Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4421 - 4430 af 4569

NYT: Flere konkurser og tabte job i marts

Konkurser marts 2026

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, 9. april 2026, Der var 178 erklærede konkurser i marts blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 8,6 pct. flere end i februar. Konkurserne medførte 830 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 29 pct. flere end i februar. I første kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 7,7 pct. lavere end i kvartalet før, mens jobtabet var 14,9 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Bygge og anlæg har den største andel af konkurserne i 2026, I første kvartal 2026 har der været 497 konkurser i aktive virksomheder, hvoraf 24,7 pct. har været virksomheder med branche i bygge og anlæg. Deres konkurser har typisk haft færre tabte job og en mindre konkursramt omsætning end den gennemsnitlige konkurs i perioden, da andelene er på hhv. 17,3 og 19,0 pct. af de samlede tabte job og den total konkursramte omsætning. Konkurserne i industrien står for en lav andel af det samlede antal konkurser med 6,6 pct. i årets første tre måneder, mens andelen af de tabte job er 18,3 pct., og den konkursramte omsætning for disse virksomheder udgør 17,9 pct. I detailhandlen er der typisk en større del af den konkursramte omsætning, end andelen af konkurserne, mens det for transportvirksomheder er modsat, da de har en relativt lav andel af den konkursramte omsætning i forhold til den andel, de udgør af alle konkurserne. , Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i marts i faktiske tal, Der var i alt 469 erklærede konkurser i marts opgjort i faktiske tal. Heraf var 187 eller 40 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 282 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 30 pct. af de tabte job i marts var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 830 job ved de 469 erklærede konkurser i marts mod 644 tabte job i februar. I første kvartal blev i alt 2.214 job ramt af konkurs mod 2.603 job i kvartalet før. Region Hovedstaden stod for 30 pct. af de tabte job i marts, mens Region Midtjylland stod for 20 pct., Region Syddanmark stod for 25 pct., Region Sjælland stod for 13 pct. og Region Nordjylland for 12 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv., , 2025, 2026, , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 583, 543, 588, 525, 503, 546, 564, 526, 555, 498, 476, 488, 509, Heraf i aktive virksomheder, 199, 203, 236, 178, 199, 200, 199, 192, 195, 173, 174, 164, 178, Faktiske i alt, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, 372, 388, 469, Landbrug, skovbrug , , , , , , , , , , , , , , og fiskeri, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, 4, 3, 2, Industri, forsyning, , , , , , , , , , , , , , og råstofindvinding, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 38, 30, 30, 13, 18, 23, Byggeri og anlæg, 82, 75, 88, 68, 56, 57, 90, 149, 124, 57, 59, 80, 75, Handel, transport, , , , , , , , , , , , , , , overnatning og restauranter, 152, 142, 167, 106, 118, 96, 167, 232, 241, 147, 109, 112, 138, IT og medier, 26, 17, 25, 27, 23, 12, 32, 39, 44, 21, 22, 15, 23, Finansiering og forsikring, 112, 86, 79, 76, 74, 49, 123, 229, 254, 114, 55, 71, 74, Handel, udlejning og, , , , , , , , , , , , , , administration af ejendomme, 17, 28, 33, 21, 27, 11, 21, 30, 33, 23, 13, 16, 18, Rådgivning , , , , , , , , , , , , , , og forretningsservice, 89, 61, 95, 45, 61, 47, 99, 119, 129, 62, 71, 53, 81, Offentlig forvaltning,, , , , , , , , , , , , , , undervisning og sundhed, 16, 9, 11, 9, 8, 8, 10, 16, 20, 7, 3, 10, 10, Kultur, fritid, autoreparation, , , , , , , , , , , , , , og anden service, 27, 15, 28, 16, 24, 13, 29, 44, 37, 30, 23, 10, 25, Hovedstaden, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, 158, 163, 195, Sjælland, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, 39, 69, 48, Syddanmark, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, 47, 62, 88, Midtjylland, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, 87, 62, 99, Nordjylland, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21, 41, 32, 39, , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, 740, 644, 830, Hovedstaden, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, 364, 169, 250, Sjælland, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, 53, 100, 110, Syddanmark, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, 140, 191, 204, Midtjylland, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, 119, 152, 166, Nordjylland, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, 64, 32, 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, Konkurser marts 2026, 9. april 2026 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51678

Nyt

NYT: Stigning i den offentlige finansielle nettoformue

Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2025

Offentlig saldo , -4,8 mia. kr., 4. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 828,4 mia. kr. , 4. kvt. 2025, +49,4 mia. kr., 3. kvt. 2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 27. marts 2026, Ændret 27. marts 2026 kl. 09:03, Der var desværre fejl i et enkelt tal i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 49,4 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal i 2025. Dermed udgør nettoformuen 828,4 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Denne stigning kan forklares af positive omvurderinger på statens aktier og ejerandele samt negative omvurderinger af statens gæld i langfristede værdipapirer. I løbet af 2025 er nettoformuen steget med 131 mia. kr., hvilket primært kan tilskrives et offentligt overskud på 88,5 mia. kr. samt førnævnte omvurderinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt underskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2025 var der et underskud på de offentlige finanser på 4,8 mia. kr., hvilket er et fald på 32,1 mia. kr. i forhold til tredje kvartals overskud. De samlede udgifter var 401,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 47,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2025. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 381,1 mia. kr. til 396,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2025. Underskuddet i den offentlige saldo kan delvist tilskrives en kapitaloverførsel på 7,7 mia. kr. til udlandet. Denne udgift skyldes primært en donation til Ukraine. Desuden påvirkes underskuddet af en stigning i forsvarets forbrug i produktionen og investeringer, som steg med 12,6 mia. kr. fra 2024 til 2025, hvoraf størstedelen er udgiftsført i fjerde kvartal. Det skal bemærkes, at der herudover er forudbetalinger på forsvarets område på omkring 28 mia. kr. i 2025. Disse udgiftsføres, når leverancen har fundet sted, hvorfor forudbetalinger ikke skal udgiftsføres i statistikken for de kvartalsvise offentlige finanser. Dog vil forudbetalingerne indgå i opgørelsen af de finansielle konti. Det samlede overskud på de offentlige finanser udgjorde 88,5 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ØMU-gælden falder, Fra tredje til fjerde kvartal 2025 faldt ØMU-gælden med , 46,1, mia. kr. til 855,2 mia. kr. og udgør dermed 28 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Faldet i ØMU-gælden kan hovedsageligt tilskrives nedbringelse af statens udestående statsobligationer på , 44,9, mia. kr., ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen for offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo blev i første, andet og tredje kvartal 2025 nedjusteret med hhv. 1,9, 0,5 og 1,9 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 31,5, 34,6 og 27,3 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af det offentlige forbrug på hhv. 1,3, 1,2 og 1,3 mia. kr., Offentlig saldo , -4,8 mia. kr., 4. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 828,4 mia. kr. , 4. kvt. 2025, +49,4 mia. kr., 3. kvt. 2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2025, 27. marts 2026 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51750

Nyt

NYT: Fald i byggeaktiviteten i fjerde kvartal

Byggeaktivitet 4. kvt. 2025

Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 12. februar 2026, Ændret 12. februar 2026 kl. 13:50, Der var desværre en mindre fejl i rækkefølgen af kvartaler i første tabel, som er blevet rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I sidste kvartal af 2025 blev der påbegyndt 1,64 mio. m, 2, byggeri. Det er et fald på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,81 mio. m, 2, blev påbegyndt. Året 2025 sluttede også af med et fald i både tilladt og fuldført byggeri i sidste kvartal. Det tilladte byggeri faldt med 10 pct. til 1,52 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 1 pct. og endte på 1,70 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Markant fald i antallet af boliger, Der blev fuldført byggeri af 6.653 boliger i fjerde kvartal 2025. Det er 12 pct. færre end de 7.557 boliger, der blev fuldført i kvartalet inden. I samme periode blev der tilladt byggeri af 5.185 boliger, hvilket er et fald på 18 pct. fra 6.353 boliger i tredje kvartal. Faldet var procentvist lige så stort for påbegyndt byggeri som for tilladt byggeri. Byggeriet af 5.450 boliger gik i gang i fjerde kvartal 2025, hvilket er 18 pct. lavere, end de 6.663 boliger der blev påbegyndt kvartalet inden. Der var en stigning i antallet af påbegyndte , enfamiliehuse, , der steg med 9 pct. til 2.727, men da antallet af boliger i , etagebyggeri, faldt med 42 pct., endte det med et samlet fald i antallet af påbegyndte boliger., Stigning i fuldført erhvervsbyggeri, Det gik i hver sin retning, når man sammenligner arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med , erhvervsbygninger, . I fjerde kvartal 2025 faldt arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med 9 pct. til 690.000 m, 2, , mens arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, i samme periode steg med 9 pct. til 629.000 m, 2, . Der var også stor forskel i udviklingen i det samlede areal af tilladte , beboelsesbygninger, , som faldt med 19 pct., og arealet af tilladte , erhvervsbygninger, , som faldt med 2 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025, , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1502, 1501, 1583, 1690, 1522, -10, Beboelsesbygninger, 627, 640, 651, 686, 552, -19, Erhvervsbygninger, 1, 532, 508, 522, 636, 623, -2, Øvrige bygninger, 2, 344, 352, 409, 368, 346, -6, Påbegyndt, 1574, 1504, 1679, 1807, 1637, -9, Beboelsesbygninger, 656, 635, 732, 752, 695, -8, Erhvervsbygninger, 1, 570, 536, 576, 701, 596, -15, Øvrige bygninger, 2, 348, 333, 371, 354, 346, -2, Fuldført, 1768, 1881, 1896, 1719, 1704, -1, Beboelsesbygninger, 657, 718, 707, 761, 690, -9, Erhvervsbygninger, 1, 758, 768, 798, 578, 629, 9, Øvrige bygninger, 2, 353, 395, 391, 380, 385, 1, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025, , antal boliger, pct., Tilladt, 5896, 5043, 6004, 6353, 5185, -18, Enfamiliehuse, 1, 2794, 2531, 2795, 2624, 2498, -5, Etagebyggeri, 2705, 1823, 2451, 2985, 2120, -29, Øvrige bygninger, 2, 397, 690, 758, 744, 567, -24, Påbegyndt, 5841, 5669, 6788, 6663, 5450, -18, Enfamiliehuse, 1, 2753, 2685, 3008, 2496, 2727, 9, Etagebyggeri, 2580, 2242, 3197, 3486, 2038, -42, Øvrige bygninger, 2, 509, 742, 582, 679, 685, 1, Fuldført , 6252, 6793, 5708, 7557, 6653, -12, Enfamiliehuse, 1, 2596, 2490, 2860, 2800, 2714, -3, Etagebyggeri, 3303, 3566, 2483, 4066, 3627, -11, Øvrige bygninger, 2, 352, 737, 366, 690, 311, -55, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret, , Påbegyndt, , Fuldført, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., Samlet etageareal, -1, -6, 1, 0, , -1, -1, -2, -2, Antal boliger, 0, -3, 3, -1, , -1, -2, -5, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2025, 12. februar 2026 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51857

Nyt

NYT: Elbiler har overhalet dieselbilerne

Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2026

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.210, marts, +6,6 %, februar til marts, Se tabel, 14. april 2026, Bestanden af elbiler udgjorde 592.600 stk. eller 20,2 pct. af alle personbiler ved udgangen af marts 2026. Bestanden af elbiler er vokset med 205.000 stk. eller 53,0 pct. siden marts 2025. Samtidig med stigningen i elbilbestanden er bestanden af benzin- og dieselbiler faldet. Siden marts sidste år er der 84.000 eller 4,9 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 61.900 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Bestanden af elbiler er nu højere end bestanden af dieselbilerne, som ved udgangen af marts udgjorde 565.400 stk. Den samlede bestand af personbiler er øget med 2,1 pct. i forhold til marts sidste år og udgør nu 2,932 mio. personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil52, Stigning i nyregistrerede personbiler i marts, Der blev registreret 16.200 nye personbiler i marts 2026 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 6,6 pct. flere end i februar. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i marts 6,2 pct. højere end i februar, mens tilgangen i erhvervene steg 7,1 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i første kvartal 2026 var 0,6 pct. højere end i fjerde kvartal 2025. I husholdningerne var der et fald på 4,9 pct., mens tilgangen i erhvervene steg med 10,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, 95 pct. af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 19.000 nye personbiler i marts 2026 i faktiske tal. Heraf kørte de 14.600 på el, svarende til 76,6 pct. af alle nye biler. Andelen af fossile biler steg fra 18,3 pct. i februar til 22,7 pct. i marts. Husholdningerne stod for 11.000 af elbilerne i marts, og det svarer til 94,9 pct. af deres nye biler. I erhvervene blev der registreret 3.600 eldrevne personbiler i marts, hvilket svarer til en andel på 48,0 pct. mod 54,7 pct. i februar. , Elbilerne har også vundet terræn som leasingbiler, Leasingbilerne udgjorde næsten 9.300 biler eller 48,8 pct. af alle nye personbiler i marts. Heraf var 65,2 pct. eldrevne. I marts 2025 var andelen 54,3 pct. I marts 2026 var andelen af eldrevne leasingbiler i husholdningerne 96,4 pct. og altså lidt højere end den samlede tilgang af elbiler i husholdningerne. El-andelen for erhvervenes leasingbiler lå på 44,7 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2025, 2026, , 2025/2026, , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 409, 16, 208, 15, 508, 16, 971, 15, 213, 16, 210, 0,6, 6,6, I husholdningerne, 10, 097, 10, 446, 10, 266, 10, 009, 9, 360, 9, 941, -4,9, 6,2, I erhvervene, 6, 312, 5, 762, 5, 242, 6, 961, 5, 853, 6, 269, 10,2, 7,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2024, - mar. 2025, Apr. 2025, - mar. 2026, Æn-, dring, , 2025, 2026, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 15, 063, 19, 024, 26,3, , 173, 952, 191, 807, 10,3, Benzin, 3, 943, 3, 472, -11,9, , 57, 875, 40, 768, -29,6, Diesel, 724, 843, 16,4, , 11, 277, 10, 000, -11,3, El, 9, 829, 14, 567, 48,2, , 98, 385, 136, 859, 39,1, Plugin hybrid mv., 567, 142, -75,0, , 6, 415, 4, 180, -34,8, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 5, 552, 7, 907, 42,4, , 62, 766, 74, 934, 19,4, Privatleasing, 3, 567, 3, 673, 3,0, , 41, 779, 42, 269, 1,2, Samlet tilgang, 9, 119, 11, 580, 27,0, , 104, 545, 117, 203, 12,1, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 511, 11, 117, 16,9, , 111, 186, 116, 873, 5,1, Ikke-leasingbiler (a), 1, 169, 1, 831, 56,6, , 10, 792, 12, 580, 16,6, Til leasing, 8, 342, 9, 286, 11,3, , 100, 394, 104, 293, 3,9, Erhvervsleasing (b), 4, 775, 5, 613, 17,5, , 58, 615, 62, 024, 5,8, Samlet tilgang (a+b), 5, 944, 7, 444, 25,2, , 69, 407, 74, 604, 7,5, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 654, 3, 116, 17,4, , 31, 942, 31, 056, -2,8, Varebiler , 2, 264, 2, 646, 16,9, , 27, 188, 25, 982, -4,4, Lastbiler, 198, 220, 11,1, , 2, 374, 2, 245, -5,4, Sættevognstrækkere, 159, 225, 41,5, , 1, 836, 2, 246, 22,3, Busser, 33, 25, -24,2, , 544, 583, 7,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, , , bil52, og , bil53, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.210, marts, +6,6 %, februar til marts, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2026, 14. april 2026 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51887

Nyt

NYT: Inflationen steg i marts

Forbruger- og nettoprisindeks marts 2026

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,2 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,7 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, 10. april 2026, I marts steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,2 pct. i forhold til samme måned året før. I februar var den tilsvarende stigning 0,7 pct. Den højere inflation i marts i forhold til februar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , transport, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisstigninger på brændstof, der bidrager til den højere inflation i marts i forhold til februar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,7 pct. i marts, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I februar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,8 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især brændstof trak indekset op den seneste måned, Fra februar til marts var forbrugerprisindekset uændret. Isoleret set trak prisstigninger på især brændstof, beklædning og hotelovernatninger indekset op med 0,44 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. pakkerejser, leje af sommerhus og elektricitet indekset ned med 0,38 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Feb. - mar. 2026, , , Mar. 2025 - mar. 2026, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 0,0, , (inflation), , 1,2, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Brændstof, 2,03, 0,27, , Husleje, 20,75, 0,56, Beklædning, 3,54, 0,14, , Brændstof, 2,03, 0,22, Hotelovernatninger , 0,87, 0,03, , Take away, 2,02, 0,12, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Pakkerejser, 0,81, -0,22, , Elektricitet, 2,22, -0,70, Leje af sommerhus, 1,47, -0,08, , Leje af sommerhus, 1,47, -0,06, Elektricitet, 2,22, -0,08, , Renovation, 0,51, -0,05, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Danmark havde den laveste EU-harmoniserede inflation i februar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,0 pct. i marts. Tallene for marts er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i februar steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,1 pct. fra 2,0 pct. i januar. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i februar var Danmark med 0,5 pct., Cypern med 0,9 pct. og Tjekkiet med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i februar var Rumænien med 8,3 pct., Slovakiet med 4,0 pct. og Kroatien med 3,9 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for marts udkommer 16. april 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2025, 2026, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2026, Mar., , Feb., Mar., Feb. - mar. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026, Mar. 2025, - mar. 2026, , , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,33, 100,54, 100,50, 0,0, 0,7, 1,2, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,70, 99,96, -0,7, 2,6, 1,8, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 99,65, 101,34, 100,63, -0,7, 1,2, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,34, 101,20, 97,41, 101,20, 3,9, -0,6, 0,0, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 100,47, 100,33, 100,18, -0,1, -0,9, -0,3, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,45, 100,89, 100,49, -0,4, 0,7, 0,0, Sundhed, 3,14, 99,40, 100,87, 100,46, -0,4, 1,2, 1,1, Transport, 12,19, 99,51, 99,46, 101,71, 2,3, -0,8, 2,2, Information og kommunikation, 6,59, 98,40, 102,85, 102,80, 0,0, 3,1, 4,5, Fritid, sport og kultur, 6,22, 97,27, 103,02, 99,43, -3,5, 3,3, 2,2, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 96,76, 98,73, 98,14, -0,6, 1,3, 1,4, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,60, 102,18, 102,21, 0,0, 2,6, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,55, 101,79, 101,74, 0,0, 2,6, 2,2, Varer, 45,87, 100,00, 98,99, 99,39, 0,4, -1,6, -0,6, Tjenester, 54,13, 98,71, 101,88, 101,48, -0,4, 2,8, 2,8, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,17, 101,10, 100,84, -0,3, 1,8, 1,7, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 99,26, 101,36, 101,25, -0,1, 1,6, 2,0, HICP i alt, •, 99,26, 100,28, 100,25, 0,0, 0,5, 1,0, HICP-CT i alt, •, 99,26, 101,12, 101,09, 0,0, 1,3, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,2 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,7 %, marts 2025 - marts 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks marts 2026, 10. april 2026 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51964

Nyt

NYT: Stigning i transportarbejdet afslutter 2025

Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 19. marts 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3,6 pct. i fjerde kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt dog med 1 pct., mens den internationale transport trak op med en stigning på 37,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Ingen vækst i transportarbejdet i 2025, De danske lastbilers samlede transportarbejde i 2025 blev 16,6 mia. tonkm, hvilket var et mindre fald på 0,3 pct. fra året før. Over de seneste 10 år har transportarbejdet bevæget sig fra 16 mia. tonkm i 2016 til et lavpunkt omkring 2020, hvor det samlede transportarbejde var 14,6 mia. tonkm. Efterfølgende har der været stigende aktivitet, og det samlede transportarbejde har de seneste tre år ligget omkring de 16,5 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg2, Danske lastbilers internationale ture er blevet længere, Over de seneste 10 år er de danske lastbilers internationale transportarbejde faldet 25 pct. fra 3 mia. tonkm til 2,3 mia. tonkm. På de 10 år er danske lastbilers transportarbejde på ture under 1.000 km faldet 53 pct. og gået fra en andel på 70 pct. af det internationale transportarbejde til 44 pct. Samtidig er transportarbejdet på de lange ture over 1.000 km steget 41 pct., Fra 2016 til 2019 faldt de danske lastbilers korte internationale ture under 1.000 km i et jævnt tempo, mens stigning i de lange internationale ture holdt det samlede transportarbejde oppe. Chokket i forbindelse med Covid-19 i 2020 slog primært igennem på de længste ture, mens de korte ture fortsatte den allerede igangværende nedtur., I årene efter 2020 frem til 2023 var faldet i de korte ture knap så hastigt som tidligere, mens de lange ture lagde sig på samme niveau som før pandemien, hvilket gav nogle år, hvor danske lastbilers internationale transportarbejde holdt niveauet. Efter 2023 har faldet i de korte ture atter taget fart, mens transportarbejdet på de lange ture atter stiger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg1, Kapacitetsudnyttelsen i international transport er højest på de lange ture, I 2025 var kapacitetsudnyttelsen for danske lastbiler i international transport 69 pct. for ture med læs og korrigeret for volumengods (gods med stor volumen og lav vægt, som fylder lastbilen op, før vægtgrænsen er nået). Der er en stor variation i kapacitetsudnyttelsen, idet den på turene under 250 km er 57 pct., mens de længste ture har en udnyttelse på 74 pct. I den nationale transport er kapacitetsudnyttelsen på 55 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg6, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2025 ift. 3. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 089, 4, 257, 4, 096, 4, 237, 4, 180, 4, 118, 4, 090, 4, 237, 146, 3,6, National kørsel, 3, 418, 3, 598, 3, 616, 3, 768, 3, 596, 3, 598, 3, 601, 3, 563, -38, -1,0, Vognmandskørsel, 2, 979, 3, 206, 3, 180, 3, 317, 3, 212, 3, 124, 3, 209, 3, 158, -52, -1,6, Firmakørsel, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 14, 3,6, International kørsel, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 184, 37,6, Fra Danmark til udlandet, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 156, 53,8, Fra udlandet til Danmark, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 19, 14,6, Øvrig kørsel, 1, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 9, 13,0, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 43,2, 46,4, 42,8, 45,6, 44,1, 45,2, 43,3, 43,3, 0,0, 0,1, National kørsel, 42,2, 45,2, 42,0, 44,8, 43,3, 43,5, 42,5, 42,4, -0,1, -0,3, Vognmandskørsel, 34,3, 39,4, 36,2, 38,5, 37,9, 37,1, 36,9, 37,0, 0,2, 0,5, Firmakørsel, 7,9, 5,8, 5,8, 6,3, 5,4, 6,4, 5,7, 5,4, -0,3, -5,5, International kørsel, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 0,2, 21,7, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,0, 21,6, , mio. km, , Kørte km i alt, 360, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 3, 1,0, National kørsel, 317, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, -6, -1,8, Vognmandskørsel, 260, 272, 271, 276, 269, 265, 263, 259, -4, -1,4, Firmakørsel, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, -2, -3,7, International kørsel, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 9, 26,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025, 19. marts 2026 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52067

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2024

13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52156

Nyt

NYT: Overskud på de offentlige finanser i 2025

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen

25. marts 2026, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr. til 1.469,9 mia. kr. i 2025, mens indtægterne steg med 42,6 mia. kr. til 1.558,4 mia. kr. i 2025. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 46,7 mia. kr. i 2025, hvilket er på samme niveau som 2024. Stigningen i personskatterne og selskabsskatterne er en af forklaringerne på de øgede indtægter. Nogle af forklaringerne på de øgede udgifter er en stigning i forbrug i produktionen på forsvarsområdet og investeringer på forsvarsområdet samt en stigning i udgifterne til pensioner. I 2025 var der kapitaloverførsel til Ukraine på omkring 15 mia. kr., hvilket er på samme niveau som 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i forsvarets forbrug i produktion og investeringer, Forsvarets anskaffelser er steget kraftigt fra 2021 til 2025, hvilket er en del af forklaringen på stigningen i de samlede offentlige udgifter. Stigningen fra 2021 til 2025 i forbrug i produktion er på 16,1 mia. kr. Posten dækker over køb af lagervarer og materialeanskaffelser, som ikke er anlæg. For investeringerne er stigningen på 3,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at der herudover er forudbetalinger på forsvarets område på omkring 28 mia. kr. Forudbetalinger skal ikke udgiftsføres i statistikken for de offentlige finanser. Det sker først, når leverancen har fundet sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off25a, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 438,2 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 19,0 mia. kr. i forhold til 2024. Det skyldes bl.a. en stigning i udgifterne til pensioner på 12,2 mia. kr., som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen, 25. marts 2026 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52177

Nyt

NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

Udenrigshandel med økologiske varer 2024

5. december 2025, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser, , Import, Eksport, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:, , , , , , , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:, , , , , , , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Udenrigshandel med økologiske varer 2024, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med økologiske varer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52867

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104, , Slovenien, 86, 88, 90, , , , , , Portugal, 86, 90, 82, , , , , , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245, , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134, , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119, , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117, , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98, , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127, , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111, , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102, , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221, , , , , , Cypern, 98, 107, 99, , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98, , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91, , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52894

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation