Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2621 - 2630 af 3687

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

Statistikdokumentation: Produktivitetsudviklingen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Magnus Børre Eriksen , 29 12 27 56 , MBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktivitetsudviklingen 2024 , Tidligere versioner, Produktivitetsudviklingen 2023, Produktivitetsudviklingen 2022, Produktivitetsudviklingen 2021, Produktivitetsudviklingen 2020, Produktivitetsudviklingen 2019, Produktivitetsudviklingen 2018, Produktivitetsudviklingen 2017, Produktivitetsudviklingen 2015, Produktivitetsudviklingen 2014, Produktivitetsudviklingen 2011, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kvalitetsvurdering af timeproduktion på brancheniveau (pdf), Formålet med statistikken Produktivitetsudviklingen er at undersøge udviklingen i produktionen pr. enhed af de ressourcer, der indgår og årsagen til udvikling i disse. Det enkleste og mest brugte produktivitetsbegreb er arbejdsproduktiviteten, som er det, denne statistik måler udviklingen i. Arbejdsproduktiviteten og årsagerne til ændringer i denne er beregnet tilbage til 1966., Indhold, Produktivitetsudviklingen er en årlig opgørelse af udviklingen i produktiviteten i samfundet. Produktivitet er grundlæggende et mål for, hvor meget man får ud af de ressourcer (arbejdskraft, produktionsapparat mv.), man bruger, når man producerer varer og serviceydelser. I denne statistik beregnes også hvilke ressourcer, der bidrager mest til udviklingen i produktiviteten. Produktivitetsudviklingen fordeles på brancher for de forskellige produktivitetskomponenter. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilderne er Registerbaseret ArbejdsstyrkeStatistik, nationalregnskabets tal for fast realkapital (produktionsapparat) og sektorfordelt bruttoværditilvækst og arbejdstimer (baseret på Arbejdstidsregnskabet). Arbejdsproduktivitet er den værdi, der skabes pr. arbejdstime (real bruttoværditilvækst pr. arbejdstime). Bruttoværdiværditilvæksten er værdien af produktionen minus værdien af de råstoffer, der anvendes i produktionsprocessen. Beregningerne baseres på den markedsmæssige (private) økonomi i nationalregnskabet, dvs. hele økonomien eksklusive "Offentlig forvaltning og service" og NPISH (Non-Profit Institutions Serving Households - fx idræts- og fagforeninger). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nationalregnskabet (herunder produktivitetsberegningerne) er relevant som talgrundlag for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af nationalregnskabet i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og lignendes anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling., Nationalregnskabet evaluerer løbende feedback fra brugere. Dette gøres gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugere der tager direkte kontakt til Nationalregnskabet og gennem internationale fora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen i beregningen af produktivitetsudviklingen er tæt forbundet med usikkerheden på de størrelser, der indgår i beregningen. Dvs. hvor godt, den mængde værdi, der kommer ud af en times arbejde er afspejlet i bruttoværditilvæksten i faste priser for branchen; kvaliteten af de beregnede timer og om der er særlige forhold i branchen, der gør arbejdsproduktivitet mindre relevant, fx en høj kapitalintensitet. For flere brancher bør arbejdsproduktivitetsudviklingen ikke stå alene i produktivitetsanalyser. Dette gælder fx for boliger, offentlig administration, undervisning og sundhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første foreløbige version af Arbejdsproduktiviteten (AP) for år t offentliggøres ultimo marts i år t+1. Den endelige version af AP for år t offentliggøres ultimo juni i år t+3. Første foreløbige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+1. Den endelige version af Produktivitetsudviklingen (årsagerne til AP) for år t offentliggøres senest i december i år t+3. Produktivitetsberegningerne publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er baseret på nationalregnskabet. Derfor er statistikken konsistent med nationalregnskabet og sammenlignelig over tid. Desuden er statistikken sammenlignelig med andre landes produktivitetsberegninger, hvis de også er baseret på EU's retningslinjer for nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Damarks Statistik, og offentliggøres i Statistikbanken under , Produktivitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktivitetsudviklingen

Statistikdokumentation

De offentligt beskæftigede er blevet ældre - især i kommunerne

Der er kommet flere 50+-årige på det danske arbejdsmarked, og det gælder også den statslige, regionale og kommunale sektor, hvor andelen af beskæftigede over 50 år er steget fra 2010 til 2020. Udviklingen er mest markant i den kommunale sektor. I perioden er andelen af beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk også steget i alle sektorerne., 8. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Helt generelt bliver vi ældre i Danmark, og den udvikling spores også, når man ser på beskæftigelsen inden for det, der i hverdagstale kaldes det offentlige. I statistikkerne indeholder det offentlige den statslige, den regionale og den kommunale sektor. Herudover indgår sociale kasser og fonde også. Denne delsektor er dog udeladt grundet sin beskedne størrelse. , Ifølge den definition, der anvendes i denne artikel, arbejdede 31 pct. af de beskæftigede i 2020 inden for det offentlige., De beskæftigede inden for disse offentlige sektorer er mellem 2010 og 2020 blevet ældre, men udviklingen er ikke ens på tværs af sektorerne. Udviklingen var mindst i den statslige sektor, hvor andelen af beskæftigede 50+-årige fra 2010 til 2020 steg fra 36,9 procent i 2010 til 37,2 i 2020. Det svarer til en stigning på 0,3 procentpoint. Det var den kommunale sektor, der stod for den største udvikling, idet andelen af beskæftigede 50+-årige steg fra 35,5 procent til 38,8 procent i 2020, hvilket er en stigning på 3,2 procentpoint. I den regionale sektor var stigningen på 1,2 procentpoint fra 34,2 procent i 2010 til 35,3 i 2020. , ”Der er generelt en tendens til, at folk bliver lidt længere på arbejdsmarkedet end tidligere, men udviklingen inden for den kommunale sektor er mere markant, end den man ser andre steder," fortæller chefkonsulent Pernille Stender, der er statistikansvarlig for den registerbaserede arbejdsstyrke., ”Vi kan se, at andelen af beskæftigede, der er 50 år og derover, også er steget i den statslige og den regionale sektor fra 2010 til 2020. Andelen er dog steget en del mere i den kommunale sektor," tilføjer hun., Beskæftigede fordelt på sektor og alder., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Størst stigning i andel med anden etnisk herkomst end dansk i den regionale sektor, Fra 2010 til 2020 er der sket en stigning i andelen af beskæftigede i Danmark, der har en anden etnisk herkomst end dansk, på omkring fem procentpoint. Udviklingen inden for den offentlige sektorer afspejler også den generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Både inden for den statslige, den regionale og den kommunale sektor er der sket en stigning. Udviklingen har været ret ens, og i 2020 havde cirka hver tiende beskæftigede i de tre sektorer en anden etnisk herkomst end dansk., Af de tre sektorer er det inden for den regionale sektor, der har været den største stigning i beskæftigede med anden etnisk herkomst end dansk. Her steg andelen fra 7,6 procent i 2010 til 11,1 procent i 2020., ”Udviklingen i fordelingen på herkomst blandt de beskæftigede i den statslige, regionale og kommunale sektor har været ret ensartet, og den har fulgt udviklingen på arbejdsmarkedet som helhed,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Beskæftigede fordelt på sektor og herkomst, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Kvinder udgør 80 procent af de beskæftigede i den kommunale og den regionale sektor, De fleste beskæftigede i den regionale og den kommunale sektor er kvinder. Både i 2010 og 2020 var kun cirka hver femte beskæftigede i den regionale sektor en mand, mens det var tilfældet for omtrent hver fjerde i den kommunale sektor. I den statslige sektor var fordelingen cirka 50/50 i både 2010 og 2020., ”Ud over de store forskelle i kønsrepræsentationen i den kommunale og den regionale sektor, så er det også ret bemærkelsesværdigt at se, hvordan fordelingen af mænd og kvinder i disse to sektorer er ændret så lidt, som det er tilfældet. Det er inden for staten, der er sket den største udvikling i retning af en ligelig fordeling mellem kønnene fra 2010 til 2020,” siger Pernille Stender., ”I den regionale sektor ser vi godt nok en meget lille stigning i andelen af mandlige beskæftigede, men den er næsten ikke til at se. Inden for den kommunale sektor er andelen af kvindelige beskæftigede steget fra 2010 til 2020.”, Beskæftigede fordelt på sektor og køn, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Pernille Stender, som kan kontaktes på 3917 3404 eller , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-08-de-off-beskaeftigede-er-blevet-aeldre

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sociale ydelser til ældre

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Marie Borring Klitgaard , 21 55 83 71 , MGA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ydelser til ældre 2024 , Tidligere versioner, Sociale ydelser til ældre 2023, Sociale ydelser til ældre 2022, Sociale ydelser til ældre 2021, Sociale ydelser til ældre 2020, Ældreområdet - indikatorer 2019, Ældreområdet - indikatorer 2018, Ældreområdet - indikatorer 2017, Ældreområdet - indikatorer 2016, Ældreområdet - indikatorer 2015, Ældreområdet - indikatorer 2014, Ældreområdet - indikatorer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Kommentarer til 2022 - korte udgaver (xlsx), Førstegangsvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør (docx), Kommentarer til 2023 - korte udgaver (xlsx), Kommentarer til 2024 - korte udgaver (xlsx), Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række nationale effekt- og baggrundsindikatorer, der dokumenterer og beskriver kvaliteten af den kommunale indsats på ældreområdet. Indikatorerne omfatter visiteret og leveret hjemmehjælp, hjemmesygepleje i eget hjem, plejehjem og plejeboliger, træningsydelser, rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg samt genindlæggelser mv. Indikatorerne er primært rettet mod ældreområdet, men hjemmehjælp, træningsydelser, hjemmesygepleje samt plejehjem og plejeboliger, omfatter også tal for borgere under 67 år. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden offentliggørelse af data fra kommunernes EOJ system (elektronisk omsorgsjournal) udarbejdes et tabel- og figurmateriale til alle kommuner, som herefter skal godkende deres data. Efter godkendelsen fejlsøger Danmarks Statistik data for manglende tal, abnorme værdier med mere. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debat mv. Der er lagt vægt på at sikre en mere valid dokumentation på ældreområdet end tidligere. Dette opnås ved bl.a. at hente oplysningerne direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kommunerne får tilsendt kontroltabeller, de bliver bedt om at godkende. Kun godkendte oplysninger kommer med i statistikken. Ved manglende godkendelser indgår tidligere års oplysninger i landstotaler og gennemsnit. For udgivelsen i 2024 er mellem 97 og 98 kommuner inkluderet, afhængig af indikator. Manglende godkendelse kan skyldes, kommunens registreringspraksis, som betinger hvilke data, der indberettes og system- eller leverandørskifte, hvor det kan ske, at de indberettede data er fejlbehæftet. Der på flere områder forskellig registreringspraksis mellem kommuner, som kan give skævheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikkerne offentliggøres som forudannonceret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid, men der forekommer mindre databrud. Kommunernes skift af EOJ-leverandør hvert femte år kan påvirke visse indikatorer. Fra 1. oktober 2023 medførte nye krav til indberetning af madservice og leverandørtyper et databrud i statistikken om visiteret hjemmehjælp. Tallene for 2023 bør derfor sammenlignes med tidligere år med forbehold. Ved hospitalsbenyttelse er der ikke korrigeret for sygdommes sværhedsgrad, hvilket påvirker kommunesammenligneligheden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Sociale ydelser til ældre, . Se mere på emnesiden for , Sociale ydelser til ældre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ydelser-til-aeldre

Statistikdokumentation

Flere yngre kvinder får ADHD-medicin

Kvinder haler ind på mænd i forbrug af ADHD-medicin – det gælder især kvinder i 20’erne., 16. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Billedet af den typiske bruger af ADHD-medicin er ved at ændre sig. I mange år har der været en klar overvægt af drenge og mænd. Men i dag udgør piger og kvinder en stadig større andel af de personer, der får ADHD-medicin end for ti år siden. , Andelen af alle piger og kvinder i befolkningen under 30 år, der havde et forbrug af ADHD-medicin, udgjorde 1,7 pct. i 2021 – mod 0,73 pct. i 2011. , ”Ser vi på antallet, er der tale om mere end en fordobling på ti år: I 2021 fik ca. 17.000 piger og kvinder under 30 år ADHD-medicin – i 2011 var antallet ca. 7.200,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 1,2 pct. del af befolkningen får ADHD-medicin, Den samlede andel af brugere af ADHD-medicin (alle aldre, begge køn) udgjorde i 2021 1,2 pct. af hele befolkningen, svarende til ca. 70.600 personer i 2021. Det er en synligt større andel end for ti år siden, hvor andelen lå på 0,64 pct. af befolkningen., Ud af den samlede andel af ADHD-medicin brugere under 30 år, som mindst én gang årligt har indløst en recept på ADHD-medicin, har fordelingen blandt kønnene ændret sig: Fra 2011 til 2021 er der sket en stigning i pigernes og kvindernes andel fra knap 30 pct. til knap 40 pct., Andel af personer (0-29 år), der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, , 2011-2021, Anm:, ADHD-medicin er betegnelsen for lægemidler defineret ud fra ATC-koderne fra Sundhedsstyrelsen: 'C02AC02', 'N06BA02', 'N06BA04', 'N06BA09', 'N06BA12'. Der tages ikke højde for forskelle på hvor mange eller få recepter, den enkelte har indløst – eller for forskelle i mængden af medicin på recepterne. Kun personhenførbare recepter indgår., Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik, Stigningen blandt kvinderne har været særlig stor i aldersgruppen mellem 20 og 29 år. Her er andelen steget fra 0,8 pct. til 2,2 pct. fra 2011 til 2021 – og fra ca. 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021., Flere voksne på ADHD-medicin, Den største stigning for befolkningen samlet er – ligesom for kvinderne - sket i aldersgruppen 20-29 årige. Den næststørste stigning er sket for aldersgruppen 30-39 år. For børn under 10 år har andelen derimod ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år. , Den aldersgruppe, hvor den største andel får ADHD-medicin, er de 10-19-årige., Andel af personer, der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, fordelt efter aldersgrupper, Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik , ”En del af stigningen blandt voksne skyldes, at børnene fortsætter med at tage medicinen op i voksenårene,” siger Fenja Søndergaard Møller., Hvis man udelukkende ser på , nye, brugere af ADHD-medicin, udgør de 10-19-årige den største andel. Denne aldersgruppe udgjorde 31 pct. ud af alle nye brugere i 2021 - mod 28 pct. i 2011. De 20-29-årige udgjorde 26 pct. af de nye brugere i 2021 - mod 22 pct. i 2011., Forældres uddannelse, Ser man på forældres uddannelsesbaggrund for 0-17-årige, der får ADHD-medicin, er den største stigning sket for unge, der har forældre med en gymnasial eller erhvervsfaglig eksamen som højeste uddannelse. Dernæst mellemlange videregående uddannelser, hvor andelen er steget fra 1,0 pct. til 1,7 pct. , Unge med forældre med grundskole som højeste uddannelse udgør ganske vist den største andel, men andelen har til gengæld de seneste 10 år ligget stabilt på omkring 2,3 pct. , Uddannelsesniveauet er opgjort ud fra den forælder, der har den højeste fuldførte uddannelse. (diagram side 3), Andel af personer, der mindst én gang årligt har indløst recept på ADHD-medicin, fordelt efter forældrenes uddannelse, Kilde:, Særkørsel fra Danmarks Statistik, Læs mere:, Brugere af antidepressive lægemidler, , Analyse DST februar 2023, , , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-16-flere-kvinder-faar-ADHD-medicin

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Leo Hansen , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023 , Tidligere versioner, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-24-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet---eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for private byerhverv

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Jeppe Strandgaard Herring , 24 44 43 06 , JHR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2022, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2021, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2020, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2018, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2017, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2016, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2015, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2014, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2013, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Indhold, Statistikken viser årligt virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau. Statistikgrundlaget indeholder detaljerede regnskabsposter, herunder omsætning, vareforbrug, omkostninger, årets resultat, aktiver, passiver og investeringer. Regnskabsstatistikken for private byerhverv omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Statistikken publiceres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indhentes oplysninger årligt fra en stikprøve af firmaer vha. online indberetning. Onlinespørgeskemaet følger i så høj grad som muligt Årsregnskabsloven, og de indhentede oplysninger gennemgår en systematisk fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data suppleres med data fra flere andre kilder. På baggrund af de indsamlede og øvrige data beregnes der for den fulde population værdier for alle variable., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til driftsøkonomiske og geografiske analyser, og derudover benyttes statistikkens grunddata som et meget væsentligt input til beregning af nationalregnskabet. Den benyttes af en bred kreds af brugere, herunder offentlige myndigheder, Eurostat, brancheorganisationer, private firmaer, politikere, økonomer, journalister og studerende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken giver et pålideligt billede af det danske erhvervslivs økonomiske situation, da den bygger på en bred stikprøve, administrative data og detaljerede regnskaber. Mest sikker er statistikken på firmaniveau, da årsregnskaberne laves på dette niveau., Det antages, at firmaer, fra samme branche og med samme ejerform, hvor oplysningerne stammer fra SKAT og Erhvervsstyrelsen, er sammenlignelige med firmaer i stikprøven. Endvidere antages det, at firmaer med under 5 ansatte, er sammenlignelige med firmaer med 6-10 ansatte så længe de ikke har stor momsomsætning (brancheafhængig, men typisk mindst 150 mio.kr.). , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt foreløbigt ca. 6 måneder efter og endeligt ca. 12 måneder efter sidste regnskabsafslutningstidspunkt (30. april) og normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistikken på firmaniveau er sammenlignelig med den indtil 1998 publicerede regnskabsstatistik, der alene var baseret på data fra SKAT. Der leveres hvert år data til EU's statistikbureau, Eurostat. Her leveres også nogle specielle aggregater, som ikke offentliggøres nationalt., Der udarbejdes en række statistikker, der belyser dele af virksomhedens regnskaber. Som eksempler kan nævnes firmaernes køb og salg, varestatistikken for industrien, industriens produktion og omsætning. Disse statistikker er ikke direkte sammenlignelige med regnskabsstatistikken pga. forskelle i enhedsafgrænsning, dækningsgrad og definitioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Regnskaber for private byerhverv under emnet , Virksomheders økonomi og regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-private-byerhverv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arealregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arealregnskab 2021 , Tidligere versioner, Arealregnskab 2018, Arealregnskab 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, arealdække_nøglefil (pdf), Statistikken belyser Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse. Arealdækket opgør hvor meget af Danmark som er dækket af veje, bygninger, afgrøder, skov, naturtyper, søer mv. Arealanvendelsen opgør hvor meget areal der bruges til forskellige formål, herunder boliger, industri, handel, rekreative formål mv. Arealregnskabet er en del af Grønt nationalregnskab., Indhold, Arealregnskabet indeholder overordnet tre opgørelser. Danmarks areal i km² fordelt på kommuner og regioner, areal efter arealdække og arealanvendelse efter branche. Arealdække og arealanvendelse opgøres i km², m² pr. indbygger og i procent af det samlede areal, fordelt geografisk efter landsdele og regioner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Arealdække er opgjort ved at samle forskellige kortkilder, som er integreret til ét kort. Den største del af dette arbejde er lavet med teknisk bistand fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet. Det konsoliderede og kvalitetssikrede kort over arealdækket er herefter koblet til det matrikulerede areal og der er dannet tabeller ved at aggregere arealet (kortets celler à 10×10 meter) for arealdækketyper. Arealanvendelsen er opgjort på basis af matrikelkortet, som er koblet til en række registre over boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Arealregnskabet er egnet til at belyse hvordan Danmarks arealer bruges og hvordan det ændrer sig over tid - fx analyser af hvordan behov for fx mere land til byudvikling og til beskyttet natur må ske på bekostning af andre arealanvendelser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er ikke vurderet kvantitativt. Opgørelsen af arealdækket er stikprøvevis tjekket mod luftfotos for at vurdere præcisionen og pålideligheden, hvilket har bekræftet at fx ændringer i arealdækket fra et år til et andet har kunnet genfindes som reelle. For arealanvendelsen er pålideligheden mindre, da det ikke på samme måde har været muligt at krydstjekke og metoden er ny. Opgørelsen af arealanvendelsen bør betragtes som en foreløbig opgørelse (pilotstudie), som forventeligt vil blive revideret ved senere opgørelser med forbedrede metoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tal for Danmarks areal offentliggøres i slutningen af februar i referenceåret. Arealdække og arealanvendelse har derimod ikke en fast udgivelsesrytme, men er hidtil udkommet med flere års mellemrum. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arealdækket er klassificeret efter internationale retningslinjer, og kan derfor sammenlignes med andre landes opgørelser efter de samme retningslinjer (SEEA). Opgørelsen er fuldt sammenligneligt mellem 2011, 2016, 2018 og 2021. Sammenligneligheden med ældre opgørelser er til gengæld begrænset, da der er sket væsentlige ændringer i kildegrundlag og opgørelsesmetoder. Arealanvendelsen er foreløbig kun opgjort for et år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistik om Danmarks areal, arealdække og arealanvendelse offentliggøres i Statistikbanken under , Areal, og , Naturressourcer, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Arealdække, og , Arealanvendelse, . Arealregnskabet offentliggøres derudover som led i tværgående formidling af , Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arealregnskab

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation