Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2611 - 2620 af 3710

Stadigt stærkere datagrundlag for den grønne omstilling

Danmarks Statistik stiller et omfattende datagrundlag til rådighed for de mange beslutninger, som skal tages for at nå målene på klima-, miljø- og naturområdet. Kernen er det grønne nationalregnskab, som er et årligt opdateret sæt af regnskaber skabt til miljø- og klimaøkonomiske analyser. Vi arbejder løbende på at udvikle og udbygge de grønne statistikker. Her er samarbejde med brugere, dataproducenter og de relevante faglige miljøer helt afgørende., 31. marts 2022 kl. 13:55 , , Det , grønne nationalregnskab, er kernen i det datagrundlag, som Danmarks Statistik tilbyder borgere, analytikere og beslutningstagere i forbindelse med den grønne omstilling. I sin nuværende form har vi lavet grønt nationalregnskab siden 2015, men mange dele går endnu længere tilbage – ældst er energiregnskabet, som er blevet produceret siden 1974 og fortsat er blandt de mest brugte regnskaber., Grønt nationalregnskab er fuldt konsistent og kompatibelt med det almindelige nationalregnskab, og dermed med de input-output tabeller, som er kernen i mange økonomiske modeller. Det betyder bl.a., at vi kan levere detaljerede, skræddersyede datasæt til den nye miljøøkonomiske regnemodel GrønREFORM i form af sammenhængende tal for branchernes produktion, afgifter, køretøjer, energi, emissioner og affald. Det bygger på udviklingsarbejde i dialog med folkene bag GrønREFORM gennem de seneste to år, men ville ikke have været muligt, hvis vi ikke allerede havde en årlig produktion af en kæmpe ’grundpakke’ af sammenhængende nationalregnskabsdata om både økonomien og de miljømæssige påvirkninger og afhængigheder opgjort i både kroner, CO2-ækvivalenter og øvrige relevante fysiske størrelser., Et andet produkt, vi er stolte af, er det detaljerede materialestrømsregnskab over de mange ton naturressourcer, varer og affald som indvindes, produceres og forbruges i virksomheder og husholdninger. Anvendelsesmulighederne er utallige, men data er bl.a. anvendt i Miljøstyrelsens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) og i vores egen analyse om plastikforbrug. Hvis vi skal bevæge os mod en mere cirkulær økonomi, så er der brug for data til at kunne analysere materialestrømmene., Udover at understøtte modelbyggere og andre ekspertbrugere, arbejder vi på at give alle interesserede borgere en samlet og let adgang til fakta om det grønne. Et eksempel er vores nyligt lancerede , klima-temaside, , som præsenterer fakta om, hvor store de danske drivhusgasudledninger er, hvordan de har udviklet sig og de forskellige måder, de kan opgøres på. En opgørelsesmåde er det såkaldte klimaaftryk, som er en beregning af, hvor mange drivhusgasser der udledes verden over som følge af dansk forbrug. Vi arbejder aktuelt sammen med Energistyrelsen om at udvikle en fælles national model for beregning af klimaaftryk. Det sker på basis af vores første beregninger af klimaaftrykket, som er udgivet som eksperimentel statistik i , en analyse, i december 2021, og Energistyrelsens tilsvarende arbejde til den Globale afrapportering., Et er et grønt nationalregnskab. Noget andet er et egentligt grønt BNP. Det sidste laver vi ikke, da der endnu ikke er internationale statistiske principper for det. Men Danmarks Statistik deltager i et forskningsprojekt ved Københavns Universitet ledet af professor Peter Birch Sørensen om opgørelsen af et grønt BNP for Danmark. Vi bidrager specielt med opgørelser af værdien af de danske naturressourcer – skov, fisk, råstoffer, olie og naturgas., Det grønne nationalregnskab er stadig et ungt statistikområde under udvikling og udbygning, ikke mindst drevet af efterspørgslen fra brugerne. Samtidig kunne vi ikke lave grønt nationalregnskab uden et godt samarbejde med de myndigheder og andre institutioner, som indsamler og producerer primære data om energi, emissioner, affald, vand, fisk, skov osv. På det grønne statistikområde er partnerskaber og samarbejder af forskellig slags en helt integreret del af vores arbejde. Vi håber at kunne indgå i endnu flere, bl.a. for snart at kunne begynde at lave økosystemregnskaber. Økosystemregnskaber er en udbygning af det grønne nationalregnskab, som omfatter bl.a. indikatorer for naturtilstand og regnskaber for de tjenester, naturen leverer til økonomien, eksempelvis rekreation og klimaregulering. Med dem vil vi kunne levere datagrundlag til at belyse endnu flere spørgsmål på den grønne dagsorden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2022/2022-03-31-stadigt-staerkere-datagrundlag-for-den-groenne-omstilling

Rigsstatistikerens klumme

Globalisering udfordrer statistikken

Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland. Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

Bag tallene

Midtjyderne forrest med kontakt til læge over e-mail

Danskerne satte i 2016 ny rekord i antallet af e-mailkonsultationer, vi havde med lægen. Vi bruger også nettet mere og mere til at søge helbredsrelaterede informationer på egen hånd. , 28. september 2017 kl. 7:30 , , Siden 2003 har det været muligt at have en konsultation med sin læge over e-mail, og i 2009 blev det obligatorisk for alle læger at tilbyde ydelsen. Antallet af personer, der bruger ydelsen, er steget støt over årerne, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2016 blev endnu et rekordår. Cirka 1,7 mio. mennesker valgte i 2016 at gøre brug af en e-mailkonsultation hos en almen læge. I forhold til 2015 er det en stigning på næsten 9 pct., Kigger man på kontakten til lægerne over e-mail ud fra andelen af personer med kontakt til læge mv. fordelt på de danske regioner, er der dog udsving. Opgjort på denne måde er det folk i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der bruger e-mailkonsultationerne mest. I 2016 var andelen 33 pct. i region Midtjylland, mens den var 30 pct. i Region Hovedstaden., Det er et stykke over Region Sjælland, hvor det i 2016 var 25 pct. af personer med kontakt til almen læge mv., der brugte e-mailkonsultationer., Sammenligner man 2011 med 2016, er der ikke den store forskel på, hvor meget brugen af e-mailkonsultationer er gået frem i hver af de fem regioner. Med en fremgang på 13 procentpoint har Region Midtjylland den relativt største fremgang. Region Sjælland har oplevet den mindste fremgang fra 2011 til 2016, der dog alligevel var på 10 procentpoint. , Samlede antal lægebesøg er stabilt, Ovenfor var der fokus på antallet af personer, der gør brug af e-mailkonsultationer. For at få et mere generelt billede af danskernes brug af almen læge, kan man også se på antallet af lægebesøg i alt. Sammenholder man udviklingen i antal lægebesøg, der foregår over e-mail, med antallet af konsultationer hos lægen og antallet af telefonkonsultationer, tyder stigningen i e-mailkonsultationer ikke på, at danskerne søger almen læge oftere. Hvert år fra 2011 til 2015 har stort set lige mange været på besøg hos lægen, og telefonkonsultationer er gået ned med stort set det samme, som e-mailkonsultationer er gået op. , Mange bestiller lægetid på nettet, Også når det kommer til fysiske besøg hos lægen, spiller internettet en fremtrædende rolle. Mange danskere udnytter nemlig muligheden for at bestille tid hos lægen over nettet. I 2016 var det 40 pct. af de danske internetbrugere, der havde bestilt en lægetid på internettet. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder udnyttede denne mulighed. Når man ser på internetbrugernes alder er det dem mellem 25 og 64 år, hvor flest har bestilt tid hos lægen over nettet. Unge mellem 16 og 24 år samt ældre mellem 75 og 89 år bruger muligheden i noget mindre grad. De 65- til 74-årige lægger sig imellem. , Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark med de 40 pct. har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år. , Du kan læse mere om danskernes internetbrug i en europæisk kontekst i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, ., Digital søgen efter helbredsrelateret information, Når danskerne bruger internettet til at søge information, der kan gøre dem klogere på deres helbred, er det ikke altid, de involverer deres læge. I publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’, har man undersøgt, hvor mange danske internetbrugere, der har søgt helbredsrelateret information såsom symptomer, sygdom eller ernæringsråd mv. Her viser resultatet, at 65 pct. af alle internetbrugere i 2016 havde søgt efter den slags informationer på internettet., Sammenligner man med 2011 er der sket en lille stigning, og det gælder uanset, om man kigger på mænd eller kvinder. Undersøgelsen viser også, at der er flere kvinder end mænd, der leder efter helbredsrelaterede informationer på internettet., Hvis du ønsker flere informationer om udviklingen i antallet af e-mailkonsultationer, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på mail , snb@dst.dk, eller tlf: 39173546 . Hvis du har spørgsmål til publikationerne , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’ , eller , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på mail , ata@dst.dk, eller tlf: 39173144.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-28-Midtjyderne-forrest-med-kontakt-til-laege-over-email

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

Bag tallene

Fjerne markeder har fået øje på danske varer

Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed. , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013, , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina. Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

Bag tallene

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel. , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma. , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023 , Tidligere versioner, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-24-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet---eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med varer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation