Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Videregående uddannelser

Hvor mange studerende er i gang med en videregående uddannelse? Hvor mange personer har gennemført en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse det seneste år?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/videregaaende-uddannelser

Emneside

Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes. , Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen., Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp., Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør., Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:, · L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3), · L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp , · L1.3 - Leveret hjemmehjælp , Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to., Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:, Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket., Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen. , For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp., Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp., Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3, Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp., Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status. , For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering. , Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering., For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår., Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_LEV, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, PERPL_LEV, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør, PRAHJ_LEV, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

Firmastatistik

Beskrivelse, Generel firmastatistik, Formålet med Generel firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. , Den Generelle firmastatistik, der første gang er udarbejdet for år 1999, har afløst den hidtidige Firmastatistik, der er udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker har samlet oplysninger på firmaniveau, men medens den hidtidige Firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den Generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Endvidere omfatter den Generelle firmastatistik kun firmaer, der er reelt aktive, medens den gamle statistik medtog alle firmaer, blot der var den mindste aktivitet., Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken for private byerhverv, der udarbejdes på firmaniveau, Firmaernes køb & Salg (FIKS), tidligere omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den administrative enhed, der indberetter moms til Skattestyrelsen, og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysningerne til det samme enhedsniveau, firmaet. Dette gør statistikken velegnet til blandt andet erhvervsøkonomiske analyser., Afgrænsning af reelt aktive firmaer:, I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register (ESR), registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i den Generelle firmastatik, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. , Den Generelle firmastatistik indeholder hermed kun de firmaer, som har haft eIndkomst-indberetninger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk højere end den f.eks. er for brancher indenfor industri, hvilket skyldes forskelle i aktivitetens karakter. I den offentlige sektor, hvor omsætningen ikke er et relevant udtryk for aktiviteten, bruges udelukkende eIndkomst-indberetningerne, mens firmaer inden for finansiering og forsikring er gennemgået manuelt for at fastslå, om de var reelt aktive. Brugen af eIndkomst som kilde til årsværk i firmastatistikken er ny fra 2008, hvorimod der før dette skifte i stedet blev taget udgangspunkt i firmaernes indbetalinger til ATP., Bemærk at de detaljerede regnskabsvariable i Generel Firmastatistik udelukkende dækker firmaer som regnskabsstatistikken for private byerhverv indeholder., Der arbejdes dels med statistiske enheder og dels med indberetningsenheder. Den statistiske enhed i den Generelle firmastatistik er firmaet, sædvanligvis svarende til den juridiske enhed. På dette niveau samles alle oplysninger., For de firmaer, der er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor statistik- og indberetningsenheden er firmaet, hentes såvel de økonomiske oplysninger som beskæftigelsesoplysningerne direkte. Beskæftigelsesoplysningerne for øvrige firmaer hentes fra erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. I denne statistik kan indberetningsenhederne dels være de administrative SE-enheder (dvs. den registreringsenhed, der anvendes af Skattestyrelsen). I de tilfælde, hvor et firma har produktionen geografisk spredt på de statistiske enheder, kan indberetningsenheden være de enheder, der betegnes som arbejdssteder..I ESR er der en entydig sammenhæng mellem arbejdssteder og firmaet, hvorfor oplysningerne fra arbejdsstederne kan samles til firmaniveauet. Henvisningen mellem enhederne ultimo statistikåret anvendes ved bestemmelsen af november-beskæftigelsen., Eksportoplysningerne for alle firmaer og omsætningen for de firmaer, der er momspligtige, men ikke er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hentes fra FIKS. Indberetningsenheden i FIKS er Skattestyrelsens administrative SE-enheder. Frem til og med år 2000 er SE-enhederne også de statistiske enheder i FIKS. En administrativ SE-enhed svarer normalt til et firma (ca. 95 pct. af SE-enhederne er registreret på denne måde (firmaet er normalregistreret)). I få tilfælde har et firma flere SE-enheder (firmaet er delregistreret). I endnu færre tilfælde indberetter flere firmaer oplysningerne på et fælles nummer (firmaet er fællesregistreret). Derfor er der til firmastatistikken foretaget dels en kobling af oplysningerne på de delregistrerede SE-enheder til firmaniveau, og dels foretaget en opsplitning af oplysningerne for de fællesafregnende enheder til de enkelte firmaer. Dette kan lade sig gøre, fordi der i ESR er registreret en entydig sammenhæng mellem SE-enhederne og den juridiske enhed. Fra 2001 er den statistiske enhed i FIKS firmaet., Populationen er alle reelt aktive firmaer i Danmark., Den usikkerhed, der er knyttet til den Generelle firmastatistik, er primært forbundet med henvisningerne mellem enhederne, som stammer fra Skat's Erhvervssystem. Manglende henvisninger kan betyde, at økonomiske og beskæftigelsesmæssige data ikke knyttes korrekt sammen for enkelte enheder. Problemet søges afhjulpet ved at underkaste navnlig de største virksomheder en manuel kontrol og fejlretning. Sekundært, da General firmastatistik er sammensat af en række kilder vil kvaliteten heraf, både på enheds- og variabelniveau, altid være underlagt kilderne. Der henvises til dokumentationen for statistikkerne Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Firmaernes køb og salg samt Erhvervsbeskæftigelsen, for en dybere indsigt i kildernes udarbejdelse og kvalitet. , For alle firmaer, der er registreringspligtige i hht. told- og skattelovgivningen eller selskabsregistreringslovgivningen, er dækningsgraden nærmest 100%. Enheder, der kan have en stor finansiel aktivitet, men er uden momspligt/lønsumsafgiftspligtig og/eller uden ansatte, er i få tilfælde ikke registreret i ESR, og indgår dermed heller ikke i den generelle firmastatistik., Se mere her:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/83001, Bilag, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Bagatelgrænse, Variable, GF_AINV, Investeringer, netto, GF_AINV_1, Investeringer, netto, GF_ANSATTE, Antal ansatte november, GF_ANSATTE_1, Antal ansatte november, GF_AT, Aktiver i alt, ultimo, GF_AT_1, Aktiver i alt, ultimo, GF_BAV, Bruttoavance, GF_BAV_1, Bruttoavance, GF_EGUL, Egenkapital, GF_EGUL_1, Egenkapital, GF_EKSP, Eksport, GF_EKSP_2, Eksport mv., GF_FUNK_KODE_1, Funktionskode, GF_IMPORT, Import i alt., GF_IMPORT_1, Import i alt, GF_INKLEJER, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_INKLEJER_1, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_KOB, Består af indenlandsk køb plus import. Alle beløb er i kroner uden moms., GF_KOB_1, Køb af varer og tjenester i alt., GF_KOM_KODE_1, Firmaets hjemstedskommune, GF_LGAGMV, Løn, pension mv., GF_LGAGMV_1, Løn, pension mv., GF_OMS, Omsætning, GF_OMS_1, Omsætning, GF_OMS_2, Omsætning, GF_RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, GF_RFEP_1, Ordinært resultat, GF_VIRKFKOD_1, Virksomhedsform, GF_VTV, Værditilvækst, GF_VTV_3, Værditilvækst, GF_AARE, Årets resultat, GF_AARE_1, Årets resultat, GF_AARSV, Antal ansatte (i årsværk), GF_AARSV_1, Antal ansatte (i årsværk), GF_AAT, Anlægsaktiver i alt, GF_AAT_1, Anlægsaktiver i alt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik

FAQ

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål om Danmarks Datavindue her på siden. Kan du ikke få svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , forskningsservice@dst.dk, eller telefon 39 17 31 30. Mails besvares inden for 2 arbejdsdage, mens telefonen besvares mandag kl.13-15 og tirsdag til fredag kl.10-12. , Se videovejledninger til brug af Danmarks Datavindue, , Login i Danmarks Datavindue, Jeg har tastet min kode forkert og er låst ude - hvor længe er jeg det?, Vent i 30 minutter og prøv igen., Jeg oplever tekniske problemer i Danmarks Datavindue - hvem kontakter jeg?, Oplever du tekniske problemer eller fejl i Danmarks Datavindue, vil vi meget gerne høre om det, så vi kan rette dem. Du kan skrive direkte til , DDVsupport@dst.dk, . Angiv din bruger, det relevante institutionsnummer og evt. projektnummer, og beskriv problemet –gerne med en kort trin-for-trin-forklaring og tilhørende skærmbilleder. Så vil Danmarks Datavindue Support hurtigst muligt tage sig af problemet., Jeg har problemer med at logge ind på remote.dst.dk - hvem kontakter jeg?, Hvis du har problemer med at logge ind på www.remote.dst.dk, bedes du kontakte IT-support i Danmarks Statistik på , servicedesk@dst.dk, eller telefon 39 17 38 00., Hvilke browsere supporterer Danmarks Datavindue?, Google Chrome: Version 98 og op, Microsoft Edge: Version 97 og op, Firefox: Version 97 og op, IOS_Safari: 14 og op, Safari: Version 14 og op, Internet Explorer understøttes ikke., Læs mere om Login i Danmarks Datavindue, Brugerroller, Tildeling af projektansvarlig i Danmarks Statistik, Når du indsender et nyt projekt til Forskningsservice, vil du få tildelt en projektansvarlig, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt., Se de gennemsnitlige behandlingstider, , Hvem kan redigere brugeroplysninger i Danmarks Datavindue?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i Danmarks Datavindue. Dét kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads, og derfor skal have opdateret e-mailadressen., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder., Læs mere om brugerroller, Projektindstilling og databestilling, Hvordan laver man en projektindstilling i Danmarks Datavindue?, Du kan læse mere om, hvordan man laver en projektindstilling i Danmarks Datavindue, og hvilke informationer en projektindstilling skal indeholde under , Oprettelse af projektindstilling, ., Skal jeg tilføje alle brugere til projektet én for én?, Ja, alle nye brugere skal tilføjes én ad gangen., Hvor underskriver jeg projektindstillingen?, Læs mere om, hvordan man underskriver en projektindstilling under , Underskrivelse af projektindstilling, ., Kan jeg rette i projektindstillingen efter, at den er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere rette i den. Hvis din projektansvarlige i Danmarks Statistik har spørgsmål eller kommentarer til indstillingen, har du mulighed for at rette i den, inden du sender den igen., Kan jeg tilknytte brugere, når indstillingen er sendt til administrator/Danmarks Statistik?, Nej, når du har sendt projektindstillingen til din administrator eller til Danmarks Statistik, kan du ikke længere tilknytte brugere. Når du har fået projektindstillingen tilbage enten som godkendt eller til revision, kan du igen tilknytte brugere., Hvor kan jeg få et overblik over registre, og hvornår de bliver opdaterede?, I Danmarks Datavindue under ’Dataindhold’ eller på , danmarksdatavindue.dk, (kræver ikke login) kan du se alle de registre, som er en del af grunddatabanken i Danmarks Statistik. Her kan du se, hvornår registrene er blevet oprettet (og evt. lukket igen), og hvor ofte de opdateres. Herudover kan du se, hvilke variable registeret omfatter og finde links til variabeldokumentationen., Kan jeg i Danmarks Datavindue bestille data, der endnu ikke er udgivet?, Det er kun muligt at bestille data, der endnu ikke er udgivet, til projektdatabaser og myndighedsordningers hoved- og underprojekter., Hvordan får jeg lagt egne data på mit projekt?, Data, der ikke kommer fra Danmarks Statistiks Grunddatabank, skal beskrives overordnet under ’Øvrige data’ i projektindstillingen. Derudover uploades en variabelbeskrivelse med angivelse af de variable, der skal afidentificeres. Læs mere om de krav, data skal leve op til, samt hvordan man uploader data i praksis under , Tilknytning af øvrige data, ., Hvor i processen er min projektindstilling?, En projektindstilling skifter status afhængig af, hvor i processen indstillingen befinder sig. Du skal være opmærksom på, at din projektansvarlige eller kundeteamet i Danmarks Statistik først får først besked om din indstilling, når administrator har sendt den til Danmarks Statistik., En indstilling kan have følgende status:, Oprettet, Der er oprettet en projektindstilling, som er under udarbejdelse., Sendt til administrator, Projektindstillingen er klar til, at administrator læser den igennem., Sendt til Danmarks Statistik, Projektindstillingen er klar og administrator har sendt den til Forskningsservice. Ved denne status tildeles en projektansvarlig, hvis der er tale om et nyt projekt eller et projekt med en tidligere medarbejder i Forskningsservice., Under revision, Administrator eller den projektansvarlige i Forskningsservice har spørgsmål eller kommentarer til den indsendte indstilling og har derfor sendt den retur til projektets brugere. Spørgsmål og kommentarer kan enten ses i indstillingen eller sendes via mail., Sendt til underskrift, Den projektansvarlige i Forskningsservice har sendt projektindstillingen til underskrivergruppen., Godkendt, Projektindstillingen er godkendt af Forskningsservices kontorchef, og det er nu muligt at gå videre med bestillingen (fx kontraktudarbejdelse, datalevering)., Data leveret, Opgaven er færdig og bliver herefter faktureret., Min projektindstilling er ikke blevet godkendt - hvad gør jeg?, Din projektansvarlige i Forskningsservice kan have kommentarer eller spørgsmål til projektets kontaktperson, og derfor får du din projektindstilling tilbage til revision., Når du har rettet projektindstillingen til, kan du indsende den igen gennem Danmarks Datavindue., Hvordan laver man en genindstilling i Danmarks Datavindue?, Læs, hvordan du laver en genindstilling af et projekt under , Særligt om genindstillinger, ., Mit projekt er godkendt, før Danmarks Datavindue blev oprettet. Skal jeg tilføje de tidligere godkendte registre og variable, når jeg laver en genindstilling?, Ja, det skal du. Der kan kun være én gældende projektindstilling, og alle data skal være dokumenteret på den gældende projektindstilling. Derfor skal genindstillingen være udfyldt med alle informationer., Skal jeg oprette en ny population hver gang, jeg skal lave en genindstilling af mit projekt?, Der skal kun oprettes et nyt populationsafsnit, hvis populationen ændres markant, fx dannes ud fra ændrede kriterier, eller hvis en indsendt population er forskelligt defineret fra den tidligere. Hvis populationen skal udvides, og den skal have det samme registerudtræk som den oprindelige population, kan du tilføje det som et bilag til beskrivelsen af den oprindelige population. Det samme kan du gøre, hvis der skal tilføjes data fra andre kilder end Danmarks Statistik under afsnittet , Tilknytning af øvrige data, ., Hvordan ændrer jeg mit projekts slettedato?, Hvis du er administrator har du mulighed for at ændre projekters slettedato. Når du har klikket dig ind på det relevante projektet, skal du til højre for projekttitlen trykke på de tre prikker. Det er nu muligt for dig, at angive en ny slettedato for projektet ved at trykke på Rediger projekt. Du skal ikke godkende slettedatoen, da det betyder, at man ikke kan oprette genindstillinger i fremtiden., Jeg har oprettet et projekt under forskerordningen, men det skulle have været oprettet under projektdatabaseordningen. Hvad gør jeg?, Opret et nyt projekt under projektdatabaseordningen med de samme informationer. Herefter kan din institutions administrator godkende sletning af det ’forkerte’ oprettede projekt under forskerordningen., Hvordan godkender jeg, at et projekt skal slettes?, Hvis du er administrator har du mulighed for at igangsætte sletteprocessen for et projekt. Klik ind på projektet, tryk på de tre prikker til højre for projekttitlen, og vælg ’Rediger projekt’. Det er nu muligt for dig at godkende sletning af projektet., Den projektansvarlige i Forskningsservice har ikke rettigheder til at godkende en sletning., Projektansvarlig, leveringstider og pris, Hvornår får jeg tildelt en projektansvarlig til mit nyoprettede projekt?, Du får tildelt en projektansvarlig, når jeres administrator sender projektindstillingen til godkendelse hos Forskningsservice. Hvis du har spørgsmål tidligere i processen, kan du sende en mail til din , forskningsservice@dst.dk, , hvor du i emnefeltet angiver projektnummeret. I mailen stiller du de spørgsmål, du måtte have., Hvor lang leveringstid kan jeg forvente, indtil jeg får mine data?, Se de gennemsnitlige leveringstider under , Kontakt Forskningsservice, ., Du er altid velkommen til at spørge den projektansvarlige i Forskningsservice, hvor lang leveringstid vedkommende forventer. Leveringstiden afhænger af det enkelte projekt., Hvordan ser jeg prisen for min databestilling, inden jeg bestiller?, Når administrator via Danmarks Datavindue har sendt projektindstilling og databestilling til Forskningsservice, vil den projektansvarlige i Forskningsservice kunne udarbejde et pristilbud. Dette tilbud sendes på mail til projektets kontaktperson. Det er ikke muligt at se prisen inde i Danmarks Datavindue. Du kan til enhver tid bede om et prisoverslag., Fysisk token, En token er en fysisk enhed, som bruges til to-faktor login. Med to-faktor login logger du først ind på www.remote.dst.dk med din tre/fire-tegns IDENT (uden tal) og pin-kode. Derefter kræves det, at du bekræfter din identitet ved hjælp af den unikke sikkerhedskode, der vises på din token. Når du anmoder om en fysisk token, skal du opgive en leveringsadresse (fx institutionens) og fulde navn på den person, den skal sendes til (att.)., Vær opmærksom på, at vi ikke sender til udenlandske adresser., Vælger du en fysisk token, tilknyttes du først projektet, når du har modtaget din token med posten., Retningslinjer for brug af fysisk token vs. sms-token, Brugere uden dansk mobilnummer, kan få tilsendt en fysisk token., Brugere, der skal rejse til en udenlandsdestination, hvor danske sms’er er længe om at nå frem (fx afrikanske lande eller New Zealand), kan modtage en fysisk token., Brugere, der rejser til et europæisk land eller USA med dansk mobil, kan stadig bruge sms-token., Brugere, der er af bekvemmelighed kunne tænke sig en fysisk token, skal som udgangspunkt anvende sms-token i stedet. Omkostningerne ved en fysisk token er langt større end ved sms-token.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/danmarks-datavindue/faq

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation