Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1071 - 1080 af 2065

      KVV

      Navn, KVV , Beskrivende navn, Køb af varer til videresalg (handelsvarer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2004, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indkøbte varer, der videresælges uden yderligere forarbejdning. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, Er indkøbte varer, der alene udvejes, ompakkes eller opdeles i firmaet. Råvarer og mellemprodukter, der er indkøbt til brug i produktionen, men som sælges uden forarbejdning, skal medtages som handelsvarer. Indkøbte færdige dele, der samles af firmaet, betragtes som egenfremstillede varer og hører dermed til variablen KRHE., I beløbet for denne post indgår direkte udgifter ved købet, fx fragt og told. Modtagne prisnedslag, godtgørelser, kontantrabatter, bonus mv. trækkes fra beløbet., Eksternt databrud: Variabelnavnet er anvendt fra 2004 (i perioden 1994-2003 anvendtes betegnelsen HKOB)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen KVV indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at køb af varer til videresalg (KVV) bliver erstattet af vareforbrug af varer til videresalg (FVV) fra år 2017., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, KVV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/kvv

      AJO_ATP_BELOEB

      Navn, AJO_ATP_BELOEB , Beskrivende navn, Indbetalt ATP-bidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidrag , Detaljeret beskrivelse, AJO_ATP_BELOEB er det indbetalte ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pensions bidrag) for det pågældende job. Arbejdsgiveren indbetaler ATP-bidrag for sine ansatte, når de:, * er lønmodtagere, * er fyldt 16 år, * arbejder i Danmark eller er udsendt af en dansk arbejdsgiver til kortvarigt arbejde i udlandet, * arbejder mindst 9 timer om ugen, * arbejder mindst 18 timer i 14-dages periode, * arbejder mindst 39 timer pr. måned, For løsarbejdere gælder en særlig regel, idet der skal betales ATP-bidrag, uanset hvor få timer løsarbejderen arbejder. En løsarbejder er en person, der er ansat hos flere forskellige arbejdsgivere inden for én enkelt uge. Det vil typisk være en person, der er ansat og aflønnes fra dag til dag., Arbejdsgiveren skal indberette både virksomhedens og den ansattes del af ATP-bidraget til SKAT's eIndkomst fire gange årligt, når ATP sender en opkrævning ud. Lønmodtagerens andel udgør 1/3 og arbejdsgiverens andel 2/3 af det samlede bidrag., Satserne på det enkelte job registreres i variablen AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i beskæftigelse for lønmodtagere. Satsernes størrelse afhænger af:, * om virksomheden er privat eller offentlig, * om lønmodtageren er måneds-, 14-dages- eller ugelønnet eller løsarbejder., * antal timer, der er arbejdet, Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside:, ATP - satser for 2009-2013, AJO_ATP_BELOEB laves i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BELOEB, ANVENDELSE af AJO_ATP_BELOEB: , ATP-beløbet er en del af det brede lønbeløb (AJO_BREDT_LOENBELOEB), men ikke det smalle (AJO_SMALT_LOENBELOEB)., AJO_ATP_BELOEB indgår sammen med AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet og arbejdsmarkedsregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) sammen med bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) i en række sammenhænge:, * Til beregning af smalt og bredt lønbeløb, * Ved dannelse/afgrænsning af job, som forudsætter indberetning af positive værdier af enten ATP, smalt og bredt lønbeløb eller løntimer., * Ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BELOEB: , 1. januar 2010 blev den øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP fjernet, således at der også skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med at arbejde, selvom de får pension. Indtil 1. januar 2010 skulle der ikke betales ATP-bidrag for ansatte, når de fyldte 67 år., Satserne reguleres fra tid til anden. De historiske satser kan ses på ATP's hjemmeside:, Gamle satser for offentlig virksomhed: , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/13ad6b004859cec6b95af9431711949c/Alle+ATP-satser+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Gamle satser for private virksomheder: , http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/26923300486f22bbb6f0ff431711949c/Alle+ATP-satser+private+virksomheder+til+www+-+opdateres+p%C3%A5+excell.pdf?MOD=AJPERES, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_ATP_BELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-beloeb

      AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER

      Navn, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på prodjob , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på prodjob , Detaljeret beskrivelse, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER angiver det samlede antal betalte timer, som er indberettet af arbejdsgiveren på det eller de prodjob, der indgår i jobbet., Løntimer defineres af SKAT, hvortil indberetningen foretages, som timer, for hvilke en arbejdsgiver har udbetalt løn, eller som dækkes af en udbetalt løn, og hvor lønnen er omfattet af oplysningspligten efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. , For timelønnede omfatter løntimetallet det antal timer, som der i lønperioden er betalt løn for, inkl. timetallet for evt. betalt overarbejde. Der skal ikke indberettes løntimer under fravær (ferie, sygdom etc.), når lønmodtageren ikke får løn under fraværet., For fastlønnede, funktionærer o.l. skal indberettes timenormen samt timer for evt. udbetalt overarbejde. For månedsansatte på fuld tid er timenormen fx 160,33 timer (37 timer om ugen). Fuld tid indberettes altid med 160,33/37 timer pr. måned/uge ("normtid"), selvom den fastsatte og faktiske arbejdstid er større eller mindre. Hvis pågældende er ansat på deltid i forhold til normtiden, indberettes en forholdsmæssig andel heraf., For ansatte med en normtid på mere end 37 timer pr. uge, der aflønnes efter denne normtid, skal indberettes det antal timer, der aflønnes for. Fx ved 40 timer pr uge skal der indberettes 173,33 timer pr. måned. Der skal også indberettes løntimer (normtiden) for fx konsulenter, direktører mv., selvom lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af normtid, typisk 160,33 månedligt., Hvis der for en medarbejdergruppe gælder en anden norm for en fuldtidsansat end 37 timer om ugen, skal timetallet angives i forhold hertil. Hvis eksempelvis fuldtidsnormen for en månedslønnet ansat er 37,5 timer om ugen, og vedkommende har en betalt arbejdstid på 35 timer om ugen, skal der indberettes 35/37,5*160,33 = 149,64 timer pr. måned (mod 151,67 timer, hvis fuldtidsnormen for den pågældende havde været 37 timer)., Hvis lønnen udgør et fast beløb for en bestemt opgave uanset tidsforbrug, eller hvis lønnen er rent provisionsbaseret, skal der ifølge SKATs retningslinjer ikke indberettes løntimer (tidl. 999999,99 timer)., Der er også tale om betalte løntimer, hvis den ansatte får løn for en periode, hvor der ikke er udført arbejde, fx under ferie eller sygdom. , Hvis der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, skal der ikke indberettes løntimer. Det kan gælde fx rent provisionslønnede, sælgere, fiskere og taxichauffører. , Løntimer skal heller ikke indberettes i forbindelse med udbetaling for "ikke afholdte feriefridage", diverse tillæg og udbetaling af G-dage (dagpengegodtgørelse) mv., AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER er hentet fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VPJ_LOENTIMER og indeholder summen af løntimer på komprimerede prodjob., ANVENDELSE af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER bruges til sammenlingning med AJO_LOENTIMER, som kan være imputeret., DATABRUD inden for AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER: , Før 2017 skulle der indbettes 999999,99 timer, hvis der eksempelvis var aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen skete ved ren provision. På indberetninger modtaget før 27.11.2009 har timetal ingen decimaler og kan maksimalt udgøre 999 timer pr. indberetning., VALIDERING af AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER:, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER valideres ikke. , Validering af det indberettede løntimetal til SKATs eIndkomst foretages i eIR, når der er foretaget en komprimering af de prodjob, der indgår i jobbet, jf. variablen AJO_LOENTIMER i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-indberettede-loentimer

      Populationsbeskrivelse

      I projektindstillingen skal populationen beskrives kort og præcist (uden fagtekniske termer, detaljer eller data specifikation), og det skal dokumenteres, hvem der danner populationen. Dette gøres under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue., Private institutioner kan selv danne populationen og få fuldt registerudtræk, hvis projektet undersøger en større gruppe af entiteter. For at få fuldt registerudtræk skal private institutioner begrunde behovet ud fra populationens størrelse. ,  , Når Forskningsservice skal danne populationen, Hvis Forskningsservice skal danne populationen til jeres projekt, foregår det på baggrund af en rammeaftale. Under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue beskriver I populationen kort og præcist (uden inddragelse af tekniske detaljer) og tilføjer, at Danmarks Statistik danner populationen. Efter modtagelse af projektindstillingen kontakter Forskningsservice jer om populationsdannelsen. , Eksempler på populationsbeskrivelse:, ’Populationen består af alle personer, som har været indlagt med astma, som matches med 5 kontroller på køn og fødselsår pr. case. Kontrollerne skal være i live og bosiddende i Danmark på casens indeksdato. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, ’Populationen består af personer, som har haft opholdstilladelse som flygtninge, samt familiesammenførte til flygtninge. Populationen dannes af Danmarks Statistik.’, Rammeaftale til udtræksbeskrivelse og populationsdannelse ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: ,  , Registre eller øvrige data, der skal anvendes , Perioder, herunder om I vil anvende registre, der opdateres årligt, pr. kvartal eller pr. måned (for eksempel opdateres BEF pr. kvartal), Betingelser ud fra specifikke variable og afgrænsning på konkrete variabelværdier (for eksempel, hvis populationen skal afgrænses på alder fra 15-76 år), Hvordan registre skal kobles (hvis der anvendes flere registre) herunder kobling baseret på specifikke variable og evt. nøgleregister,  , Særligt om case-kontrol populationer , Forskningsservice anvender betegnelsen ’case-kontrol populationer’ til analyser, hvor cases (fx eksponerede), sammenlignes med en referencegruppe (kontroller). Betegnelsen benyttes uagtet om type af studie. Beskriv kort og præcist, under populationsbeskrivelsen i Danmarks Datavindue, kriterierne for cases og kontroller i case-kontrol populationen, uden inddragelse af tekniske detaljer (herunder registre og variable). ,  , Hvordan laves udtræksbeskrivelsen til case-kontrol populationen?, Følgende elementer skal afdækkes til udtræksbeskrivelsen: , Hvad karakteriserer cases:, Registre, perioder, betingelser, samt hvordan registre kobles (se beskrivelsen ovenfor), Eventuel indeksdato (for eksempel dato for først afsluttede erhvervsuddannelse, første udskrivningsdato), Hvad karakteriserer puljen af mulige kontroller:, Registre, der skal anvendes til at danne puljen af mulige kontroller, Inklusions- og eksklusions kriterier baseret på specifikke variable og variabelværdier (for eksempel køn = 2 (kvinder), kommune = 607 (Fredericia), bopæl i perioden 01-01-2020 t/m 31-12-2023), Specifikke kriterier for case-kontrol populationen herunder:, Hvor mange kontroller, der udtrækkes per case, Om cases må være kontroller for andre cases, Om kontroller må skifte status i inklusionsperioden, Udtræk med eller uden tilbagelægning: , må én kontrol forekomme som kontrol for mere end én case (tilbagelægning)?, eller må én kontrol kun være kontrol til én specifik case (uden tilbagelægning)?

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/populationsbeskrivelse

      ATIT

      Navn, ATIT , Beskrivende navn, Investeringer, årets tilgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Regnskabsårets tilgang af anlægsaktiver opført til anskaffelsespris.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anskaffelsesprisen er anført før bogføringsmæssige og finansielle reguleringer, fx forskudsafskrivninger, kurstab og offentlige tilskud. Omfatter også alle aktiverede udgifter til egenproduktion af såvel materielle som immaterielle anlægsaktiver. Hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter, skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages. , Finansiel leasing er kendetegnet ved, at der foreligger en længerevarende kontrakt (typisk svarende til aktivets brugstid), hvorefter alle væsentlige risici og fordele forbundet med den juridiske ejendomsret er overdraget til leasingtageren. Normalt vil de samlede afdrag i leasingperioden svare til anskaffelsessummen af det leasede aktiv., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for Statistikområde: Regnskabsstatistik kan i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ATIT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. ne", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ATIT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/atit

      LONIND

      Navn, LONIND , Beskrivende navn, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettolønnen fra oplysningssedlen (felt 13). Hvis en person har haft flere ansættelser, er der tale om summen af nettolønnen fra samtlige oplysningssed-ler. , Oplysningerne kommer fra indkomststatistikregistret (se CORLOEN (Kontant løn fra oplysningssedlerne))., Detaljeret beskrivelse, Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. I felt nr. 13 er angivet nettolønnen for den enkelte ansættelse, som oplysningssedlen vedrører., Et eksempel på en sådan oplysningsseddel kan ses af vedhæftede bilag., Før 1994., LONIND er lig:, summen af felt 13 NETTOLØN på oplysningssedler med YDERLIGKOD (Yderligere-oplysninger-kode) = (bl, 0, 1 eller 7) , minus sum af REJSEGODTBLB (trækfri rejsegodtgørelse m.v.) (felt 20) for givet PNR. , Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Den enkelte kode i værdisættet refererer til et felt på oplysningssedlen, og som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Det betyder, at der er angivet en løn i felt 13. Blank angiver, at der ingen oplysninger forekommer i feltet, og 7 angiver, at der er tale om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond., Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen SLON (samlet løn fra oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON (som er lig COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder)), og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige, ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssedler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Efter 1994:, LONIND defineres som:, nettolønnen fra felt 13 inkl. evt. sømandsindkomst fra felt 14, løn til kommunale dagplejemødre samt udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond., Følgende kategorier er ikke inkluderet:, Skattefri løn til udstationerede (DANIDA m.fl.), Indkomst fra privat dagpleje, Fra 2002 er værdi af fri telefon ikke inkluderet i A-indkomsten og dermed ikke en del af lønnen. Her lægges værdien af fri telefon til lønvariablene fra 2002, så LONIND indholdsmæssigt er uforandret., For uddybning af lønindkomsten i indkomststatistikregistret henvises til LOENMV (Lønindkomst i alt) under emnegruppen personindkomster., Se endvidere SLON (samlet løn fra oplysningssedler fra CON)., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året, der er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, LONIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/lonind

      EJER

      Navn, EJER , Beskrivende navn, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når ejeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret. Der kan forekomme uidentificerede ejere t.o.m. august 2003., Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing., Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Den fysiske lokalisering af virksomhedsejede køretøjer er usikker, idet køretøjerne ofte er placeret andre steder end der, hvor virksomheden har hjemme. Dette gælder især leasede køretøjer. Brugerens lokalisering er mere anvendelig., Bilag, Søjlediagram - Ejer PNR, Søjlediagram - Ejer CVR, Tabel - Ejer PNR, Tabel - Ejer CVR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, EJER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/ejer

      BASIS_STAND

      Navn, BASIS_STAND , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time svarer til den gennesmnitlige basisfortjeneste, der optjenes under normal arbejdstid. Dvs. de timer som betales med normal sats. , Basisfortjenesten pr. standard time er inklusive de samlede feriebetalinger i kr. og består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Den standardberegnede basisfortjeneste indeholder dermed ikke fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:, Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer)) , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-stand

      SALG_TYPE

      Navn, SALG_TYPE , Beskrivende navn, Salgstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af ejendomskategorien, fx enfamiliehuse, sommerhuse, landbrug osv. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_TYPE er blevet dannet hos Danmarks Statistik fra 2012 og frem. For perioden 1992-2011 blev variablen dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er primært baseret på SKAT's benyttelseskoder og antallet er vurderingsejendomme (=antal lejligheder)., For mere information om SKAT's benyttelseskoder henvises til SKAT:, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=165738&vId=206534&search=benyttelseskode*, Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er vist nedenfor:, Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1 (se link ovenfor), - Antal lejligheder = 1 (der er tale om 1 vurderingslejlighed), - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 2, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 3, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 4-8 inkl., Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder > 8, Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 02, Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 03, Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 04, Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Benyttelseskode = 05, - Solgt areal > 20.000 m2 (2 ha), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 08, Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Benyttelseskode = 09, Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Benyttelseskode = 21, 26 og 27, Salgstype 990 - Andet bebygget:, - Benyttelseskode = oplyst, men ikke nævnt ovenfor, Salgstype 999 - Andre ejendomme:, - Benyttelseskode = uoplyst (rodekasse), Udviklingen i grafen over SALG_TYPE=11 (enfamiliehuse) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid, omend på et lavere niveau. , Antal salg af enfamiliehuse begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt i 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_TYPE - Salgstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, Enfamiliehuse, 01-01-1992, 12, Ejendomme med 2 lejligheder, 01-01-1992, 13, Ejendomme med 3 lejligheder, 01-01-1992, 14, Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder, 01-01-1992, 19, Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover, 01-01-1992, 20, Blandede beboelses- og forretningsejendomme, 01-01-1992, 210, Ejerlejligheder i alt, 01-01-1992, 30, Rene forretningsejendomme, 01-01-1992, 40, Fabrik og lager, 01-01-1992, 50, Landbrug i alt, 01-01-1992, 80, Sommerhuse, 01-01-1992, 90, Grunde under 2000 m2, 01-01-1992, 990, Andet bebygget, 01-01-1992, 999, Andre ejendomme, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-type

      AUDG

      Navn, AUDG , Beskrivende navn, Andre omkostninger til social sikring , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post omfatter arbejdsgiverens omkostninger til social sikring for de ansatte udover bidrag til de ansattes pensionsordninger.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Omfatter bl.a. arbejdsgiverens bidrag til ATP, AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), BST (Bedriftssundhedstjenesten) og personaleforsikringer i form af syge-, arbejdsskade-, ulykkes- og livsforsikringer m.m., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AUDG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/audg
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation