Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2761 - 2770 af 3711

      Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Nare Hakhverdyan , NHD , NHD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

      Statistikdokumentation

      Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

      Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik,  hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune.  , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

      Bag tallene

      Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

      Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

      Bag tallene

      FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det offentlige

      Lønmodtagere på det offentlige overenskomstområde skal have ny overenskomst. Danmarks Statistik har samlet tal for antal lønmodtagere i staten, regioner og kommuner fordelt på brancher samt tal for antal brugere af fx skoler, hospitaler og plejeboliger., 28. februar 2018 kl. 14:55 , Af , Magnus Nørtoft, Lønmodtagere, I alt arbejdede 824.600 lønmodtagere i staten, regionerne eller kommunerne i 4. kvartal 2017. Af de 824.600 arbejdede 122.100 i branchen plejehjem, handicapinstitutioner mv., 114.300 på hospitalerne og 101.400 i børneinstitutioner mv., Ikke alle de 824.600 lønmodtagere er omfattet af overenskomstforhandlingerne, ligesom en mindre gruppe lønmodtagere, som ikke er talt med her, vil være omfattet af overenskomstforhandlingerne og en evt. konflikt. Forskelle skyldes, at overenskomstområderne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, mens sektorerne er en statistisk inddeling baseret på internationale standarder., Lønmodtagere efter branche. 4. kvartal 2017, Stat, regioner og kommuner i alt, 824.637, Videnservice, 5.677, Rengøring, arbejdsformidling mv., 31.624, Offentlig administration, 82.400, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 47.361, Grundskoler, 81.701, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 39.802, Videregående uddannelsesinstitutioner, 51.194, Voksenundervisning mv., 11.016, Hospitaler, 114.288, Sundhedsvæsen i øvrigt, 25.400, Plejehjem, handicapinstitutioner mv., 122.071, Hjemmehjælp mv., 52.268, Børneinstitutioner mv., 101.361, Andre sociale foranstaltninger, 12.786, Kultur og fritid, 13.660, Andre serviceydelser mv., 18.034, Øvrige brancher, 13.993, Anm.: Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner er fordelt på adhoc-branchegrupper. Kilde: Særkørsel på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere; , www.statistikbanken.dk/10312, ., For mere information om lønmodtagerne i staten, regioner og kommuner kontakt chefkonsulent, Thomas Thorsen, 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ., Brugere, Man kan også ses på antallet af brugere af den offentlige service. Her er fire udvalgte tal for antal brugere af offentlig velfærd., Folkeskole:, 542.500 børn gik i folkeskole 1. oktober 2017. 9.300 gik på en specialskole., https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT20, Gymnasiale uddannelser:, 152.600 elever gik 1. oktober 2017 på en gymnasial uddannelse. Størstedelen (105.700) gik i det almene gymnasium (stx og hf), mens 43.900 gik på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx). 2.100 elever gik på internationale gymnasier.  , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, Plejeboliger og plejehjem:, 41.500 ældre over 66 år boede på plejehjem eller i plejebolig i 2016. 35.000 af dem boede i plejebolig med tilknyttet plejepersonale. Knap 800 af dem i såkaldte friplejeboliger, som ikke er omfattet af den kommunale boligforsyning. 4.000 boede på plejehjem. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/RESI01, Sygehusbesøg:, 699.000 patienter var indlagt på de danske hospitaler i 2016. 1.795.000 personer blev behandlet ambulant og 820.000 patienter blev behandlet akut ambulant. En person kan godt tælle med i flere af de tre behandlingskategorier. , Se mere i Statistikbanken: , https://statistikbanken.dk/IND05, , , https://www.statistikbanken.dk/amb05, og , https://www.statistikbanken.dk/SKAD05, Biblioteker:, 37,7 mio. besøg fordelt på 416 folkebiblioteker i 2015. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/BIB2B

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

      Bag tallene

      Brud i familien går i arv

      Hvis dine og din partners forældre gik fra hinanden, inden I blev 18 år, er sandsynligheden for, at jeres eget barn også bliver delebarn dobbelt så stor, som hvis I begge to var vokset op med begge jeres forældre., 19. februar 2019 kl. 0:01 , Af , Magnus Nørtoft, Knap hver fjerde barn var delebarn i 2018, dvs. at deres forældre boede hver for sig. Hvis børnenes forældre også var delebørn, var andelen dog væsentlig større, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der deler børnene op efter, hvorvidt deres forældre var delebørn, da de fyldte 18 år.,  , Opgørelsen viser, at mens blot 17 pct. af børnene, hvis forældre som børn boede med begge deres forældre, var delebørn i 2018, gjaldt det for 39 pct. af børnene med to forældre, som begge var delebørn, da de fyldte 18 år. Hvis kun den ene forældre var delebarn, var andelen af børn, der var delebørn 27 pct., ”Der er markant forskel på andelen af delebørn alt efter om børnenes forældre var delebørn eller ej,” siger fuldmægtig, Amy Frølander, der har lavet børne- og familiestatistik i syv år., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Flere delebørn med alderen, Generelt stiger andelen af børn, hvor mor og far er gået fra hinanden med alderen, så 6 pct. af de 0-årige i 2018 havde delte forældre, mens det var tilfældet for 37 pct. at de 17-årige, viser Danmarks Statistiks publikation, , Børn og deres familier 2018, ., Udviklingen med stadig større andel delebørn, jo ældre børnene er, går igen blandt børn af delebørn. Andelen, hvis forældre er gået fra hinanden, er blot noget større. Således var 62 pct. af de 17-årige børn af to delebørn selv delebørn i 2018. Blandt de 0-årige var andelen 11 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , børnestatistikken, ., Anm.: Se afgrænsning i boksen nederst i artiklen., Fire gange større sandsynlighed for at blive delebørn for små børn af delebørn, Sandsynligheden for, at forældre er gået fra hinanden, hvis begge forældrene selv var delebørn, er med faktor 2,3 mere end dobbelt så stor, sammenlignet med hvis begge forældre boede med begge deres forældre, da de fyldte 18 år., Blandt de mindste børn er forskellen mellem andelen, der ikke bor med begge deres forældre, væsentligt større. Blandt børnene, der var under tre år 1. januar 2018, var andelen, som havde forældre, der var flyttet fra hinanden, fire gange højere, hvis forældrene også selv var delebørn, end hvis de ikke var. Forskellen falder med børnenes alder og var for 17-årige lige under faktor to i 2018., ”Ikke nok med, at dem, der er vokset op som delebørn, har større sandsynlighed for at gå fra deres partner, når de selv får børn. Bruddet sker også tidligere i deres børns liv. Det betyder, at deres børn også har øget sandsynlighed for at leve en større del af deres barndom med delte forældre end andre delebørn,” konkluderer Amy Frølander.   , Forældre uden videregående uddannelser flytter oftere fra hinanden, Forældrenes uddannelse kan have indflydelse på, hvor stor risikoen er for, at de går fra hinanden. Mens 62 pct. af forældrepar, der begge havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, boede sammen i 2018, gjaldt det for 90 pct. af forældrepar, hvor begge forældre havde lange videregående uddannelser. Det viser , Børn og deres familier 2018, , som Danmarks Statistik udgav i december., Læs hele , Børn og deres familier 2018 her, . , Artikel er skrevet i samarbejde med Amy Frølander. Kontakt: 39 17 36 26; , amf@dst.dk,  , Afgrænsning i denne artikel , I denne artikel indgår børn under 18 år med:, - Bopæl hos en af- eller begge deres forældre., - Forældre, der begge var i live og boede i Danmark 1. januar 2018., - Bedsteforældre, der begge var i live og boede i Danmark, da forældrene fyldte 18 år., I alt er 666.600 børn med i denne opgørelse, mens der boede 1.165.500 børn i Danmark 1. januar 2018.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-18-brud-i-familier-gaar-i-arv

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Forbrugerforventninger

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerforventninger 2025 , Tidligere versioner, Forbrugerforventninger 2024, Forbrugerforventninger 2023, Forbrugerforventninger 2022, Forbrugerforventninger 2021, Forbrugerforventninger 2020, Forbrugerforventninger 2019, Forbrugerforventninger 2018, Forbrugerforventninger 2017, Forbrugerforventninger 2016, Forbrugerforventninger 2015, Formålet med statistikken Forbrugerforventninger er at belyse forbrugernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne. Undersøgelsen er udarbejdet med forskellig hyppighed siden 1974, men er fra 1996 blevet gennemført hver måned. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af den samlede forbrugertillid, samt en række indikatorer om forbrugernes vurdering af deres egen og landets nuværende økonomiske situation, samt forventninger til den økonomiske situation fremmedrettet, herunder planer for større investeringer og planer for opsparing mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via Danmarks Statistiks månedlige omnibusundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl.a. forbrugerforventningerne. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes, således at tallene direkte kan henføres til bestanden af voksne personer og familier i Danmark. Data er valideret ved anvendelsen af logiske valideringsregler. Et sæsonbestemt mønster er ikke identificeret i serien, og der er derfor ikke foretaget nogen sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, En central bruger er EU's generaldirektorat for økonomi og finanser (ECFIN), som modtager detaljerede tabeller for alle spørgsmål, og som bl.a. offentliggør både sæsonudjævnede og ikke sæsonudjævnede forbrugertillidsindikatorer for alle medlemslandene. Tallene nyder gennemgående også stor interesse i dagspressen. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes ligeledes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne, samt som konjunkturindikator i økonomiske analyser til prognose af økonomisk udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forbrugerforventningsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 2-3 dage efter referenceperiodens udløb på det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. Europa-Kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. Eurostats indikator for forbrugertillid er baseret på en lidt anderledes sammensætning af spørgsmål end den nuværende i Danmark. Derfor er de overordnede forbrugertillidsindikatorer opgjort i Danmark og i Eurostat ikke direkte sammenlignelige, hvorimod alle delindikatorer er direkte sammenlignelige. Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og fremefter. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres undersøgelsens nettotal under emnet , Forbrugerforventninger, . Internationalt sammenlignelige tal for alle EU-medlemslande inkl. Danmark, kan tilgås via Europa-Kommissionens , database, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerforventninger

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Ægproduktion

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ægproduktion 2025 , Tidligere versioner, Ægproduktion 2024, Ægproduktion 2023, Ægproduktion 2022, Ægproduktion 2021, Ægproduktion 2020, Ægproduktion 2019, Ægproduktion 2018, Ægproduktion 2017, Ægproduktion 2016, Ægproduktion 2015, Ægproduktion 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COMMISSION REGULATION EC No 617 2008 (pdf), Kommissionens forordning EF Nr. 617 2008 (pdf), Formålet med statistikken over ægproduktion er at belyse mængden og værdien af den danske ægproduktion. Statistikken om æg har en lang historik, og går tilbage til 1900-tallet. Siden 1955 er statistikken udarbejdet på samme grundlag, som anvendes i dag. Statistikken har fra 1996 underopdelt produktionen af konsumæg til ægpakkerierne i produktionsformerne: Buræg, frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg. , Indhold, Statistikken over ægproduktion er en kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede produktion af konsumæg og rugeæg i Danmark. Den samlede produktion af konsumæg omfatter salg til autoriserede ægpakkerier samt estimater for producenternes forbrug af egne æg og deres direkte salg til private forbrugere. Salg af æg til ægpakkerier er opdelt i produktionsformerne: buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hvert kvartal fra ægpakkerierne, om køb og salg af indvejet konsumæg fordelt på typer af æg. Det er en stikprøve, som dækker over 90 pct. af de totale indvejet æg. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til de totale mængder æg. Hver måned indsamles oplysninger om rugeæg fra rugerierne. Data kommer fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over ægproduktion er af stor interesse for landbrugets interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data på indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet, da det er lovpligtig, at data skal være registeret i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder antallet af rugeæg, hvor det er lovpligtig, at de er registret i Fødevareministreret. , Opgørelsen hos ægproducenterne af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat. Dette forbrug er sat til 12 millioner kg årligt og udskilles separat i Statistikbanken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for kvartaler offentliggøres normalt ca. 2 måned efter kvartalets afslutning. Der har det seneste år været problemer med at offentliggøre tal til det forudannoncerede tidspunkt, da data først har været tilgængeligt ca. 2 måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900-tallet, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1996 og frem. De fleste europæiske lande udarbejder statistikker over ægproduktion og statikken er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande inden for EU. Data indgår i Landbrugets Bruttofaktorindkomst og via dette i Nationalregnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet i , Animalsk produktion, Derudover indgår tallene i Nyt fra Danmarks statistik for , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aegproduktion

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension (md.) 2025 Måned 01 , Tidligere versioner, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 10, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 05, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 04, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 03, Folke- og førtidspension (md.) 2023 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2022 Måned 01, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020 Måned 01, Folke- og førtidspension 2019 Måned 01, Folke- og førtidspension 2018 Måned 01, Folke- og førtidspension 2017 Måned 01, Folke- og førtidspension 2016 Måned 01, Folke- og førtidspension 2015 Måned 01, Folke- og førtidspension 2014 Måned 01, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

      Statistikdokumentation

      Færre stemmer personligt til folketingsvalgene end til andre valg

      I forhold til ved andre valg har andelen af personlige stemmer med godt 50 pct. været lav ved de seneste folketingsvalg. Andelen af personlige stemmer var ved seneste folketingsvalg størst i Vestjylland. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Magnus Nørtoft, Lige godt halvdelen af de gyldige stemmer var ved folketingsvalget i 2015 personlige. Sådan var det også i både 2011 og 2007, hvor der også var folketingsvalg. Til sammenligning stemte 75 pct. af vælgerne personligt ved det seneste kommunalvalg. Også ved Europaparlamentsvalgene er andelen af stemmerne, som er personlige, forholdsvis høj, mens den til regionalvalgene ligger tættere på folketingsvalgene. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., ”Valgene adskiller sig fra hinanden. Til kommunalvalget stemmer man på lokale kandidater med lokale mærkesager. Til Europaparlamentsvalget kan alle stemme på spidskandidater. Men til folketingsvalget er det ikke alle, der kan stemme på partiernes mest profilerede kandidater. Det kan betyde, at nogle vælgere stemmer på listen i stedet for en kandidat,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kilde: Danmark Statistik; , https://statistikbanken.dk/fvkom, , , https://statistikbanken.dk/VALGK3, ; , https://statistikbanken.dk/AKVA3, og , https://statistikbanken.dk/EVKOM, Vestjyder stemmer i højere grad personligt, Andelen af stemmerne, som er personlige, varierer mellem kommunerne. Ved folketingsvalget i 2015 var andelen lavest i Horsens (39,4 pct.) og højest i Thisted (66,0 pct.), Ringkøbing-Skjern (64,6 pct.) og Skive (63,0 pct.) kommuner. Generelt var andelen af personlige stemmer højest i Vestjylland., Se listen over alle kommuner nederst i artiklen., Se antallet af personlige stemmer til alle kandidater til Folketingsvalget 2015 i publikationen Folketingsvalget 2015, tabel 81 s. 230., Personlige stemmer ved Folketingsvalget 2015 fordelt på kommuner, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fvkom, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en række artikler, om fx brevstemmer, blanke og ugyldige stemmer. , Du kan se resultaterne af folketingsvalget den 5. juni på , dst.dk/valg, efterhånden, som de bliver klar., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , 39 17 33 07, Personlige stemmer som andel af gyldige stemmer. Folketingsvalg 2015, Kommune, Andel personlige stemmer, Pct., Albertslund, 49,3, Allerød, 47,0, Assens, 48,6, Ballerup, 50,7, Billund, 62,9, Bornholm, 58,8, Brøndby, 49,8, Brønderslev, 57,3, Dragør, 51,8, Egedal, 42,1, Esbjerg, 53,1, Fanø, 49,5, Favrskov, 43,9, Faxe, 43,0, Fredensborg, 44,9, Fredericia, 48,7, Frederiksberg, 53,4, Frederikshavn, 56,0, Frederikssund, 43,7, Furesø, 44,4, Faaborg-Midtfyn, 48,6, Gentofte, 43,6, Gladsaxe, 45,2, Glostrup, 46,5, Greve, 45,1, Gribskov, 40,0, Guldborgsund, 58,3, Haderslev, 59,2, Halsnæs, 44,1, Hedensted, 43,8, Helsingør, 41,8, Herlev, 45,9, Herning, 57,1, Hillerød, 46,2, Hjørring, 56,0, Holbæk, 44,7, Holstebro, 61,2, Horsens, 39,4, Hvidovre, 44,1, Høje-Taastrup, 47,1, Hørsholm, 47,6, Ikast-Brande, 50,1, Ishøj, 50,9, Jammerbugt, 59,3, Kalundborg, 48,8, Kerteminde, 51,9, Kolding, 53,8, København, 53,1, Køge, 46,3, Langeland, 47,0, Lejre, 45,8, Lemvig, 61,4, Lolland, 53,5, Lyngby-Taarbæk, 45,2, Læsø, 48,3, Mariagerfjord, 50,7, Middelfart, 43,8, Morsø, 61,7, Norddjurs, 53,1, Nordfyns, 49,3, Nyborg, 51,7, Næstved, 51,8, Odder, 47,8, Odense, 44,4, Odsherred, 46,5, Randers, 46,0, Rebild, 57,8, Ringkøbing-Skjern, 64,6, Ringsted, 47,0, Roskilde, 43,6, Rudersdal, 47,4, Rødovre, 43,8, Samsø, 46,2, Silkeborg, 51,4, Skanderborg, 46,5, Skive, 63,0, Slagelse, 45,6, Solrød, 42,2, Sorø, 44,5, Stevns, 44,0, Struer, 56,5, Svendborg, 44,0, Syddjurs, 47,6, Sønderborg, 60,3, Thisted, 66,0, Tønder, 59,3, Tårnby, 51,6, Vallensbæk, 47,7, Varde, 59,5, Vejen, 62,5, Vejle, 55,5, Vesthimmerlands, 53,3, Viborg, 55,2, Vordingborg, 51,5, Ærø, 49,7, Aabenraa, 59,2, Aalborg, 49,7, Aarhus, 41,6

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-04-Personlige-stemmer-til-folketingsvalg

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Gymnasiale uddannelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , ALG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Gymnasiale uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Gymnasiale uddannelser 2023, Gymnasiale uddannelser 2022, Gymnasiale uddannelser 2021, Gymnasiale uddannelser 2020, Gymnasiale uddannelser 2019, Gymnasiale uddannelser 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, EU forordning 452-2008 (pdf), Statistikken belyser studieaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark. Gymnasiale uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hovedområde 20 eller 35. Gymnasiale uddannelser varer typisk 2-3 år og er adgangsgivende til de videregående uddannelser i Danmark. Statistikken om gymnasiale uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005, og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på gymnasiale uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte gymnasiale uddannelser og antal aktive elever pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på elevernes alder, køn, herkomst og national oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik modtages årligt i november/december fra Børne- og Undervisningsministeriet. De modtagne data bliver behandlet, så det passer med formatet for Elevregistret. Data gennemgår fejlsøgning på både makro- og mikroniveau, hvor der ved udsving i antallet af elever over tid kontrolleres, om der er opstået fejl. Ved uregelmæssigheder på individniveau foretages rettelser. Børne- og Undervisningsministeriet inddrages i rettelserne i de tilfælde, hvor der sker betydelige ændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af elever samt til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Data gennemgår fejlsøgning i Børne- og Undervisningsministeriet, så kvaliteten af det modtagne data er generelt høj. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme, men de fleste af disse fejl bliver rettet inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om gymnasiale uddannelser længere tilbage end dette. Det er muligt at sammenligne tallene internationalt, da gymnasiale uddannelser er defineret forholdsvis ens i en lang række lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Gymnasiale uddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/gymnasiale-uddannelser

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation