Søgeresultat

Julen koster dig 1.250 kr.

Julen varer længe, koster mange penge. Og så måske alligevel ikke. Hvis udgiften til jul bliver opgjort som ekstraindkøbet i detailhandlen i december, koster julen nemlig hver voksen dansker omkring 1.250 kr., og udgiften bliver mindre og mindre fra år til år., 11. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Det kan godt være, at Peter Faber i 1848 skrev, at julen varer længe og koster mange penge. Men de seneste år er danskernes udgifter til jul faktisk faldet markant., Beregninger fra Danmarks Statistik viser nemlig, at julen i 2008 kostede hver voksne dansker 1.250 kr. I hvert fald hvis man som udgangspunkt opgør udgiften til jul som ekstraindkøbet i detailhandlen i december., De 1.250 kr. er 300 kr. mindre end året før og næsten 500 kr. mindre end udgiften til jul i 2004, hvor hver voksen dansker brugte knap 1.750 kr., Den markante tilbagegang i danskernes udgifter til jul skal naturligvis ses i lyset af, at julehandlen allerede i 2008 var påvirket af den finansielle krise. Det kan ikke udelukkes at samme krise igen i år vil påvirke udgifterne til jul., Det samlede privatforbrug i Danmark lå sidste år på omkring 845 mia. kr. Heraf udgjorde forbrugsvarer fra detailhandlen omkring en tredjedel, altså 280 mia. kr. I flere år lå detailhandlens salg i december ca. 33 pct. over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Men de seneste to år er salget faldet - senest til knap 24 pct. over gennemsnittet., Derfor er det også svært at sige præcist, hvad vi kan forvente os af årets julehandel, da sammenligningen med de seneste år er meget usikker. Men antager vi, at julehandlen i år ligger på niveau med julehandlen i 2008, kan vi forvente et decembersalg i detailhandlen på 28,1 mia. kr. mod 22,8 mia. kr. i en gennemsnitlig normalmåned., Familier bruger 2.500 kr., Ekstraforbruget i december er med andre ord 5,3 mia. kr., som fordelt ud på alle danskere over 18 år bliver til en udgift på 1.250 kr. En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 2.500 kr., Denne skønsmæssige beregning medregner dog også indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. En betydelig del af de forbrugsvarer, som vi giver hinanden i julegaver, var nok blevet indkøbt alligevel - muligvis på et andet tidspunkt af året. Derfor er julen måske alligevel ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til., Billig flæskesteg i december, Faktisk er visse varer billigere i julemåneden end i de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december i forhold til gennemsnitsprisen i de øvrige måneder af året. Den gennemsnitlige kilopris på svinekam med spæk - bedre kendt som flæskesteg - faldt i både 2007 og 2008 med næsten 4 pct. i forhold til gennemsnittet af de foregående 11 måneder., Hvidkål, peberfrugter og løg er andre fødevarer, som falder markant i pris i julemåneden. Til gengæld skal man ekstra til lommen, hvis man fx vil have icebergsalat, vindruer eller margarine., Læs mere om hvilke dagligvarer, der er mest og mindst populære i julemåneden i artiklen , Steg og kål i maven trods sparejul, i , Netmagasinet Bag Tallene, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-11-Julen-koster-1250kr

Bag tallene

Statistikken skal til servicetjek

Alle EU-landenes statistikker skal kigges efter i sømmene. Nu er det Danmarks Statistiks tur., 23. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Tirsdag 29. maj og tre dage frem får Danmarks Statistik besøg af tre udenlandske eksperter, som på vegne af EU skal kigge den officielle danske statistik efter i sømmene. EU arbejder hen imod, at statistikkerne i hele unionen baseres på de samme etiske og metodemæssige standarder, og alle EU-lande skal derfor igennem dette peer review, som servicetjekket kaldes. , Delegationen ledes af Jan Matejcek fra Tjekkiets nationale statistik, og han har følgeskab af Paloma Seoane Spiegelberg fra Spanien og direktør Inger Öhman fra Eurostat., Først egenkontrol , Forud for besøget har Danmarks Statistik selv undersøgt, hvor godt man lever op til EU's fælles krav til statistikkerne. Og vi ligger ganske lunt i svinget, vurderer Peter Linde, der er chef for Danmarks Statistiks metode-kontor. , - Vi ligger meget stærkt, når det drejer sig om formidling, politisk uafhængighed og faglig integritet, ligesom vi er gode til at efterleve de statistiske klassifikationer, siger han. , De få emner, hvor der ikke falder smilende smiley´er, drejer sig især om, at statistikkontorerne internt i Danmarks Statistik ikke altid benytter samme fælles standarder, fx når det gælder afprøvning af spørgeskemaer og fejlsøgning. , - Nogle af kritikpunkterne vil vi dog være i stand til at gøre noget ved under den nye Strategi 2010, som er vedtaget for Danmarks Statistik, siger Peter Linde., Talfabrik med fordele og ulemper , Skønhedspletterne har blandt andet deres årsag i den ret omkostningseffektive struktur, som Danmarks Statistik har, sammenlignet med statistikinstitutionerne i mange andre EU-lande.,  Danmarks Statistik er først og fremmest en "talfabrik" med relativt få ansatte, høj decentralisering og et stort output pr. ansat. Andre nationale statistikinstitutioner - for eksempel i Sverige og Tyskland - har i tilgift også en stor, central overbygning med folk, der blandt andet har til opgave at sikre fælles standarder og forbedre den generelle kvalitet af fx spørgeskemaer og undersøgelser. , - Vores decentrale produktionsproces giver en stor faglig kvalitet for den enkelte statistik, men betyder også at de samme problemer kan løses på lidt forskellige måder, siger Peter Linde., Krav om uafhængighed og kvalitet, EU vedtog sine 15 principper for god statistisk opførsel i 2005, samlet i en fælles adfærdskodeks for europæiske statistikker. Kravene er blandt andet, at statistikinstitutionerne skal være fagligt uafhængige, have tilstrækkelige ressourcer, skal udføre kvalitetsarbejde, være upartiske og objektive, ligesom de statistikker, der udgives, skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og lettilgængelige. , Det lyder måske indlysende, men historien viser, at også i demokratiske lande kan der opstå mistanke om, at det kan være svært at modstå fristelsen til at påvirke statistikkerne til egen fordel. , Da Grækenland skulle kvalificere sig til at indføre euroen, viste den officielle statistik, at landet levede op til kravene. Senere viste det sig, at det offentlige underskud i virkeligheden havde været for stort, men det var blevet skjult, fordi man i en årrække havde sat blandt andet militærudgifterne for lavt. , Ingen opfylder alle krav, Det græske eksempel hører til ekstremerne. Men faktisk er der ingen af EU-landene, der i dag lever fuldt op til kravene i den fælles kodeks. , - Landene har problemer på forskellige områder, men fælles for flere er, at kvaliteten af statistikken oftest ikke er genstand for en regelmæssig overvågning og gennemgang, sådan som det foreskrives i kodeksen, siger specialkonsulent Rikke Barthélemy fra Danmarks Statistiks internationale kontor. , I Danmark sikres uafhængighed og troværdighed også ved, at ingen - heller ikke regeringen - har adgang til nye tal, før de bliver offentliggjort. Men sådan er det ikke i alle EU-lande. I nogle lande - fx Storbritannien - får ministre statistikkerne at se, før de offentliggøres. Det kan være én af forklaringerne på, at den engelske nationale statistik har klart lavere troværdighed hos befolkningen end for eksempel den danske eller den svenske, selv om kvaliteten af selve statistikken kan være nok så høj. , I begyndelsen af året kom den franske statistik ud i et uvejr i medierne, fordi man besluttede at udskyde offentliggørelsen af nogle arbejdsløshedstal til et tidspunkt, der lå efter valget. Og senest var den tyske ledighedsstatistik i fokus, fordi beskæftigelsesministeren fremskyndede offentliggørelsen af nye, lave ledighedstal med en dag, så han kunne præsentere dem på arbejdernes festdag 1. maj. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 23. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-23-Statistikken-skal-til-servicetjek

Bag tallene

Kirsten og Jens hitter i flest landsdele

Der er forskel på, hvilke navne, der dominerer rundt omkring i landet. Flest landsdele har Kirsten og Jens som topscorere, men også Anne, Anna, Peter, Lars og Hans præger navnelisternes førsteplads for de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde og bor i Vestjylland, er chancen størst for, at du hedder Anna. Bor du derimod i Nordsjælland hedder du typisk Kirsten, mens Anne har sat sig solidt på navnelistens førsteplads i København., Det viser Danmarks Statistiks nye navnestatistik for 1. januar 2010, som blev offentliggjort i dag., Er du derimod mand og bosiddende i København, hedder du typisk Peter, hvorimod navnet Jens hersker i hele det jyske. Altså lige bortset fra i Sydjylland, der har Hans som det absolut mest anvendte drengenavn. På Fyn troner Lars foran Jørgen., Der er altså forskel på, hvilke navne, der dominerer den absolutte top på navnelisterne rundt omkring i landet., Kirsten og Jens hitter i flest dele af landet. Med syv førstepladser kan Kirsten kalde sig topscorer i langt over halvdelen af de 11 landsdele, mens Jens sætter sig på navnelistens absolutte top i fem landsdele skarpt forfulgt af Peter med fire førstepladser., Anne topper stadig, Danmarks mest populære pigenavn er stadig Anne trods Kirstens dominans i flere landsdele. Men med næsten 48.000 personer øger Anne faktisk afstanden til netop Kirsten, der er det næstmest benyttede pigenavn med 46.500 navngivne personer., Det er ikke mere end tre år siden, at Anne overhalede Kirsten på navnelistens førsteplads. Siden da er afstanden øget yderligere., Antallet af personer med navnet Anne er nedadgående, ligesom samtlige andre pigenavne i top-10. Dog ikke i samme grad som Kirsten. Her er der det seneste år blevet 600 personer færre mod lidt over 200 færre med navnet Anne., Det mest populære drengenavn i befolkningen er Jens, hvilket 52.000 hedder. Peter følger lige efter med 50.900 navngivne personer. Ligesom hos pigerne bliver der også færre, der bærer drengenavnene i top-10. Lige bortset fra Thomas på syvendepladsen. Det hedder 14 personer flere end sidste år., Færre med et SEN-efternavn, Det er ikke kun de fleste ellers godt benyttede fornavne, som har mistet pusten de seneste år. Færre og færre har også et efternavn, der ender på SEN. I dag gælder det 52 pct. af befolkningen, mens andelen for ti år siden var oppe på 58 pct. Det svarer til et fald på 218.000 personer., Jensen er stadig det mest almindelige efternavn i Danmark. Det hedder 275.000 personer. Nielsen følger lige efter, mens Hansen, Pedersen og Andersen indtager de næste pladser., Først langt nede på listen dukker Møller op, som det første efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder knap 31.000 personer.,  , Hvis du vil videre , Se hvor mange, der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., Se Nyt fra Danmarks Statistik om fornavne og efternavne på , www.dst.dk/nytudg/15119, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-14-Fornavne-i-Danmark

Bag tallene

Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

Bag tallene

Landet ruster sig til Store tælledag

Landmændene er begyndt at ruste sig inden den store dag fredag 14. maj. Her er der nemlig for første gang i over ti år totaltælling i landbruget, hvilket betyder, at papir og kuglepen skal frem. For alt skal tælles - både køer, grise, kaniner, bistader, arealer og meget andet., 12. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Fredag 14. maj dækker landbruget nemlig op til tællingsdag - også kaldet Store tælledag., Her skal alle omkring 50.000 landmænd i Danmark for en stund smide arbejdshandskerne og i stedet tage kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget andet., - Det bliver meget interessant, siger Jette Villumsen til Netmagasinet Bag Tallene., Hun er svineavler med knap 5.000 grise i staldene i Balle lidt nord for Århus og ser frem til Store tælledag, hvor hun sammen med sønnen Peter skal have talt samtlige søer, sopolte, galte og meget andet., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og der talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Venter resultatet med spænding, Jette Villumsen har drevet sin gård i 25 år. Det er således ikke første gang, hun er med i en totaltælling. Men det er første gang, hun venter resultatet med spænding., - Vi håber meget, at svinetællingen viser, at der er brug for en hel masse moderdyr eller søer i Danmark. Det er det, vi tjener vores penge på, og der er ingen tvivl om, at det har hængt lidt under krisen, fortæller Jette Villumsen., Hun overvejer derudover også at udvide produktionen. Her har totaltællingens resultat også stor værdi., - Vi kan bruge tællingen til at få et meget præcist billede af, om det går op eller ned i branchen. Vi går med overvejelser, om vi skal udvide, men der skal jo være et marked for det, før vi tør. Det vil totaltællingen i Danmark sige os et eller andet om, forklarer Jette Villumsen., Hun regner med at bruge en halv dag på tællingen, som sønnen Peter hjælper hende med., - Vi skal jo tælle det hele, ligesom når vi har status. Ved sidste status havde jeg 4.985 grise. Det tæller man ikke lige på to timer, bemærker Jette Villumsen, der for første gang vil indberette tallene elektronisk., Indberetter elektronisk, Tidligere har hun skrevet tallene ind i et papirskema, som posten så sørgede for kom retur til Danmarks Statistik., Sådan kan man sådan set stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra totaltællingen på Store tælledag. Det kan nu gøres via hjemmesiden virk.dk og kræver kun en digital medarbejdersignatur., - Jeg har altid indberettet på papir. Det er nok sådan en gammel vane, jeg har haft i mange år. Men nu skal det ske elektronisk. Det er helt sikkert også meget nemmere. Vi kører i forvejen alt andet elektronisk, siger Jette Villumsen., Den enorme mængde data fra landmændene tager lang tid at bearbejde og kvalitetssikre. Danmarks Statistik forventer derfor, at resultatet fra totaltællingen først ligger klar i 2011.,  , Hvis du vil videre, Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for landbruget i Danmark i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/621, ., Se også mere om landbrug og fiskeri på , www.dst.dk/landbrug, ., Læs mere om indberetning - herunder også digital indberetning - på , www.dst.dk/indberetning, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Privat., Denne artikel er offentliggjort 12. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Bag tallene

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

Idræt og fritid 2014

Idræt og fritid 2014, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19307

Nyt

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20931

Nyt

NYT: Kortere perioder på sygedagpenge i 2015

Dagpenge ved sygdom 2015

Dagpenge ved sygdom 2015, Både selvstændige og lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i 2015, modtog gennemsnitligt ydelsen i færre dage end året før. Faldet gjaldt både kvinder og mænd, og det var i samme størrelsesorden - to til tre dage - for alle fire grupper. Faldet skal ses i sammenhæng med, at Folketinget december 2013 vedtog en sygedagpengereform, der blev fuldt implementeret januar 2015. Ved denne reform bliver sygemeldte, der efter fem måneder på sygedagpenge ikke kan få forlænget sygedagpengene, flyttet over i et jobafklaringsforløb, og udgår dermed af sygedagpengestatistikken., Selvstændige mænd har færrest dage på sygedagpenge, Selvstændige kvinder, der i 2015 modtog sygedagpenge, er den gruppe, der i gennemsnit havde færrest dage på sygedagpenge i 2015. Det betyder dog ikke, at selvstændige kvinder har det mindste sygefravær på dagpenge. Der er 58.000 selvstændige kvinder og 137.000 selvstændige mænd i arbejdsstyrken ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Selvstændige kvinder havde 520.000 dage på sygedagpenge i 2015, og de selvstændige mænd havde 903.000. De selvstændige kvinder har dermed i gennemsnit 8,9 dage på sygedagpenge eller 35 pct. flere end mændene, der har 6,6 dage. , Blandt lønmodtagerne har kvinderne 11,5 dage og mændene 7,3 dage på sygedagpenge. Kvindelige lønmodtagere havde således i 2015 i gennemsnit 58 pct. flere dage på sygedagpenge end mandlige lønmodtagere., Personer med sygedagpenge,  , Personer med , dagpenge i året, Beløb,  , Sygedagpengedage, i året,  , 2014, 2015, 2014, 2015, 2014, 2015,  , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 392, 956, 387, 680, 12, 610, 11, 985, 26, 218, 24, 726, Mænd, 169, 958, 167, 654, 5, 424, 5, 129, 10, 855, 10, 160, Kvinder, 222, 998, 220, 026, 7, 186, 6, 856, 15, 363, 14, 566, Lønmodtagere i alt, 370, 565, 364, 942, 11, 976, 11, 350, 24, 742, 23, 304, Mænd, 155, 670, 153, 253, 5, 011, 4, 716, 9, 907, 9, 257, Kvinder, 214, 895, 211, 707, 6, 965, 6, 634, 14, 835, 14, 047, Selvstændige i alt, 22, 841, 23, 182, 633, 635, 1, 476, 1, 423, Mænd, 14, 513, 14, 647, 413, 412, 947, 903, Kvinder, 8, 328, 8, 535, 220, 223, 529, 520, Næsten uændret antal langtidssyge, Der var en stigning på 0,5 pct. fra 2013 til 2014 og 0,9 pct. fra 2014 til 2015 i antallet af personer i arbejdstyrken, der i 2015 modtog sygedagpenge og havde en sygeperiode på over 30 dage (regnet fra første fraværsdag - ikke fra første dag på sygedagpenge). Stigningen kommer efter et fald på 15,0 pct. i perioden 2008 til 2013., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. marts 2016 - Nr. 119, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21158

Nyt

NYT: Detailhandlens konjunkturer er forsigtigt positive

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017

Konjunkturbarometer for detailhandel maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er på 3 i maj mod 9 i april. Til trods for dette fald og til trods for den mere langsigtede faldende tendens igennem 2016 og begyndelsen af 2017, er der dog antydning af en påbegyndt stigende tendens væk fra nullet i marts, som var det laveste punkt siden januar 2013. Indikatoren udviser ikke sæsonmønster og er derfor ikke korrigeret herfor., Faktisk omsætning er steget, Vurderingen af omsætningens udvikling over de seneste tre måneder er på nettotallet 9. Det har været stigende siden marts, men er langt fra maj sidste år, hvor tallet var på 27., Forventningerne til omsætningen de kommende tre måneder (maj-juli) er på nettotallet 16, hvilket er ganske højt, men lavere end i april, hvor det var oppe på 37. For den korte periode marts-maj ses et lignende udviklingsmønster i den månedlige undersøgelse om , Forbrugerforventninger, . Her var der også en stigning fra marts til april og et fald fra april til maj., Sammensat konjunkturindikator for detailhandel og dens komponenter, ikke-sæsonkorrigeret, Nettotal,  , Omsætning, , faktisk, Lagerbeholdning, 1, Omsætning, , forventet, Sammensat, konjunkturindikator, 2016, Maj, 27, 17, 38, 16,  , December, 13, 14, 28, 9, 2017, Januar, 11, 15, 7, 1,  , Februar, 6, 13, 15, 3,  , Marts, 0, 14, 13, 0,  , April, 6, 15, 37, 9,  , Maj, 9, 15, 16, 3, 1, En lagerbeholdning vurderet som , for stor, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Jævnt positive forventninger i alle brancher, Den sammensatte konjunkturindikator beregnet for branchegrupperne viser, at de alle ligger i et snævert positivt interval mellem 2 og 6. Handel med fødevarer ligger med nettotallet 2 temmelig lavt både i forhold til april (12) og i forhold til maj sidste år (32). , Sammensat konjunkturindikator for branchegrupper, ikke-sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Detailhandel i alt, 16, 9, 1, 3, 0, 9, 3, Bilhandel inkl. engros, 4, -3, -3, 1, 1, 5, 6, Bilværksteder, 5, 0, 0, -6, 2, 5, 5, Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer, 32, 18, 4, 5, 0, 12, 2, Anden detailhandel ekskl. tankstationer, 4, 5, 0, 2, -3, 6, 3, Anm.: Tallene er beregnet som gennemsnit af faktisk og forventet omsætning samt lagerbeholdning, der tæller negativt., Beskedne positive forventninger til beskæftigelsen, De samlede forventninger til omsætningen for detailhandlen er positive med nettotallet 16. Det samme gælder for forventningerne til ordrebeholdning hos leverandører, hvor nettotallet er på 6 mod 27 i maj sidste år. , Også forventningerne til beskæftigelsen er positive, dog forholdsvis beskedne med et nettotal på 3, som er på niveau med de seneste fem års middelværdi (2,5). Sidste år i maj var tallet 8. Forventningerne til salgspriserne er samlet set også positive med nettotallet 1, men kun takket være handel med fødevarer og bilværksteder. Her var tallet negativt i maj 2016 med minus 2., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver hhv. positiv og negativ udvikling., Der spores ikke udpræget sæsonmønster i data, hvorfor der ikke korrigeres herfor. , Historiske danske data frem til og med april 2011 er citeret fra DG ECFIN., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22999

Nyt