Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3261 - 3270 af 4478

    Analyser: Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs

    I 2018 gik 7.155 danske virksomheder konkurs. De fleste konkursramte virksomheder var små eller inaktive, men der var også store iblandt. Generelt er forløbet frem mod konkurs præget af en langsom kæntring for de små virksomheder, mens de store virksomheder har et kortere nedgangsforløb., Denne analyse giver en karakteristik af de virksomheder, der går konkurs, og har særligt fokus på virksomhedsformen. Samtidig beskrives den typiske udvikling i omsætning og antal ansatte de sidste fem år før konkurserne.,   , Analysens hovedkonklusioner:  , Antallet af konkurser faldt efter et højt niveau i forbindelse med finanskrisen, men har atter været stigende siden 2014. Andelen af alle aktive virksomheder (virksomheder med ansatte eller en vis omsætning), der er gået konkurs, har imidlertid været faldende., Andelen af konkurser ud af det samlede antal aktive virksomheder er særlig høj blandt iværk­sætter- og anpartsselskaber. Målt i antal er der flest aktive anpartsselskaber, der er gået konkurs., Mere end halvdelen af de aktive enkeltmandsvirksomheder og aktieselskaber havde eksiste­ret i mere end 10 år, da de gik konkurs, mens det gjaldt mindre end hver femte ak­tive anpartsselskab., Omsætningen i de konkursramte virksomheder, som var aktive fem år før konkurs, faldt hurtigere end antallet af ansatte frem mod konkursen., Perioden, hvor omsætningen falder inden konkurs, er væsentlig kortere for store virksomhe­der end for små virksomheder., Ca. halvdelen af de konkursramte virksomheder har ikke haft ansatte de seneste fem år før konkurs.,  , Hent som pdf, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Kolofon, Omsætning falder før antal ansatte frem mod konkurs, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/33216-omsaetning-falder-foer-antal-ansatte-frem-mod-konkurs

    Analyse

    Analyser: Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen

    Danmarks produktivitetsvækst har siden finanskrisen ligget på et historisk lavt niveau. Især servicebrancherne er ramt af lave produktivitetsstigninger, mens industriens produktivitetsstigninger er i den høje ende. Stigningen er ikke bredt funderet over alle industribrancher, men afspejler især, at nogle få brancher har haft en meget kraftig produktivitetsstigning., Et eksempel er medicinalbranchen, som på 10 år har mere end fordoblet sin andel af den samlede industriproduktion. Der er samtidig sket en markant udvikling i branchens pro­duktionsproces, som slår igennem på produktivitetstallene for den samlede industri., Denne analyse undersøger medicinalbranchens bidrag til industriens produktivitetsud­vikling forklaret ved nationalregnskabets KLEMS beregninger. Herunder belyses det hvilke inputfaktorer, der i særlig grad bidrager til produktivitetsvæksten., Analysens hovedkonklusioner: , Industrien har i perioden 2008-2017 haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,1 pct., målt som vækst i produktionsoutput per time, mens medicinalbranchen i samme peri­ode har haft en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 2,4 pct., Medicinalbranchen er vokset kraftigt de seneste 10 år, og branchens andel af den samlede industriproduktion er steget fra 7 pct. i 2008 til 15 pct. i 2017., Medicinalbranchen har stor betydning for industriens samlede produktivitetsvækst, og i høj grad også for, hvilke faktorer der driver den samlede industris produktivitetsvækst., Medicinalbranchen er kendetegnet ved en lav lønkvote, en stor andel af højtuddannet arbejds­kraft og et højt investeringsniveau. De seneste 10 år er produktionen og produktivi­teten steget kraftigt i medicinalbranchen., Medicinalbranchens produktivitet drives især af den ”totale faktorproduktivitet”, hvilket afspej­ler, at produktionsfaktorerne under ét er blevet mere effektive., Hent som pdf, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Kolofon, Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 30. oktober 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

    https://www.dst.dk/analyser/33895-skift-i-industriens-sammensaetning-paavirker-produktivitetsudviklingen

    Analyse

    Analyser: Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?

    Vores forbrug trækker på naturens ressourcer - ikke kun i Danmark, men i store dele af verden. Jordens ressourcer er ikke uendelige, og der er i stigende grad kommet fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed., Denne analyse ser nærmere på anvendelse af naturressourcer i den danske økonomi og fremlægger resultaterne af den første opgørelse af det danske ressourcefodaftryk. Res­sourcefodaftrykket forsøger at opgøre hvor mange ressourcer, der bliver indvundet fra både den danske og den udenlandske natur til de varer og tjenester, som anvendes i den danske økonomi., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske import i 2016 vejede 63 mio. tons. Til produktionen af importen af varer og tjenester kan imidlertid tilknyttes et yderligere råstofforbrug på henholdsvis 70 og 21 mio. tons, så importen under ét havde et ressourcefodaftryk på omkring 154 mio. tons i 2016., Vægten af de varer, der blev eksporteret fra Danmark i 2016 var 38 mio. tons i 2016, men bag produktionen heraf lå samlet set en indvinding af 102 mio. tons råstoffer i Danmark og udlandet. Hertil kommer at produktionen af tjenester til eksport krævede 35 mio. tons rå­stoffer., Danmark har et betydeligt større ressourcefodaftryk per person end EU som gennemsnit. Vores forbrug og investeringer mv. krævede indvinding af 22 tons råstoffer per person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 14 tons., Det danske ressourcefodaftryk er steget siden 2013, men er lavere end i 2008. Især forbru­get af varer med tilknytning til ikke-metalliske mineraler, såsom sten og grus til byggebran­chen, er vokset., Hent som pdf, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Kolofon, Hvordan påvirker vores forbrug verdens naturressourcer?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 21. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: 21 18 78 92

    https://www.dst.dk/analyser/34687-hvordan-paavirker-vores-forbrug-verdens-naturressourcer

    Analyse

    Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

    I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvde­len af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af om­kring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueind­komst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bi­drag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

    https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

    Analyse

    Analyser: Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

    Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af frugt og bær nu og i et historisk perspektiv. Der ses på hvilke arter, der produceres og på forskellige forhold hos producenterne. Endelig beskrives produktion i EU samt den danske import og eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 tons æbler, 6.500 tons jordbær og 5.800 tons pærer., Værdien af den årlige danske produktion af frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet på trods af mindre areal., Danskerne spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året – i månederne fra april til august kommer en del af importen fra den sydlige halvkugle., Omtrent to tredjedele af det danske areal med frugt og bær befinder sig på Fyn og i Region Sjælland., I 2019 blev 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. var under omlægning til økologi., Mens det meste af jordbruget har haft en strukturudvikling mod færre og større enheder, har antallet af plantager med frugt og bær været svingende og plantagerne er ikke blevet større – snarere tværtimod, Produktion af frugt og bær beskæftiger ca. 1.200 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Hertil kommer ansatte i engrosled, forarbejdning mv., Hent som pdf, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Kolofon, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/37712-mere-dansk-frugt-men-vi-spiser-mest-der-er-importeret

    Analyse

    Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

    Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/24799

    Publikation

    Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

    Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr.    , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

    https://www.dst.dk/pubomtale/27467

    Publikation

    Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

    Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct.      , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regn­skabs­­materialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

    https://www.dst.dk/pubomtale/28174

    Publikation

    Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

    Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/pubomtale/28376

    Publikation

    Publikation: Virksomhedsregnskab 2001

    Danmarks Statistik vil med Virksomhedsregnskab 2001 søge at give et dækkende billede af institutionens resultater, aktiviteter og økonomiske situation - ud over den egentlige bevillingsafregning. I Danmarks Statistiks virksomhedsregnskab redegøres der for institutionens mål og resultater inden for tre områder: Ydelser og deres effekter, intern udvikling og ressourceanvendelse., Ydelser og deres effekter, Året 2001 har været præget af, at en række af Danmarks Statistiks nye produkter og serviceydelser skulle gøre elektronisk tilgængelige for borgerne. Blandt andet blev Statistikbanken udbygget og forbedret i forhold til brugervenlighed, og lanceret som en gratis borgerservice.. Desuden har Danmarks Statistik i det forgangne år givet alle forskere elektronisk adgang til institutionens mange data og registre., Intern udvikling, Den interne udvikling har været præget af en række udviklingsprojekter rettet mod sikring af en høj international kvalitet i statistikproduktionen, og der har desuden været lagt stor vægt på at videreudvikle mulighederne for at virksomhederne kan indberette deres oplysninger til Danmarks Statistik elektronisk., Ressourceanvendelse, Institutionen har set en fortsat tilfredsstillende udvikling i produktivitet og effektivitet. Blandt andet er der sket besparelser Danmarks Statistiks udgifter til hovedanlæg efter en større udbudsforretning, hvor driften af hovedanlægget blev overdraget til en ekstern IT-leverandør., Fra og med 2002 er Virksomhedregnskab afløst af , Årsrapport, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, Hent som pdf, Virksomhedsregnskab 2001, Kolofon, Virksomhedsregnskab, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1244-9, Udgivet: 16. april 2002 kl. 09:30, Antal sider: 64, Kontaktinfo:, Bo Johansen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/3469

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation