Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1241 - 1250 af 2076

    PENS_TILLAEG

    Navn, PENS_TILLAEG , Beskrivende navn, Pensionstillæg for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionstillæg i januar, hele kroner., Pensionstillægget indgår som en del af folkepension og førtidspension for personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. , Tillægget er skattepligtigt og indtægtsreguleres., Når en førtidspensionist når folkepensionsalderen, overgår vedkommende til folkepension., Se mere information om folkepensionsalder under variablen SLUTPENKODE., PENS_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Ved beregningen af pensionstillæggets størrelse indgår pensionistens samlivsforhold samt egen og eventuel partners indkomst., Nedenfor er en oversigt over samlivsstatus, som bruges ved beregning af pensionstillæg i perioden 1994 til 28. februar 1999. (Omfatter også alle personer, som har opnået ret til pension før 1. marts 1999 og ikke skifter samlivsstatus):, - Enlig: Samboende uden samliv. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Ikke samlevende, hvis flere på adressen så adskilt økonomi og husholdning., - Gift: Gift eller ægteskabslignende samliv med en ikke pensionist., - Samgift: Gift eller ægteskabslignende samliv med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. marts 1999 til 31. december 2002:, - Enlig: Pensionist i ægteskabslignende forhold, hvor egen eller samlevers pension er opnået før 1. marts 1999, og forholdet er etableret før 1. marts 1999. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Bor alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, fx sammen med en logerende eller en slægtning., - Gift/samlevende: Ægtepar, registrerede partnere og personer, hvor både egen pension og evt. samlevers pension eller samlivsforholdet er etableret efter 1. marts 1999., - Samgift: Gift eller samlever med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. januar 2003:, - Enlige: Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.- de har dog en nedslagsprocent på 32 hvor enliges er på 30,9 i 2015., - Gift eller samlevende med pensionist, - Gift eller samlevende med ikke pensionist, Pensionstillæggets maksimumstørrelse afhænger både før og efter 1. marts 1999 af, om pensionisten er reelt enlig. Reduktion i pensionstillægget afhænger af pensionistens egen indkomst ud over social pension og for gifte/samlevende tillige af ægtefællens indkomst ud over social pension. Reduktionen i pensionstillægget afhænger endvidere af pensionistens samlivsstatus. , I perioden 1994 til 1998 modtog reelt enlige pensionister et særligt pensionstillæg, som blev aftrappet. Samtidig med aftrapningen steg pensionstillægget for reelt enlige pensionister. Det giver en stigning i pensionstillægget fra januar 1994 til januar 1999., Fra 2015 er det maksimale pensionstillæggets også afhængig af om modtageren er førtidspenionist fra før 2003 eller folkepensionist., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt pensionstillæg (kr. pr. måned):, Årstal ... Reelt enlige ... Øvrige, 1994 ............ 1.623 .... 1.623, 1995 ............ 1.880 .... 1.629, 1996 ............ 2.268 .... 1.668, 1997 ............ 2.705 .... 1.674, 1998 ............ 3.298 .... 1.714, 1999 ............ 3.968 .... 1.798, 2000 ............ 4.095 .... 1.878 , 2001 ............ 4.290 .... 2.002, 2002 ............ 4.406 .... 2.056, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2003 ... 4.547 ... 2.122, 2004 ... 4.679 ... 2.184, 2005 ... 4.773 ... 2.228, 2006 ... 4.868 ... 2.273, 2007 ... 4.985 ... 2.328, 2008 ... 5.130 ... 2.396, 2009 ... 5.289 ... 2.470, 2010 ... 5.658 ... 2.735, 2011 ... 5.766 ... 2.787, 2012 ... 5.933 ... 2.868, 2013 ... 6.028 ... 2.914, 2014 ... 6.137 ... 2.966 , Maksimalt pensionstillæg for folkepensionister (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.261 ... 3.043, 2016 ... 6.399 ... 3.136, 2017 ... 6.551 ... 3.223, 2018 ... 6.728 ... 3.333, 2019 ... 6.923 ... 3.453, 2020 ... 7.122 ... 3.576, 2021 ... 7.335 ... 3.707, Maksimalt pensionstillæg for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.229 ... 3.010, 2016 ... 6.298 ... 3.043, 2017 ... 6.399 ... 3.092, 2018 ... 6.479 ... 3.131, 2019 ... 6.560 ... 3.170, 2020 ... 6.635 ... 3.206, 2021 ... 6.718 ... 3.246, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, PENS_TILLAEG har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/pens-tillaeg

    INSTALLATIONSFORHOLD

    Navn, INSTALLATIONSFORHOLD , Beskrivende navn, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kombinationer af installationer. , Variablen er afledt ved at kombinere Enhedsoplysning.toiletforhold/BBR.F318, Enhedsoplysning.badeforhold/BBR.F319, Bygningsoplysning.varmeinstallation/BBR.F229 og Bygningsoplysning.opvarmningsmiddel/F230. (Se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Se også BBR-Instruks på , http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5., Detaljeret beskrivelse, Kombinationer af installationer. , Variablen er afledt ved at kombinere Enhedsoplysning.toiletforhold/BBR.F318, Enhedsoplysning.badeforhold/BBR.F319, Bygningsoplysning.varmeinstallation/BBR.F229 og Bygningsoplysning.opvarmningsmiddel/F230. (Se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Der er databrud fra 1994 til 1995 pga. ændring i Bygningsoplysning.varmeinstallation/BBR.F229.; elradiatorer regnes fra da af som centralvarme., Følgende definition gælder fra 1. januar 1995:, Installationsforhold: Toilet, bad og centralvarme - Kodeværdi=1, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 1,2,5,6,7,8, Installationsforhold: Toilet og centralvarme, men uden bad - Kodeværdi=2, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er C ellerD og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 1,2,5,6,7,8, Installationsforhold: Toilet og bad, men uden centralvarme - Kodeværdi=3, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 9, Installationsforhold: Toilet og bad, men uden centralvarme - Kodeværdi=3, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 3 og Opvarmningsmiddel (Class Bygningsoplysning) er 1-9, Installationsforhold: Toilet, men uden bad og centralvarme - Kodeværdi=4, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er C ellerD og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 9, eller, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er 01-99 og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er C ellerD og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 3 og Opvarmningsmiddel (Class Bygningsoplysning) er 1-9, Installationsforhold: Centralvarme, men uden bad og toilet - Kodeværdi=5, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er A eller B og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) ikke er blank og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 1,2,5,6,7,8, Installationsforhold: Uden toilet, bad og centralvarme - Kodeværdi=6, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er A eller B og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) ikke er blank og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 9, eller, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er A eller B og Badeforhold (Class Enhedsoplysning) ikke er blank og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er 3 og Opvarmningsmiddel (Class Bygningsoplysning) er 1-9, Installationsforhold: Ukendt installationsforhold - Kodeværdi=9, Hvis Toiletforhold (Class Enhedsoplysning) er blank eller Badeforhold (Class Enhedsoplysning) er blank og Varmeinstallation (Class Bygningsoplysning) er blank og Opvarmningsmiddel (Class Bygningsoplysning) er blank] , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_INSTALLATIONSFORHOLD - Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ingen BBR-oplysninger, 01-01-1900, 1, WC, centralvarme og bad, 01-01-1900, 2, WC, centralvarme, u/bad, 01-01-1900, 3, WC, bad, u/centralvarme, 01-01-1900, 4, WC, u/bad, u/centralvarme, 01-01-1900, 5, U/WC, u/bad, centralvarme, 01-01-1900, 6, U/WC, u/bad, u/centralvarme, 01-01-1900, 9, Uoplyst installationsforhold, 01-01-1900

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/installationsforhold

    PRIS_BEREGN_KD

    Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

    EJERKO

    Navn, EJERKO , Beskrivende navn, Ejerkode (omkodet) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver oplysning om virksomheden juridiske status fra erhvervsregisteret., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I perioden 1980 - 1998 blev EJERKO dannet på baggrund af variablen EJER (ejerkode)fra RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), og i perioden 1999 - dannes EJERKO på baggrund af variablen VIRKFORM (VIRKFORM)som modtages fra erhvervsregistret. , VIRKFORM-koden blev indført i 1999. Alle virksomheder med en VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomheds-register), der blev oprettet 17. oktober 1999., RAS modtager variablen fra arbejdspladsprojektet, som også leverer data til erhvervsregistret, så der er tale om den samme variabel, der blot leveres fra forskellige statistikregistre., I perioden 1980-1998 blev EJERKO omkodet fra EJER til den nuværende inddeling. I denne periode ændredes værdisættet for variablen EJER fra at være tocifret til at være trecifret fra og med virkning fra erhvervsregistret 1990 (ER-versionerne nov. 90). Der er imidlertid kun foretaget en opdeling af allerede eksisterende koder, således at de to første cifre er identiske med de to hidtil anvendte cifre., Nedenfor er redegjort for omkodningen fra den tocifrede kode (EJER står til venstre og EJERKO til højre):, 10 ( ENKELTMANDSVIRKSOMHED) = "01", 21 (INTERESSENTSKAB) ="02", 22 (PARTREDERI) ="02", 30 (KOMMANDITSELSKAB) = "03", 41 (A/S UNDER STIFTELSE) ="04", 42 (A/S I NORMAL DRIFT) ="04", 43 (A/S I LIKVIDATION) ="04", 44 (A/S UNDER KONKURS) ="04", 45 (FORSIKRINGS-A/S) ="04", 51 (APS UNDER STIFTELSE) ="05", 52 (APS I NORMAL DRIFT) ="05", 53 (APS I LIKVIDATION) ="05", 54 (APS UNDER KONKURS) ="05", 60 (ANDELSSELSKABER (AMBA: GENSIDIGE FORSIKR. MV.) ="06", 70 (STATEN) ="07", 81 (AMTSKOMMUNE) ="08", 82 (PRIMÆRKOMMUNE) ="08", 85 (FÆLLESKOMMUNALE ENHEDER) ="08", 90 (ANDEN OFFENTLIG MYNDIGHED: FX. HT, DØDSBO/KONKURSBO EFTER ENKELTMANDSVIRKSOMHED, PRIVATE HUSHOLDNINGER, ANDEN EJER I ØVRIGT (KONSORTIER MV.) ) ="09", 91 (FORENING) = "09", 92 (FONDE OG SELVEJENDE INSTITUTIONER) ="09", 93 (FOLKEKIRKEN) ="09", 94 (MENIGHEDSRÅD) ="09", 98 (UDENLANDSK VIRKSOMHED) ="98", 99 (UOPLYST EJER) ="99", I perioden 1999 og frem omkodes EJERKO fra VIRKFORM efter nedenstående gruppering (VIRKFORM står til venstre og EJERKO til højre)., 010 = '01', 030,050 = '02', 040 = '03', 060,070 = '04', 080 = '05', 090,100,110 = '09', 130,140 = '06', 150 = '09', 170,180,200,210 = '98', 230 = '07', 240,250 = '08', 260 = '09', 270 = '99', 280 = '90', 990 = '99', other = '99', En redegørelse for de enkelte koder for VIRKFORM-variablen kan ses i vedhæftede bilag., Kode 08 i EJERKO er lig kommuner og amtskommuner. Hvis det ønskes at skelne mellem primærkommuner og amter, kan det gøres, ved at EJERKO kombineres med de sidste 3 cifre af variablen ARBGNR (Arbejdsgivernummer)- men kun for de ARBGNR, der har et foranstillet "2" (indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer). Hvis de tre sidste cifre er en kommunekode, er arbejdsstedet en kommune, og er det en amtskode, er arbejdsstedet et amt., Fra og med 2005 kan ovenstående løsning ikke længere anvendes, idet de kommunale arbejdssteder ikke længere består af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens cvr-nummer. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, anbefales det i stedet at anvende funktionskoden hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen beskæftigelse). Funktionskoden dannes på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., Det stigende antal missing fra 1999 og frem skyldes en stigning i antallet af arbejdssteder med virksomhedsform = 270. Disse omkodes til kode 99, som indgår i kategorien missing i graf og tabel. For en uddybning af kode 270, se det vedhæftede bilag om virksomhedsformer i ESR., Bilag, Graf, Tabel, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_EJERKO - Ejerkode (omkodet), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Angiver at enheden ikke er kodet, 01-01-1980, 31-12-3000, 01, Enkeltmandsfirma, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Interessentskab (I/S) partsrederi, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Kommanditselskab, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Aktieselskab (A/S), 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Anpartsselskab (ApS), 01-01-1980, 31-12-3000, 06, Andelsforening, 01-01-1980, 31-12-3000, 07, Stat, 01-01-1980, 31-12-3000, 08, Kommune, amtskommune, 01-01-1980, 31-12-3000, 09, Selvejende institution, forening, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, Anden ejer end ovennævnte, 01-01-1980, 31-12-3000, 98, Udenlandske virksomheder, 01-01-1980, 31-12-3000, 99, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ejerko

    STSKAT

    Navn, STSKAT , Beskrivende navn, Statsskatten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Statsskatten er sammensat af følgende variable:, 1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT, 1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat, 1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat, 1996 - 2009: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA, 2010: STSKAT = BUNSKA + TOPSKA, 2011 - 2019 : STSKAT = BUNSKA + TOPSKA + udligningsskat, Hvor variabeldefinitionerne er:, ST22PCT er 22 procents skat, , ST6PCT er 6 procents skat,, ST12PCT er 12 procentsskat,, BUNSKA er bundskat,, MLLSKA er mellemskat,, TOPSKA er topskat., Udligningsskat er en skat på pensionsudbetalinger over et grundbeløb.Pensiosnudbetalingerne omfatter alle løbende udbetalinger, fx. arbejdsmarkedspensioner (livsvarige og tidsbegrænsede), tjenestemandspension ATP-pension, folkepension., Grundbeløb og skattesats ændrer sig over tid. Skatetsatsene r 6 pct 2011 til 2014.Derefter aftrappes den med 1 pct.-point. pr- år Fra 2011 ti 2013 er der et skatetfrit bundgrænse på 362.800 kr. , 5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken. , Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække., De væsentligste databrud:, Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., Skattereform 1986/1987:, - Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., - Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden., Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT. , 1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler. , Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves , 22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat., 6 procents skatten afvikles over en årække. , 12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne., Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997)., Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster., Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække. , Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat., Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr., For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, STSKAT har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stskat

    AARSV

    Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

    ERHVERVSINDK_13

    Navn, ERHVERVSINDK_13 , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Erhvervsindkomsten består af de tre komponenter: løn, overskud af selvstændig virksomhed og arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer., Lønnen er skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. Feriepenge indsat på feriekonto for timelønnede samt for funktionæransatte ved jobophør/skifte medgår i lønnen på det tidspunkt beløbet indsættes på feriekontoen., Lønnen er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Nettooverskud af selvstændig virksomhed er overskud af selvstæn-dig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle, samt- fra 1987 renteudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomhed. , Arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer er vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed og vedrører personer, der ikke har selvstændig virksomhed., Erhvervsindkomsten er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og sær-lig pensionsbidrag., ERHVERSINDK_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, For selvstændige kan variablen antage negative værdier som følge af underskud i virksomheden., Detaljeret beskrivelse, Variablen ERHVERVSINDK_13 er beregnet således ud fra øvrige variable:, ERHVERVSINDK_13=, LOENMV_13, + HONNY, + NETOVSKUD_13, LOENMV_13 er lønindkomst mv. , NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter , HONNY er honorarer, der er B-skattepligtige og arbejdsmarkedsbi-dragspligtige., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen:, For 1994-2013:, ERHVERVSINDK_13 = , ERHVERVSINDK, + KAPITVIRK , - RNTUDIOV , + ADAGPAGN , + ADAGPAG, + forskerløn , For 1980-1993, ERHVERVSINDK_13=, ERHVERVSINDK_GL , + KAPITVIRK, - RNTUDIOV , + HONNY, + ADAGPAGN, + ADAGPAG, + forskerløn, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed, RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) , ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid:, 2016:, Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november., Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er højere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver registreret på et senere tidspunkt., 2012:, En række indkomster fra udlandet er flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13., 2011:, Løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer indgår i erhvervsindkomsten, mens de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13., 2011:, 2002 til 2010 indgik vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ikke i erhvervsindkomsten, men var placeret i variablen RESUINK_13., 2007:, Fra 2007 er syge-/barselsdagpenge lagt ind under honorarindkomst, mens de tidligere har været lagt ind under overskud af selvstændig virksomhed. Beløbene fremgår af variablen SYG_BARSEL_13., 2003:, 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift., 2002:, Forskerordningen indføres. Fra 2002 er posten inkl. løn til udenlandske forskere og specialister. Data har dog været mangelfulde før 2004. , 2000:, Iværksætterydelsen og etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde før 2000 lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13., 1999:, Værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv. indgår fra 1999 i erhvervsindkomsten., 1995:, Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse indgår i erhvervsindkom-sten, men de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13., 1994:, Fra 1994 er ERHVERVSINDK_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed samt honorarer, der er b-skattepligtige og arbejdsmarkedsbidragspligtige (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13). , 1994:, Værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning indgår i erhvervsindkomsten. Den var før placeret i variablen RESUINK_13, se også variablen CORFRYNS., 1994:, Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. i erhvervsindkomsten, mens de tidligere var placeret i variablen RESUINK_13, se også variablen CORFYNS). , 1994:, Ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. inkluderes i erhvervsindkomsten. Tidligere var det placeret i variablen RE-SUINK_13). , 1994:, Skattefri løn udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland indgår., 1987:, Først fra 1987 kan kapitalindkomster vedr. selvstændig virksomhed indgå, lige som renteudgifter vedr. den selvstændige virksomhed ikke tidligere kunne fratrækkes., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Erhvervsindkomst forskellig fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at per-sonen skal have erhvervsindkomst forskellig fra nul. Det svarer til alle perso-ner, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor erhvervsindkomst er forskellig fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, alderen ultimo året større end 14 og ERHVERVSINDKOMST_13 forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-13

    FAMLOENMV_13

    Navn, FAMLOENMV_13 , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMLOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. , Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY., Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket). , Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., FAMLOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden, De indgår også i LOENMV_13., Detaljeret beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år, . , Beskrivelse af de enkelte under variable ligger i PERSONINDKOMST, LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001), Hvor:, LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet., QSKATFRI er skattefri lønindtægt , JUBJUB er jubilæums- ogfratrædelsesgodtgørelser ( ekskl. del indsat på pensionsordning), QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver., LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:, ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13, Hvor:, ERHVERVSINDK_13 ER Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer. , NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter., HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig., Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007), Hvor: , LOENMV er løn mv. i alt., Ændringer over tid, Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS), Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS)., Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR)., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten), 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13)., Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ( liger i variablen RESUINK_13). , Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003. , Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13), Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLOENMV_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv-13

    FAMLOENMV

    Navn, FAMLOENMV , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, løn med offentligt løntilskud, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Se FORSKER i Personindkomster for oplysninger om løn til udenlandske forskere og specialister, som har arbejdet i Danmark i 2002-2003 og igen fra 2008. , Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lignende indgår ikke i denne variabel, men ligger i variablen FAMNETOVSKUD (overskud af selvstændig virksomhed), Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket), men før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. , FAMLOENMV inkluderer løn under sygdom og barsel - også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden; disse sygedagpenge indgår ikke i FAMLOENMV, men i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands- eller overførselsindkomster). Ydelser til personer i aktivering mv. indgår, hvis ikke nævnt ovenfor, som overførsler og er dermed ikke en del af lønnen., Beløb er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Løn er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLOENMV er baseret på LOENMV fra Personindkomster., Løn er inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny undtagelse)., Fra 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1993 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister. (SKATs slutligningsregister havde kun én samlet indkomst for løn, dagpenge, pensioner mv.), Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen FAMFRYNSEGODER)., Fra 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde og lignende (ligger før 1994 i variablen FAMRESTINDK)., Fra 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen FAMRESTINDK, se også variablen QSAR i Personindkomster)., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier (for medarbejdere mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke i indkomsten før 1999)., 2001-2003 inkluderes aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i FAMLOENMV)., 2002-2003 og fra 2008 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens §48E (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR som er indberetninger til SKAT i januar måned), og specielt mangler mange for 2003. 2004-2007 indgår denne lønindkomst ikke i FAMLOENMV., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår ikke i FAMLOENMV for årene 1992-2001 og 2004-2007., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMLOENMV har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation