Søgeresultat

EFTLOEN

Navn, EFTLOEN , Beskrivende navn, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.13 og benævnes 'Efterløn', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedr. medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Man kan fra 2021 optjene ret til en skattefri præmie, hvis man arbejder i efterlønsperioden., Fra 2021 indgår den skattefrie efterlønspræmie EFTLON_SKFRI i variablen EFTLOEN., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen EFTLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen QPENSIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i restindkomsten (RESUINK). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., For personer født 1. januar 1954 eller senere hæves efterlønsalderen gradvis., Fødselstidspunkt Efterlønsalder, 1. halvår 1954 60½, 2. halvår 1954 61, 1. halvår 1955 61½, 2. halvår 1955 62, 1. halvår 1956 62½, 1.juli 1956 - 31. dec. 1958 63, Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. Fra 1984 til 1985 falder den gennemsnitlige efterløn og 90 pct.-percentilen og holder sig på det samme til og med 1986. Det skyldes en kraftig stigning i antal efterlønsmodtagere i 1985 samt fastfrysning af dagpengesatserne (og dermed efterlønssatserne) fra slutningen af 1982 til midten af 1986. , EFTLOEN er en del af udbetalingerne fra A-kasserne., De øvrige udbetalinger er:, QUDDYDL= uddannelsesgodtgørelse(dagpenge i forbindelse med kurser og lign.), KURSUSG= kursusgodtgørelse, AERBLHU = udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, FERIE_DAGPENGE= feriedagpenge, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK= dagpenge under virksomhedspraktik, Arbejdsmarekdsydelser indgår i variablen udd_yd_kvt, men er ikke en selvstændig variabel., ANDAKYD_KVT = udbetalinger, der ikke er faldet ind under en af de ovenstående kategorier( residual), ARBLHU, QUDDYDL, EFTLOEN, FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og ARBMARK_YD dannes i en model, hvor udbetalingerne fra A-kasserne fordeles på disse kategorier efter varigheder (perioder på disse i registeret for offentligt forsørgede. Til og med 4. kvartal 2016 anvedtes også oplysninger om udbetalte efterlønsbeløb og arbejdsløshedsdagpenge i modellen. Ændringen er testet på 4. kvartal 2016. Efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse falder med 2 pct.. Aktivering( kursus) og virksomhedparktik stiger beløbsmæssigt med 2 pct. Antal personer med residualbeløbet halveres samtidig med at det udbetalte samlede beløb fordobles., Før 1994 er nogle udbetalinger fra A-kasser fejlagtigt blevet placeret i variablen EFTLOEN. Det gør sig specielt gældende for årene 1988 til 1992- 3 til 6 tusinde personer under 60 år., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik, uddannelse og ferie flyttet til variablen ARBLHU., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ARBLHU og i variablene FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og QUDDYDL- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de fire variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Efterlønnen er på 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EFTLOEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/eftloen

ANDBISTANDYD

Navn, ANDBISTANDYD , Beskrivende navn, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse)., Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. , Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af:, KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser)., Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser', Eksisterer fra 1980 til 2013., ANDBISTANDYD=, OVRIG_KONTANTHJALP_13+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+, SYG_BARSEL_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001)+VARMEHJALP(2002-)+KONTSKFRI(2002-), http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., Ændringer:, Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. , 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt)., 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse)., Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster)., Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc")., Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ANDBISTANDYD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andbistandyd

IDFREM

Navn, IDFREM , Beskrivende navn, Identitet for arbejdssted fremad i tid , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Identitet for arbejdssted fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen IDFREM angiver en evt. ændring i et arbejdssteds identitet set fremad i tid, dvs. mellem det aktuelle år og året efter. , Operationaliseringen af arbejdsstedernes identitet foretages på grundlag af variablen REGELFR (Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter se emnegruppen arbejdssteder), der angiver, om arbejdsstedet findes året efter og en række datamæssige algoritmer. , Et af de punkter, der indgår i algoritmen er, hvilke population af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i i det aktuelle år, og hvilken delpopulation arbejdsstedet befinder sig i året efter. Bruttopopulationen af arbejdssteder udgøres af to delpopulationer, der opgøres ud fra, om der er ansatte på arbejdsstedet pr. november i det aktuelle år eller ej. , En delpopulation af arbejdssteder har ansatte på opgørelsestidspunktet ultimo november (status-opgørelse), og den anden delpopulation har ansatte i løbet af året. Det medfører, at et arbejdssted kan skifte mellem at have ansatte i november til kun at have ansatte i løbet af året og omvendt. Dette tages der hensyn til i klassifikationen af ændringer i arbejdsstedets identitet., I algoritmen tages der således udgangspunkt i, hvilken delpopulation af arbejdssteder arbejdsstedet befinder sig i (arbejdssteder med eller uden ansatte), og til hvilken population arbejdsstedet bevæger sig året efter. På baggrund af algoritmen kan et arbejdssted kategoriseres som værende bevaret, nedlagt, afgang eller uændret (se tabel og graf)., For de bevarede arbejdssteder er LBNR (arbejdsstedets løbenummer) uændret året efter og lig LBNRFREM. På samme måde er ARBSTK=ARBSTKFR og ARBGNRFR= ARBGNR for disse arbejdssteder., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til REGELFR , hovedrapporten kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid. Figur 3, side 43 i hovedrapporten giver et samlet overblik over betydningen af identiteten set fremad for løbenummeret året efter., I det vedhæftede værdisæt er værdierne ikke opdelt på delpopulationerne. Dette er derfor listet nedenfor., Værdier:, 1. For arbejdssteder med ansatte (evt. kun bibeskæftigede) pr. november i det aktuelle år:, B1: bevaret, identisk., B2: bevaret, ikke-identisk., Dvs. et arbejdssted, hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) ar-bejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) ar-bejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst to personer (ved adresseskift)., N1: nedlagt., N2: nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted., Hvis mindst 30 pct. af de ansatte, og mindst to personer (ved adresseskift) overgår til det andet arbejdssted., N3: nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., N4: nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche)., N5: nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr. november (i samme branche)., 2. For arbejdssteder uden ansatte pr. november i det aktuelle år:, SM: uændret, uden november-ansatte også i året efter., A1: afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., A2: "afgang" til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., A3: "afgang" af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte , (jf. hovedrapport kap. 4 og arbejdsnotat nr. 29, afsnit 3.3.2)., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Graf, Tabel, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_IDFREM - Identitet for arbejdssted fremad i tid, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Afgang til arbejdssted med ansatte pr. november i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Afgang af en "fiktiv" enhed i forbindelse med et formelt ejerskifte., 01-01-1980, 31-12-3000, B1, Bevaret, identisk, 01-01-1980, 31-12-3000, B2, Bevaret, ikke-identisk. Dvs. et arbejdssted hvorfra der er udskilt personer til et andet (oprettet) arbejdssted - eller hvortil der er "opsuget" personer fra et andet (nedlagt) arbejdssted. Antal udskilte/opsugede personer skal udgøre mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N1, Nedlagt, 01-01-1980, 31-12-3000, N2, Nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted. Hvis mindst 30 pct. af de ansatte overgår til det andet arbejdssted, og mindst 2 personer (ved adresseskift)., 01-01-1980, 31-12-3000, N3, Nedlagt via "overdragelse" af lokaler/bygninger til et nyt arbejdssted i samme branche., 01-01-1980, 31-12-3000, N4, Nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, N5, Nedlagt via overgang til arbejdssted uden ansatte pr.november (i samme branche)., 01-01-1980, 31-12-3000, SM, Uændret, uden ansatte pr. november også i det følgende år (bevaret), 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/idfrem

FAMDISPONIBEL_13

Navn, FAMDISPONIBEL_13 , Beskrivende navn, Disponibel indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster., FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, FAMDISPONIBEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. De primære forskelle til FAMDISPONIBEL er at kirkeskatten ikke længere indgår, grøn check er tillagt og niveauet for lejeværdien er justeret. Læs mere på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv. og betalt underholdbidrag , For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide., Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket., I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde., FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster og beregnes således:, FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG, hvor:, - FAMINDKOMSTIALT_13 er familiens indkomst i alt inkl. skattefrie indkomster, - FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af ejerbolig og sommerhus efter 2013-definitionerne, - FAMRENTEUDGIFTER_13 er familiens samlede private renteudgifter ( ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed), - FAMSKATMVIALT_13 er samlede skatter ekskl. kirkeskat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003), - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), - ., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012)., For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010" , - "Skattesystem 2006", - "Aktieindkomster 1991 og frem", - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMDISPONIBEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famdisponibel-13

TIMFRA

Navn, TIMFRA , Beskrivende navn, Betalte fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Betalte fraværstimer i referenceperioden, Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antallet af betalte fraværstimer i referenceperioden. Betalte fraværstimer er fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, hvortil der ydes betaling, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage, seniordage og lignende fravær. , Oplysninger om fravær indberettes af de private virksomheder samt af kommunale fraværssystemer og statslige fraværssystemer. , Kvaliteten af fraværsoplysninger i de indberettede data for den private sektor er samlet set ikke tilfredsstillende. Det gælder især for de fastlønnede med fuld løn i fraværsperioder og må nok især tilskrives, at virksomhedernes lønudbetalinger i sidste ende ikke påvirkes af, om de pågældende medarbejdere er fraværende eller ej. Incitamentet til at opsamle oplysningerne for disse medarbejdere er dermed lille. Imputering af fraværsoplysninger foretages derfor for virksomheder, der har indberettet urealistisk lavt fravær for medarbejderne. , Mht. omfanget af fravær for både time- og fastlønnede medarbejdere i den private sektor, foretages imputeringen (erstatning af manglende data mv.) ud fra den gennemsnitlige andel af det, fraværet udgør af den samlede betalte arbejdstid i de virksomheder, der har indberettet et realistisk fravær. Mht. til fraværsbetalingerne for timelønnede medarbejdere, foretages imputeringen med udgangspunkt i de gennemsnitlige fraværsbetalinger pr. præsteret time i virksomheder med realistiske indberettede fraværsoplysninger for timelønnede medarbejdere. Der tages i imputeringerne for fravær og fraværsbetalinger højde for forskelle i hovedgruppe for DISCO og køn for det pågældende ansættelsesforhold., Arbejdsgivere skal normalt fortsætte med at udbetale almindelig løn for en medarbejder på barsel i den første del af barselsperioden. Undersøgelser i 2002 foretaget af DA, afslørede en markant underrapportering af barselsfraværet efter udløb af denne periode. Der blev derfor udviklet en metode til imputering af barselsfravær uden betaling for kvindelige funktionærer i lønstatistikken for den private sektor, der tager udgangspunkt i aldersbetingede fertilitetskvotienter, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Denne imputering blev taget i anvendelse i lønstatistikken fra referenceåret 2002., Der har også for de offentlige sektorer været problemer forbundet med fraværstimerne. , For kommuner og regioner gælder følgende:, Indberetningen fra Københavns Kommune til lønstatistikken har for året 2005 været mangelfuld., Århus Kommune har ikke været i stand til at indberette fraværsoplysninger sammen med lønoplysningerne. Det betød, at de til og med 2005 næsten ikke indgik i statistikken. Efter igangsættelsen af den kommunale fraværsstatistik i 2006 har det været muligt i Danmarks Statistik at anvende indberetningerne fra Århus kommune, så Århus nu indgår fuldt ud i statistikken. , Fra 1999 til 2005 blev de afspadserede timer fra Silkeborg Datacentral fejlagtigt indberettet som fravær. Dette betyder, at fraværet har været overvurderet for den pågældende periode, hvilket dengang primært var sygehusene., For den statslige sektor gælder, at fraværsindberetningernes kvalitet har været stigende siden opstarten af fraværsstatistikken i 2005. Dette betyder, at en del af stigningen i fraværet kan forklares med forbedrede indberetninger., På dette grundlag beregner Danmarks Statistik antallet af fraværsdage, idet der ved beregningen forudsættes en 5-dages arbejdsuge. Denne beregning kan ikke tage højde for tilrettelæggelse af arbejdstiden på anden måde end som 5-dages arbejdsuge (f.eks. arbejde på søndage eller skæve helligdage), hvilket kan give en mindre usikkerhed på beregningen. , Bilag, Graf Statslig sektor 1997-2009, Tabel PrivatSektor 1997-2009, Tabel Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Tabel Privat sektor 2009-2019, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Graf Privat sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, TIMFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/timfra

PRE_SOCIO

Navn, PRE_SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse (i skatteåret) for personen. Ud fra indkomstkilden/beskæftigelsesomfanget fastlægges, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13., Detaljeret beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Sammenhæng med SOCIO13, PRE_SOCIO er på nær underopdelingen af lønmodtagere efter fagklassifikation lig med variablen SOCIO13. PRE_SOCIO er dannet tilbage til 1980, hvor variablen SOCIO13 er dannet fra og med 1991. Underopdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på DISCO-fagklassifikationen, og den findes ikke før 1991., Sammenhæng med variablen BESKST13, PRE_SOCIO er på nær nogle få undtagelser lig med variablen BESKST13, jf. nedenfor., I PRE_SOCIO videreopdeles selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden (fra 1994)., Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året (før 2008 2/3 af fuld ATP bidrag - svarer til 950 timer) bliver i PRE_SOCIO klassificeret som studerende, PRE_SOCIO=310. Personer med ud-dannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus "andet" (BESKST13='08') får ligeledes PRE_SOCIO værdien 310 (studerende og unge under uddannelse)., (Uddannelsesmarkering er givet ved, at personen er tilmeldt en uddannelsesinstitution pr. 1. oktober eller har været under uddannelse mindst 3 mdr. i løbet af året., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset). Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse., Indkomster for personer/familier i kategorien PRE_SOCIO= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104, Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg:, - Øvrige ude af erhverv(kode 410) ) under Socioøkonomisk status, - alle indkomsttyper , - alle fire kategorier under enhed, Ændringer over tid, 1980-1986 resultat af selvstændig virksomhed er før nettokapitalindkomster(fradrag for renteudgifter i virksomhed)., Dvs., at der indgår et højere overskud af selvstændig virksomhed i klassificeringsopgørelsen. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed for kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 130 lønmodtager 2.700 personer, Kode 321 førtidspensionister 1.900 personer, Kode 322 folkepensionister 2.500 personer, Kode 410 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (PRE_SOCIO=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med Løntimer til at måle lønarbejdets omfang., Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (PRE_SOCIO =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., I perioden 1980 - 1993 er gruppen af selvstændige ikke underopdelt efter antal ansatte. De får alle PRE_SOCIO kodeværdien 110., Sammenhæng med variabeldefinitioner før 2013 revisionen, I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er vist sammenhængen mellem SOCIO13 og den gamle variabel NYSTGR. Dermed er der også vist forbindelsen mellem PRE_SOCIO og den gamle variabel NYSTGR, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, D460202.TXT_PRE_SOCIO - Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 110, Selvstændige, 111, Selvstændig, 10 eller flere ansatte, 112, Selvstændig, 5 - 9 ansatte, 113, Selvstændig, 1 - 4 ansatte, 114, Selvstændig, ingen ansatte, 120, Medarbejdende ægtefælle, 130, Lønmodtager, 210, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 220, Modtager af sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm., 310, Under uddannelse, inkl.skoleelever min. 15 år, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 330, Kontanthjælpsmodtager, 410, Andre, 420, Børn under 15 år ultimo året

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/pre-socio

Højskoler

Hvor mange tager på højskole? Hvilke typer højskoler og højskolekurser vælges oftest? Og hvordan er aldersfordelingen på de forskellige højskolekurser?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/hoejskoler

Emneside

SOCIO

Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

FAMBOERNETILSKUD

Navn, FAMBOERNETILSKUD , Beskrivende navn, Børnetilskud og familieydelser til familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderår., Opregningen foregår på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal., Opregningen af børneydelsen til helår foregår f. eks. for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4 . kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskudet. For familer med to voksne og fælles børn er det kvinden i familien. , Beløbene er i kroner, Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragspligtigelse, børn af enker/enkemænd og flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. , Bemærk at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forældrer for alle børn under 18 år i familien., Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Børnefamilieydelsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3 årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 årige, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk Klik tal-statistik., Klik tidsserieoversigter, Klik børnefamilieydelse ( , http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1294.html), Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige børnetilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. , Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskudet forudsætter en ansøgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret., Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterreguleringer af børnefamilieydelse og / eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Fx historiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medtaget i statistikken., Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efterreguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger vedrørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. , Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud., Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. , Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. , Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år., For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. , Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr., Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. , Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13), Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/945, samt følgende link:, http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/?page=1, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMBOERNETILSKUD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famboernetilskud

Brugerroller

Relevante medarbejdere på et forskningsprojekt skal oprettes som brugere i Danmarks Datavindue. Når du benytter Danmarks Datavindue, har du forskellige muligheder afhængigt af, hvilken brugerrolle din institution har givet dig. Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de forskellige roller har. I Danmarks Datavindue kan du se din rolle under ’Mit overblik’ ud for din institution. Er der ikke angivet en specifik rolle, er du ’Bruger’., Der findes 7 forskellige roller:, Autorisationsansvarlig , Stedfortræder , Administrator, Kontaktperson med beføjelser, Underskriver, Kontaktperson, Bruger, Nedenfor kan du læse, hvilke rettigheder de enkelte roller har. Du kan også læse mere om, hvordan rollerne tildeles.,  , Hvad kan de forskellige roller?, Autorisationsansvarlig, Denne bruger er ansvarlig for institutionens autorisation under mikrodataordninger hos Danmarks Statistik og godkender tilknytningsaftaler under autorisationen. Den autorisationsansvarlige har det juridiske ansvar for, at de brugere, der er tilknyttet institutionen, overholder de gældende retningslinjer for brug af data. Vedkommende er den eneste, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver. Se hvordan under ’Hvordan tildeles roller?’ nedenfor., Stedfortræder, En bruger, der kan godkende tilknytningsaftaler på vegne af den autorisationsansvarlige. Det anbefales kraftigt at udpege én eller flere stedfortrædere. I fold-ud menuen ’Tildeling af roller’ nedenfor kan du læse, hvordan man vælger stedfortrædere i Danmarks Datavindue. Bemærk, at den autorisationsansvarlige ikke kan være stedfortræder for sig selv., Administrator, Det er institutionens administrator, der i Danmarks Datavindue skal godkende og indsende alle institutionens projektindstillinger til Danmarks Statistik. Administratoren fungerer som intern godkender, hver gang en projektindstilling skal indsendes eller genindsendes. Vedkommende har dermed til opgave at kvalitetssikre indholdet i institutionens projektindstillinger, så de lever op til form og krav i henhold til GDPR-reglerne. Det betyder, at en administrator bør være tilgængelig og forventes at anvende Danmarks Datavindue regelmæssigt., Det er også administratoren, der skal kontakte Forskningsservice, hvis institutionen ønsker at få oprettet en ny bruger. En institution skal altid have mindst én administrator, og det anbefales at udpege minimum to administratorer. Det skyldes, at nogle opgaver i Danmarks Datavindue kun kan udføres af en administrator, og at en given administrator ikke kan administrere sig selv. Det er muligt at udpege op til 10 administratorer på én institution. , Kontaktperson m. beføjelse, En institution kan vælge, at en kontaktperson kan have beføjelser svarende til administrator på de projekter, brugeren er kontaktperson på. Hvis en kontaktperson har beføjelser, er rollen afgrænset til de institutioner, som brugeren er tilknyttet. Ønsker du som autorisationsansvarlig denne løsning til en bruger, skal du tage kontakt til Forskningsservice., Underskriver, Personer med underskriverrollen kan på vegne af institutionen skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningen, artikel 6., Når jeres projektindstilling er godkendt, bliver den underskrevet af en medarbejder i Forskningsservice. Herefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om, at projektindstillingen er godkendt og underskrevet. Herefter skal I underskrive projektindstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Rollen som underskriver tildeles af den autorisationsansvarlige eller en stedfortræder. Husk, at det er et krav, at personer med underskriverrollen formelt er ansat på den institution, hvor de har underskriverrollen. Der er en ingen begrænsninger i antallet af brugere, der har rollen som underskriver. , Kontaktperson, En bruger med adgang til et projekt har rollen som kontaktperson for projektet. Det er den person på projektet, som har dialogen med Forskningsservice om projektindstillingen. Et projekt kan kun have én kontaktperson. Administrator kan ændre et projekts kontaktperson., Bruger, Dette er basisrollen for brugere. Rollen giver adgang til oplysninger om de entiteter, brugeren er knyttet til, og brugeren har mulighed for at redigere egne oplysninger. Når en bruger tilknyttes et projekt i Danmarks Datavindue, får vedkommende også adgang til projektets data på forskermaskinen. Kontakt en administrator eller den autorisationsansvarlige, hvis du ønsker at blive oprettet som bruger under en autoriseret institution., Projektansvarlig hos Danmarks Statistik, Når du indsender et projekt til os, vil du få tildelt en projektansvarlig i Forskningsservice, som du vil have direkte kontakt med. Vi bestræber os på at besvare din henvendelse så hurtigt som muligt. , Se de gennemsnitlige behandlingstider under Kontakt Forskningsservice, Hvem kan redigere brugeroplysninger i Danmarks Datavindue?, Den enkelte bruger kan selv opdatere sine brugeroplysninger i Danmarks Datavindue. Det kan fx være relevant, hvis en bruger skifter arbejdsplads og derfor vil have opdateret sin e-mailadresse., Hvis en tilknytningsaftale skal nedlægges, skal dette enten gøres af brugeren selv, institutionens administrator, den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder. I vores , videovejledninger, kan du se, hvilke opgaver og ansvar en hhv. bruger, administrator og autorisationsansvarlig i Danmarks Datavindue har. , Hvordan tildeles roller?, Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der kan tildele rollerne som stedfortræder, administrator og underskriver., For at gøre dette, skal du som autorisationsansvarlig logge ind i Danmarks Datavindue og vælge ’Mit overblik’. Klik på den institution, du er autorisationsansvarlig hos, og klik derefter på de tre prikker til højre for institutionens navn. Ønsker du at tildele/fratage rollen som administrator, skal du klikke på ’Administrer administratorer’. Ønsker du at tildele/fratage rollen som stedfortræder, skal du klikke på ’Administrer stedfortrædere’, osv. Der vises nu en liste over alle institutionens tilknyttede brugere. Klik ’Vælg’ ud fra den bruger, du ønsker at gøre til enten stedfortræder, administrator eller underskriver., Institutionens administratorer kan oprette nye tilknytningsaftaler til institutionen og tilknytte brugere til projekter., Se tabel over brugerrollernes rettigheder i Danmarks Datavindue (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/brugerroller