , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b), , Helbredsforloeb (c), , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2, , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater., , , ,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

RESUINK_GL

Navn, RESUINK_GL , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= , ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL, Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - HONNY(1994-) - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Restindkomsten RESUINK_GL består af:, - legater mv. til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - honoraraflønning (foredrag mv., royalties), - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994), - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992)., Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL), Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR):, 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. , Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.)., Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.))., Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser)., I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL)., Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)., Se diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS., Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV., Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.)., Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed)., Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen., Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet)., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_GL til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink_gl. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument, "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

KYAARX

Navn, KYAARX , Beskrivende navn, KONTOKODE , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type ydelse der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Detaljeret beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type hjælp der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Værdisættet for KYAARX består af to slags koder:, 1. Koder stammende fra den kommunale kontoplan. , 2. Koder dannet af Danmarks Statistik til statistikbrug (koder, der angiver ofte brugte aggregeringer)., Disse koder er følgende, 10020 Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 10025 Uddannelseshjælp i alt, 10030 Særlig uddannelsesydelse i alt ( -januar 2014), 10032 Kontantydelse i alt (oktober 2015 -), 10035 Arbejdsmarkedsydelse i alt (januar 2014 -), 10040 Revalideringsydelse i alt, 10050 Kontanthjælp i alt, 10060 Løntilskud vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. I alt, 10070 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Ovenstående aggregeringer er medtaget, fordi det ikke er muligt at beregne helårsmodtagere på et aggregeret niveau ud fra angivelsen i variablen HELAAR for de enkelte ydelser, idet den samme person ofte modtager flere forskellige ydelser på samme tid. , Ændringerne i systemet i 2015 har betydet at personer som modtager ledighedsydelse ikke længere indgår i statistikken. Modsat er personer som modtager arbejdsmarkedsydelse inkluderet i sttistikken. Oplysninger om personer som modtager arbejdsmarkedsydelse fås fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR). Endvidere er statistikken afgrænset til kun at indeholde oplysninger om personer i alderen 16-64 år. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KYAARX - KONTOKODE, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, IALT, Kontanthjælp og beslægtede ydelser i alt, 01-01-2007, 10010, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10015, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10020, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 01-01-2007, 10025, Uddannelseshjælp i alt, 01-01-2014, 10030, Særlig uddannelsesydelse i alt, 01-01-2013, 10032, Kontantydelse i alt, 01-10-2015, 10035, Arbejdsmarkedsydelse i alt, 01-01-2014, 10040, Revalideringsydelse i alt, 01-01-2007, 10050, Kontanthjælp i alt, 01-01-2016, 10060, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. I alt, 01-01-2016, 10070, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, 01-01-2016, 10080, Særlig støtte i alt, 01-01-2016, 5.61.001, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (efter 1. januar 2016), 01-01-2016, 5.61.002, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, 01-01-2016, 5.61.003, Integrationsydelse til andre, 01-01-2016, 5.61.004, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (før 1. januar 2016), 01-01-2007, 5.61.005, Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, 01-01-2007, 5.61.006, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrations-pgm. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.007, Integrationsydelse til andre i passive perioder med 30 pct. refusion, 01-09-2015, 5.61.008, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.009, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 30 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.010, Integrationsydelse til førtidspensionister uden ret til social pension, 01-09-2015, 5.61.011, Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens §23c, 01-01-2016, 5.73.001, Kontanthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, 01-01-2007, 5.73.002, Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt aktiveringstilbud, 01-01-2007, 5.73.003, Kontant- og starthjælp til sygemeldte personer, 01-01-2007, 5.73.004, Uddannelseshjælp i passive perioder, 01-01-2014, 5.73.007, Kontanthjælp, 01-01-2016, 5.73.008, Uddannelseshjælp, 01-01-2016, 5.73.009, Særlig støtte, 01-01-2016, 5.73.010, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp m.fl., 01-01-2016, 5.73.011, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 01-01-2016, 5.73.012, Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension, 01-01-2016, 5.73.013, Kontanthjælp til forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.016, Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, 01-01-2007, 5.73.018, Kontanthjælp til ikke-forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.019, Kontanthjælp til personer uden ret til social pension og førtidspension, 01-01-2007, 5.73.020, Kontanthjælp til unge under 30 år, 01-01-2007, 5.74.004, Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.006, Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.016, Hjælp til flygtningebørn i øvrigt de første 3 år, 01-01-2007, 5.75.002, Uddannelseshjælp i aktive perioder med 30/50 pct. refusion, 01-01-2014, 5.75.005, Særlig støtte med 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.007, Aktiveringsgodtgørelse, 01-01-2007, 5.75.010, Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10 m. 30 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.011, Løntilskud til personer i tilbud efter kap. 12 m 50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.014, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.016, Forsørgelse til pers. i ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og nytteindsats, 01-01-2007, 5.79.001, Særlig uddannelsesydelse i passive perioder, 01-01-2013, 5.79.002, Særlig uddannelsesydelse under uddannelse og virksomhedspraktik, 01-01-2013, 5.79.004, Løntilskud til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, 01-01-2007, 5.79.008, Kontantydelse i passive perioder og under vejl. og opkval., 01-10-2015, 5.79.009, Kontantydelse i aktive perioder, 01-10-2015, 5.79.010, Løntilskud til personer med ret til kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.013, Kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.014, Løntilskud vedr. kontantydelse, 01-10-2015, 5.80.001, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2007, 5.80.002, Revalideringsydelse 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.80.003, Hjælpemidler under revalidering, 01-01-2007, 5.80.006, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2007, 5.80.008, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 01-01-2007, 5.80.011, Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik, 01-01-2007, 5.80.014, Revalideringsydelse, 01-01-2016, 5.80.015, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2016, 5.80.016, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2016, 5.80.017, Løntilskud vedr. revalidender, 01-01-2016, 6.00.001, Ikke aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014, 6.00.002, Aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kyaarx

LEJEV_EGEN_BOLIG

Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig

SLUTGRUND

Navn, SLUTGRUND , Beskrivende navn, Slutgrund , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLUTGRUND udgår fra 2010 . erstattes delvis af variablen UDSTED , SLUTGRUND angiver ophørsstatus og ophørsgrund for børn og unge registrets hændelser. SLUTGRUND er en afledt hjælpevariabel, der er dannet i Danmarks Statistik, og som er blevet brugt interne ved udtræk fra registret. Fra 2010-registret udgår variablen og erstattes af grundvariablen UDSTED, som indberettes direkte af kommunerne, og som er basis i dannelse af SLUTGRUND. , Når en anbringelse afsluttes, skal kommunen indberette, hvor barnet udskrives til. Barnet kan udskrives til en af følgende kategorier (UDSTED):, 1:Forældres hjem, 2:Egen bolig, 3:Nye adoptionsforældre/søskende( for 18-20 årige), 4:Kriminalforsorg, 5:Døgninstitution for voksne med vidtgående handicap, 6. Andre i familien, 7. Netværk der ikke er familie, 9. Aftjening af værnepligt, 97. Andre/andet, 99. Uoplyst , Der er mange hændelser, hvor UDSTED er uoplyst. Det skyldes, at indberetningskvaliteten for UDSTED fra kommunerne ikke er så høj som for de øvrige indberetningsvariable. Ved manglende indberetning, sættes UDST=uoplyst. , SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. dannes første ciffer i SLUTGRUND. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at sige noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted , 5: Sagen er overført til anden kommune , 6: Sagen er ophørt pga. barnets død , Anden og tredje ciffer i SLUTGRUND siger noget om anbringelsesstedet på følgende måde: , Ved SLUTGRUND = 101 - 199 angiver de to sidste cifre hvortil barnet udskrives (UDSTED)., Fx betyder 102: Afsluttet anbringelse, hvor barnet udskrives til egen bolig., Ved SLUTGRUND = 200 - 299, 400 - 499 angiver de to sidste cifre anbringelsesstedet (STSTED) for det nye anbringelsesforløb. Det nye anbringelsessted angives ved at bruge de to første cifre fra anbringelsesstedkoden. Hvis fx. SLUTGRUND er lig 212, angiver det at "Barnet er overført til slægtsanbringelse", idet STSTED = 120 angiver at barnet er slægtsanbragt. , Ved SLUTGRUND = 300 - 399 angiver de to sidste cifre, de to første cifre af anbringelsesstedet (STSTED) fra indeværende anbringelsesforløb, Hvis fx. SLUTGRUND er lig 370, angiver det at "Barn overført til anden anbringelsesparagraf, men er stadig på skibsprojekt", idet STSTED=700 angiver at barnet er anbragt på skibsprojekt. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000, 100 og 600., SLUTGRUND = 500: Denne kode er kun til intern brug under driften. , Detaljeret beskrivelse, SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at siger noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv. , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt. , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted. , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf. , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted. , 5: Sagen er overført til anden kommune. , 6: Sagen er ophørt pga. barnet er dødt. , Ad 1: Er anbringelsen (hændelsen) afsluttet og der ikke samtidigt er registreret en ny hændelse (anbringelse) enten på samme dag eller dagen efter kodes hændelsen med en slutgrund 101-199, hvilket betyder at anbringelse betragtes som reelt afsluttet. Ved ny anbringelse vil slutgrund blive kodet med 000, som betyder, at anbringelsen er aktiv., Ad 2-5: Er der registreret en ny anbringelse på samme dag som eller dagen efter, at den forrige anbringelse er ophørt, er der flere muligheder: , Har der været skift i paragraf (PGF), sættes slutgrund til 300-399., Har der været skift i anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 200-299., I de tilfælde hvor der både har været skift i paragraf(PGF) og anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 400-499. , I de tilfælde hvor der kun er skift i administrationskommune, sættes slutgrund til 500-599. , Ad 6: I de til tilfælde, hvor sagen ophører pga. dødsfald, sættes slutgrund til 600., Er der højst en dag mellem to hændelser, men hverken paragrafændring (PGF) eller ændring i anbringelsestype (STSTED), sammenkobles de to hændelser og første hændelses slutdato og anden hændelses startdato slettes. Disse hændelser, som fx kunne dække over et skift fra en plejefamilie til en anden plejefamilie, vil derfor i registret optræde som en sammenhængende hændelse. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger, kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000 (aktiv sag), 100 og 600., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_STSTED - Slutgrund, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Familiepleje, 01-01-1957, 110, Netværksplejefamilie, 01-01-2006, 120, Slægtsanbringelse, 01-01-2006, 130, Familiepleje i øvrigt, 01-01-2006, 140, Kommunal plejefamilie, 01-01-2010, 200, Døgninstitution, 01-01-1958, 210, Døgninstitution sikret afdeling, 01-01-2006, 220, Døgninstitution i øvrigt, 01-01-2006, 230, Akutinstitution, 01-01-2006, 31-12-2010, 240, Døgninstitution delvis lukket, 01-01-2010, 300, Sygehus, 01-01-1967, 31-12-2005, 350, Særforsorgsinstitution, 01-01-1977, 31-12-1979, 400, Socialpædagogisk kollektiv, 01-01-1983, 500, Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv, 01-01-1964, 600, Eget værelse eller lignende, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1983, 800, Kommunalt døgntilbud, 01-01-2004, 31-12-2010, 999, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/slutgrund

KILDE_KODE

Navn, KILDE_KODE , Beskrivende navn, Entydig kode for datakilden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen KILDE_KODE angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet tilstandene, jf. PTI_TILSTAND_KODE., Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres sammenhængen mellem de forskellige kildekoder og tilstandskoder. Ønskes yderligere information om tilstandskoderne henvises til variablen PTI_TILSTAND_KODE. Bemærk at data er overlapsbehandlede, hvilket betyder, at data fra nogle tilstandskoder kan være trumfet af andre., Kildekode 12 stammer fra Bestandsstatistikken og indberettes af STAR (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS)). Kilden anvendes fra 2007-2011 til beregning af aktiverede dagpengemodtagere, lediges deltagelse i voksenlærlingeordningen samt servicejob og orlov. Beregningen opgøres på baggrund af tilstandskoderne: 1010, 1030, 1040, 1080, 1120, 1520, 1530, 1550, 1570 og 3130. , Det bør bemærkes, at kildekode 12 med tiden blev erstatytet af kildekode 17. Denne nyere kilde (gældende fra 2010-2019) skyldes ren teknik, og skal til alle praktiske formål blot sammenlægges med kilde 12, da de begge angiver 'aktivering af dagpengeberettigede mv.' Siden anvendelsen af kildekode 12 stoppede i 2011, er følgende yderligere tilstandskoder blevet indberettet med kildekode17: 1039, 1049 og 15xx-koder, som efterfølgende samles i 1599 af Danmarks Statistik., Kildekode 19 blev anvendt fra 2010-2012. Data stammede fra eindkomst (via STAR/AMS) og havde tilstandskode 1900 (selvvalgt uddannelse)., Kildekode 20 er blevet anvendt siden 2007. Den indberettes af STAR/AMS og angiver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsledige og får tilstandskoden 5080., Kildekode 21 blev anvendt fra 2014-2017. Data kom fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS og drejede sig om arbejdsmarkedsydelse (tilstandskode 5035)., Kildekode 201 er blevet anvendt fra 2007-2017 og stammer fra Register for Arbejdsmarked (RAM) og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af dagpengeledige på baggrund af tilstandskoderne 5020 og 5030 (dagpengeudbetalinger)., Kildekode 202 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af feriedagpengeledige på baggrund af tilstandskoden 5070 (feriedagpengeudbetalinger)., Kildekode 206 er blevet anvendt siden 2007 og stammer oprindeligt fra RAM, men siden juli-2017 fra FLEUR - i begge tilfælde kommer indberetningen fra STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af efterlønsmodtagere på baggrund af tilstandskode 6010 (udbetaling af efterløn)., Kildekode 250 er blevet anvendt siden 1. juli 2017 og stammer fra Forsikrede Ledige og Efterløns-UdbetalingsRegister (FLEUR) og indberettes af STAR. Datakilden FLEUR skal ses som en erstatning for RAM. Herfra indberettes tilstandene 5025 (ledige dagpengemodtagere inkl. g-dage) og 1800 (jobrettet uddannelse). , Kildekode 401 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra KMD-aktiv, som er kommunernes økonomisystem, og indberettes af KMD. Kilden anvendes til at angive forskellige forsørgelsesydelser på baggrund af tilstandskoderne: 4010, 4012, 4014, 5100, 5110, 5120, 5130, 5140, 6030, 7005, 7050 og 7090. Fleksydelse (tilstandskode 6030) er de seneste år blevet indberettet via separate systemer fra KMD og ATP. , Kildekode 451 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra kommunale indberetningssystemer, og indberettes af STAR/AMS. Kilden anvendes til opgørelse af kommunal aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob på baggrund af tilstandskoderne: 1030, 1039, 1040, 1049, 1050, 1060, 1070, 1510, 1520, 1550, 1560, 1562, 1564, 2020, 2030, 2520 og 2530. Alle 15xx samles efterfølgende af Danmarks Statistik til 1599. , Kildekode 601 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Pensionsregistret og indberettes af KMD. Kilden anvendes til opgørelse af personer på førtidspension på baggrund af tilstandskode 7025., Kildekode 602 er blevet anvendt siden 2013 og afleveres af STAR/AMS indeholdende personer på ressourceforløb (tilstandskode 7024)., Kildekode 611 er blevet anvendt siden 2007 og stammer fra Sygedagpengeregistret og indberettes af KMD. Indtil 2017 blev denne kilde anvendt til såvel sygedagpengemodtagere som barselsdagpengemodtagere på baggrund af tilstandskoderne: 7035, 7036, 7037, 7045, 7046 og 7047. Siden 2017 indberettes barselsdagpengene (7045, 7046 og 7047) særskilt via kildekode 643 fra UDK under ATP., Kilde 621 er blevet anvendt siden 2008 og indeholder SU-modtagere (tilstandskode 7100). Data stammer direkte fra eindkomst., Kilde 631 er blevet anvendt siden 2015 og indeholder sygemeldte personer på alm. dagpenge (tilstandskode 5800). Data kommer via STAR. , Kilde 643 er blevet anvendt siden 2017 og indeholder barselsdagpengemodtagere (tilstandskode 7045, 7046 og 7047). Data kommer fra UDK under ATP. , Populationer:, Offentligt forsørgede, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (tidligere kaldet 'Personer Uden Ordinær Beskæftigelse (PUOB)' og 'Offentligt forsørgede 16-64-årige'), omfatter samtlige offentligt forsørgede personer under deres respektive folkepensionsaldre. Personerne der indgår i denne population er typisk SU-modtagere, ledige, aktiverede, i støttet beskæftigelse, modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller modtagere af anden øvrig passiv forsørgelse., Værdisæt, D700001.TXT_HKD_MODUL_KILDE - Entydig kode for datakilden, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik, 17, STAR, bestands-statistik 2010 time-reduceret, 19, E-indkomst uddannelsesydelse, 20, Kontanthjælps-ledige fra STAR, 201, Dagpengeudbetaling, 202, Feriedagpengeudbetaling, 206, Ugentlig udbetaling af efterløn, 21, Arbejdsmarkedsydelse via RAM, 250, Dagpengeudbetaling (FLEUR), 260, Data fra STAR ang. midlertidig job-fordeling, 401, KMD-Aktiv, 451, Indberetning fra kommunale systemer, 601, Førtidspension, 602, Ressourceforløb via STAR, 603, Data for tidlig pension, indberettes fra ATP, 611, KMD sygedagpengesystem (syge- og barselsdagpenge fra samme system), 612, KMD sygedagpengesystem kun sygedagpenge, 613, KMD sygedagpengesystem II (det kommende system), 621, SU via e-indkomst, 631, Fraværsmarkeringer for sygdom fra STAR, 641, KMD barsel (data fra KMD barsel konverteret til UDK barsels-systemet), 642, OPUS barsel (data konverteret til UDk barsels systemet), 643, UDK barsel (data fra ATPs ny udk-barsels-system)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/kilde-kode

FAMRESTINDK_13

Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

C_TYPE

Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

TYPE

Navn, TYPE , Beskrivende navn, Type for ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TYPE angiver for den enkelte ansættelse hvilken slags ansættelse der er tale om. , Detaljeret beskrivelse, Alle ansættelser er indeholdt i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). For hver slags type af ansættelse er der tale om en underpopulation, som der findes varierende oplysninger for. Oprindeligt var IDA-databasen opbygget således, at underpopulationerne var grupperet i hvert deres eget datasæt. , Hvis man ønsker at danne disse populationer, skal variablen TYPE anvendes til definition af de forskellige ansættelsestyper. TYPE ligger i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN), og det er derfor altid vigtigt at få denne variabel med i udtræk fra dette datasæt., Ansættelsen kan forekomme som en lønmodtageransættelse i kraft af en hoved- eller bibeskæftigelse (kode H eller B), en øvrig novemberansættelse (kode N), en ej-novemberansættelse (kode E), en vigtigste ej-novemberansættelse (kode 3) eller som en arbejdsgiver (kode A), en selvstændig (kode S) eller en medhjælpende ægtefælle (kode M). , Værdisættet omfatter både ansættelser, der er novemberrelaterede og ikke novemberrelaterede. En person kan således have en eller flere ansættelser, eksempelvis både en hovedbeskæftigelse (H), der er novemberrelateret, og en vigtigste ej-novemberansættelse (3), der ikke vedrører novemberdatoen. , Typerne H, M, A eller S er gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kun kan forekomme i en af populationerne i det enkelte år. De øvrige typer kan forekomme samtidig med en af disse "hovedtyper"., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse, en arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle defineres i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., For lønmodtageransættelserne bestemmes ansættelsestypen ud fra oplysninger fra CON (COR (Det centrale Oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder), nærmere bestemt via fra- og til-datoer på den enkelte ansættelse. Af datoerne fremgår det således, om der er tale om en novemberansættelse eller ej., Typerne E og N, henholdsvis ej-novemberansættelse og novemberansættelse er først relevante fra og med 2004. Dette skyldes, at det ikke, som for de øvrige ansættelsestyper, har været muligt at danne disse ansættelsestyper tilbage i tid for årene 1980-2003., I det følgende defineres populationen for hver ansættelsestype kort, og der redegøres for, hvilke oplysninger der forefindes for hver population. For en detaljeret variabeloversigt henvises til dokumentet "Oversigt over variabler og datasæt i IDA2004"., Oplysninger om ansættelser/beskæftigelse, Hovedbeskæftigede lønmodtagere type H:, Populationen omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved årsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. , I denne population indgår også skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet En relevant delpopulation kan således bestå af personer, hvis "hovedaktivitet" består i at være lønmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken)., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP, ændring i ansættelse/historiske oplysninger, ledighed og arbejdssteder/firmaer. , Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdsløse og indgår ikke i denne population, selvom de fx har haft hovedbeskæftigelse som lønmodtager i den øvrige del af året., Bibeskæftigede lønmodtagere type B:, Populationen omfatter personer, der som næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lønmodtagere. Der er altså tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Populationen omfatter dog også efterlønsmodtagere med (begrænset) erhvervsmæssig beskæftigelse. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og ændring i ansættelse og arbejdssteder/firmaer. , Arbejdsgivere type A:, Populationen omfatter de personer, der ejer (eller er medejere af) en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi, eller et kommanditselskab, hvor der er mindst én lønmodtager ansat (som hoved- eller bibeskæftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter og ændring i ansættelse/historiske oplysninger og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i øvrig novemberansættelse type N:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet via en ansættelse ultimo november, hvor ansættelsen ikke er en hoved- eller bibeskæftigelse. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i ej-novemberansættelse type E:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i vigtigste ej-novemberansættelse type 3:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november, og som er defineret som den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ansættelse defineres som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har den længste ansættelsesperiode og dermed den største ATP-indbetaling blandt ej-novemberansættelser. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Medhjælpende ægtefæller type M:, Populationen omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medhjælpende ægtefælle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstændig., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Selvstændige type S:, Populationen omfatter personer med selvstændig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pågældende år, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. En person klassificeres som selvstændig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdsløshedsforsikret som selvstændig eller har sin vigtigste indkomst fra selvstændig virksomhed i form af enkeltmandsvirksomheder eller intressentskaber., Der kan forekomme beskæftigelse af lønnet personale i løbet af året uden for registreringsugen i november., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_TYPE - Type for ansættelsesforholdet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A, Arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, B, November bi job (bibeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, E, Ej november job, 01-01-2004, 31-12-3000, H, November primært job (hovedbeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, M, Medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, N, November job, 01-01-2004, 31-12-3000, S, Selvstændig, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Vigtigste ej november job, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/type

STILL

Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_PSTILL - Arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-3000, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2003, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation