Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3541 - 3550 af 3711

NYT: Lille fald i danske lastbilers transportarbejde

Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 0,5 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde var næsten uændret med en lille stigning på 0,3 pct., mens det internationale transportarbejde faldt 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i godsmængden, Den samlede godsmængde, som de danske lastbiler havde på ladet i tredje kvartal 2025, var 5 pct. mindre end i kvartalet før. Godsmængden i den nationale transport, som udgjorde 98 pct. af den samlede godsmængde i kvartalet, faldt 1,2 mio. ton svarende til 3 pct., mens den internationalt transporterede godsmængde fald 1 mio. ton, hvilket var et fald på 56 pct., Fald i firmakørsel, Firmakørslen, som er firmaernes godskørsel med egne varer, faldt 17 pct. i tredje kvartal, hvor faldet i den pålæssede godsmængde trak ned på trods af en stigning i de kørte kilometer. Den pålæssede godsmængde faldt 12 pct., svarende til 0,8 mio. ton. De kørte kilometer steg 2 pct., svarende til 1 mio. km. Faldet i transportarbejdet blev på 83 mio. tonkm. , Den nationale kørsel steg en anelse på trods af faldet i firmakørsel, idet vognmandskørsel, som udgør næsten 90 pct. af den nationale kørsel, havde en fremgang i transportarbejdet på 3 pct., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 3. kvt. 2025 ift. 2. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 888, 4, 093, 4, 255, 4, 102, 4, 228, 4, 185, 4, 116, 4, 097, -19, -0,5, National kørsel, 3, 366, 3, 423, 3, 597, 3, 622, 3, 759, 3, 601, 3, 597, 3, 608, 11, 0,3, Vognmandskørsel, 2, 989, 2, 984, 3, 205, 3, 186, 3, 307, 3, 217, 3, 123, 3, 217, 94, 3,0, Firmakørsel, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, -83, -17,5, International kørsel, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, -30, -5,7, Fra Danmark til udlandet, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, -55, -15,9, Fra udlandet til Danmark, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 12, 10,6, Øvrig kørsel, 1, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 13, 21,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 39,5, 43,4, 46,4, 42,7, 45,7, 44,2, 45,2, 43,1, -2,2, -4,8, National kørsel, 38,7, 42,4, 45,2, 41,8, 44,9, 43,4, 43,5, 42,3, -1,2, -2,8, Vognmandskørsel, 32,3, 34,3, 39,4, 36,0, 38,8, 37,9, 37,0, 36,6, -0,5, -1,2, Firmakørsel, 6,4, 8,0, 5,9, 5,9, 6,0, 5,6, 6,5, 5,7, -0,8, -11,6, International kørsel, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, -1,0, -56,3, Fra Danmark til udlandet, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,0, -8,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 7,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, -0,9, -87,5, , mio. km, , Kørte km i alt, 347, 361, 375, 363, 359, 363, 355, 353, -2, -0,6, National kørsel, 308, 317, 332, 328, 327, 322, 319, 319, 0, -0,1, Vognmandskørsel, 258, 260, 272, 272, 275, 269, 265, 263, -1, -0,6, Firmakørsel, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 1, 2,3, International kørsel, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, -2, -5,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 3. kvt. 2025, -0,5 %, fra 2. kvt.2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2025 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2026, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51333

Nyt

NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

Musikskoler 2023:2024

Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51359

Nyt

NYT: Den offentlige beskæftigelse steg i tredje kvartal

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025

Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service (kvt.) 3. kvt. 2025, Antallet af beskæftigede i , offentlig forvaltning og service, steg med 2.200 fra andet kvartal til tredje kvartal 2025. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. Tallene er opgjort i fuldtidsbeskæftigede, og der er taget højde for sæsonmønstre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Stigning i beskæftigelsen for såvel staten som regioner og kommuner, Omregnet til fuld tid steg den offentlige beskæftigelse i staten med 700 fuldtidsbeskæftigede fra andet kvartal til tredje kvartal 2025, hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. I samme periode kom der 400 flere fuldtidsbeskæftigede i regionerne, svarende til en stigning på 0,3 pct. og 1.100 flere fuldtidsbeskæftigede i kommunerne, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct., Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, sektorfordeling, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* , , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732, , 0,2, 0,3, Stat, 196, 839, 197, 573, 198, 279, , 0,4, 0,4, Regioner, 132, 699, 133, 260, 133, 644, , 0,4, 0,3, Kommuner, 438, 167, 438, 722, 439, 805, , 0,1, 0,2, Sociale kasser og fonde, 2, 018, 2, 008, 2, 004, -0,5, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk3, Sundhedsvæsen er det største velfærdsområde, De tre største velfærdsområder , sundhedsvæsen, , , social beskyttelse, og , undervisning, udgjorde i tredje kvartal 2025 tilsammen mere end tre fjerdedele af den samlede offentlige beskæftigelse med , sundhedsvæsen, som det største område., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Offentligt beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid, opdeling på formål, sæsonkorrigeret, 1. kvt 2025 , 2. kvt 2025 , 3. kvt 2025* , , 2. kvt. 2025 , 3. kvt 2025* , , antal, , Udvikling i pct. i forhold til kvartalet før, Offentlig forvaltning og service, 769, 722, 771, 562, 773, 732, , 0,2, 0,3, Generelle offentlige tjenester, 67, 363, 68, 035, 68, 485, , 1,0, 0,7, Forsvar, 28, 223, 28, 447, 28, 819, , 0,8, 1,3, Offentlig orden og sikkerhed, 28, 073, 28, 198, 28, 339, , 0,4, 0,5, Økonomiske anliggender, 28, 566, 28, 558, 28, 941, , 0,0, 1,3, Miljøbeskyttelse, 4, 993, 4, 789, 4, 313, , -4,1, -9,9, Boliger og offentlige faciliteter, 1, 125, 1, 083, 1, 064, , -3,7, -1,8, Sundhedsvæsen, 226, 488, 227, 147, 227, 734, , 0,3, 0,3, Fritid, kultur og religion, 28, 965, 29, 082, 29, 072, , 0,4, 0,0, Undervisning, 140, 784, 140, 856, 141, 325, , 0,1, 0,3, Social beskyttelse, 215, 141, 215, 368, 215, 639, , 0,1, 0,1, Uoplyst, 0, 0, 0, , -, -, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/obesk4, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2026, Kontakt, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service målt i betalte timer omregnet til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberet¬ninger til SKATs eIndkomst. Oplysningerne kombineres til statistikken med indberetninger af bl.a. kontonumre fra de offentlige lønsystemer med henblik på opgørelsen på formål. Statistikken opgøres udover på formål (COFOG) også på delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig beskæftigelse (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51480

Nyt

NYT: Stort offentligt overskud i 2024

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51486

Nyt

NYT: 3.500 flere lønmodtagere i oktober

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i oktober med 3.500 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I oktober havde 3.072.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.700 personer højere end i september, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i oktober med 800 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.000 flere lønmodtagere på et år, I oktober var der 39.000 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 30.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,4 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i oktober 8.500 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i , Transport, og i , Sundhed og socialvæsen, I oktober var der i branchen , Transport, en stigning på 800 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I branchen , Sundhed og socialvæsen, steg antallet af lønmodtagere ligeledes med 800 personer i oktober, svarende til 0,1 pct. I , Industri, faldt antallet af lønmodtagere med knap 100 personer i oktober måned., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret, , Oktober, 2024, , September, 2025*, , Oktober 2025*, , Udvikling , oktober 2024, - oktober 2025*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 883, 477, 891, 185, 891, 985, 0,1, 8, 508, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 149, 216, 2, 177, 310, 2, 180, 038, 0,1, 30, 822, 1,4, Uoplyst sektor, 348, 0, 0, -348, , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret, , Oktober, 2024, , September, 2025*, , Oktober 2025*, , Udvikling , oktober 2024, -oktober 2025*, , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 591, 43, 636, 43, 808, 0,4, 217, 0,5, Råstofindvinding, 3, 947, 3, 770, 3, 732, -1,0, -215, -5,4, Industri, 337, 442, 343, 523, 343, 448, 0,0, 6, 006, 1,8, Energiforsyning, 16, 582, 17, 504, 17, 490, -0,1, 908, 5,5, Vandforsyning og renovation, 14, 795, 14, 971, 15, 015, 0,3, 220, 1,5, Bygge og anlæg, 187, 431, 189, 865, 190, 113, 0,1, 2, 682, 1,4, Handel, 457, 021, 457, 094, 457, 682, 0,1, 661, 0,1, Transport, 147, 544, 149, 602, 150, 400, 0,5, 2, 856, 1,9, Hoteller og restauranter, 134, 538, 138, 365, 138, 343, 0,0, 3, 805, 2,8, Information og kommunikation, 122, 869, 122, 125, 122, 335, 0,2, -534, -0,4, Finansiering og forsikring, 91, 795, 94, 122, 94, 160, 0,0, 2, 365, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 647, 46, 010, 46, 118, 0,2, 1, 471, 3,3, Videnservice, 187, 410, 189, 679, 189, 615, 0,0, 2, 205, 1,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 768, 168, 127, 168, 211, 0,0, 4, 443, 2,7, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 661, 169, 292, 169, 917, 0,4, 4, 256, 2,6, Undervisning, 230, 520, 232, 267, 232, 200, 0,0, 1, 680, 0,7, Sundhed og socialvæsen, 553, 910, 557, 393, 558, 204, 0,1, 4, 294, 0,8, Kultur og fritid, 63, 424, 64, 616, 64, 668, 0,1, 1, 244, 2,0, Andre serviceydelser mv., 65, 799, 66, 533, 66, 565, 0,0, 766, 1,2, Uoplyst aktivitet, 348, 0, 0, -348, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for perioden april til september 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion opjusteret med 300 personer i april, 200 i maj, 300 i juni, samt nedjusteret med 100 personer i juli, 300 i august og 800 i september. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51553

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Pæn stigning i salget af frugt og grønt, Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af , frugt og grønt inkl. frost, med 11 pct. Salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg , frugt og grønt inkl. frost, lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, steg 6 pct., Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 38 pct. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., samt i gruppen , andet, (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør , kød og fisk, 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør , mejeriprodukter og æg, 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024, , Alle varer, Heraf økologiske varer, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 24, 549, 25, 101, 800, 580, 815, 737, 3, 364, 3, 557, 118, 706, 122, 549, Kolonial, 9, 181, 9, 637, 379, 874, 382, 689, 1, 281, 1, 361, 40, 233, 40, 408, Kød og fisk, 3, 979, 4, 018, 53, 835, 54, 680, 129, 148, 1, 521, 1, 962, Mejeriprodukter og æg, 2, 932, 2, 941, 102, 158, 101, 157, 974, 995, 40, 502, 41, 545, Frugt og grønt, 2, 537, 2, 790, 114, 735, 122, 987, 600, 630, 28, 141, 28, 621, Frostvarer, 5, 920, 5, 716, 149, 978, 154, 224, 380, 423, 8, 308, 10, 014, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 344, 3, 706, 163, 431, 179, 413, 694, 733, 31, 749, 32, 620, Kød og fisk inkl. frost, 7, 264, 7, 019, 107, 873, 104, 813, 201, 227, 2, 435, 2, 933, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024, , Alle varer , Heraf økologiske varer , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 24, 549, 25, 101, 100, 100, 3, 364, 3, 557, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 268, 3, 053, 13, 12, 1, 031, 1, 023, 31, 29, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 774, 664, 3, 3, 178, 156, 5, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 791, 3, 976, 15, 16, 730, 795, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 085, 13, 570, 53, 54, 1, 174, 1, 254, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 632, 3, 838, 15, 15, 251, 329, 7, 9, Offentlige sektor i alt, 4, 042, 3, 717, 16, 15, 1, 209, 1, 178, 36, 33, Privat sektor i alt, 20, 507, 21, 384, 84, 85, 2, 155, 2, 378, 64, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. august 2025 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt

NYT: Inflationen er uændret i november

Forbruger- og nettoprisindeks november 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks november 2025, I november steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,1 pct. i forhold til samme måned året før. I oktober var den tilsvarende stigning ligeledes 2,1 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i november. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,3 pct. i november, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. Kerneinflationen er uændret i forhold til oktober., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, leje af sommerhus og flyrejser indekset ned med 0,50 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. husleje, radio/TV-udstyr og brændstof indekset op med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Okt. - nov. 2025, , , Nov. 2024 - nov. 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , -0,3, , (inflation), , 2,1, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Husleje, 21,08, 0,08, , Husleje, 21,08, 0,48, Radio/TV-udstyr, 0,77, 0,05, , Fødevarer, 11,05, 0,35, Brændstof, 2,48, 0,05, , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,19, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Pakkerejser, 0,93, -0,20, , Elektricitet, 2,22, -0,30, Leje af sommerhus, 0,58, -0,17, , Gas, 0,40, -0,07, Flyrejser, 0,65, -0,13, , Nye biler, 2,16, -0,04, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i oktober, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,0 pct. i november. Tallene for november er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i oktober faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,5 pct. fra 2,6 pct. i september. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i oktober var Cypern med 0,2 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,3 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i oktober var Rumænien med 8,4 pct., Estland med 4,5 pct. og Letland med 4,3 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,1 pct. i oktober. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for november udkommer 17. december 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Nov., Okt., Nov., Okt. - nov. 2025, Okt. 2024, - okt. 2025, Nov. 2024, - nov. 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,2, 122,1, 121,7, -0,3, 2,1, 2,1, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 132,4, 138,3, 137,1, -0,9, 4,5, 3,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 134,8, 137,2, 137,5, 0,2, 1,6, 2,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,6, 98,9, 98,0, -0,9, -0,8, -0,6, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 121,0, 122,0, 122,5, 0,4, 1,5, 1,2, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 103,7, 102,8, 103,6, 0,8, 1,2, -0,1, Sundhed, 3,00, 112,4, 115,1, 115,1, 0,0, 1,1, 2,4, Transport, 13,69, 117,7, 120,5, 119,4, -0,9, 1,5, 1,4, Kommunikation, 2,32, 84,3, 88,9, 90,7, 2,0, 4,7, 7,6, Fritid og kultur, 11,16, 115,0, 119,0, 117,2, -1,5, 2,3, 1,9, Uddannelse, 0,89, 134,6, 140,0, 140,0, 0,0, 4,0, 4,0, Restauranter og hoteller, 5,96, 128,6, 137,0, 133,7, -2,4, 2,5, 4,0, Andre varer og tjenester, 8,22, 119,9, 123,6, 123,5, -0,1, 2,9, 3,0, Varer, 49,03, 116,0, 116,9, 116,8, -0,1, 0,9, 0,7, Tjenester, 50,97, 121,1, 126,1, 125,2, -0,7, 3,3, 3,4, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,3, 120,6, 120,0, -0,5, 2,3, 2,3, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 119,4, 122,6, 122,0, -0,5, 2,3, 2,2, HICP i alt, •, 119,5, 122,5, 121,9, -0,5, 2,1, 2,0, HICP-CT i alt, •, 118,8, 121,7, 121,1, -0,5, 2,0, 1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,1 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,3 %, nov. 2024 - nov. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. december 2025 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2026, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51960

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2024

Indkomstskat for personer 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52156

Nyt

NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*, , Pr. indbygger, , , Pr. indbygger, Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , Land, , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug , , BNP , , , EU 27, 1, = 100 , , , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100, , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104, , Slovenien, 86, 88, 90, , , , , , Portugal, 86, 90, 82, , , , , , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245, , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134, , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116, , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119, , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117, , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98, , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127, , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111, , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102, , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221, , , , , , Cypern, 98, 107, 99, , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98, , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91, , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110, , , , , , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52894

Nyt

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

Krisecentre 2024

Krisecentre 2024, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation