Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1051 - 1060 af 2065

      FAMDISPONIBEL

      Navn, FAMDISPONIBEL , Beskrivende navn, Diponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster., FAMDISPONIBEL = FAMSUMINDKNETTORENT - FAMSKATMVIALT - FAMUNDERHBIDRAG, Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (tillægges i udbetalingsåret og fratrækkes i tilbagebetalingsårene)., For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative. Udgår 2013 og erstattes af FAMDISPONIBEL_13, Detaljeret beskrivelse, Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster og beregnes således:, FAMDISPONIBEL = FAMSUMINDKNETTORENT - FAMSKATMVIALT - FAMUNDERHBIDRAG - TBKONTANTHJ (er ikke dannet for familier, men hentes direkte i Personindkomster),, hvor:, - FAMSUMINDKNETTORENT er familiens indkomst i alt inkl. beregnet lejeværdi, ekskl. renteudgifter, - FAMSKATMVIALT er samlede skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003), - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag, - TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012)., For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010" , - "Skattesystem 2006", - "Aktieindkomster 1991 og frem", - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMDISPONIBEL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famdisponibel

      SSAR

      Navn, SSAR , Beskrivende navn, Selskabsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Selskabsskat omfatter såvel skat af årets resultat som regulering af udskudt skat. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ejendomsskat og vægtafgift er ikke resultatbaseret og indgår derfor ikke i selskabsskatten. Bemærk endvidere, at personligt ejede virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer og interessentselskaber) ikke pålægges selskabsskat, men at virksomhedens resultat indgår i opgørelsen af ejernes skattepligtige indkomster. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, SSAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/ssar

      RFEP

      Navn, RFEP , Beskrivende navn, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Er resultatet af den ordinære drift, dvs. af den primære og sekundære aktivitet. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Fremkommer som indtægter ved den primære drift (omsætningen) og den sekundære drift (andre driftsindtægter) fratrukket flg. omkostninger: forbrug af varer og tjenesteydelser til den ordinære drift, lønninger og gager, pensionsomkostninger og andre omkostninger til social sikring, af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt nedskrivninger af omsætningsaktiver i det omfang de overstiger normale nedskrivninger., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i RFEP. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, RFEP har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/rfep

      ARBBIDMVALM

      Navn, ARBBIDMVALM , Beskrivende navn, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994 og særlig pension fra 1998 til 2003., Arbejdsmarkedsbidraget er lig med beløbene i variablen SLUTBID, og det særlige pensionsbidrag er lig med beløbet i variablen DSPSUM, dvs.:, ARBBIDMVALM=SLUTBID+DSPSUM., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.32 og benævnes 'Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidraget indførtes i 1994, og det særlige pensionsbidrag (SP) indførtes i 1998 (første år det midlertidige pensionsbidrag)., Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten (ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, men før andre fradrag, herunder bidrag til privattegnede pensioner). Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbejdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger., For personer med midlertidigt ophold i Danmark er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og at Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , For yderligere detaljer, se publikationen "Skatten" diverse årgange samt de vedlagte dokumenter "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget (erhversindkomst med ovenstående undtagelser):, 1994 5 pct., 1995 6 pct., 1996 7 pct., Fra 1997 8 pct., Fra 1998 til 2003 udgør særligt pensionsbidrag 1 pct. af bidragsgrundlaget (som normalt er løn + overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 år for personer født 1. juli 1939 eller senere og 66 år for personer født før denne dag). , I 1998 var aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag 65 år (der blev ikke opkrævet bidrag for 66-årige). I 1988 var der også en minimumsgrænse for bidraget på 325 kr., Der betales også i en række tilfælde midlertidig/særlig pension af a-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge., De går uden om SKAT direkte til ATP og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM. Disse overførselsindkomster er opgjort efter fradrag af det særlige pensionsbidrag., Arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag for personer på "forskerordningen" (ligningslovens §48E) indgår i 2002 og i 2003 og fra 2008., I store træk stiger ARBBIDMVALM fra 5 pct. af bidragsgrundlaget i 1994 til 9 pct. i 1998. I 2004 nedsættes andelen til 8 pct., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBBIDMVALM har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arbbidmvalm

      HAEVPEN

      Navn, HAEVPEN , Beskrivende navn, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1989, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle afgiftspligtige hævede pensioner undtagen:, - engangsudbetalinger af ATP (ATP_ENGANG),, - engangsudbetaling af den særlige pensionsordning (SP_PENSION) , - Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD_UDBETAL)., Beløbet er før fradrag af afgifter, HAEVPEN indgår ikke i de generelle indkomstvariable i indkomststatistikken. , Løbende administrationsbidrag er fratrukket beløbet. , Udgifter til privat/ekstern rådgiver kan ikke ( og er derfor ikke) trukket fra. Ligeledes er evt. administrationsudgifter ved udbetaling af delophævelser ikke fradragsberettigede og derfor ikke trukket fra., Fra 2021 er et eller flere selskaber begyndt, at indberette en masse småbeløb.. De dækker over medlemmets betaling for dækninger på gruppesummer, fx Dødsfaldssum, kritisk sygdomssum eller Invalidesum for medlemmer, som ikke indbetaler på deres pensionsordning., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri. Denne del af hævede pensioner indgår ikke i HAEVPEN. Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide. Pension hævet i tide(KAPPEN) er: Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år(fra 2010 fra efterlønsalderen indtræder til 15 år efter herefter), eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet. Pension hævet i utide: Hævet pension, der ikke opfylder de ovenstående betingelser. Se pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. Afgiften, der betales af HAEVPEN, ligger i variablen HAEVPENAF (Afgift af alle hævede pensioner). For alle årene 1989-2005 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2006-2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010. For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling. Fra 2013 kan der ikke mere inddsættes beløb på skattebegunstiget kapitalpensionsordning. Samtidig med denne ændring blev det muligt i 2013,2014 og 2015 at overflytte kapitalpensionen til en aldersopsparing (mod betaling af normal afgift reduceret med 2,7 pct.-point). Tilsvarende gælder for supplerende engangsydelse, der kan overføres til supplerende engangssum. Når beløb fra aldersopsparing og supplerende engangssum hæves ( når pensionsalderen er nået) registreres det ikke i registeret for hævede pensioner. Dette vil kunne ses i pensionsformueregisteret. Overførslen til aldersopsparing står i variablen OVERF_TIL_ALDERSOPS, og er ikke en DEL AF HAEVPEN Overførslen til supplerende engangssum står i variablen OVERF_TIL_ALDERSSUM, og er ikke en DEL AF HAEVPEN, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, HAEVPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/haevpen

      FRADRAG

      Navn, FRADRAG , Beskrivende navn, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel., Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag, , udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG:, - QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter, - QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG), - ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn, - BEFORDR, befordringsfradrag, - UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag., Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel:, FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994),, hvor, - BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik), - QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT, - ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT., Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages. , Ændringer:, Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, l' title=''>, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, l, )., Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag)., Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag., Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, FRADRAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/fradrag

      PRAETIMER_FRAV

      Navn, PRAETIMER_FRAV , Beskrivende navn, Præsteret timer i fraværsstatistikken , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Præsterede timer er den tid lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fravær i forbindelse med ferie, feriefridage, omsorgsdage m.m. indgår dermed ikke i de præsterede timer. Variablen er tilføjet fra 2014. , Detaljeret beskrivelse, De præsterede timer er den tid, som lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fra de mulige arbejdstimer er fratrukket ferie, feriefridage samt omsorgsdage m.m., Variablen, som er dannet til fraværsstatistikken, ligner de præsterede timer, der findes i lønstrukturstatistikken. Timerne i de to statistikker kan dog ikke sammenlignes, da det er fraværstimer indberettet til fraværsstatistikken, der er trukket fra ved beregning af de præsterede timer i fraværsstatistikken. I lønstrukturstatistikken fratrækkes de fraværstimer, som er indberettet til denne statistik. Fraværstimer til lønstrukturstatistikken er summarisk indberettede. Se beskrivelse til variablen timfra i højkvalitetsdeklarationen til lønstrukturstatistikken for yderligere information. , Variablen findes først fra 2014., Variablen er dannet efter ønske fra brugere til et specifikt formål og er dannet alene til forskerbrug. Variablen indgår ikke i Danmarks Statistiks offentliggørelser. Det er ikke muligt at beregne variablen tilbage i tiden. , Populationer:, Ansættelsesforhold, I populationen ansættelsesforhold indgår alle ansatte i den statslige og kommunale sektor. I den private sektor indgår en stikprøve af virksomheder på ca. 2600 virksomheder. Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche. Virksomheder med 250 ansatte eller derover indgår altid i stikprøven. Virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Virksomheder beskæftiget indenfor landbrug og fiskeri indgår ikke. Stikprøven dækker mellem 60 pct. og 70 pct. af fuldtidsansatte i alle private virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede. I populationen ansættelsesforhold indgår kun ansatte, der også indgår i populationen til lønstrukturstatistikken. Ansættelsesforhold, som er slettet i lønstrukturstatistikken pga. forkerte indberetninger/manglende indberetninger indgår heller ikke i fraværsstatistikkens population. Alle ansatte indgår i populationen ansættelsesforhold, uanset om de har haft fravær i året eller ej. Med en ansat menes ansatte, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår, dvs. at der skal være tale om en lønmodtager. Følgende ansatte er derfor ikke med i statistikken: Ansatte, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende. Ansatte, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister. Udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler. Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Udstationerede danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56). , Værdisæt, PRAETIMER_FRAV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/praetimer-frav

      BOLIGART

      Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

      Adgang til erhvervsdata

      Erhvervsdata refererer til data om danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Denne side giver overblik over, hvem der kan få adgang til erhvervsdata fra Danmarks Statistik samt mulighederne for at søge dispensation for adgang., Erhvervsdata og erhvervsdata med begrænsning, Erhvervsdata fra Danmarks statistik dækker en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber, beskæftigelse, udvikling over tid mv. Nogle erhvervsdata indeholder konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger, hvorfor adgangen er begrænset. Dette gælder for eksempel, når data vedrører virksomheders aktiviteter eller økonomiske forhold., Se oversigten over erhvervsdata med begrænset adgang i Danmarks Statistik (Excel), Bemærk:, For at beskytte konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger er erhvervsdata med begrænset adgang tidligst tilgængelige et år efter referenceåret., Erhvervsdata – hvem har adgang?, En person kan få adgang til alle (pseudonymiserede) erhvervsdata i Danmarks Statistik herunder også erhvervsdata med begrænset adgang, hvis pågældende har en godkendt tilknytningsaftale med en dansk institution, som er autoriseret under Danmarks Statistiks Forskerordning, og som er:, a) en offentlig dansk institution, eller, b) en privat dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.”, Ved ’dansk institution’ forstås en institution inden for Det Danske Rigsfælleskab. Særregler for Grønland og Færøerne kan findes under , Autorisering af institutioner, ., Erhvervsdata med begrænset adgang – hvem har ikke adgang?, Personer ansat ved danske private konsulentvirksomheder må som udgangspunkt ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Personer ansat ved andre danske eller udenlandske private virksomheder (såsom banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber) eller udenlandske konsulentvirksomheder må ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Erhvervsdata med begrænset adgang - hvem kan søge om dispensation? , I forbindelse med konkrete projekter kan danske private konsulentvirksomheder, der som udgangspunkt ikke har adgang til erhvervsdata med begrænset adgang, ansøge om dispensation. Dette er alene en mulighed, hvis:, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og autoriseret institution (jf. ”a” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en privat og dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.” (jf. ”b” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og bestillerautoriseret institution, som bestiller en privat konsulentvirksomhed til at udføre en analyseopgave for sig, hvori der skal bruges erhvervsdata med begrænset adgang og konsulentvirksomhedens autorisation ikke giver adgang dertil. , Læs mere under Autorisering af institutioner, Søg om dispensation, Hvis I er berettigede til at ansøge om dispensation (og dermed opfylder pkt. 1, 2 eller 3 ovenfor) og ønsker at ansøge, bedes I informere den projektansvarlige i Danmarks Statistik tidligt i projektindstillingsprocessen. Dette sikrer, at vedkommende kan tage det i betragtning under godkendelsen af projektindstillingen., Herudover bedes I udfylde anmodningsskabelonen fra Danmarks Statistik og sende den til jeres projektansvarlige, når projektet, der ansøges om erhvervsdata med begrænset adgang til, er godkendt., Skabelon til anmodning om dispensation til erhvervsdata med begrænset adgang (docx), Bemærk:, Anmodningsskabelonen skal tilpasses med eget officielle brevpapirsdesign, underskrives og indsendes (i word- eller pdf-format). Har I brug for hjælp til at udfylde skabelonens punkter om fx formål og beskrivelse, kan I finde råd og vejledning i Danmarks statistiks , vejledning til oprettelse af projektindstilling, ., Dispensationsanmodning – hvordan foregår det?, Ved hver dispensationsanmodning foretager Danmarks Statistik en grundig vurdering, der følger fire trin:, Når projektindstillingen er godkendt, udfylder den dataansvarlige institution en anmodningsskabelon, tilpasser den med eget officielle brevpapirsdesign, underskriver og sender den til den projektansvarlige i Forskningsservice., Den projektansvarlige i Forskningsservice vurderer, om der er grundlag for dispensation. Bemærk: Kriterierne for godkendelse er de samme som for en projektindstilling. , Læs mere under Oprettelse af projektindstilling, ., Den projektansvarlige i Forskningsservice sender anmodningen om dispensation til godkendelse hos Danmarks Statistiks Rigsstatistiker., Når anmodningen om dispensation er godkendt, returneres godkendelsen til den dataansvarlige institution og den udførende konsulentvirksomhed., Har I spørgsmål til anmodning om dispensation, kan de rettes til , forskningsservice@dst.dk, eller til jeres projektansvarlige i Forskningsservice. I emnefeltet bedes I skrive: , ’Projektnummer xxx - Vedr. dispensation om erhvervsdata med begrænset adgang’, .

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/adgang-til-erhvervsdata

      DLG

      Navn, DLG , Beskrivende navn, Varelagerændring , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forøgelse (+) / formindskelse (-) af varebeholdninger.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, Fremkommer som varebeholdning ved regnskabsårets udgang minus varebeholdning ved regnskabsårets begyndelse. Indgår i beregning af vareforbruget, der fremkommer som varekøb minus varelagertilgang (KVV + KRHE - DLG). , Omfatter lagerforskydninger af råvarer og hjælpematerialer, egenfremstillede og indkøbte færdigvarer samt varer under fremstilling., Eksternt databrud: Ved en ændring af Årsregnskabsloven gældende fra og med regnskabsåret 2002 blev regnskabsposten "beholdning af igangværende arbejder for fremmed regning" flyttet fra at være en del af varebeholdninger til at være en del af tilgodehavender under omsætningsaktiver. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Variablen DLG indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår i forbindelse at varekøbet (KVV +KRHE) bliver erstattet af vareforbrug (FV=FVV + FRHE) fra år 2017., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, DLG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/dlg
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation