Søgeresultat

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes.,  , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennem­snittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/45924

Publikation

Kvinder har sværere ved at finde praktikplads end mænd

På erhvervsuddannelserne lykkes det i højere grad mænd end kvinder at finde en praktikplads, der er nødvendig for at gennemføre uddannelsen, viser en ny

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-20-kvinder-har-svaerere-ved-at-finde-praktikplads

Pressemeddelelse

AJO_BRANCHE07

Hele nomenklaturen og de tilhørende grupperinger kan findes på Danmarks Statistiks internet, nomenklaturer, Dansk branchekode:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

AFG_FRAKKOD

En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

Planteavlens bedste økonomi findes i kartofler og grøntsager

https://www.dst.dk/pubomtale/46861

Publikation

Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

Vi kan også se, at det særligt er inden for restauranter, rengøring og vikarbureauer, de finder arbejde," uddyber Niels Ploug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-22-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Pressemeddelelse

Verdensmål Indikator: 8.5.1 - Gennemsnitlig timeløn

Løn, Lønkomponenter: , STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE,   |  Lønmodtagergruppe: , Lønmodtagergrupper (eksklusiv unge og elever),   |  Aflønningsform: , Time- og fastlønnede i alt,   |  Sektor: , Sektorer i alt,   |  Enhed: , Kr., Enhed: Kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Mænd og kvinder i alt, I alt, 245,22, 248,02, 251,87, 255,44, 260,74, 265,52, 271,24, 277,64, 283,67, 292,74, 302,95, 322,30, Militært arbejde, 227,50, 236,00, 239,04, 239,72, 240,67, 253,95, 259,06, 257,87, 259,98, 275,22, 284,18, 294,23, Ledelsesarbejde, 416,14, 422,26, 432,48, 441,66, 450,21, 458,49, 465,22, 474,63, 489,37, 502,78, 517,81, 541,58, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 281,31, 284,07, 288,51, 293,81, 300,10, 304,82, 311,07, 318,59, 323,82, 334,48, 345,71, 362,93, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 257,79, 262,29, 266,62, 271,86, 278,19, 284,60, 289,44, 294,01, 300,23, 309,76, 319,33, 336,81, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 212,03, 214,66, 218,71, 221,13, 226,92, 232,30, 237,49, 241,79, 246,00, 254,34, 264,00, 280,24, Service- og salgsarbejde, 186,52, 188,72, 191,71, 192,58, 195,63, 199,83, 204,30, 208,97, 212,28, 217,35, 222,35, 235,05, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 186,17, 186,08, 188,99, 193,67, 197,59, 201,99, 205,76, 210,59, 214,00, 220,67, 231,73, 255,27, Håndværkspræget arbejde, 213,06, 216,41, 219,50, 223,65, 228,80, 231,84, 235,32, 240,51, 249,33, 259,10, 269,11, 297,92, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 199,23, 199,75, 202,17, 206,95, 211,28, 213,47, 217,34, 222,25, 230,39, 239,08, 247,11, 274,30, Andet manuelt arbejde, 176,23, 179,56, 182,39, 184,43, 187,58, 190,00, 193,36, 198,65, 203,88, 210,28, 217,64, 237,18, Mænd, I alt, 263,11, 265,66, 268,98, 272,23, 277,61, 282,40, 288,40, 294,00, 301,01, 310,32, 321,46, 343,20, Militært arbejde, 228,73, 237,32, 240,74, 241,55, 242,60, 256,23, 261,72, 261,07, 263,62, 279,19, 288,35, 298,55, Ledelsesarbejde, 444,17, 451,11, 462,11, 470,72, 479,68, 487,87, 494,98, 504,75, 519,59, 533,43, 549,00, 573,95, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 314,59, 317,21, 320,78, 325,92, 332,66, 338,14, 343,93, 350,04, 355,81, 366,40, 378,90, 397,10, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 283,68, 288,44, 293,77, 297,94, 305,03, 310,67, 314,62, 318,21, 325,50, 334,63, 345,04, 363,95, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 216,79, 218,91, 223,70, 225,77, 232,06, 238,46, 243,84, 247,54, 251,04, 260,77, 271,58, 287,59, Service- og salgsarbejde, 195,33, 197,53, 201,05, 202,04, 204,88, 210,20, 214,31, 218,02, 222,29, 226,60, 231,64, 244,88, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 187,87, 188,95, 191,19, 196,69, 200,91, 204,21, 208,17, 212,98, 217,08, 224,53, 235,80, 260,81, Håndværkspræget arbejde, 214,54, 218,15, 221,11, 225,39, 230,63, 233,85, 237,38, 242,59, 251,61, 261,44, 271,58, 300,81, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 202,19, 202,78, 205,18, 209,71, 214,05, 216,11, 220,17, 224,96, 232,97, 241,77, 249,88, 276,97, Andet manuelt arbejde, 185,94, 189,33, 191,71, 193,96, 197,68, 200,20, 203,80, 208,81, 215,39, 222,13, 230,27, 253,31, Kvinder, I alt, 225,42, 229,00, 233,13, 236,36, 241,60, 246,38, 251,85, 259,09, 264,12, 272,66, 281,81, 298,76, Militært arbejde, 208,34, 214,65, 213,01, 213,92, 214,92, 224,27, 226,16, 221,69, 221,45, 233,91, 242,22, 252,91, Ledelsesarbejde, 345,75, 352,56, 362,12, 371,77, 380,47, 390,26, 397,06, 407,28, 423,07, 436,78, 451,91, 475,58, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område, 255,25, 259,24, 264,06, 268,82, 274,76, 279,10, 285,30, 293,77, 298,75, 308,89, 318,82, 335,49, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 233,26, 236,84, 239,95, 244,88, 250,50, 256,86, 261,93, 267,51, 272,68, 282,02, 290,41, 306,56, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 209,58, 212,49, 216,14, 218,71, 224,24, 228,99, 234,01, 238,56, 243,07, 250,53, 259,46, 275,84, Service- og salgsarbejde, 181,28, 183,59, 186,17, 186,77, 189,91, 193,48, 198,15, 203,31, 206,11, 211,52, 216,41, 228,77, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælp, 181,86, 178,90, 183,02, 185,38, 188,71, 195,56, 198,92, 203,45, 205,97, 210,98, 220,95, 240,44, Håndværkspræget arbejde, 190,40, 190,70, 195,69, 195,75, 201,11, 202,58, 206,56, 211,65, 218,81, 227,66, 235,55, 260,87, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 184,12, 185,14, 187,99, 192,95, 196,95, 199,06, 202,59, 207,90, 216,22, 224,23, 232,42, 259,92, Andet manuelt arbejde, 160,91, 163,48, 166,30, 167,84, 169,65, 171,94, 175,53, 181,20, 184,46, 190,35, 196,50, 210,24, Download data, Forklaring, Indikatoren følger ikke FNs definition, jf. , SDG definition 8.5.1, . Grunden er, at definitionen kan betyde at de danske tal for den offentlige og private sektor ikke kan sammenlignes. I det offentlige har vi alle pension, som en del af vores løn, men det er ikke sikkert, at man har det i den private sektor. I den private sektor kan man i stedet blive aflønnet med en højere løn og så kan man selv vælge om man vil oprette en pensionsopsparing. Ifølge FNs definition, så skal pensionen ikke indgå, men så er sektorerne ikke sammenlignelige. Derfor bruger vi den danske definition af løn. ,  , Den officielle FN definition kræver opdeling på hhv. køn, alder og handicapstatus. Det er ikke muligt at opgøre antal personer med handicap, da Danmarks Statistik har ikke nogen fyldestgørende afgrænsning af personer med handicap på registerbasis. Danmarks Statistik har yderligere valgt ikke at opdele efter alder., Senest opdateret:, 29-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-05/indikator-1

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene