Søgeresultat

Analyser: Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug

Den officielle forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Det antages generelt, at forbrugertillidsindikatoren kan give en indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug., Ændret 22. februar 2022 kl. 9:30, I anden hovedkonklusion, linje 5, stod der ”, Familiens, økonomiske situation om et år”. Der skulle have stået ”, Danmarks, økonomiske situation om et år”, I denne analyse ses der nærmere på forbrugertillidsindikatorens sammenhæng med husholdningernes forbrug gennem en række statistiske undersøgelser, der foretages for perioden fra 3. kvartal 2007 til og med 2. kvartal 2021. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser af forbrugertillidsindikatoren sammenlignes med tilsvarende resultater for fire alternative indikatorer for forbrugertillid og Eurostats forbrugertillidsindikator.  , Analysens hovedkonklusioner:, Den officielle forbrugertillidsindikator giver en indikation af, hvad husholdningerne forbrug er og vil være i den nærmeste fremtid, både når man betragter hele perioden (2007-2021) og særskilt for perioderne under finanskrisen (2007-2009), i perioden mellem finanskrisen og COVID-19-krisen (2010-2019). Forbrugertillidsindikatoren udkommer hver måneds tredje uge, hvorimod husholdningernes forbrug for et givet kvartal udkommer halvanden måned efter kvartalets afslutning. Resultaterne viser, at forbrugertillidsindikatoren har en betydelig informationsværdi om det efterfølgende kvartals forbrug., Ud af forbrugertillidsindikatorens fem delindikatorer er det både i hele perioden og særskilt i perioden mellem de to kriser indikatoren om familiens nuværende økonomiske situation (Q1), der har den højeste korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal. Under finanskrisen har denne indikator næsthøjest korrelation med husholdningernes forbrug, kun overgået af indikatoren om Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3). , Danmarks, økonomiske situation om et år (Q4) og anskaffelsen af større forbrugsgoder lige nu (Q5) giver den bedste indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug under COVID-19-krisen., I en omnibusundersøgelse, indgår yderligere syv spørgsmål ud over de fem, som bruges til opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren. Blandt disse har indikatoren om forventning om anskaffelse af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (Q9) en høj korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal i alle definerede perioder. Denne indikator er derfor inddraget i dannelsen af alternativerne til den officielle forbrugertillidsindikator., Analysen viser, at en alternativ indikator, der kombinerer spørgsmål om forbrugernes privatøkonomi (Q1 og Q9) med deres vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3), overgår alle testede alternativer inklusive den nuværende forbrugertillidsindikator. Denne indikator kombinerer mikro- og makroøkonomiske spørgsmål, der handler om den nuværende og fremtidige situation, og har derved også et solidt teoretisk grundlag., Hent som pdf, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Kolofon, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. februar 2022 kl. 08:00, Rettet: 22. februar 2022 kl. 11:08, Nr. 2022:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/47869-kan-forbrugertillidsindikatoren-give-en-indikation-om-udviklingen-i-husholdningernes-forbrug

Analyse

Analyser: Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?, Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede., De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020., Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730)., Branchegruppen , Svineproduktion, havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020., Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for , Svineproduktion, i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen , Slagterier, var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for , Gartneri , var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien., Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på , Mejerier , og i , Fiskeri og akvakultur, , nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008., Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene., Hent som pdf, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Kolofon, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. april 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/48223-halvdelen-af-de-ansatte-i-dansk-svineproduktion-i-2020-er-udlaendinge-flest-fra-ukraine

Analyse

Analyser: Portræt af danske landmænd

Landbrugsstatistikken beskriver landbrugets struktur og aktiviteter på baggrund af årlige stikprøveundersøgelser, men siger mindre om, hvem landmændene er. Hvert 10. år indsamles data fra samtlige danske landbrug og gartnerier - en såkaldt totaltælling, der er reguleret af EU. Når totaltællingen kobles til Danmarks Statistiks registre giver det et ekstraordinært godt udgangspunkt for at tegne et portræt af danske landmænd og gartnere., Analysen fokuserer på selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje og belyser danske landmænds alder, familieforhold og uddannelse, samt økonomiske forhold som indkomst og pensionsopsparing. Hertil belyser analysen arbejdsforhold for landmændenes børn og ægtefæller. Analysen ser også på forskelle i landmændenes profil mellem 2010 og 2020., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af selvstændige landmænd med heltidslandbrug i selveje (herefter blot omtalt landmænd) er faldet fra 12.300 i 2010 til 7.500 i 2020. Af de 7.500 landmænd i 2020 var 5.600 også landmænd i 2010. 27 pct. af de landmænd, som har etableret sig som selvstændige mellem 2010 og 2020, har minimum én forælder, som var selvstændig landmand i 2010., Selvom betegnelsen landmand bruges om både mænd og kvinder, er 94 pct. af landmændene i 2020 mænd. Blandt de landmænd, som er kommet til mellem 2010 og 2020, udgør kvinder 10 pct., 50 pct. af landmændene er 55 år eller ældre. Fra 2010 til 2020 er gennemsnitsalderen for landmænd steget fra 49,2 til 53,6 år, mens gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken generelt er steget fra 41,9 år til 42,8 år., 5.400 landmænd er gift i 2020, hvilket svarer til 72 pct. Det er 23 procentpoint flere end i arbejdsstyrken generelt., 2.100 landmænd, svarende til 28 pct., har børn (på 16+ år) som arbejder inden for landbrug. Heraf har 1.300 landmænd, svarende til 17 pct. af alle landmænd, børn, som arbejder på deres bedrift., I 2020 havde 76 pct. landmænd en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte, og uddannelsesniveauet blandt landmænd har været stigende siden 2010., Landmænd har mindre pensionsformuer end arbejdsstyrken generelt. Det kan hænge sammen med, at landmændene er selvstændige erhvervsdrivende og derfor har naturligt incitament til at spare op i deres bedrift i stedet., Hent som pdf, Portræt af danske landmænd, Kolofon, Portræt af danske landmænd, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. september 2022 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2022 kl. 08:25, Nr. 2022:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/49360-portraet-af-danske-landmaend

Analyse

Analyser: 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021

Antallet af biler på de danske veje stiger, og stadigt flere familier har mere end én bil. An-delen af familier i befolkningen med to eller flere biler er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Men hvem er det, der anskaffer sig bil nr. 2? Denne analyse undersøger, hvilke familier der har mere end én bil, og sammenligner 2011 med 2021. Analysen ser blandt andet på geografiske forskelle, familietype og beskæftigelsesforhold., Analysens hovedkonklusioner: , Andelen af familier med flere biler er steget i alle kommuner fra 2011 til 2021 med de største stigninger i oplandskommunen Rebild (fra 24 pct. til 32 pct.) og landkommunen Ringkøbing-Skjern (fra 18 pct. til 26 pct.). Andelen af familier med to eller flere biler var i 2021 lavest i hovedstadskommunerne (10 pct.) og højest i oplandskommunerne (26 pct.)., Blandt parfamilier er andelen med flere biler steget 10 procentpoint fra 26 pct. i 2011 til 36 pct. 2021., Andelen af familier med flere biler stiger med antallet af hjemmeboende børn. For familier uden hjemmeboende børn var andelen 12 pct. i 2021, imens andelen var 42 pct. for familier med tre eller flere hjemmeboende børn. Siden 2011 er andelen steget mest blandt børnefamilierne og 10 procentpoint blandt familier med tre eller flere hjemmeboende børn (fra 32 pct. til 42 pct.)., Det var hovedsageligt parfamilier, hvor to personer pendlede langt til arbejde, der i 2021 havde flere biler. For parfamilier, hvor mindst to personer pendlede over 10 km, var andelen med flere biler i 2021 på 61 pct., Andelen af familier med to eller flere biler stiger med indkomsten. Blandt familier i den laveste indkomstkvintil havde kun 3 pct. flere biler i 2021, hvorimod det var 37 pct. af familierne i den øverste indkomstkvintil., Blandt familier med flere biler i 2021 var 17 pct. af bilerne store, og 49 pct. var minibiler eller små biler. Blandt familier med én bil var der 13 pct. store biler, mens 58 pct. var minibiler eller små biler., Hent som pdf, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Kolofon, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 31. januar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50605-18-pct-af-alle-danske-familier-havde-flere-biler-i-2021

Analyse

Analyser: Hvem pendler fra Sverige til Danmark?

16.900 lønmodtagere pendlede fra Sverige til et arbejde i den danske del af Øresundsregionen i 2. kvartal 2022. Men hvem tager turen over Øresund til jobbet i Danmark, og hvordan har udviklingen været siden 2015? Denne analyse tager afsæt i nye data fra Danmarks Statistik, der opgør personer med bopæl i Sverige og arbejde i Danmark fra 2015 til 2022. Analysen ser bl.a. på pendlernes køn og alder samt arbejdsstedernes placering og brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 pendlede 16.100 lønmodtagere fra Sverige til Region Hovedstaden, hvilket svarede til 1,7 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. I 2. kvartal 2022 var antallet 15.800, svarende til 1,5 pct. af lønmodtagerne i Region Hovedstaden. Pendlere med arbejdssted i Region Hovedstaden udgjorde 94 pct. af alle pendlerne fra Sverige til Danmark i både 2015 og 2022., Mænd er overepræsenterede blandt øresundspendlerne. Andelen af mænd blandt pendlerne ligger på godt 60 pct., mens den tilsvarende andel blandt alle lønmodtagere i hovedstadsregionen har ligget på 51-52 pct. fra 2015-2022., Blandt pendlerne er andelen af personer på 50 år og derover steget fra 22 pct. i 2015 til 28 pct. i 2022. Blandt lønmodtagere i Region Hovedstaden steg andelen af lønmodtagere over 50 år med 2 procentpoint, fra 29 pct. i 2015 til 31 pct. i 2022., Timelønnen er højere for pendlerne end for lønmodtagerne i Region Hovedstaden generelt. Blandt pendlerne på mindst 30 år var mediantimelønnen 268 kr. i 2022, imens den var 257 kr. for alle lønmodtagere i Region Hovedstaden på mindst 30 år., 44 pct. af pendlerne i 2022 arbejdede i Københavns Kommune, og 15 pct. arbejdede i Tårnby. Pendlernes arbejdssteder var i alle år fra 2015 til 2022 især centreret omkring det indre København, Københavns Lufthavn og Ørestaden., I 2022 udgjorde pendlerne 24 pct. af alle lønmodtagerne inden for , Ruteflyvning, i Region Hovedstaden. I alle år fra 2015 til 2022 lå andelen af pendlere inden for , Ruteflyvning , på 23-25 pct., Hent som pdf, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Kolofon, Hvem pendler fra Sverige til Danmark?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 1. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:05, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/51280-hvem-pendler-fra-sverige-til-danmark

Analyse

Analyser: Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022

I 2022 begyndte knap 8.000 personer, der var mindst 18 år, i kommunal stofmisbrugsbehandling. Disse personer er oftest mænd under 30 år. Danmarks Statistik har med referenceåret 2022 for første gang offentliggjort data for stofmisbrugsbehandling for samtlige kommuner. Denne analyse ser på, hvad der er særligt for netop denne gruppe personer i forhold til familieforhold, kriminalitet, uddannelse og kontakt med psykiatrien., Analysens hovedkonklusioner:, Enlige unge mænd er overrepræsenteret blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling i kommunalt regi. 28 pct. af de i alt 7.900 voksne, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, var enlige mænd i alderen 18-29 år. Til sammenligning udgjorde enlige 18-29-årige mænd 5 pct. af alle personer i befolkningen, der var fyldt 18 år., Personer, som startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, er oftere i kontakt med psykiatrien end andre i befolkningen. 47 pct. af dem, som fik iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var i kontakt med psykiatriske afdelinger på sygehusene i 2020-2022, mens det gjaldt for 4 pct. i befolkningen generelt., Domme for kriminalitet forekommer oftere blandt personer, der får iværksat stofmisbrugsbehandling. Fx fik 8 pct. af 18-59-årige mænd med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 en ubetinget fængselsstraf i samme år. Det samme var tilfældet for 0,3 pct. af de øvrige voksne mænd under 60 år., Der er en højere andel ofre for anmeldte voldsforbrydelser blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end i den øvrige befolkning. 6 pct. af kvinderne med iværksat stofmisbrugsbehandling i 2022 var ofre for anmeldt vold samme år, mens det gjaldt for 0,3 pct. af øvrige kvinder i befolkningen., Det er mindre udbredt at gennemføre en ungdomsuddannelse blandt personer med iværksat stofmisbrugsbehandling end blandt den øvrige befolkning. 50 pct. af de 30-35-årige med iværksat  stofmisbrugsbehandling havde alene fuldført en grundskoleuddannelse i 2022. For alle 30-35-årige var andelen 13 pct., Hent som pdf, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Kolofon, Knap 8.000 voksne startede i stofmisbrugsbehandling i 2022, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. november 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Benedikte Beckman Nygaard, Telefon: 21 19 10 53 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52738-knap-8000-voksne-startede-i-stofmisbrugsbehandling-i-2022

Analyse

Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

Analyse

Statistikdokumentation: Kunstnere i Danmark

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , cbf@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kunstnere i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Kunstnere i Danmark 2023, Kunstnere i Danmark 2022, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Overblik over datakilder til 2023-populationen (pdf), Overblik over datakilder til 2025-populationen (pdf), Formålet med Kunstnere i Danmark er at bidrage til øget viden om kunstneres vilkår i Danmark. Statistikken anvendes til at etablere et datagrundlag for viden om kunstnere i Danmark. Statistikken udkom for første gang i 2023, med tal for 2022. , Indhold, Statistikken over kunstnere i Danmark er en årlig opgørelse af antallet af kunstnere i Danmark fordelt på kunstområde, indkomstgrundlag, køn, aldersgruppe, bopælsregion, familietype, uddannelsesniveau, væsentligste indkomstkilde og personindkomst. Statistikken opdeles på de fem kunstområder; musik, forfattere og ord, billedkunst og formgivere, film og TV samt skuespil og scenekunst. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens population er baseret på tre datakilder: 1) medlemsdata fra medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd, 2) udbetalingsdata fra rettighedsforvaltende organisationer forbundet med kunstnerisk virke og 3) udbetalingsdata fra Kulturministeriet over udbetalinger til modtagere af legat eller projektstøtte fra Statens Kunstfond. Statistikkens population tilknyttes oplysninger fra befolkningsregistret om køn, alder og bopæl, oplysninger om indkomst fra eIndkomstRegistret og personindkomstregistret og om uddannelse fra uddannelsesregistret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for alle med interesse i kulturområdet. Statistikken kan bruges til analyser, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på omfattende dataindsamling, men der er usikkerhed om, hvorvidt alle i populationen reelt er kunstnere. Enkelte organisationer har fravalgt at bidrage, hvilket kan medføre en underestimering. Indkomst fra kunstnerisk virke er sandsynligvis undervurderet. Der arbejdes løbende på forbedringer. Tidsserien 2019-2023 anvender 2023-populationen, så variationer afspejler bl.a., at yngre kunstnere ikke var aktive i tidligere år, og at andre ikke har været bosiddende i Danmark i hele perioden. 2024-data er baseret på 2025-populationen og kan ikke sammenlignes med årene 2019-2023., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken er ny, men forventes at udkomme som planlagt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2023 med data fra 2022 som den første udgivelse. Fra 2024 anvendes en opdateret population, og tallene for 2024 kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år. Statistikken er unik i Danmark og kan derfor ikke sammenlignes direkte med statistikker i andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for kunstnere i Danmark under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kunstnere-i-danmark

Statistikdokumentation

Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Serien har tidligere heddet , Fortsat uddannelse efter gymnasiet, og , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 11 af 11, 23.6.2025, Få studenter læser videre lige efter gymnasiet, En tiendedel af studenterne, der gennemførte en gymnasial uddannelse i 2024, valgte at gå direkte videre til en ny uddannelse., Periode: 2024,  , 27.5.2024, Færre studenter læser videre efter gymnasiet, Der er fortsat færre studenter, som vælger at læse videre direkte efter, at de har fået deres studenterhue., Periode: 2023,  , 3.8.2023, Rekordfå i uddannelse direkte efter gymnasiet, Blot hver tiende elev, som blev færdig med gymnasiet i 2022, gik direkte videre til en ny uddannelse. Dermed var der ni ud af ti gymnasieelever, som efter tre måneder ikk ..., Periode: 2022,  , 17.5.2022, Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet, Der er stor forskel på, om de unge fortsætter direkte med studierne efter endt studentereksamen i de enkelte kommuner, eller om de vælger at holde et eller flere sabbatår ..., Periode: 2021,  , 17.5.2021, Flere studenter går videre på EUD i Nordjylland, Der var stor forskel i de unges uddannelsesvalg i 2020 i de enkelte regioner. Jo længere væk fra Hovedstaden, jo større var den andel, der valgte at starte på en erhvervs ..., Periode: 2020,  , 13.5.2020, Rekordfå går direkte videre efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at gå i gang med en ny uddannelse straks efter gymnasiet, falder støt., Periode: 2019,  , 14.8.2019, Rekordmange tager to sabbatår efter gymnasiet, Andelen af studenter, der vælger at tage to sabbatår, er steget markant gennem de seneste fem år. Ud af de studenter, der blev færdige i 2017, er 52 pct. endnu ikke påbeg ..., Periode: 2018,  , 17.5.2018, Færre studenter går direkte til videregående studier, De unge fravælger i stigende grad at starte på en videregående uddannelse, lige efter de har gennemført gymnasiet. 86 pct. af dem, som færdiggjorde deres gymnasiale uddan ..., Periode: 2017,  , 18.5.2017, Storbybørn fravælger erhvervsuddannelserne, Alle de store bykommuner ligger under landsgennemsnittet, når man ser på andelen af unge, der enten har gennemført eller er i gang med en erhvervsuddannelse, fem år efter ..., Periode: 2016,  , 19.5.2016, Skift fra gymnasie til erhvervsuddannelse halveret, Blandt dem der tre måneder efter gennemført gymnasial uddannelse skifter til anden uddannelse, skiftede 33 pct. til en erhvervsuddannelse (EUD) i 2001 mod 17 pct. i 2015., Periode: 2015,  , 19.5.2015, Unge nord for København uddanner sig mest, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse., Periode: 2014,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1935

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation