Søgeresultat

Analyser: Tilflyttere fra den anden side af Storebælt

Foto: Colourbox, Denne analyse ser på 40-49-årige, som både er født i Danmark og bosiddende i landet i slutningen af 2023. 13 pct. af 40-49-årige havde bopæl på den anden side af Storebælt end fødselskommunens beliggenhed, mens 87 pct. boede og var født på samme side af Storebælt. Analysen undersøger, hvad der kendetegner tilflytterne fra den anden side af Storebælt i forhold til øvrige 40-49-årige. , 25. februar 2025, Af Lonnie Graversgaard Jensen og Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Få 40-49-årige er tilflyttere fra den anden side af Storebælt., 8,4 pct. af 40-49-årige, som boede i Vestdanmark i 2023, var tilflyttere født på den anden side af Storebælt. Blandt beboerne i Østdanmark var 18,4 pct. tilflyttere født i Vestdanmark., Andelen af tilflyttere fra Vestdanmark er størst i hovedstadskommunerne., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Vestdanmark var højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.) i 2023., Andelen af tilflyttere fra Østdanmark er størst på Fyn og i små ø-kommuner., Andelen af 40-49-årige tilflyttere fra Østdanmark var højest i Ærø Kommune (24 pct.), Samsø Kommune (22 pct.), Langeland Kommune (19 pct.), Svendborg Kommune (19 pct.) og Læsø Kommune (17 pct.) i 2023., Tilflyttere fra Vestdanmark har længere uddannelse og højere indkomst end andre i samme kommune., I næsten alle kommuner i Østdanmark var medianindkomsten højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige 40-49-årige. Forskellen skal ses i sammenhæng med, at tilflyttere fra Vestdanmark oftere end øvrige beboere i Østdanmark har en lang videregående uddannelse. I de fleste kommuner i Vestdanmark var medianindkomsten blandt tilflyttere fra Østdanmark derimod lavere end øvrige beboere i Vestdanmark., Hent som pdf, Tilflyttere fra den anden side af Storebælt (pdf), Vest- og Østdanmark, I denne analyse opdeles Danmark i henholdsvis Vest- og Østdanmark med Storebælt som skillelinje. Vestdanmark består af Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland, mens Østdanmark omfatter Region Hovedstaden og Region Sjælland. Analysen undersøger voksne på 40-49 år, da personer i denne aldersgruppe typisk har slået sig ned mere permanent efter endt uddannelse. Analysen ser alene på de 78 pct. af 40-49-årige i 2023, der er født i Danmark. Se mere om populationen og data i boks 1., I alt boede 560.200 personer på 40-49 år i Danmark ultimo 2023, når der tages udgangspunkt i personer født i Danmark. 54 pct. af disse 40-49-årige (305.300 personer) boede i Vestdanmark, mens 46 pct. (254.900 personer) boede i Østdanmark, jf. højre side af figur 1., Langt størstedelen af 40-49-årige var født og bosat på samme side af Storebælt i 2023. Blandt personer bosiddende i Vestdanmark var 8,4 pct. født i Østdanmark, mens 18,4 pct., som var bosiddende i Østdanmark, blev født i Vestdanmark. I alt var 87,1 pct. af 40-49-årige, som blev født i Danmark, født på samme side af Storebælt, som de boede i 2023, [note 1], ., Figur 1. 40-49-årige født i Vest- og Østdanmark i 1974-1983 og bosiddende i Danmark i 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort ultimo året og omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Boks 1. Population og data , Denne analyse deler landet i hhv. Vest- og Østdanmark ved Storebælt. , Vestdanmark, omfatter alle kommuner i regioner vest for Storebælt (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland), mens , Østdanmark, omfatter kommuner i regioner øst for Storebælt (Region Sjælland og Region Hovedstaden)., Inddelingen medfører, at de fleste tilflyttere, som indgår i analysen, vil have flyttet sig relativt langt ift. deres fødested. Tilflyttere over lange afstande , inden for, Øst- eller Vestdanmark undersøges imidlertid ikke i analysen. Det gælder fx personer født i Nordjylland og bosiddende i Sønderjylland eller født på Lolland og bosiddende i Nordsjælland. Disse personer udgør imidlertid en meget lille del af 40-49-årige født og bosiddende på samme side af Storebælt. Fx. var under én procent af 40-49-årige født og bosiddende i Vestdanmark født i Region Syddanmark eller Region Nordjylland og bosiddende i den modsatte af de to regioner i 2023., Analysen tager udgangspunkt i voksne på 40-49 år, som blev født i Danmark og var i befolkningen i 2023. Aldersgrænsen på 40 år er valgt, da unge voksne på 18-39 år som gruppe flytter oftere end ældre voksne over 39 år, jf. , Statistikbanken - Samtlige flytninger efter køn og alder, ., Analysen ser bort fra personer, som er født i udlandet (22 pct. af alle 40-49-årige i befolkningen i 2023) og personer med ukendt fødested (under 1 pct.). At man er født i udlandet, er ikke definerende for, hvorvidt man er af dansk oprindelse, jf. , statistikdokumentationen for befolkningsstatistikken, . Fx er alle efterkommere født i Danmark., Data, Oplysninger om bopælskommuner, fødested og alder er hentet fra , Befolkningsregisteret, . Data for indkomst er hentet i , Indkomstregisteret, , mens uddannelsesoplysninger stammer fra , Registeret for højst fuldførte uddannelse, ., 40-49-årige i denne analyse er født i årene 1974-1983. I 1978 ændredes fødselsregistreringsstedet fra at være fødested til at være mors bopælsadresse. Ændringen medførte, at langt færre blev registeret som født i kommuner, hvor der lå et hospital. I analysen er fødestedet derfor alene placeret i Øst- eller Vestdanmark. Det vurderes, at ændringen i registreringspraksis ikke har betydning for denne analyses deling i Vest- og Østdanmark., Andelen af tilflyttere født på den anden side af Storebælt skal ses i sammenhæng med antallet af personer født i henholdsvis Vest- og Østdanmark, jf. figur 1. Når flere 40-49-årige er født i Vest- end i Østdanmark, vil der også være flere, som potentielt kan være flyttet fra Vest- til Østdanmark. Samtidig vil der være færre, som er født og bosiddende i Øst- end i Vestdanmark, hvorfor det samme antal tilflyttere vil udgøre en større andel af beboerne til Østdanmark end i Vestdanmark. Den større andel tilflyttere i Østdanmark end i Vestdanmark kan også ses i sammenhæng med den generelle befolkningsudvikling med tilflytning til de store byer og i særdeleshed København, [note 2], ., I det følgende betragtes 40-49-årige bosiddende i en bestemt kommune, i forhold til om de er født på den anden side af Storebælt eller ej., Tilflyttere fra den anden side af Storebælt i kommunerne, Andelen af tilflyttere fra den anden side af Storebælt blandt 40-49-årige er størst i kommunerne tæt på København. Figur 2 viser andelen af 40-49-årige bosat i kommunen i 2023, som er født på den modsatte side af Storebælt. Øst for Storebælt var andelen af tilflyttere fra Vestdanmark højest i kommunerne Frederiksberg (31 pct.), København (30 pct.) og Gentofte (27 pct.). Andelen af tilflyttere fra Østdanmark vest for Storebælt var højest i Ærø (24 pct.), Samsø (22 pct.), Langeland (19 pct.), Svendborg (19 pct.) og Læsø (17 pct.) kommuner. Generelt var andelen af tilflyttere fra Østdanmark bosiddende vest for Storebælt i 2023 højere i kommunerne på Fyn og de små ø-kommuner., Se andelen af tilflyttere i samtlige kommuner i bilag 1. , Figur 2. Andel 40-49-årige født på modsatte side af Storebælt fordelt på bopælskommune. 2023, Anm.: Bopæl er opgjort ultimo året. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indkomstforskelle i kommunerne, I dette afsnit sammenlignes indkomsten blandt 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt med øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune. De øvrige 40-49-årige beboere i samme kommune er her personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger. Vi sammenligner medianindkomsten og bruger personindkomst i alt, før skat, jf. boks 2., [note 3], Medianindkomsten varierede mellem personer født i Vest- og Østdanmark i kommunerne i 2023. Figur 3 viser forskellen på medianindkomsten for tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige beboere i kommunen på 40-49 år i 2023. I orange kommuner havde tilflyttere fra den anden side af Storebælt højere medianindkomst end øvrige 40-49-årige. I grønne kommuner var det omvendt. Medianindkomsten var højere for tilflyttere fra Vestdanmark i langt de fleste kommuner øst for Storebælt. Omvendt var medianindkomsten lavere for tilflyttere fra Østdanmark i de fleste kommuner vest for Storebælt., Øst for Storebælt var forskellen i medianindkomst mellem tilflyttere fra Vestdanmark og øvrige 40-49-årige størst i nærheden af København. Forskellen var i 2023 højest i kommunerne Ballerup (126.900 kr.), Hørsholm (122.200 kr.) og Gentofte (119.100 kr.)., Vest for Storebælt var medianindkomsten oftest højest blandt 40-49-årige, som også var født i Vestdanmark. Det gjorde sig gældende i 44 af de 51 kommuner i Vestdanmark. Forskellen mellem de to grupper af 40-49-årige var størst i kommunerne Langeland (91.500 kr.), Morsø (84.900 kr.) og Samsø (75.600 kr.)., Figur 3. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen. 2023, Anm.: I orange kommuner er medianindkomsten højest blandt tilflyttere fra den anden side af Storebælt. I grønne kommuner er medianindkomsten højest blandt personer født på samme side af Storebælt, som kommunen ligger i. Omfatter kun personer født i Danmark., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst og uddannelse , Når denne analyse sammenligner indkomst, bruges , personindkomst i alt, før skat mv., , som er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Analysen sammenligner medianindkomst, som er den midterste indkomst i en gruppe. Medianindkomsten er mindre påvirket af enkelte meget høje indkomster end gennemsnitsindkomsten., Uddannelsesgrupperne i denne analyse er personernes højest fuldførte uddannelse ultimo september 2023 og er baseret på , DISCED-15-klassifikationen, ., Indkomst og uddannelse følges i nogen grad ad, så folk med længere uddannelse også oftere har en højere indkomst. Tilflyttere fra Vestdanmark bosiddende i Østdanmark havde fx oftere en lang videregående uddannelse (42 pct. i 2023) end personer, som både var født og boede i Østdanmark (19 pct. i 2023). For i nogen grad at tage højde for, at personer med forskellig uddannelse har forskellig medianindkomst opgøres indkomstforskellene i de enkelte kommuner i det følgende inden for fire forskellige uddannelsesgrupper:, Uden erhvervskompetencegivende uddannelse, [note 4], Erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse, Mellemlang videregående- eller bachelor uddannelse, Lang videregående- eller ph.d. uddannelse, Inden for den samme kommune er der blandt 40-49-årige i samme uddannelsesgruppe forskel på medianindkomsten blandt personer født i hhv. Vest- og Østdanmark, jf. figur 4. Forskellen i medianindkomst er imidlertid mindre end forskellene i figur 3, hvor der ikke er opdelt på uddannelsesgrupper., Inden for de fleste uddannelsesgrupper var medianindkomsten i 2023 overvejende højere blandt tilflyttere fra Vestdanmark end blandt øvrige beboere i kommunerne i Østdanmark. Omvendt var medianindkomsten overvejende lavere blandt tilflyttere fra Østdanmark end blandt øvrige 40-49-årige i kommunerne vest for Storebælt. Indkomstforskellen var i 2023 størst blandt personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Derefter fulgte personer med erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og derefter personer med mellemlang videregående eller bachelor i 2023. Blandt personer med lang videregående uddannelse eller ph.d. var forskellene i medianindkomst mere blandet., Figur 4. Forskel i medianindkomst mellem 40-49-årige tilflyttere fra den anden side af Storebælt og øvrige 40-49-årige i kommunen fordelt på uddannelsesgrupper. 2023, Anm.: *I enkelte kommuner er der færre end fem tilflyttere inden for en bestemt uddannelsesgruppe, hvorfor data er diskretioneret. Opgørelsen omfatter alene personer født i Danmark, Kilde. , Registeret for højst fuldførte uddannelse, og , Indkomstregisteret, ., Bilag, Bilag 1. Personer i kommuner født på den modsatte side af Storebælt, Tabel 1. 40-49-årige født på den modsatte side af Storebælt. Bopæl i 2023, Kommune , Andel af alle født i Danmark, pct. , Pers. født i Danmark , Frederiksberg, 31, 9 100, København, 30, 54 000, Gentofte, 27, 7 200, Rudersdal, 26, 5 600, Furesø, 24, 4 400, Lyngby-Taarbæk, 24, 5 600, Ærø, 24, 400, Allerød, 23, 2 900, Dragør, 23, 1 800, Samsø, 22, 300, Gladsaxe, 20, 6 500, Hørsholm, 20, 2 200, Langeland, 19, 1 000, Svendborg, 19, 6 100, Fredensborg, 18, 3 600, Hvidovre, 18, 5 700, Læsø, 17, 100, Tårnby, 17, 5 100, Glostrup, 16, 2 000, Herlev, 16, 2 800, Hillerød, 16, 5 200, Lejre, 16, 3 300, Roskilde, 16, 9 400, Rødovre, 16, 4 100, Ballerup, 15, 4 600, Egedal, 15, 5 000, Greve, 15, 4 900, Vallensbæk, 15, 1 400, Faaborg-Midtfyn, 14, 5 300, Helsingør, 14, 5 600, Nyborg, 14, 3 300, Solrød, 14, 2 800, Fanø, 13, 300, Assens, 12, 4 200, Frederikssund, 12, 4 500, Høje-Taastrup, 12, 4 300, Odense, 12, 17 500, Ringsted, 12, 3 700, Sorø, 12, 3 300, Albertslund, 11, 2 100, Køge, 11, 6 100, Middelfart, 11, 4 200, Stevns, 11, 2 400, Bornholm, 10, 3 600, Brøndby, 10, 2 700, Fredericia, 10, 5 300, Gribskov, 10, 3 800, Holbæk, 10, 7 500, Kalundborg, 10, 4 900, Kerteminde, 10, 2 300, Nordfyns, 10, 3 200, Odsherred, 10, 2 900, Vejle, 10, 11 900, Faxe, 9, 3 800, Halsnæs, 9, 2 900, Ishøj, 9, 1 600, Kolding, 9, 9 600, Slagelse, 9, 7 600, Aarhus, 8, 28 400, Billund, 8, 2 500, Hedensted, 8, 5 200, Horsens, 8, 9 800, Mariagerfjord, 8, 4 200, Næstved, 8, 8 600, Odder, 8, 2 400, Silkeborg, 8, 10 500, Struer, 8, 1 900, Syddjurs, 8, 4 500, Sønderborg, 8, 6 300, Tønder, 8, 3 000, Varde, 8, 4 700, Vejen, 8, 4 500, Vesthimmerlands, 8, 3 500, Vordingborg, 8, 4 200, Aabenraa, 7, 5 200, Aalborg, 7, 20 500, Favrskov, 7, 5 900, Frederikshavn, 7, 5 400, Guldborgsund, 7, 5 800, Haderslev, 7, 5 300, Herning, 7, 8 900, Ikast-Brande, 7, 4 300, Morsø, 7, 1 800, Norddjurs, 7, 3 400, Ringkøbing-Skjern, 7, 5 300, Skanderborg, 7, 7 900, Skive, 7, 4 400, Thisted, 7, 3 900, Viborg, 7, 10 200, Brønderslev, 6, 3 900, Esbjerg, 6, 10 700, Holstebro, 6, 5 900, Jammerbugt, 6, 4 000, Lemvig, 6, 1 600, Lolland, 6, 3 600, Randers, 6, 10 500, Rebild, 6, 3 500, Hjørring, 5, 6 200, Anm.: Antal er afrundet til hele hundrede., Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, DST Analyse 2019:19, De fleste flytter over korte afstande, viser, at langt de fleste flyttede under 25 km i 2018. , [ ↑ ], Jf. fx figur 3 i , DST Analyse 2020:14, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, [ ↑ ], Opgøres forskellene på medianindkomsterne i kommunerne mellem personer født vest og øst for Storebælt efter , familieækvivalerede indkomster, i stedet for , personindkomst i alt, , fås nogenlunde det samme billede som i figur 3. , [ ↑ ], Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har grundskole eller gymnasium som deres højest fuldførte uddannelse. , [ ↑ ], Kontakt:, Lonnie Graversgaard Jensen, Telefon: 30 35 72 92, Mail: , lnj@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/analyser/55381-tilflyttere-fra-den-anden-side-af-storebaelt

Analyse

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

31. marts 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt. - revideret), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

Overblik over fakta i forbindelse med folketingsvalget 2019

På temasiden kan du allerede nu finde ni overbliksskabende faktaartikler.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-07-overblik-over-fakta-i-forbindelse-med-folketingsvalget-2019

Pressemeddelelse

Få overblik over statistikken

Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

2/3 af større danske virksomheder engagerer sig i verdensmålene

større virksomheder er en bred interesse for at være med til at gøre en indsats i forhold til FN’s verdensmål, og at denne interesse ikke blot er at finde

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-06-14-2-3-af-stoerre-danske-virksomheder-engagerer-sig-i-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Flere svin vest for Storebælt

Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-02-19-Flere-svin-vest-for-Storebaelt

Pressemeddelelse

85 pct. fald i trafikdræbte på 40 år

I udgivelsen Danmark i tal 2016 fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag, kan du finde fakta om trafik og mindst 30 andre emner.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-04-85-pct-fald-i-trafikdraebte-paa-40-aar

Pressemeddelelse

Lav erhvervsindkomst i det sydlige Danmark

Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-06-Lav-erhvervsindkomst

Pressemeddelelse

Frederik og Emma er netop begyndt i skole

Her kan du også finde en liste over kilder og indgange til Statistikbanken, hvor du kan finde meget andet om de seksårige.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-02-Skolestart2009

Pressemeddelelse