Søgeresultat

Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 ,  , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

Bag tallene

Er danske elever dumme og dyre?

Danmark bruger flest penge på uddannelser målt i forhold til andre EU-lande. Alligevel halter danske elever fagligt bagud. Men i virkeligheden er det måske ikke så galt?, 7. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Ingen andre EU-lande bruger så stor en del af deres bruttonationalprodukt på uddannelse som Danmark. Alligevel halter de 15-årige elevers færdigheder bagud i forhold til de andre nordiske lande og øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. , Oplysningerne om de dyre uddannelser kommer fra Eurostats årbog 2002, og stemplingen af elevernes manglende færdigheder kommer fra en stor OECD-undersøgelse. Eurostat viser, at Danmark ligger i top med uddannelsesomkostninger på over otte procent af bruttonationalproduktet, hvorimod EU-landene i gennemsnit kun bruger lidt over fem procent. , Eurostat viser også, at der er særlig mange lærere i de danske skoler. I Danmark, Norge og Italien er der nemlig kun 11 elever pr. lærer. Knap så godt er det i Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig, hvor der er mindst 20 elever pr. lærer. Alligevel viser OECD's PISA-undersøgelse, at det kniber med både læsning, matematik og naturvidenskab blandt danske elever. (PISA står for "Programme for International Student Assessment"). , Kun en bid af virkeligheden, Men afdelingsdirektør i Socialforskningsinstituttet Hans Bay påpeger, at OECD-undersøgelsen af eleverne kun viser en lille bid af virkeligheden: "Der er nogle mulige årsager til, at danske elever får en dårligere score end elever i udlandet. Dels er danske elever ikke så vant til tester som eleverne i udlandet. Dels er vi ikke så skarpe og benhårde i undervisningsmetoden. Dels er lærersystemet anderledes i Danmark end i udlandet," siger han. , "I Danmark følger lærerne eleverne fra 1. til 10. klasse. I fx Finland er lærere mere specialiserede. De følger enten eleverne i de første år, eller i de sidste år. Det finske system gør undervisningen mere fokuseret og mere egnet til test, og det danske system gør undervisningen mere generel og mindre egnet til test," siger Hans Bay. , Bløde og hårde værdier, Imidlertid kunne danske elever sagtens få en højere score, hvis målingen blev gennemført med andre værdier. Det mener fuldmægtig Klaus Fribert Jacobsen, Danmarks Statistik: "I Eurostat og i OECD's normale målinger fokuserer man på hårde kvantitative værdier, som er til at sammenligne. Men brugte man bløde værdier, ja, så ville eleverne få en højere score," siger Klaus Fribert Jacobsen. , Af bløde værdier nævner Klaus Fribert Jacobsen fx, at eleverne er selvstændige, gode til at samarbejde, gode til at tilpasse sig, eller at de er tilfredse med deres uddannelse. , Selv om OECD's PISA-rapport kritiserer danske elevers faglige færdigheder, så ser Klaus Fribert Jacobsen alligevel positivt på rapporten: "Før var vi vant til, at OECD kun målte med hårde værdier. Men PISA-rapporten har taget hul på de mere bløde kvalitative værdier, som den danske folkeskole har tradition for at vægte højt, " siger Klaus Fribert Jacobsen.. , Haler ind som voksne, Hans Bay mener, at selv om danske elever har en lav faglig score, så betyder det ikke nødvendigvis, at de klarer sig skidt som voksne: "Vi gennemførte tidligere i samarbejde med AKF og Danmarks Lærerhøjskole , en undersøgelse om voksne menneskers færdigheder. Her lå Danmark og Sverige i top internationalt med hensyn til læsning og regning blandt voksne," siger han. , Ifølge Klaus Fribert Jacobsen er de bløde værdier i skolen gavnlige i voksenlivet: "Disse bløde værdier har betydning, når man senere skal på arbejdsmarkedet. Hvis man fx rejser i udlandet og hører, hvad folk siger om danskere, så er vi højt skattet for vores samarbejdsevner," siger Klaus Fribert Jacobsen. , "I disse år, hvor kravene på arbejdsmarkedet handler om at være god til de bløde værdier, og man ikke længere taler om kvalifikationer men kompetencer, kan man jo godt undre sig over, at de bløde værdier ikke er mere i centrum i OECD's og Eurostat's statistikker. Der er med PISA-rapporten taget hul på de bløde værdier, men kvalitet i uddannelse er dog stadig svær at sammenligne," tilføjer han. , Tallene i Eurostat-årbogen er fra 1998 og 1999. Det er de seneste år, man kan sammenligne EU-landenes uddannelsesudgifter. Eurostat får bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik, og årbogen på 456 sider kan købes i Danmarks Statistiks bibliotek for 357 kr. , OECD's PISA-projekt er offentliggjort i december 2001. Blandt deltagerne i PISA-projektet er Socialforskningsinstituttet, AKF og Danmarks Pædagogiske Universitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-07-Dumme-elever

Bag tallene

Stikprøveundersøgelsers kvalitet

Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

Bag tallene

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene

Hvor højt er det høje danske skattetryk?

Danmark har formentlig verdens højeste skattetryk. Det fremgår af OECD’s "Revenue Statistics", at vores skatteprovenu som andel af BNP overstiger det i alle andre OECD lande. I 2014 udgjorde det ca. 50 pct., og det var dermed klart i spidsen med en margin på 4 procentpoint ned til nummer to, Frankrig. Så skulle man tro, at den ged var barberet, for det er jo statistik, og så kan der vel ikke stilles spørgsmål ved det?, 8. juni 2017 kl. 13:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Men, jo, det kan der. Allerede i 2015 var det danske skattetryk 3 procentpoint lavere og dermed kun 1 procentpoint højere end i Frankrig. Hvad var der sket?  Størstedelen skyldes, at muligheden for at omlægge kapitalpension til aldersopsparing blev benyttet rigtig meget i 2014 og noget mindre i 2015. Omlægningen indebar betaling af skat (om end med rabat) på kapitalpensionen og førte derfor til ekstraordinære skattebetalinger på 3.1 pct. af BNP i 2014 og 1.2 pct. i 2015., Men vi har vel alligevel verdensrekorden? Tøv en kende. Det hele er meget mere kompliceret. Bortset fra at Frankrig (og andre lande) måske også oplevede engangseffekter, og at skattetrykket generelt er følsomt overfor konjunktureffekter, er der en lang række opgørelsesmæssige udfordringer, som gør det vanskeligt at sige noget meget præcist om, hvor det danske skattetryk reelt ligger i forholdet til udlandets. Det er ikke fordi, Danmarks Statistik og vores kolleger i udlandet anvender forskellige definitioner. Vi arbejder meget hårdt på at sikre sammenlignelighed. Men virkelighederne er bare forskellige på tværs af grænser, så tal, der er målt på samme måde, kan betyde noget forskelligt., Når det forbehold er taget, er der dog nok ingen tvivl om, at Danmark er i den høje afdeling. To faktorer bestyrker den opfattelse, idet de indebærer, at skattetrykket som målt traditionelt underestimerer det reelle danske skattetryk i forhold til udlandets:, Traditionelt opgør man internationalt skattetrykket med BNP i nævneren. Og de indirekte skatter indgår i BNP.  Hvis man i stedet måler skattetrykket som andel af bruttofaktorindkomsten, hvor de indirekte skatter ikke indgår, ser det danske skattetryk meget højere ud (se figur).  Det vil selvfølgelig også være tilfældet i udlandet, men korrektionen er større i Danmark end de fleste steder i udlandet, fordi vores indirekte skatter er ret høje., Pensionsopsparingen er høj i Danmark grundet arbejdsmarkedspensionerne. Som i stort set alle lande gives der fradrag for indbetaling mod beskatning på udbetalingstidspunktet. Det betyder, at vi skubber nogle skatter foran os – hvilket nogle vil mene nok er meget sundt. Men udskydelsen af skatten betyder altså, at den først kommer til at indgå i det traditionelt beregnede skattetryk om mange år. , Tre faktorer indebærer omvendt, at det målte skattetryk nok overdriver forskellen i det reelle skattetryk mellem Danmark og udlandet:, Vi udbetaler rigtig mange indkomstoverførsler til pensionister, arbejdsløse, studerende etc. Samtidig bliver disse belagt med en internationalt set relativ høj indkomstskat (og også høje indirekte skatter). Den høje skat på overførsler (og det forbrug de finansierer) betyder så, at overførslerne er nødt til at være højere for at nå et givet politisk mål for levestandard. I udlandet er overførsler nogle gange skattefri og andre gange pålagt en relativt lav indkomstskat, fordi skattesatsen er lav i bunden af indkomstskatteskalaen. Selv med opnåelse af samme købekraft kan overførslerne dermed være lavere end de danske. Vi får altså på den måde pustet de danske overførsler og det danske skattetryk op i forhold til udlandets., Hvis noget skal støttes over de offentlige finanser, tenderer vi i Danmark mod at gøre det gennem en eksplicit offentlig udgift, som så skal skattefinansieres. Vi benytter dog også skattefradrag og skattekreditter (såkaldte skatteudgifter), men meget mindre end de lande, som gør det mest. I USA har der traditionelt været politisk modvilje mod at anvende eksplicitte udgifter og i stedet en betydelig anvendelse af skatteudgifter i forbindelse med fx finansiering af uddannelse og sundhed. En stor del af de (høje) amerikanske sundhedsudgifter er finansieret gennem skattefradrag for virksomhedernes bidrag til sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. Disse fradrag reducerer altså skatterne, mens vi i Danmark betaler skat for at finansiere den offentlige sundhedsdækning. Igen kommer det danske skatteudtryk altså til at fremstå relativt højere i forhold til det amerikanske, end det egentlig er., Ligesom skatteudgifter kan være et substitut for eksplicitte offentlige udgifter, kan obligatoriske eller semi-obligatoriske forsikringsordninger. Dette er ikke noget velbelyst område, men en fordom er, at Danmark nok oftere end mange andre lande baserer sig på skattefinansierede eksplicitte udgifter. Tilsvarende kan regler pålægge private aktører at betale for aktiviteter som i andre lande er skattefinansierede udgifter. Det er for eksempel op til regulering, hvor længe en privat arbejdsgiver hæfter for betaling til en syg medarbejder, og hvornår et skattefinansieret system tager over. Men en sådan regulering har jo også karakter af at pålægge en slags skat på arbejdsgiveren., Hvad skal man så mene om det hele? Måske for det første at det ville være interessant, hvis der blev sat tal på de ovenstående forhold, så vi havde et bedre billede af vigtigheden af de enkelte argumenter. Noget kan faktisk gøres. OECD forsøger i sin SOCX database at korrigere landenes sociale udgifter for en lang række faktorer på linje med de ovenfor nævnte. Et af de opsigtsvækkende resultater er, at Danmark i 2013 og før OECD’s korrektioner havde offentlige sociale udgifter som var 10 procentpoint af BNP højere end USA's, men at forskellen blev indsnævret til 4 procentpoint efter korrektionerne. Mere generelt ligner landenes korrigerede socialudgifter hinanden meget mere end de ukorrigerede tal. Der er altså noget, der peger på, at de ovenstående argumenter nok også ville kunne flytte godt rundt på landenes skattetryk., Den anden konklusion er, at man nok skal passe på med at anvende det målte skattetryk på en alt for skråsikker måde. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-06-08-hvor-hoejt-er-det-hoeje-danske-skattetryk

Rigsstatistikerens klumme

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Pandemien har sat skub i ældres nethandel

Covid-19 har givet et ekstra rygstød til nethandlen, som allerede i mange år har set opadgående tendens. Stigningen er blandt andet båret frem af ældre danskeres øgede nethandel under pandemien. , 17. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rekordmange danskere hiver varer ned fra de virtuelle hylder i danske og udenlandske webshops. , Således svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, svarende til rundt regnet 3.4 millioner nethandlende personer.  , Dette er 7 pct. procent flere end i 2019, hvor 3.2 millioner handlede på nettet, svarende til 74 pct. af alle danskere mellem 16-74 år. , ”Antallet af danskere, som handler via nettet tager et markant spring opad i 2020. Mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Noget tyder altså på, at COVID-19 i den grad har pustet til et allerede ret mættet marked.” , Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne marts-maj 2020, og beskriver danskernes internethandel inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at året 2020 i statistikken både belyser nethandel før og under nedlukningen af samfundet. , Andel af befolkningen som har handlet på nettet (seneste tre måneder), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Især den ældre del af befolkningen tog nethandlen til sig, Nethandlen er i perioden 2019-2020 vokset mest i den ældre del af befolkningen. Blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16 pct., hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper. , Væksten i de ældres nethandel betød, at hvor 45 pct. af alle danskere mellem 70-74 år i 2019 havde handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, så havde 53 pct. gjort det samme i 2020., ”Generelt set, så er den ældre del af befolkningen dem, som nethandler mindst,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. , ”Men efter COVID-19’s indtog ser vi for første gang nogensinde, at over halvdelen af de 70-74 årige havde handlet på nettet inden for en tremåneders periode.” , Den næststørste procentvise vækst i nethandel fandt sted blandt de 55-59 årige, hvor 13 pct. flere nethandlede i 2020 sammenlignet med 2019, efterfulgt af de 20-24 årige, som så en stigning på 12 pct. i nethandel. , Ser man på de absolutte tal, er det i de antalsmæssigt større aldersgrupper 20-24, 50-54 og 54-59 år, at flest nye internethandlende er kommet til., Andel af befolkningen som har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Flest har købt tøj og sko og streaming, Især tøj og sko har været prioriteret højt i de nethandlene danskeres digitale indkøbskurve. Således købte 51 pct. af befolkningen mellem 16-74 år tøj eller sko på nettet i månederne mellem januar og maj 2020., Blandt fysiske varer købt via nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette svarede 40 pct. af alle danskere mellem 16-74 år at have købt online i perioden., Lægger man alle fysiske varer sammen, så havde 77 pct. af alle danskere i den undersøgte aldersgruppe købt en fysisk vare over nettet mellem januar og maj 2020. , Kigger man på de digitale varer, som kan købes online, så var streaming-abonnementer den mest populære. Her svarede 49 pct. af den danske befolkning mellem 16-74 år at have købt abonnementer såsom Netflix, HBO, Blockbuster eller YouSee. , Den næstmest populære varegruppe blandt de digitale varer var billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser, hvor 38 pct. svarede at have købt sådan et produkt online. I alt 70 pct. af befolkningen havde købt mindst én eller anden form for digital vare over nettet mellem januar og maj 2020., Tabel: 16-74 åriges køb af fysiske varer via nettet de seneste tre måneder. Januar-maj 2020, Pct. , Mindst én fysisk vare, 77, Tøj og sko, 51, Restauranter og fastfood, 40, Hjem og have, 30, Computer, tablet, mobiltelefon eller tilbehør, 24, Elektronik, 23, Kosmetik, skønhed og wellness, 22, Medicin eller kosttilskud, 20, Bøger, magasiner og aviser, 19, Sportsudstyr, 18, Legetøj eller børneprodukter, 17, Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasser, 17, Rengøring eller personlig hygiejne, 13, Cykel, knallert eller bil, 11, Film eller serier på DVD eller Blu-Ray, 7, CD'er eller vinylplader, 3, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Tabel: 16-74 åriges køb af digitale varer via nettet inden for seneste 3 måneder. Januar-maj 2020, Pct., Mindst én digital vare, 70, Film eller serier fx Netflix, 49, Billetter til bio, koncert, teater, 38, Musik fx Spotify, 36, Spil online, 23, Software, apps eller opgraderinger, 22, Tilmeldt internet- eller mobilabonnement, 19, e, -bøger, online magasiner , 18, Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice, 17, Fitness- og sundhedsapps, 12, Andre betalte apps , 10, Billetter til sportsbegivenheder, 7, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08, Læs mere om de it-sikkerhedsmæssige problemer, som danskere oplever ved nethandel her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , Ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-17-pandemien-har-sat-skub-i-aeldres-nethandel

Bag tallene

Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse. , 7. juni 2019 kl. 8:00 ,  , Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. , ”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner.  I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet, Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet., Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere , her, ). , Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen., Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. , Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016., Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg, Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet., Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. , ”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:, ”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport., Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores , program, ., En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, . Endvidere sætter analysen , Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, fokus på de forskellige eksport-begreber. , Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-07-eksport-med-og-uden-danske-haender

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -,       , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -,       , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -,       , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -,       , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske.  Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau.  Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme