Søgeresultat

Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

Bag tallene

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre.,   , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”,   , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden

Den nye boligskatteaftale er progressiv. Boliger vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes hårdest. Danmarks Statistik har undersøgt, hvor flest af de dyreste boliger er placeret., 3. maj 2017 kl. 14:59 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I aftalen indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent., For de første 7,5 mio. kr. er satsen 0,5 procent.,  , Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-05-03-OPDATERET-boliger-der-beskattes-efter-den-hoejeste-sats

Bag tallene

Geografisk forskel på disponibel indkomst

Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

Bag tallene

Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

Bag tallene

16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00,  , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode.  , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. ,  Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.”   , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler.  , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2026

Navn: , DDU_UDD_V1_2026 , Beskrivelse: , DDU står for Den Danske Uddannelsesklassifikation og er det danske klassifikationssystem for alle uddannelser i Danmark. Klassifikationen drives af Danmarks Statistik i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) samt Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM). , Klassifikationen dækker både regulerede og private uddannelser og tjener som en national standard for at organisere, beskrive og sammenligne de forskellige uddannelsesmuligheder inden for Danmarks uddannelsessystem. , DDU klassificerer uddannelser på basis af Danmarks Statistiks 4-cifret uddannelseskode (UDD) i kombination med uddannelsesdel (UDEL). Kombinationen af UDD og UDEL placeres i fire grupper i en hierarkisk struktur, som inddeler uddannelserne efter niveauer, indholdsmæssige forskelle og slægtskab:, Hovedområde (HOMR), En 1-cifret klassifikation der angiver uddannelsesniveauet på et aggregeret niveau., Hovedgruppe (HGRP), En 2-cifret klassifikation der tilføjer et element af lovbunden eller funktionel skelnen mellem hovedområderne i uddannelsestyper inden for samme overordnede uddannelsesniveau. Således kan man inden for hovedområde=6, ”Mellemlange videregående uddannelser” skelne mellem professionsbachelorer, akademiske bachelorer og øvrige mellemlange videregående uddannelser., Mellemgruppe (MGRP), En 3-cifret klassifikation og det første led i uddannelsesklassifikationen hvor der sker en inddeling efter uddannelsernes indholdsmæssige forskelle. Det er i dette niveau af klassifikationen, at uddannelses- og adgangsbekendtgørelsernes uddannelsesgrupper er lagt ind. , Undergruppe (UGRP), En 4-cifret klassifikation, der giver en mere detaljeret indholdsmæssig inddeling af uddannelser i et slægtskab inden for samme mellemgruppe., Der er indtil videre offentliggjort tre nye statistikbanktabeller, baseret på DDU:, UDDALL10: , Uddannelsesaktivitet efter bopælsområde, uddannelse (DDU), alder, køn og status (2005-2022), EUD34: , Uddannelsesaktivitet på erhvervsfaglige uddannelser efter uddannelse (DDU), alder, herkomst, national oprindelse, køn, status og uddannelsesdel (2005-2022), KVEU20: , Kursusdeltagelse ved voksen og efteruddannelse efter uddannelsesområde (DDU), bopælsområde, alder, køn, tidsangivelse og enhed (2005-2022), Gyldig fra: , 1. februar 2026 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Martin Herskind, , hrs@dst.dk, , tlf. 21 34 03 31 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2026, 1. februar 2026, Fortsat gyldig, Den Danske Uddannelsesklassifikation (DDU), igangværende uddannelser, v1:2023, 1. december 2023, 31. januar 2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ddu-udd?id=8492bb87-21fe-47ea-8045-bf16cb1b6e8b