Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3411 - 3420 af 3710

    NYT: Ledigheden steg med 200 i oktober

    Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025

    Arbejdsløsheden (md.) oktober 2025, Fra september til oktober steg ledigheden med 200 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for oktober opgjort til 88.100 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er antallet af aktiverede ledige faldet med 100, mens antallet af ikke-aktiverede ledige er steget med 300. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Flere ledige på kontanthjælp, Fra september til oktober steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 200, mens antallet af dagpengemodtagere var stort set uændret. Herefter var der 75.200 fuldtidsledige på dagpenge og 12.900 fuldtidsledige på kontanthjælp., Ledighedsprocenten steg for de 16-24-årige og faldt for de 40-49-årige, Fra september til oktober steg ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint for de 16-24-årige, mens den faldt med 0,1 procentpoint for de 40-49-årige og forblev uændret for de øvrige opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,2 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,9 pct. Ledighedsprocenten forblev i oktober uændret for såvel mænd som kvinder på hhv. 2,8 og 3,0 pct. , Ledighedsprocenten faldt i Københavns omegn og steg på Østsjælland, Fra september til oktober faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint i Københavns omegn, mens den steg med 0,1 procentpoint på Østsjælland. I samme periode forblev ledighedsprocenten uændret i de resterende ni landsdele. Herefter havde Bornholm fortsat landets laveste ledighedsprocent på 2,0 pct., mens Byen København fortsat havde den højeste ledighedsprocent, på 3,6 pct. i oktober., Revisioner ved denne offentliggørelse, De sæsonkorrigerede ledighedstal for juli, august og september er nedjusteret med hhv. 100, 300 og 500 i forhold til de tilsvarende niveauer ved offentliggørelsen den 31. oktober. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. Denne måneds nedjusteringer af den sæsonkorrigerede ledighed for perioden juli-september skyldes hovedsageligt førstnævnte., Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra september til oktober i denne offentliggørelse er en opjustering på 300 i forhold til ledighedsindikatoren for oktober, som blev offentliggjort 12. november: , Indikator tyder på stort set uændret ledighed, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:316)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret,  , Ledige, Ledighedsprocent, 1,  , 2025, 2025,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Juli, Aug., Sep., Okt.,  , 1.000 personer, pct., Ledige, 87,8, 87,9, 87,9, 88,1, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 77,0, 77,2, 77,7, 77,9, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 68,4, 68,4, 68,9, 69,0, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,7, 8,8, 8,7, 8,9, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 10,7, 10,7, 10,3, 10,2, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 6,9, 6,8, 6,3, 6,3, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,8, 3,9, 3,9, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 43,7, 43,9, 43,9, 44,0, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,0, 44,0, 44,1, 44,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,9, 4,9, 5,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,2, 25-29 år, 15,6, 15,7, 15,7, 15,8, 4,8, 4,8, 4,9, 4,9, 30-39 år, 26,8, 26,8, 27,0, 27,0, 4,1, 4,1, 4,1, 4,1, 40-49 år, 15,6, 15,6, 15,6, 15,5, 2,6, 2,6, 2,6, 2,5, 50-59 år, 14,9, 14,9, 14,7, 14,6, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 10,0, 10,1, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Byen København, 17,3, 17,3, 17,4, 17,5, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,5, 9,4, 9,4, 9,4, 3,2, 3,2, 3,2, 3,1, Nordsjælland, 5,3, 5,3, 5,4, 5,4, 2,3, 2,3, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 1,9, 2,0, 2,0, 2,0, Østsjælland, 3,1, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,3, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,6, 7,6, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, Fyn, 8,1, 8,2, 8,2, 8,3, 3,3, 3,4, 3,4, 3,4, Sydjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,4, 2,4, Østjylland, 14,6, 14,6, 14,7, 14,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, Vestjylland, 4,4, 4,4, 4,4, 4,3, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,7, 8,7, 8,6, 8,7, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke. Denne ledighedsoffentliggørelse for oktober-2025 er således den første der anvender de netop offentliggjorte registerbaserede arbejdsstyrketal med reference til ultimo november 2024 til udregningen af ledighedsprocenterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50111

    Nyt

    NYT: Byggeomkostningerne faldt med 0,3 pct. i 3. kvartal

    Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2025

    Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri faldt med 0,3 pct. i tredje kvartal 2025 sammenlignet med andet kvartal. Omkostningerne til materialer faldt med 0,4 pct., mens arbejdsomkostningerne faldt med 0,2 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse faldt med 0,6 pct., drevet af et fald i materialeomkostninger på 0,9 pct., samt et fald i arbejdsomkostninger på 0,1 pct. Byggeri af etageboliger steg med 0,1 pct., fordelt på 0,1 pct. stigning i materialeomkostninger og 0,1 pct. fald i arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Variation i udviklingen af materialepriser, Overordnet set bød tredje kvartal 2025 på relativt små ændringer inden for omkostninger til boligbyggeri. Der var dog variationer på tværs af faggrupper. Således havde jord- og betonarbejdet et fald i materialeomkostninger på 1,9 pct., og el-arbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde fald på 1,0 pct. I den anden ende af skalaen havde betonelementarbejdet og murerarbejdet stigninger på hhv. 0,7 og 0,4 pct. , Forskellen i materialeomkostninger mellem jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet er en stor del af forklaringen på den forskel, der ses mellem enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungere i beregningen af indekset for enfamiliehuse end for etageboliger, mens det omvendte er tilfældet for betonelementarbejdet. , I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger fra et fald på 0,8 pct. for tømrer- og snedkerarbejdet til en stigning på 1,2 pct. for VVS-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,1 pct., I tredje kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,1 pct. set i forhold til tredje kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,2 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,1 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,2 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså i perioden 3,4 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2024, 2025, Ændring, 2. kvt. 2025, Ændring, 3. kvt. 2024,  , Vægte, 1, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2025, - 3. kvt. 2025,  ,  , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, -0,3, 2,1, Materialer, 662, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, -0,4, 2,2, Arbejdsomkostninger, 338, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, -0,2, 2,1, Jord- og betonarbejde , 116, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, -1,1, 0,2, Materialer, 80, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, -1,9, -0,4, Arbejdsomkostninger, 37, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 0,4, 1,6, Betonelementarbejde, 183, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 0,6, 3,1, Materialer, 142, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 0,7, 3,7, Arbejdsomkostninger, 41, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 0,2, 1,3, Murerarbejde, 149, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 0,1, 2,3, Materialer, 67, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 0,4, 2,3, Arbejdsomkostninger, 82, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, -0,3, 2,2, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, -0,9, 1,8, Materialer, 209, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, -1,0, 1,6, Arbejdsomkostninger, 92, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, -0,8, 2,0, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, -0,4, 1,7, Materialer, 20, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 37, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, -0,6, 1,6, VVS-arbejde, 112, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 0,4, 3,8, Materialer, 81, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 0,1, 3,9, Arbejdsomkostninger, 30, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 1,2, 3,9, El-arbejde, 81, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, -0,6, 2,2, Materialer, 63, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, -1,0, 1,9, Arbejdsomkostninger, 18, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 0,9, 3,3, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, -0,6, 2,1, Materialer, 617, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, -0,9, 2,1, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, -0,1, 2,2, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 0,1, 2,2, Materialer, 726, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 0,1, 2,2, Arbejdsomkostninger, 274, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, -0,1, 2,1, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2025 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50162

    Nyt

    NYT: Lille fald i antal nyregistrerede personbiler

    Nyregistrerede motorkøretøjer november 2025

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.268, november 2025, -1,9 %, oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer november 2025, Der blev registreret 16.300 nye personbiler i november opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 1,9 pct. færre end i oktober. Tilgangen af nye biler til husholdningerne var i november 3,8 pct. højere end i oktober, mens tilgangen i erhvervene faldt 11,0 pct. Det samlede antal registreringer af nye biler i september-november var 4,4 pct. højere end i juni-august. I husholdningerne var der en stigning på 8,4 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 1,5 pct., 9 ud af 10 af husholdningernes nye biler kører på el, Der blev registreret 11.700 nye elbiler i november, og de udgjorde 73,6 pct. af alle 16.200 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I oktober var andelen 70,4 pct. Andelen af fossile biler faldt fra 27,6 pct. i oktober til 24,9 pct. i november, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 1,9 pct. til 1,6 pct. Husholdningerne stod for 9.200 af elbilerne i november, og det svarer til 90,9 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 43,5 pct. af de nye biler., Andre køretøjstyper på el vinder også frem, Varebiler drevet af el udgjorde 29,5 pct. eller 7.500 af alle nye varebiler i perioden december 2024 - november 2025 mod 14,5 pct. eller 4.100 i de foregående 12 måneder. Eldrevne busser, lastbiler og sættevognstrækkere udgjorde 21,6 pct. (1.064 køretøjer) af disse køretøjstyper i perioden december 2024 - november 2025, mod 15,6 pct. i de foregående 12 måneder., Bestanden af elbiler vokser hastigt, Bestanden af elbiler udgjorde ultimo november 522.700 stk. eller 18,0 pct. af alle personbiler. Det er 59,0 pct. eller 193.900 flere end for et år siden. Samtidig med at der er kommet flere elbiler, er bestandene af benzin- og dieselbiler faldet. Siden november 2024 er der 78.000 eller 4,5 pct. færre benzinbiler på vejene, mens der er 64.700 eller 9,9 pct. færre dieselbiler. Den samlede bestand for alle drivmidler er øget med 1,8 pct. i forhold til november 2024 og udgør nu 2,911 mio. personbiler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025,  , 2025,  , Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., Nov.,  , Sept.-nov./, juni-aug., Nov./, okt.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 15, 870, 15, 921, 15, 402, 16, 421, 16, 588, 16, 268, 4,4, -1,9, I husholdningerne, 9, 445, 9, 545, 9, 330, 9, 905, 10, 202, 10, 585, 8,4, 3,8, I erhvervene, 6, 424, 6, 376, 6, 072, 6, 516, 6, 387, 5, 683, -1,5, -11,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , November, Æn-, dring,  , Dec. 2023, - nov. 2024, Dec. 2024, - nov. 2025, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 952, 15, 945, 6,6,  , 175, 235, 184, 321, 5,2, Benzin, 4, 424, 3, 125, -29,4,  , 65, 999, 46, 991, -28,8, Diesel, 1, 200, 839, -30,1,  , 12, 967, 9, 991, -23,0, El, 8, 758, 11, 729, 33,9,  , 88, 178, 122, 227, 38,6, Plugin hybrid mv., 5, 682, 252, -95,6,  , 8, 091, 5, 112, -36,8, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 5, 356, 6, 059, 13,1,  , 63, 011, 67, 676, 7,4, Privatleasing, 3, 341, 4, 037, 20,8,  , 41, 952, 42, 738, 1,9, Samlet tilgang, 8, 697, 10, 096, 16,1,  , 104, 963, 110, 414, 5,2, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 596, 9, 886, 3,0,  , 112, 224, 116, 645, 3,9, Ikke-leasingbiler (a), 750, 746, -0,5,  , 10, 644, 10, 975, 3,1, Til leasing, 8, 846, 9, 140, 3,3,  , 101, 580, 105, 670, 4,0, Erhvervsleasing (b), 5, 505, 5, 103, -7,3,  , 59, 628, 62, 932, 5,5, Samlet tilgang (a+b), 6, 255, 5, 849, -6,5,  , 70, 272, 73, 907, 5,2, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 813, 2, 397, -14,8,  , 33, 186, 30, 315, -8,7, Varebiler , 2, 418, 2, 080, -14,0,  , 28, 274, 25, 380, -10,2, Lastbiler, 185, 175, -5,4,  , 2, 277, 2, 262, -0,7, Sættevognstrækkere, 133, 93, -30,1,  , 2, 069, 2, 125, 2,7, Busser, 77, 49, -36,4,  , 566, 548, -3,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 16.268, november 2025, -1,9 %, oktober 2025 til november 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2025 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. januar 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50512

    Nyt

    NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

    Affaldsregnskab 2023

    Affaldsregnskab 2023, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50577

    Nyt

    NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

    Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Køb af receptpligtig medicin, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50586

    Nyt

    NYT: Fortsat stigning i det påbegyndte byggeri

    Byggeaktivitet 3. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 3. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,81 mio. m, 2, byggeri i tredje kvartal 2025. Det er en stigning på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,66 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 13 pct. til 1,76 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 9 pct. og også endte på 1,76 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Et års uafbrudt vækst i det påbegyndte areal, Det var fjerde kvartal i træk, at det påbegyndte areal steg. I tredje kvartal 2024 var det påbegyndte areal på 1,43 mio. m, 2, , hvilket var det laveste niveau siden fjerde kvartal 2013, hvor det påbegyndte areal var på 1,30 mio. m, 2, . I årene mellem 2013 og 2024 var det påbegyndte areal på sit højeste i fjerde kvartal 2020 med 2,58 mio. m, 2, , hvorefter det faldt i de næste tre år. I tredje kvartal 2025 var det påbegyndte areal højere end det fuldførte areal for første gang siden andet kvartal 2022., Stort skifte i hvad der færdiggøres, Selvom arealet af det fuldførte byggeri i tredje kvartal 2025 faldt med 9 pct., så steg antallet af fuldførte boliger med 27 pct. Det skyldes, at der var et stort fald på 27 pct. i arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, , alt i mens der var en moderat stigning i arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, på 7 pct. Det var især , etagebyggeri, , der steg til 4.129 boliger i tredje kvartal 2025 fra 2.700 boliger i kvartalet inden, hvilket svarer til en stigning på 53 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1838, 1542, 1494, 1554, 1761, 13, Beboelsesbygninger, 642, 634, 642, 641, 702, 9, Erhvervsbygninger, 1, 824, 550, 496, 527, 666, 26, Øvrige bygninger, 2, 372, 358, 357, 386, 393, 2, Påbegyndt, 1429, 1597, 1600, 1661, 1808, 9, Beboelsesbygninger, 522, 671, 684, 722, 759, 5, Erhvervsbygninger, 1, 563, 578, 567, 572, 693, 21, Øvrige bygninger, 2, 344, 349, 349, 366, 356, -3, Fuldført, 1928, 1789, 1909, 1940, 1759, -9, Beboelsesbygninger, 691, 651, 730, 746, 800, 7, Erhvervsbygninger, 1, 859, 770, 782, 817, 595, -27, Øvrige bygninger, 2, 378, 368, 397, 377, 364, 2, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 3. kvt. 2025, i forhold til,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5775, 5783, 5238, 6031, 6236, 3, Enfamiliehuse, 1, 2184, 2631, 2478, 2559, 2525, -1, Etagebyggeri, 2991, 2761, 2078, 2667, 3110, 17, Øvrige bygninger, 2, 602, 391, 680, 804, 600, -25, Påbegyndt, 4591, 5812, 5841, 6579, 6726, 2, Enfamiliehuse, 1, 2316, 2855, 2721, 2866, 2679, -7, Etagebyggeri, 1714, 2502, 2409, 3083, 3387, 10, Øvrige bygninger, 2, 562, 456, 710, 629, 660, 5, Fuldført , 7268, 6292, 6930, 6006, 7617, 27, Enfamiliehuse, 1, 2801, 2599, 2499, 2940, 2843, -3, Etagebyggeri, 2964, 3343, 3727, 2700, 4129, 53, Øvrige bygninger, 2, 1504, 350, 705, 366, 644, 76, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -6, -6, -1, -2,  , 0, -1, -3, -1, Antal boliger, -2, -7, -8, 0,  , 1, -5, -3, -8, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,8 mio. m, 2, 3. kvt. 2025, +9 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.726, 3. kvt. 2025, +2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50590

    Nyt

    NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50884

    Nyt

    NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024,  , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset,  , Pct., Beskæftigelsesstatus,  ,  ,  , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor,  ,  ,  , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50948

    Nyt

    NYT: Værdien af nordsøolien er halveret siden 2013

    Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016

    Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen 2016, Værdien af de danske olie- og naturgasreserver i Nordsøen udgjorde 152 mia. kr. i 2016. Det var 143 mia. kr. mindre end i 2013, hvor værdien var 294 mia. kr. Alene i 2015 faldt reservernes værdi med 56 mia. kr. Værdien af olie- og naturgasreserverne blev således næsten halveret fra begyndelsen af 2013 til begyndelsen af 2016. Værdien af reserverne er her opgjort primo året og i løbende priser., Fald i værdien på grund af indvinding, En medvirkende årsag til faldet i reservernes værdi er et jævnt fald i den fysiske beholdning, dvs. hvor meget olie og naturgas, der henregnes til reserven. Faldet i de fysiske olie- og naturgasreserver fra 2013 til 2016, opgjort i petajoule, var på 11 pct., og skyldes, at indvindingen i perioden har været større end nye fund og andre mængdejusteringer. , I 2015 betød indvindingen af olie- og naturgas et fald i reservernes værdi på 7,6 mia. kr. En opadgående justering af reserven pga. nye fund og andre revurderinger af mængderne hævede til gengæld værdien af reserven med 4,7 mia. kr. Sammenlagt betød mængdeændringen på 326 PJ olie og naturgas således, at reservernes værdi faldt med 2,9 mia. kr. , Fald i nettoindtjeningen, Hovedårsagen til faldet i reservernes værdi er dog, at nettoindtjeningen pr. enhed olie- og naturgas, der indvindes, er faldet. Når nettoindtjeningen falder, påvirker det forventningerne til den fremtidige indtjening og bevirker derved, at reservernes markedsværdi må omvurderes. Nettoindtjeningen er meget afhængig af priserne på olie og naturgas, og et fald i disse har påvirket nettoindtjeningen i nedadgående retning i perioden 2013-2016. , I 2016 var den samlede nettoindtjening fra Nordsøen 2,8 mia. kr. Til sammenligning var den på 20,5 mia. kr. og 7,6 mia. kr. i hhv. 2014 og 2015. Opgjort pr. petajoule olie og naturgas, der blev indvundet, var nettoindtjeningen på 6 mio. kr. pr. petajoule i 2016, mens den i 2014 og 2015 var på hhv. 39 og 15 mio. kr. pr. petajoule., Det kraftige fald i nettoindtjeningen samt ændrede forventninger til hvornår reserverne vil blive udnyttet, medførte en omvurdering af reserverne på i alt 54 mia. kr. i nedadgående retning i 2015. I 2014 var den negative omvurdering på 47 mia. kr., Ressourceregnskab for olie- og naturgasreserverne,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , mia. kr., Primobeholdning (1) , 336,9, 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, Indvinding (2) , 27,9, 33,0, 39,7, 39,1, 29,9, 20,5, 7,6, 2,8, Nye fund mv. (3), 17,4, 9,2, 9,5, 10,0, 7,6, 6,9, 4,7, .., Omvurdering (4), -84,3, 11,8, 52,9, 70,2, -3,3, -47,3, -53,5, .., Ultimobeholdning (5)=(1)-(2)+(3)+(4) , 242,2, 230,2, 252,9, 293,9, 268,3, 207,6, 151,1, ..,  , petajoule, Fysisk primobeholdning, 11, 532, 11, 234, 10, 747, 10, 369, 10, 018, 9, 662, 9, 345, 9, 019, Anm.: Posten for nye fund mv. indeholder også værdien af andre ændringer i den fysiske reserve fremkommet på baggrund af nye analyser og ny viden. , * Foreløbige tal., Nordsøskatten inddrog godt og vel halvdelen af nettoindtjeningen, Indvindingsvirksomhedernes nettoindtjening på 7,6 mia. kr. i 2015 og den tilsvarende nedgang i reservernes værdi kan ses som et udtryk for, at virksomhederne gennem aktiviteterne i Nordsøen har fået overdraget en tilsvarende del af det danske samfunds naturressourcer., En del af denne værdi blev dog umiddelbart opkrævet af staten via virksomhedernes betaling af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed. I 2015 udgjorde disse skatter i alt 4,2 mia. kr. svarende til 56 pct. af nettoindtjeningen. For 2016 viser de foreløbige tal, at skatterne udgjorde 1,5 mia. kr. eller 53 pct. af nettoindtjeningen, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:272, ., Antagelser bag opgørelsen, Opgørelsen af værdien af olie- og naturgasreserverne er baseret på en række antagelser bl.a. om den fremtidige indtjening ved indvindingen. Andre antagelser vil give andre skøn over olie- og naturgasreservernes værdi og ændringerne i dem., Ressourceregnskab for olie og gas er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Det er opgjort efter retningslinjerne i FN's og andre internationale organisationers retningslinjer , SEEA Central Framework, . Regnskabet har selvstændig interesse, men vil også kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se www.dst.dk/groentBNP)., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. december 2017 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Ressourceregnskab for olie og gas i Nordsøen bygger på data fra Energistyrelsen, nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik samt en række antagelser om bl.a. diskonteringsrente mv. Tallene viser beholdninger og årsagerne til ændringer i beholdningerne af olie og naturgas. De danske olie- og naturgasfelter handles ikke på et marked, og det er ikke muligt at observere en markedsværdi. Værdien af olie- og naturgasreserverne må derfor opgøres indirekte. Dette er gjort ved hjælp af at udregne nutidsværdien af den nettoindtjening, som indvindingen giver i årene fremover. Nettoindtjeningen kaldes også ressourcerenten, og det er den del af produktionsværdien for olie og naturgas, som er tilbage, efter at omkostningerne ved indvindingen er fratrukket. Den fremtidige indtjening og omkostning er tilbagediskonteret ved brug af en samfundsøkonomisk real diskonteringsrate på 4 pct. for de første 35 år og 3 pct. derefter (baseret på anbefalinger fra Finansministeriet). Ved beregning af værdien er der taget hensyn til de fremtidige såkaldte dekommissioneringsomkostninger, dvs. omkostninger ved skrotning af platforme og anden oprydning, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Olie og naturgas i Nordsøen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29487

    Nyt

    NYT: Mindre betalingsbalanceoverskud i 2020

    Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020

    Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, I oktober var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 10,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det var 3,6 mia. kr. mindre end i september, hvilket især er forårsaget af fald i eksporten af tjenester samt fald i indtægterne på indkomst. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster har været faldende gennem 2020 og er i løbet af de første ti måneder af året 40,3 mia. kr. lavere end for samme periode året før. Det er især overskuddet på tjenestehandlen, der er faldet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Markant fald i handlen med varer og tjenester i 2020, Fra januar til oktober 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 13 pct., mens importen faldt med 9 pct. Særligt for tjenestehandlen har der været store fald i 2020, hvor eksporten er faldet med 19 pct. og importen er faldet med 11 pct. Det er især handlen med søtransport, rejser og bygge- og anlægstjenester, der er faldet i 2020. Både eksporten og importen af varer og tjenester faldt i perioden fra januar til maj, men steg igen i perioden fra maj til september. I oktober ses der dog atter et fald i både eksporten og importen.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er for januar-september 2020 nedjusteret med 2,4 mia. kr. for 2020 i forhold til seneste offentliggørelse. Opjusteringen skyldes især en opjustering af import af rejser. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal,  , 2020, Januar-oktober, 2020,  , Oktober, 2019, 2020, September, Oktober,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 13,6, 174,9, 134,6, 13,8, 10,2, Indtægter, 119,1, 1, 332,2, 1, 208,7, 121,2, 116,4, Udgifter, 105,5, 1, 157,4, 1, 074,2, 107,4, 106,2, Varer, 10,9, 100,6, 105,7, 9,6, 9,4, Eksport, 67,5, 671,2, 645,4, 64,9, 63,4, Import, 56,6, 570,7, 539,6, 55,2, 54,0, Tjenester, -0,7, 50,7, 10,0, 1,6, -0,6, Eksport, 36,4, 467,0, 389,8, 39,3, 37,0, Import, 37,1, 416,3, 379,9, 37,7, 37,6, Indkomst, 6,2, 52,9, 50,4, 5,4, 4,3, Indtægter, 13,8, 171,4, 154,3, 15,1, 13,9, Udgifter, 7,6, 118,5, 103,9, 9,8, 9,7, Løbende overførsler, -2,8, -29,3, -31,5, -2,8, -2,9, Indtægter, 1,4, 22,7, 19,3, 1,8, 2,0, Udgifter, 4,2, 51,9, 50,8, 4,7, 4,9, Kapitaloverførsler mv., 0,0, 1,7, 0,6, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1s, og , bb1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på , www.dst.dk/bopdok, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31081

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation