Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 41 - 50 af 1230

    Regionalfordelt nationalregnskab

     , Hvor højt er bruttonationalproduktet i landets regioner og landsdele? Hvad er den gennemsnitlige disponible indkomst? Det regionalfordelte nationalregnskab giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien i landets landsdele og regioner og viser bl.a. bruttonationalprodukt, beskæftigelse og indkomster på regionalt niveau.,  , Bruttonationalprodukt fordelt på regioner, Her kan du se, hvordan bruttonationalproduktet har udviklet sig i landets fem regioner de sidste ti år., Hent flere tal i Statistikbanken om 1-2.1.1 Produktion, BNP og indkomstdannelse (NRHP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Indkomster fordelt på landsdele, Her kan du se, hvordan indkomsterne er fordelt på landsdele. Indkomsterne er opgjort efter bopælslandsdel., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes indkomst (NRS), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.10.2025, Opdateres næste gang, 27.10.2026, Kilder, Statistikken er hovedsageligt baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder. , Kilderne til opgørelse af regional bruttoværditilvækst og faste bruttoinvesteringer er hovedsageligt Regnskabsstatistik for private byerhverv, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Landbrugets bruttofaktorindkomst på regioner, Forskning og udvikling i Erhvervslivet, Erhvervsbeskæftigelsen og Firmaers køb og salg., I de tilfælde, hvor kilderne indsamles på firmaniveau, og hvor firmaer har mere end ét arbejdssted, foretages en arbejdsstedsfordeling af firmaets regnskabstal ud fra oplysninger om antal årsværk pr. arbejdssted. , Ud over de førnævnte kilder anvendes en række kvantitative indikatorer, som er tæt relateret til de transaktioner, som skal fordeles. Disse benyttes som regional fordelingsnøgle i erhverv, hvor direkte regional information ikke er tilgængelig, eller hvor der findes særlige principper for regional allokering. , Kilderne til opgørelsen af regionale tal for løn, beskæftigelse og præsterede timer er Erhvervsbeskæftigelsen og Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik. , Kilden til opgørelse af husholdningernes indkomster er Indkomststatistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regionale regnskaber, Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regionale regnskaber, Brug for flere tal om Regionalfordelt nationalregnskab?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx bruttoværditilvækst og beskæftigelse fordelt på landsdele og brancher., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/regionalfordelt-nationalregnskab

    Emneside

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47030

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation