Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3401 - 3410 af 3700

NYT: Mindre udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi

Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner

Miljøøkonomisk regnskab (tillæg) 2013 luftemissioner, I perioden fra 2008 til 2013 er dansk økonomis samlede drivhusgasintensitet reduceret med 15 pct. Det betyder, at en given mængde økonomisk aktivitet forårsager mindre udslip af drivhusgasser. For hver krone BNP produceret i 2013, blev der i gennemsnit genereret 0,05 kg drivhusgasser målt i CO, 2, -ækvivalenter, mens det i 2008 var 0,06 kg pr. krone BNP. Omregnet til euro udgjorde udslippet 0,37 kg pr. euro BNP i 2013, mens der tilsvarende blev genereret 0,43 kg pr. euro BNP i 2008., Danmarks samlede drivhusgasintensitet højere end EU-gennemsnittet, Danmarks samlede drivhusgasintensitet er større end det europæiske (EU-28) gennemsnit. Emissionsintensiteten trækkes i Danmark op af bidraget fra transportbranchen, der også inkluderer en meget stor søtransport i udlandet. Transportbranchens andel af den samlede økonomis drivhusgasudslip udgør i Danmark 44 pct. Transportbranchen er meget energiintensiv og bruger i høj grad fossile brændsler, som den øvrige økonomi i højere grad har haft mulighed for at omstille sig fra. Ser man bort fra bidraget fra transportbranchen, ligger udslippet fra den øvrige økonomi i Danmark under det generelle EU niveau, men dog stadig over niveauet i Norge og Sverige., Største fald i udslip er i transportbranchen, Faldet i det samlede drivhusgasudslip hænger sammen med et fald i energiforbruget og en øget anvendelse af biobrændsler og andet vedvarende energi. I opgørelsen af drivhusgasudslippene medregnes nemlig ikke udslip fra biobrændsler. Det absolut største fald i udslip kom fra transportbranchen. Det udgjorde 9,6 mio. tons i CO, 2, -ækvivalenter. , Forsyningsvirksomhed, stod for den næststørste reduktion af drivhusgasemissioner. Det skyldtes mere effektiv energiudnyttelse og grøn omstilling af el- og fjernvarmeproduktionen., Økonomiens struktur forklarer forskellene mellem landene, Forskellene i niveauet for drivhusgasintensiteten er i høj grad forklaret af hvilke sektorer, der dominerer de enkelte landes økonomier og deres sammensætning. Norges og Sveriges , forsyningsvirksomhed, sammenlignet med Danmark er i højere grad baseret på drivhusgasneutrale teknologier som fx vandkraft og biomasse, hvorfor , forsyningsvirksomhed, i disse økonomier bidrager med en mindre andel af udslippene. Til gengæld er Norges indvinding af olie og gas forbundet med afbrænding af overskudsgasser (flaring), hvorfor , råstofindvinding, udgør en stor andel af Norges udslip af drivhusgasser., Ikke-energirelaterede udslip indgår også, Ud over udslip fra fossile brændsler indgår også ikke-energirelaterede drivhusgasudslip fra fx landbrug i opgørelsen. Det forklarer hvorfor , landbrug mv., står for en stor del af den samlede økonomis drivhusgasudslip. , Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi, , 1990, 2000, 2010, 2011, 2012, 2013, , 1.000 tons CO, 2, ækvivalenter, pct., I alt inkl. udslip i udland mv., ekskl. forbrænding af biomasse , 80, 468, 90, 024, 99, 117, 97, 032, 90, 044, 88, 627, 100,00, Husholdninger, 10, 601, 10, 426, 9, 518, 8, 831, 8, 431, 8, 155, 9,20, Brancher i alt, 69, 868, 79, 597, 89, 599, 88, 200, 81, 613, 80, 472, 90,80, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 14, 595, 12, 848, 11, 602, 11, 612, 11, 437, 11, 550, 13,03, Råstofindvinding, 1, 274, 2, 784, 2, 184, 1, 947, 1, 903, 1, 836, 2,07, Industri, 8, 443, 9, 064, 5, 759, 6, 034, 5, 844, 5, 711, 6,44, Forsyningsvirksomhed, 26, 741, 26, 086, 23, 404, 19, 294, 15, 916, 18, 280, 20,63, Bygge og anlæg, 910, 1, 148, 1, 611, 1, 735, 1, 552, 1, 287, 1,45, Handel og transport mv., 16, 311, 26, 274, 43, 400, 45, 967, 43, 436, 40, 372, 45,55, Information og kommunikation, 152, 129, 110, 103, 93, 75, 0,08, Finansiering og forsikring, 88, 55, 65, 62, 56, 53, 0,06, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 44, 71, 99, 89, 98, 79, 0,09, Boliger, 50, 21, 31, 27, 37, 31, 0,04, Erhvervsservice, 254, 293, 430, 414, 379, 336, 0,38, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 844, 655, 736, 777, 722, 734, 0,83, Kultur, fritid og anden service, 161, 168, 169, 140, 139, 129, 0,15, Memo:, , , , , , , , Udslip i udland mv., 1, 9, 634, 19, 969, 37, 857, 40, 897, 38, 669, 35, 208, 39,73, 1, Dækker over udslip forårsaget af dansk opererede skibes, fly og køretøjers bunkring i udlandet, der indgår i branchen , handel og transport mv., TEMA: Grønt Nationalregnskab, Danmarks Statistik arbejder i øjeblikket på at videreudvikle det miljøøkonomiske regnskab, som opgørelsen af udslip til luft er en del af. For fremtiden vil indholdet af det miljøøkonomiske regnskab samt en række nyudviklede regnskaber blive offentliggjort under navnet , Grønt nationalregnskab, ., Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017, men Danmarks Statistik offentliggør, som allerede nævnt, delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, produktion af grønne varer- og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. Inden udgangen af 2015 forventer vi også at offentliggøre nye regnskaber for affald, vand og spildevand. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer, som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2015 - Nr. 483, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Kilder og metode, Opstillingen af regnskabet for udslip til luft foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Emis-sionskoefficienterne indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20076

Nyt

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2013, 2014, , 2005-2010, 2010-2014, , antal, , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383, , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890, , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489, , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281, , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230, , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244, , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205, , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200, , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55, , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789, , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733, , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350, , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6, , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11, , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 149,6, 139,2, , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4, , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3, , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1, , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6, , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2014, 2015, , , 2014, 2015, , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2, , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8, , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4, , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8, , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5, , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1, , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8, , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Byggeomkostningerne steg med 1,3 pct. i 2. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025

Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2025, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025 i forhold til første kvartal. Omkostninger til materialer steg 0,5 pct., mens arbejdsomkostninger steg 2,7 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, som overordnet set steg med hhv. 1,3 og 1,1 pct. For begge boligtyper voksede arbejdsomkostningerne med 2,7 pct., mens materialeomkostningerne steg med hhv. 0,4 og 0,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Stigende arbejdsomkostninger i alle faggrupper, Arbejdsomkostningerne steg i alle faggrupper fra første til andet kvartal 2025. Det skyldtes primært byggebranchens årlige overenskomststigninger, som typisk træder i kraft i løbet af foråret. Den største stigning var inden for el-arbejdet, hvor arbejdsomkostningerne steg 3,3 pct., mens betonelementarbejdet havde den laveste stigning på 1,9 pct. Sidstnævnte branche havde til gengæld den højeste stigning i materialeomkostninger på 1,9 pct., hvorimod murerarbejdet og tømrer- og snedkerarbejdet havde en udvikling på 0,0 pct., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,0 pct., I andet kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,0 pct. Arbejdsomkostningerne steg 0,8 pct., mens materialeomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen i materialeomkostninger i byggebranchen var altså 3,7 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2024, 2025, Ændring, 1. kvt. 2025, Ændring, 2. kvt. 2024, , Vægte, 1, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2025, - 2. kvt. 2025, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 117,1, 116,6, 116,3, 118,0, 119,5, 1,3, 2,0, Materialer, 662, 119,0, 119,1, 118,8, 121,6, 122,2, 0,5, 2,7, Arbejdsomkostninger, 338, 111,3, 109,7, 109,6, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Jord- og betonarbejde , 116, 122,9, 120,7, 119,0, 121,4, 122,4, 0,8, -0,4, Materialer, 80, 128,1, 125,4, 123,3, 127,1, 127,3, 0,2, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 111,8, 110,6, 109,7, 109,5, 112,0, 2,3, 0,2, Betonelementarbejde, 183, 114,1, 113,8, 113,1, 114,4, 116,6, 1,9, 2,2, Materialer, 142, 113,4, 113,5, 112,8, 114,7, 116,9, 1,9, 3,1, Arbejdsomkostninger, 41, 112,0, 110,5, 109,9, 109,6, 111,7, 1,9, -0,3, Murerarbejde, 149, 119,1, 118,1, 118,3, 118,7, 120,7, 1,7, 1,3, Materialer, 67, 122,2, 122,5, 122,9, 124,8, 124,8, 0,0, 2,1, Arbejdsomkostninger, 82, 110,9, 109,1, 109,2, 108,4, 111,8, 3,1, 0,8, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,8, 118,7, 118,5, 120,9, 121,9, 0,8, 2,6, Materialer, 209, 121,4, 122,6, 122,0, 125,8, 125,8, 0,0, 3,6, Arbejdsomkostninger, 92, 111,7, 109,2, 109,8, 109,2, 112,3, 2,8, 0,5, Malerarbejde, 57, 107,4, 107,2, 107,2, 107,5, 109,4, 1,8, 1,9, Materialer, 20, 103,5, 103,5, 103,9, 104,9, 105,3, 0,4, 1,7, Arbejdsomkostninger, 37, 108,2, 107,9, 107,7, 107,6, 110,3, 2,5, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,7, 112,2, 112,9, 114,9, 116,0, 1,0, 2,9, Materialer, 81, 112,6, 112,1, 113,2, 115,8, 116,4, 0,5, 3,4, Arbejdsomkostninger, 30, 111,9, 111,5, 111,6, 111,9, 114,4, 2,2, 2,2, El-arbejde, 81, 120,5, 120,4, 120,7, 122,7, 123,8, 0,9, 2,7, Materialer, 63, 123,7, 124,0, 124,9, 127,4, 127,7, 0,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 18, 113,4, 112,0, 110,6, 111,0, 114,7, 3,3, 1,1, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 118,5, 117,7, 117,8, 119,4, 120,9, 1,3, 2,0, Materialer, 617, 120,6, 120,4, 120,5, 123,5, 124,0, 0,4, 2,8, Arbejdsomkostninger, 383, 111,3, 109,7, 109,7, 109,3, 112,2, 2,7, 0,8, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 114,8, 114,6, 113,9, 115,7, 117,0, 1,1, 1,9, Materialer, 726, 117,4, 117,8, 116,9, 119,5, 120,3, 0,7, 2,5, Arbejdsomkostninger, 274, 111,2, 109,7, 109,6, 109,2, 112,1, 2,7, 0,8, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. september 2025 - Nr. 257, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50161

Nyt

NYT: Antal ledige stillinger faldt i 2. kvartal 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025

Ledige stillinger 2. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i andet kvartal 2025 efter fem kvartaler med stigninger. Antallet af ledige stillinger var 1.900 lavere i andet kvartal sammenlignet med første kvartal. Dette svarer til et fald på 3,4 pct. Fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025 var der en stigning i antal ledige stillinger på 1.100 svarende til en stigning på 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Sjælland har 1,2 procentpoint flere ledige stillinger end Nordjylland, Region Nordjylland havde 2,0 pct. ledige stillinger i andet kvartal 2025. Denne andel var den laveste blandt regionerne og 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Region Sjælland havde den højeste ledighed med 3,2 pct. ledige stillinger. Det er 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet på 2,7 pct., Region Sjælland og region Midtjylland var de eneste regioner med en stigning i andelen af ledige stillinger fra andet kvartal 2024 til andet kvartal 2025. Stigningen lå for begge regioner på 0,1 procentpoint., Region Syddanmark havde det største fald i antallet af ledige stillinger. Regionen faldt med 0,2 procentpoint i andet kvartal 2025 i forhold til samme kvartal året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen steg mest i branchen Finansiering, forsikring og ejendomshandel, Den største stigning i andel ledige stillinger var i branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, . I andet kvartal 2024 havde branchen 1,8 pct. ledige stillinger, og i andet kvartal 2025 var andelen 3,1 pct. Dette svarer til en stigning på 1,3 procentpoint over det seneste år. Branchen , Finansiering, forsikring og ejendomshandel, nærmer sig niveauet for branchen , Erhvervsservice, , som med 3,2 pct. har den højeste andel ledige stillinger opdelt på brancheniveau., Den laveste andel ledige stillinger var 2,1 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,6 procentpoint under landsgennemsnittet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2024, 2025, 2024, 2025, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 51, 874, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 2,6, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, I alt - faktiske, 55, 488, 52, 795, 49, 736, 54, 363, 56, 680, 2,7, 2,6, 2,4, 2,7, 2,7, Hovedstaden , 22, 787, 23, 175, 20, 878, 23, 024, 23, 598, 2,9, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, Sjælland , 6, 350, 4, 744, 4, 820, 5, 085, 6, 721, 3,1, 2,3, 2,3, 2,5, 3,2, Syddanmark, 10, 648, 9, 775, 9, 328, 9, 141, 9, 988, 2,8, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, Midtjylland, 9, 874, 9, 823, 10, 125, 10, 476, 10, 668, 2,2, 2,2, 2,3, 2,4, 2,3, Nordjylland, 3, 453, 2, 774, 2, 408, 4, 289, 3, 525, 2,1, 1,7, 1,5, 2,6, 2,0, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 375, 2, 503, 2, 178, 2, 347, 2, 180, 3,9, 4,1, 3,8, 4,2, 3,7, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2025, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 680, 12, 026, 18, 440, 7, 538, 16, 496, 2, 180, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 269, 848, 2, 183, 1, 100, 4, 121, 17, Bygge og anlæg, 5, 445, 1, 695, 1, 696, 756, 1, 295, 2, Handel og transport mv., 21, 256, 5, 347, 8, 293, 2, 294, 4, 318, 1, 004, Information og kommunikation, 4, 169, 539, 1, 711, 488, 1, 415, 17, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 4, 490, 1, 103, 1, 359, 573, 1, 454, 2, Erhvervsservice, 13, 051, 2, 495, 3, 199, 2, 327, 3, 893, 1, 137, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,7, 3,5, 2,7, 2,6, 2,3, 3,7, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,1, 2,6, 2,8, 1,9, 1,9, 1,0, Bygge og anlæg, 2,7, 3,4, 2,4, 2,6, 2,6, 0,2, Handel og transport mv., 2,6, 3,6, 2,4, 2,0, 2,3, 5,2, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, 4,1, 2,4, 2,5, 0,9, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 3,1, 3,7, 3,6, 3,6, 2,4, 0,9, Erhvervsservice, 3,2, 3,9, 2,9, 4,5, 2,7, 3,3, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. september 2025 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2025, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50483

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

Affaldsregnskab 2023, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Selvvurderet helbred er bedst blandt beskæftigede

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2024, I 2024 vurderede 80,5 pct. af de 15-74-årige beskæftigede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". For ledige var det 75,1 pct. og for personer uden for arbejdsstyrken 50,7 pct., der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt". Samtidig var andelen, der vurderede deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt", med 22,7 pct., højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. Denne gruppe omfatter bl.a. pensionister, førtidspensionister, langtidssyge og også studerende, der hverken har arbejde eller aktivt søger job., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Beskæftigede vurderer deres helbred som dårligere jo ældre de er, Andelen af de beskæftigede, der vurderede deres helbred som "Meget godt" eller "Godt", var højest i de yngste aldersgrupper. Blandt de 15-24-årige var andelen 88,5 pct., mens den var 76,9 pct. for de 65-74-årige. De 55-64-årige havde med en andel på 72,3 pct. en lidt lavere selvvurdering af deres helbred end de 65-74-årige. Dette kan skyldes, at personer der fortsat er i beskæftigelse i aldersgruppen 65-74 år, udgør en gruppe med generelt godt helbred., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Over hver fjerde på deltid vurderer helbredet som nogenlunde eller dårligere, Beskæftigede på deltid vurderede i højere grad deres helbred som "Dårligt" eller "Meget dårligt" sammenlignet med fuldtidsbeskæftigede. 7,6 pct. af de deltidsbeskæftigede angav, at de havde et "Dårligt" eller "Meget dårligt" helbred, mens andelen blandt fuldtidsbeskæftigede var 2,6 pct., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter varierer på tværs af brancher, Langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer er fordelt forskelligt på tværs af brancher. I , sundhedsbranchen, oplevede 19,1 pct. begrænsninger, mens andelen var 21,7 pct. i , landbrug, skovbrug og fiskeri, . Til sammenligning var andelen 11,8 pct. i , finansiering og forsikring, samt 13,0 pct. i , information og kommunikation, . Forskellene kan fx skyldes branchernes jobfunktioner, herunder krav til fysisk aktivitet og andre belastningsfaktorer., Langvarige begrænsninger i almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer, 15-74-årige. 2024, , Meget begrænset, Begrænset, Slet ikke begrænset, , Pct., Beskæftigelsesstatus, , , , Beskæftigede, 1,6, 14,8, 83,6, AKU-ledige, 2,3, 19,5, 78,2, Uden for arbejdsstyrken, 14,2, 34,6, 51,2, Sektor, , , , Offentlig virksomhed, 1,4, 16,1, 82,5, Privat virksomhed, 1,7, 14,3, 84,1, Brancher, , , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, .., 18,7, 78,3, Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, 1,4, 13,4, 85,2, Bygge og anlæg, 1,4, 15,9, 82,8, Handel og transport mv., 1,8, 14,9, 83,2, Information og kommunikation, .., 11,9, 87,0, Finansiering og forsikring, .., 11,1, 88,2, Ejendomshandel, udlejning og erhvervsservice, 1,8, 13,0, 85,2, Offentlig administration og undervisning, 1,3, 13,9, 84,7, Sundhed, 1,5, 17,6, 80,9, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 15,8, 82,1, Anm.: Opgørelsen viser andelen af 15-74-årige, der oplever begrænsninger i deres almindelige aktiviteter på grund af helbredsproblemer i mere end 6 måneder. , Almindelige aktiviteter, dækker over alle daglige gøremål, uanset om de vedrører arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer, familieliv eller andre aspekter af hverdagen., .. angiver, at observationen enten er diskretioneret eller for usikker til at blive oplyst, mens * markerer, at tallet er forbundet med usikkerhed på grund af et begrænset antal observationer., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Lille forskel i langvarige begrænsninger på grund af helbred mellem sektorer, Andelen af beskæftigede med langvarige begrænsninger i daglige aktiviteter på grund af helbredsproblemer var lidt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor oplevede 17,5 pct. begrænsninger, hvoraf 1,4 pct. var "Meget begrænset" i deres daglige aktiviteter. I den private sektor var andelen med begrænsninger 16,0 pct., og 1,7 pct. angav at være "Meget begrænset"., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. marts 2025 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2026, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50948

Nyt

NYT: Offentlige virksomheder investerede for 47 mia. kr.

Den offentlige sektors finanser 2023

Den offentlige sektors finanser 2023, I 2023 investerede de offentligt ejede virksomheder for 47 mia. kr. Dette var en stigning på 1,7 mia. kr. i forhold til året før, og investeringerne fortsætter derfor det høje niveau fra 2022. Branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., havde den største stigning på 1,2 mia. kr. Udviklingen skyldes især Femern Bælt-tunnelen, hvor anlægsaktiviteten har været støt stigende siden 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2023 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 15,6 mia. kr. og 9,5 mia. kr., hvilket svarer til 33,2 pct. og 20,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,3 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2023. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,4 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 13,9 pct., Anlægsprojekter i det offentlige kan indgå i selskabssektoren eller i offentlig forvaltning og service. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter) og indgår dermed i selskabssektoren. En enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi, , 2019, 2020, 2021, 2022*, 2023*, , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 78,3, 77,5, 79,4, 79,7, 78,7, Den offentlige sektor, 21,7, 22,5, 20,6, 20,3, 21,3, Offentlig forvaltning og service, 15,1, 16,1, 14,1, 13,4, 13,9, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, 0,7, Offentlige virksomheder, 5,8, 5,7, 5,9, 6,3, 6,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2024 i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:285)., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten faldt, I 2023 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 12,2 mia. kr. til i alt 73,3 mia. kr. og er derved på niveau med 2021., Det største fald i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,4 mia. kr. Dette skyldes blandt andet at energipriserne er faldet igen efter det høje niveau i 2022. Samlet stod , Energiforsyning, dog stadig for mere end en fjerdedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2023., Den største stigning var i branchegruppen , transport, post og tele,, hvor bruttoværditivæksten steg med 1,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. december 2024 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2025, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50991

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation