Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 161 - 170 af 503

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    NYT: Stigning i online dating

    18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56704

    NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

    28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51815

    NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

    16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39625

    NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

    26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017,  , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil,  , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017,  , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport,  , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29826

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

    NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

    14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016,  , Internetkøb, Beløbsstørrelse ,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr.,  , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn,  , 2011, 2016,  , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder,  , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12,  , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

    NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

    28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018,  , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg,  , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver,  ,  ,  ,  , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8,  ,  ,  , Overvågning af arbejdsindsats,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

    NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

    29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018,  , Køber overnatning, Udbyder overnatning,  , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2,  ,  ,  , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

    NYT: 75.000 nye e-handlende ældre på to år

    28. juli 2021, Hovedparten i befolkningen i alderen 16-74 år handler online inden for en tremånedersperiode. I 2019 var andelen 74 pct., hvilket i 2021 var steget til 82 pct., en stigning på 8 procentpoint på to år. Det er den største stigning siden 2013 og skal ses i lyset af COVID-19 restriktionerne, hvor adgangen til de fysiske butikker i perioder har været stærkt begrænset. Særligt i den ældre del af befolkningen på 65-74 år var online handel blevet mere udbredt med en stigning i andelen på 24 pct. fra 2019 (52 pct.) til 2021 (65 pct.). Det svarer til ca. 75.000 nye e-handlende på to år i alderen 65-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, Flere har købt tøj, færdiglavet mad og ting til hjemmet online, Der var flest onlinekøbere, som bestilte , tøj, sko og accessoires, , , færdiglavet mad, og , ting til hjemmet, , fx møbler, lamper eller haveredskaber. Det var også de tre mest udbredte varegrupper i 2020, men andelene var højere i 2021. Størst fremgang var der for varegruppen , færdiglavet mad fra spisesteder, med 9 procentpoint. I varekategorierne , ting til hjemmet, og , tøj, sko og accessoires, var der også en stigning, men på hhv. 7 og 4 procentpoint i 2021 sammenlignet med sidste år. Hver tredje onlinekøber bestilte , kosmetik og skønhedspleje, , fx makeup, skønhedsprodukter o.l., hvilket gør , kosmetik og skønhedspleje, til den fjerde mest bestilte vare i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, 84 pct. af onlinekøbere har købt digitale varer, 84 pct. af de personer, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, havde købt , digitale, varer eller tjenester mindst én gang, fx adgang til streaming af serier eller film, e-bøger, musik, billetter til biografen, spil o.l. Det vil sige varer, der var direkte digital adgang til. I 2021 var de fire mest udbredte digitale varer , film og serier, med 63 pct., , musik, med 49 pct., , digitale spil, og , e-bøger, med hhv. 29 og 27 pct. Til sammenligning havde næsten alle onlinekøbere bestilt mindst én fysisk vare med 98 pct. , Kilde:, It anvendelse i befolkningen 2021, Hvorfor har 20 pct. af internetbrugere ikke handlet online?, Der var dog fortsat næsten 20 pct. af befolkningen, der brugte internettet, men ikke handlede online inden for en tremånedersperiode. Denne gruppe indeholdt ca. 700.000 personer. Det var der flere årsager til. , Den mest udbredte årsag, som 68 pct. af de adspurgte angav, var, at de foretrak at handle personligt, fx se varen eller være loyal over for butikken. Det var især i den ældste aldersgruppe, hvor personlig handel var årsagen til fravalg af det online alternativ, idet fire ud af fem af de 55-74 år svarede dette, mens det samme gjaldt 62 pct. af de 35-54-årige og halvdelen af de 16-34-årige. , Den næstmest udbredte årsag, som halvdelen af de adspurgte angav, var, at de ikke havde et behov for at handle online. Det var over halvdelen i den yngste aldersgruppe, der angav et manglende behov som årsag., Tekniske forhold og bekymringer om sikkerhed afholdt næsten dobbelt så mange fra at handle online i den ældste aldersgruppe (55-74 år) sammenlignet med den yngste. Sikkerhedsforhold er fx beskyttelse af personlig data og kortoplysninger samt returret i forhold til tilbagebetaling og klagemuligheder. De yngste aldersgrupper var i højere grad end de 55-74-årige bekymrede for leveringsomkostningerne. , Manglende viden om, hvordan man handler online, svarede 15 pct. af de adspurgte på 35 år og opefter, mens det kun var 4 pct. i den yngste aldersgruppe, der svarede, at manglende viden var årsag til ikke at handle online. , It-anvendelse i befolkningen 2021, 28. juli 2021 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2022, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31883

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation