Søgeresultat

Statistikdokumentation: Forsyningen og forbruget af korn og foder

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2023 , Tidligere versioner, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2022, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2021, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2018, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2016, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2014, Formålet med statistikken Forsyningen og forbruget af korn og foder er at belyse landbrugets årlige forbrug af foderstoffer, samt anvendelsen af korn til foder. Endvidere belyses foderforbruget efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. Statistikken anvendes desuden til opgørelse af jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets foderforsyning og foderforbrug opgjort i mio. kg og mio. kr. Foderforsyningen og foderforbruget opgøres for en lang række fodermidler ved at opstille balancer. Den opgøres for både kalenderår og driftsår og efter oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra andre statistikker og er fejlsøgt og aggregeret. Forsyningen og forbruget af foder beregnes ved at opstille balancer for hvert enkelt fodermiddel. Foderbalancerne opstiller og summerer den danske og udenlandske produktion og fratrækker eksporten. Den tilbageblevne mængde opgøres som forbrugt til foder, fordelt på dansk og udenlandsk forbrug. Opgørelsen laves som udgangspunkt for driftsår, men der dannes opgørelser på kalenderår til beregning af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om forsyningen og forbruget af korn og foderstoffer er relevant for bl.a. landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i mængder og omkostninger til korn og foder. Derudover er statistikken input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA) til bl.a. værdisætningen af foderomkostningerne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af forsyningen og forbruget af korn og foder bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af Høsten af korn, raps og bælgsæd og Udenrigshandel med varer. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. Lagerbeholdning hos kornhandlere er en totaltælling, og resultaterne er ret præcise. Der kan være lagerforskydninger for en række produkter, hvilket giver usikkerhed i periodiseringen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for Forsyningen og forbruget af korn og foder offentliggøres en gang om året, og ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning i forbindelse med udgivelsen af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture). Endelige tal offentliggøres 2 år og 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EU forordning, og er et input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture), som afleveres til EU og Nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Foder, gødning og pesticider, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsyningen-og-forbruget-af-korn-og-foder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2024 , Tidligere versioner, Kvartalsopdelt arbejdsstyrkestatistik 2019, Kvartalsopdelt Arbejdsstyrkestatistik 2018, Formålet med den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er at opgøre befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning pr. kvartal og pr. år, der udarbejdes én gang årligt. Statistikken dækker hele befolkningen fra og med 2017, mens den dækker den beskæftigede del af befolkningen fra 2008 og frem. , Indhold, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er en årlig individbaseret gennemsnitsberegning, som opgør befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet pr. kvartal og pr. år. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken fordeles ligeledes på oplysninger om bl.a. demografi, uddannelse samt oplysninger om arbejdsstedet for beskæftigede. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) er baseret på Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som er et forløbsregister, der indeholder oplysning om befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet på samtlige dage i året. KAS er en gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet opdelt på kvartaler og år. Såfremt en person er beskæftiget i 91 dage i et kvartal med 91 dage tæller personen som 1 beskæftiget. Såfremt en person er beskæftiget i 30 dage, er ledig i 15 dage og er under uddannelse i 46 dage tæller personen som 30/91 beskæftiget, 15/91 arbejdsløs og 46/91 under uddannelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den kvartalsopdelte arbejdsstyrkestatistik (KAS) anvendes fortrinsvist til strukturbelysning af arbejdsmarkedet, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Statistikken er således relevant for eksterne og interne brugere som grundlag for belysning af befolkningen primære tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt over året. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, KAS er en registerbaseret gennemsnitsberegning af befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS benytter arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. Det betyder dels, at der ikke er samme usikkerhed ved KAS som ved statistikker baseret på stikprøver. KAS består af en lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres, og KAS kan dermed belyse befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra og med offentliggørelsen af tallene opgjort ultimo november 2018 foregår offentliggørelsen i to tempi. Ved den første offentliggørelse placeres personer uden for arbejdsstyrken i en samlet gruppe. Denne offentliggørelse sker ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. I den anden offentliggørelse, som sker ca. 15 måneder efter referencetidspunktet, opdeles personer uden for arbejdsstyrken i forskellige socioøkonomiske grupper., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med data for beskæftigede 1.-4. kvartal 2008-2016. Med undtagelsen af ændring i fagklassifikationen i 2010 er statistikken for beskæftigede sammenlignelig i hele perioden 2008-2016. Fra 2017 indeholder statistikken udover beskæftigede også resten af befolkningen med oplysning om deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet. KAS er baseret på administrative registre med nationale særpræg, og det er derfor vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kvartalsopdelt beskæftigede, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsopdelt-arbejdsstyrkestatistik

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 5.a.1 - Sikre rettigheder til landbrugsjord

Andel som går på internettet via mobil eller smartphone (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, Landmænd med jord, 47,9, 46,5, 45,7, 44,2, 43,0, 40,9, 43,7, 41,6, 38,2, .., Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer jord, 9,6, 7,4, 9,1, 8,5, 8,3, .., 7,8, 8,0, 7,4, 9,0, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder forpagter jord, 7,1, 4,9, 5,2, 5,7, 6,9, .., 5,6, 6,4, 6,3, 7,4, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer eller forpagter jord, 9,3, 7,0, 8,5, 8,1, 8,0, .., 7,4, 7,8, 7,2, 8,7, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer jord, 5,2, 3,8, 3,6, 4,0, 4,0, .., 4,1, 3,8, 3,8, 4,1, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder forpagter jord, 4,5, 3,2, 3,2, 3,2, 5,0, .., 3,5, 3,7, 4,2, 3,7, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor kvinder ejer eller forpagter jord, 5,0, 3,6, 3,5, 3,8, 4,3, .., 3,9, 3,8, 4,0, 4,0, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer jord, 90,4, 92,6, 90,9, 91,5, 91,7, .., 92,2, 92,0, 92,6, 91,0, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd forpagter jord, 92,9, 95,1, 94,8, 94,3, 93,1, .., 94,4, 93,6, 93,7, 92,6, Bedrifter (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer eller forpagter jord, 90,7, 93,0, 91,5, 91,9, 92,0, .., 92,6, 92,2, 92,8, 91,3, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer jord, 94,8, 96,2, 96,4, 96,0, 96,0, .., 95,9, 96,2, 96,2, 95,9, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd forpagter jord, 95,5, 96,8, 96,8, 96,8, 95,0, .., 96,5, 96,3, 95,8, 96,3, Jord (ekskl. selskaber mv.), hvor mænd ejer eller forpagter jord, 95,0, 96,4, 96,5, 96,2, 95,7, .., 96,1, 96,2, 96,0, 96,0, Bedrifter, hvor selskaber ejer jord, 3,2, 3,7, 3,7, 3,2, 3,6, 3,2, 2,9, 4,1, 5,4, 5,7, Bedrifter, hvor selskaber forpagter jord, 7,2, 6,1, 6,8, 6,5, 9,5, 11,5, 9,1, 13,1, 12,2, 15,0, Bedrifter, hvor selskaber ejer eller forpagter jord, 3,8, 4,1, 4,2, 3,7, 4,6, 4,6, 4,5, 5,7, 6,7, 7,5, Jord, hvor selskaber ejer jord, 5,5, 5,6, 5,2, 5,3, 5,3, 6,1, 6,4, 7,4, 8,4, 8,9, Jord, hvor selskaber forpagter jord, 10,8, 9,7, 9,7, 11,2, 12,9, 13,6, 13,5, 18,3, 19,1, 21,2, Jord, hvor selskaber ejer eller forpagter jord, 6,9, 6,7, 6,5, 7,0, 7,5, 8,4, 8,6, 11,0, 12,0, 13,3, Download data, Forklaring, Bliver opdateret., Senest opdateret:, 09-09-2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-a/indikator-1

Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2024 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2023, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2024, HR2024.xlsx (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner, mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber, og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Se mere på emnesiden for , Offentlig økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 22.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2024 udgør 2,6 pct., og for antal FoU årsværk er den 3,3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2024 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

Statistikdokumentation

Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

Bag tallene

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Færre udskyder skolestart (rettet)

Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk. Andelen er faldet stort set lige meget for begge køn, men var i alle årene væsentligt højere for drenge end for piger. Andelen, der starter tidligt i folkeskole, er også faldet., 25. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 9. august 2019 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er konstateret mindre fejl i tal for antal elever med sen skolestart samt antal nye folkeskoleelever. De rettede tal er markeret med rød. Fejlen påvirker ikke artiklens konklusioner. , Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til , 5,8, pct. i 2018. For drenge er andelen faldet til 8,, 1, pct., mens 3,, 2 , pct. af pigerne i 2018 startede sent i folkeskole., Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., ”I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., 2., 8, 00 af de i alt 47., 7, 00 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole.,  Sen skolestart. Folkeskolen*, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , elevregisteret, ., Anm.: Opgørelsen indeholder børn, der starter i normalklasser første gang – og altså ikke omgængere eller elever i specialklasser eller modtageklasser., * Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., Få og stadig færre starter tidligt, Andelen, der begynder tidligt i skole, er faldet fra 1,5 pct. i 2009 til 0,7 pct. i 2018. Dermed er andelen med tidlig skolestart ligesom andelen, der starter sent, halveret, men altså fra et langt lavere niveau. to tredjedele af eleverne, som begynder tidligt i skole i 2018, er piger., Børn starter tidligt i skole, hvis de starter tidligere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., 21 elever i en folkeskoleklasse, I 2018 var klassekvotienten i 0. klasse 21,0 i folkeskolen. Det er mere end i 2009, men mindre end i 2012. I alle årene siden 2009 har kvotienten været højere i folkeskolen end på fri- og privatskoler, hvor klassekvotienten i 2018 var 17,4. Også på fri- og privatskoler var klassekvotienten højere i 2018 end i 2009., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, ., Få kommuner har over 24 elever i 0. klasserne i gennemsnit, I 2018 var klassekvotienten i folkeskolen højest i Morsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Egedal kommuner. I disse kommuner var kvotienten over 24 elever. Klassekvotienten var lavest i Stevns, Frederikshavn og Læsø kommuner, hvor der højest gik 14 børn i gennemsnit i hver 0. klasse. Klassekvotienterne på et enkelt klassetrin varierer meget mellem årene i nogle kommuner. I langt de flest kommuner (62) var klassekvotienten mellem 19 og 23 i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, på , lri@dst.dk, eller 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-25-Faerre_udskyder-skolestart

Bag tallene

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien for jordbrugssektoren, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeaktiviteten, Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet), Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

De danske tobakspriser er steget mindst i Europa mellem 1998 og 2019

Prisen på tobak er i Danmark steget med cirka to tredjedele de seneste 20 år. I samme periode er tobakspriserne tredoblet i EU som helhed. Trods stigningen er de danske husstandes forbrug i kroner på tobak i gennemsnit faldet med 70 procent på 20 år. I europæisk perspektiv var de danske tobakspriser i 2019 relativt lave i forhold til priserne på ting som fødevarer, tøj og transport. , 27. oktober 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Fra 1998 til 2019 er de danske tobakspriser steget med omtrent 65 procent. Især fra 2009 og frem til 2014 steg indekset for tobakspriser i Danmark. I perioderne 1998 til 2009 og 2014 til 2019 har priserne været ret uændrede. I EU er priserne i gennemsnit steget over 200 procent og indekset for tobakspriser er steget jævnt i hele perioden fra 1998 til 2019., I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt, Vi kan konstatere, at prisen på tobak er steget mindre i Danmark end det er tilfælde for resten af EU samlet set, men hvad hvis man ser på, hvor meget tobak koster i forhold til priserne for det samlede privatforbrug – fødevare, tøj, transport, varige forbrugsgoder osv. Generelt er prisniveauet for det samlede privatforbrug i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er det dog stort set ens i Danmark og EU-28 som helhed. Tobak i Danmark er altså relativt billigere i forhold til priserne på privatforbruget generelt, når man holder os op imod andre europæiske lande. Sammenligner man alene med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. Dog er forskellene mindre i disse lande, end i Danmark. Norge er sammen med Island og Schweiz et såkaldt EFTA-land. Disse lande har en særstatus i forhold til EU. Det er dog de lande, der traditionelt set ligner Danmark mest, når man ser på priser. I de nævnte lande ligger prisniveauet for både tobak og privatforbruget over EU-28. Især i Norge og på Island er prisniveauet for tobak væsentligt højere end niveauet for privatforbruget. ,    , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tobak målt i kroner er faldet med mere end 70 procent over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 61,3 procent fra 1998 til 2018, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,8 procent i samme periode. Hvor den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2018 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr. , Data om prisudviklingen er leveret af Thomas Hjorth Jacobsen, og du kan kontakte ham på , tsj@dst.dk, eller 39173662, hvis du har spørgsmål til dette. Data om udviklingen i prisniveauet for tobak og privatforbruget er leveret af Zdravka Bosanac, og har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte hende på , zbo@dst.dk, eller 39 17 34 46. Data om forbrug på tobak fordelt på indkomstgrupper er leveret af Solange Lohmann Rasmussen. Har du spørgsmål til dette, kan hun kontaktes på , slr@dst.dk, eller 39 17 31 56.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-27-De-danske-tobakpriser-er-steget-mindst

Bag tallene