Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1221 - 1230 af 2079

      PERINDKIALT_13

      Navn, PERINDKIALT_13 , Beskrivende navn, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personindkomst i alt er lig summen af erhvervsindkomst, overførselsind-komst, formueindkomst (ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person. Beløbet er før fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag, og renteudgifter er ikke fratrukket., For selvstændige kan variablen antage negative værdier som følge af under-skud i virksomheden., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomsten. Bl.a. indgår følgende indkomster, der enten er beskattet på anden måde, eller er skattefri, ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og ar-bejdsgivers andel) , - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Lotterigevinster mv., - Helbredstillæg til pensionister og forskellige skattefri tilskud til medicin mv., Sorte indkomster, der burde have været beskattet, men som den skattepligti-ge ikke har oplyst skattemyndighederne om, indgår naturligvis heller ikke. , Detaljeret beskrivelse, Variablen PERINDKIALT_13 er defineret således ud fra øvrige variable:, PERINDKIALT_13=, ERHVERSINDK_13, +OFF_OVERFORSEL_13, +PRIVAT_PENSION_13, +FORMUEINDK_BRUTTO, +RESUINK_13, ERHVERSINDK_13 er erhvervsindkomst, dvs. løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., OFF_OVERFORSEL_13 er overførsler fra det offentlige som folkepension, kontanthjælp mv., PRIVAT_PENSION_13 er udbetalte private pensioner , FORMUEINDK_BRUTTO er renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed og beregnet lejeværdi af egen bolig., RESUINK_13 er restindkomst inkl. børnebidrag., Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revisionen:, PERINDKIALT_13 = , PERINDKIALT, - RNTUDIOV(1987-), + GRON_CHECK (2010-) , - TBKONTHJ(1997-), + tilbagebetalt efterløns og flexydelsesbidrag (Udgået fra 2013), PERINDKIALT er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, RNTUDIOV er renteudgifter i virksomhed , GRON_CHECK er den grønne check , TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp., Ændringer over tid , 2016:, Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter ind-komståret mod tidligere primo november., Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er hø-jere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver regi-streret på et senere tidspunkt., 2010:, beløb fra den såkaldte grønne check indgår. , 2007-2013:, Tilbagebetalt fleksydelse og efterlønsbidrag indgår., 2006:, Den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, lægges til barnets indkomst., 2002:, Skattefri kontanthjælp og varmehjælp indgår. Den skattefri del af børnebi-draget lægges til børnenes indkomst. , 1991-2000:, Data om aktieindkomster er mangelfulde, se vedlagte dokument "aktieind-komstindberetning"., 1997: , Tilbagebetalt kontanthjælp fratrækkes indkomsten., 1980 til 1995:, Skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom er inkluderet i PERSONINDK, se variablen QSAR (særlig indkomst)., 1994:, Kontanthjælp, folke- og førtidspension bruttoficeres - dvs. at bruttobeløbene blev sat op, men samtidig blev de skattepligtige., 1992:, Forskerordningen indføres. Fra 2002 er posten inkl. løn til udenlandske for-skere og specialister. Data har dog været mangelfulde før 2004. , 1990:, Revalideringsydelsen bruttoficeres fra oktober 1990 - dvs. at bruttobeløbet blev sat op, men samtidig blev det skattepligtigt., 1984: , Skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud, børnefami-lieydelse samt boligsikring og boligydelse tilføjet til indkomststatistikken., 1983:, Kapitalindkomster opgøres særskilt for sambeskattede. Før 1983 blev kapi-talindkomsterne for sambeskattede opgjort hos manden, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, PERINDKIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/perindkialt-13

      BESKST02

      Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST02 - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejdende ægtefælle, 03, Lønmodtager og ejer af virksomhed, 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøttelse, 06, Pensionist og ejer af virksomhed, 07, Pensionist, 08, Øvrige, 09, Efterlønsmodtager, 10, Arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledighed), 11, Modtager af dagpenge (aktivering og lign.,sygdom, barsel og orlov), 12, Kontanthjælpsmodtager, 99, Ikke I AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

      EJERKO

      Navn, EJERKO , Beskrivende navn, Ejerkode (omkodet) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver oplysning om virksomheden juridiske status fra erhvervsregisteret., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I perioden 1980 - 1998 blev EJERKO dannet på baggrund af variablen EJER (ejerkode)fra RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), og i perioden 1999 - dannes EJERKO på baggrund af variablen VIRKFORM (VIRKFORM)som modtages fra erhvervsregistret. , VIRKFORM-koden blev indført i 1999. Alle virksomheder med en VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomheds-register), der blev oprettet 17. oktober 1999., RAS modtager variablen fra arbejdspladsprojektet, som også leverer data til erhvervsregistret, så der er tale om den samme variabel, der blot leveres fra forskellige statistikregistre., I perioden 1980-1998 blev EJERKO omkodet fra EJER til den nuværende inddeling. I denne periode ændredes værdisættet for variablen EJER fra at være tocifret til at være trecifret fra og med virkning fra erhvervsregistret 1990 (ER-versionerne nov. 90). Der er imidlertid kun foretaget en opdeling af allerede eksisterende koder, således at de to første cifre er identiske med de to hidtil anvendte cifre., Nedenfor er redegjort for omkodningen fra den tocifrede kode (EJER står til venstre og EJERKO til højre):, 10 ( ENKELTMANDSVIRKSOMHED) = "01", 21 (INTERESSENTSKAB) ="02", 22 (PARTREDERI) ="02", 30 (KOMMANDITSELSKAB) = "03", 41 (A/S UNDER STIFTELSE) ="04", 42 (A/S I NORMAL DRIFT) ="04", 43 (A/S I LIKVIDATION) ="04", 44 (A/S UNDER KONKURS) ="04", 45 (FORSIKRINGS-A/S) ="04", 51 (APS UNDER STIFTELSE) ="05", 52 (APS I NORMAL DRIFT) ="05", 53 (APS I LIKVIDATION) ="05", 54 (APS UNDER KONKURS) ="05", 60 (ANDELSSELSKABER (AMBA: GENSIDIGE FORSIKR. MV.) ="06", 70 (STATEN) ="07", 81 (AMTSKOMMUNE) ="08", 82 (PRIMÆRKOMMUNE) ="08", 85 (FÆLLESKOMMUNALE ENHEDER) ="08", 90 (ANDEN OFFENTLIG MYNDIGHED: FX. HT, DØDSBO/KONKURSBO EFTER ENKELTMANDSVIRKSOMHED, PRIVATE HUSHOLDNINGER, ANDEN EJER I ØVRIGT (KONSORTIER MV.) ) ="09", 91 (FORENING) = "09", 92 (FONDE OG SELVEJENDE INSTITUTIONER) ="09", 93 (FOLKEKIRKEN) ="09", 94 (MENIGHEDSRÅD) ="09", 98 (UDENLANDSK VIRKSOMHED) ="98", 99 (UOPLYST EJER) ="99", I perioden 1999 og frem omkodes EJERKO fra VIRKFORM efter nedenstående gruppering (VIRKFORM står til venstre og EJERKO til højre)., 010 = '01', 030,050 = '02', 040 = '03', 060,070 = '04', 080 = '05', 090,100,110 = '09', 130,140 = '06', 150 = '09', 170,180,200,210 = '98', 230 = '07', 240,250 = '08', 260 = '09', 270 = '99', 280 = '90', 990 = '99', other = '99', En redegørelse for de enkelte koder for VIRKFORM-variablen kan ses i vedhæftede bilag., Kode 08 i EJERKO er lig kommuner og amtskommuner. Hvis det ønskes at skelne mellem primærkommuner og amter, kan det gøres, ved at EJERKO kombineres med de sidste 3 cifre af variablen ARBGNR (Arbejdsgivernummer)- men kun for de ARBGNR, der har et foranstillet "2" (indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer). Hvis de tre sidste cifre er en kommunekode, er arbejdsstedet en kommune, og er det en amtskode, er arbejdsstedet et amt., Fra og med 2005 kan ovenstående løsning ikke længere anvendes, idet de kommunale arbejdssteder ikke længere består af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens cvr-nummer. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, anbefales det i stedet at anvende funktionskoden hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen beskæftigelse). Funktionskoden dannes på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., Det stigende antal missing fra 1999 og frem skyldes en stigning i antallet af arbejdssteder med virksomhedsform = 270. Disse omkodes til kode 99, som indgår i kategorien missing i graf og tabel. For en uddybning af kode 270, se det vedhæftede bilag om virksomhedsformer i ESR., Bilag, Graf, Tabel, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_EJERKO - Ejerkode (omkodet), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Angiver at enheden ikke er kodet, 01-01-1980, 31-12-3000, 01, Enkeltmandsfirma, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Interessentskab (I/S) partsrederi, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Kommanditselskab, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Aktieselskab (A/S), 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Anpartsselskab (ApS), 01-01-1980, 31-12-3000, 06, Andelsforening, 01-01-1980, 31-12-3000, 07, Stat, 01-01-1980, 31-12-3000, 08, Kommune, amtskommune, 01-01-1980, 31-12-3000, 09, Selvejende institution, forening, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, Anden ejer end ovennævnte, 01-01-1980, 31-12-3000, 98, Udenlandske virksomheder, 01-01-1980, 31-12-3000, 99, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ejerko

      PRIS_BEREGN_KD

      Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

      STSTED

      Navn, STSTED , Beskrivende navn, Startsted for anbringelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Startsted for anbringelsen ., STSTED angiver, på hvilken type institution (anbringelsesstedstype) barnet er anbragt. Stedet indberettes af kommunerne. , STSTED er kun angivet for hændelser, der vedrører anbringelser (PGF = 100 - 199) samt den historiske paragraf for henstilling om døgnpleje (PGF = 346)., Skift inden for samme anbringelsesstedstype (STSTED) kan ikke ses i registret kun skift mellem typer fremgår af hændelsesforløbet. Det betyder, at skifter barnet fx fra familiepleje til døgninstitution, vil skift i institutionstype fremgå af registret. Derimod fremgår det ikke af registret, om et barn skifter plejefamilie, hvis begge fx er plejefamilier af typen STSTED=130. , Før 2006 benyttede man etcifrede stedkoder i registret. Fra og med 2006-registret er alle etcifrede koder omkodet til de tilsvarende nye trecifrede koder. , Der er oprettet og nedlagt forskellige anbringelsesstedestyper gennem perioden. Se typer af anbringelsessteder under den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, I gennem tidsperioden er der oprettet flere og flere institutionstyper (det samme som anbringelsessteder). Før 1980 indberettede kommunerne anbringelserne på følgende anbringelsessteder:, 100 Familiepleje, 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold), 300 Sygehus, 350 Særforsorgsinstitution, 500 Kostskole, ungdomsskole, efterskole el. lign., 600 Eget værelse eller lign., Ovenstående gruppering er ændret i 1980, 1983, 1984, 2004, 2006 og 2010. Der er foretaget følgende ændringer:, I 1980:, Gruppe 350 "Særforsognsinstitution" udgik pr. 31. december 1979, og børnene oprettes eventuelt på ny under døgninstitution pr. 1. januar 1980. I vejledningen til kommunerne fra 1980 står der: "Sager, hvor børn eller unge pr. 31. december 1979 har opholdt på en af særforsorgens døgninstitutioner og fortsat har ophold på døgninstitution pr. 1. januar 1980, betragtes som en iværksættelse pr. 1. januar 1980"., 1983:, To nye anbringelsessteder kommer med i indberetningsskemaet:, 400 "Socialpædagogisk kollektiv", 700 "Skibsprojekt", 2004:, Et nyt institutionstype introduceres som anbringelsessted:, 800 "Kommunal døgntilbud". (Data bliver først indberettet fra 2005), Mere om ordningen kan ses i bilag "Orientering om kommunalt døgntilbud" fra Socialministeriet. , 2006:, Opsplitning af , 100 Familiepleje i tre dele:, 110 "Netværksplejefamilie", 120 "Slægtsplejefamilie" , 130 "Familiepleje i øvrigt", Opsplitning af 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold) i tre dele:, 210 "Døgninstitution sikret afdeling", 220 "Døgninstitution, 230 "Akutinstitution"., 300 "Sygehus" udgår, 2010:, 230 "Akutinstitution" udgår, 800 "Kommunal tilbud" udgår, 240 "Døgninstitution delvis lukket" oprettes som ny institutionstype (se bilag 2 fra Justitsministeriet "Orientering om Døgninstitutioner - delvis lukket"), Bilag, Orientering om Døgninstitution, delvis lukket, Orientering om kommunale døgntilbud, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_AST_ANSTED_KLAS - Startsted for anbringelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Foreløbig anbringelse, 01-01-1980, 110, Anbringelse med samtykke, 01-01-1980, 115, Netværksplejefamilie, 01-01-1957, 120, Anbringelse uden samtykke, 01-01-1980, 130, Almindelig plejefamilie (indtil 2014), 01-01-1957, 131, Almindelig plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1957, 132, Almindelig plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1957, 140, Kommunal plejefamilie (fra 2011), 01-01-1980, 141, Kommunal plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1980, 142, Kommunal plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1980, 180, Netværksplejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 181, Almindelig plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 182, Kommunal plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 200, Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold på kost- /efterskole), 01-01-1980, 210, Døgninstitution, sikret afdeling, 01-01-1958, 220, Døgninstitution, almindelig afdeling, 01-01-1983, 230, Akutinstitution (2006-2009), 01-01-1958, 240, Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution, 01-01-1958, 250, Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 01-01-1980, 300, Sygehus, 01-01-1980, 400, Socialpædagogisk opholdssted, 01-01-1958, 500, Kost- og eller efterskole, 01-01-1964, 600, Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1980, 800, Kommunalt døgntilbud (2006-2009), 01-01-1980, 999, Uoplyst, 01-01-1980

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/ststed

      PNR

      Navn, PNR , Beskrivende navn, Personnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. , Personnummerets opbygning, 1 - 2 position angiver personens fødselsdag., 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned., 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede., 7 - 10 position er et løbenummer., Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt., ., I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer, Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato., For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972., Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet., Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt., Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt., Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer., Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.)., Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer, I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side., Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: , - 3 -, Personnumre til kvinder uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til kvinder, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer, med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0, til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6, 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006, DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012, DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018, DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024, DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030, DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996, DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002, ., DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996, - 4 -, Personnumre til mænd uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til mænd, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 , 3. serie, først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011, DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017, DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023, DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029, DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995, DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001, . . ., DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995, ., Bilag, Tabel, Personnummeret i CPR systemet, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, PNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/pnr

      OPR_LAND

      Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, OPR_LAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

      Sygesikring - Ydelser

      Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Sygesikring - Ydelser: , Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer., Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen., Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til., Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen., I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet. , Variable, BARNMAK, Barnemarkering, HONUGE, Honoraruge, SIKGRUP, Sygesikringsgruppe, SPECIALE, 6-cifret speciale, YDERNR, Ydernummer, YDERSAMT, Yders amt, YDLANT, Antal ydelser under specialet, YDLTID, Tidspunktskode for ydelsen

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser

      Kriminalitet - sigtelser

      Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

      AARSV

      Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation