Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2491 - 2500 af 3710

Det er blevet billigere at tage bilen og dyrere at køre med bus og tog (rettet)

For en række udgifter forbundet med persontransport har forbrugerprisindekset udviklet sig i forskellige retninger de seneste fire år. Samtidig er befordringsfradraget blevet sænket fra 2017., 6. april 2017 kl. 9:28 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 22, . november 2018, kl. 16:00: Søjletitel i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel og brødteksten er rettet til, så den passer med figuren., , , Ændrede omkostninger for persontransport, I løbet af de seneste fire år, fra februar 2013 til februar 2017, er prisen for at købe en bil faldet 3,1 procent, brændstofpriserne er faldet 14,1 procent, og , drift, af personlige transportmidler er , overordnet , blevet 1,8 procent billigere. Samtidigt er det blevet 7,8 procent dyrere at transportere sig med tog, mens prisen for transport med bus er steget 2,6 procent., Til sammenligning var det overordnede , forbrugerprisindeks, , der angiver prisudviklingen i samfundet, 2,1 procent højere i februar 2017 sammenlignet med fire år tidligere i februar 2013., Det er altså generelt blevet billigere for de enkelte personer at tage bilen og dyrere at køre med tog eller bus i perioden., Lavere befordringsfradrag, I samme periode har de fleste pendlere med mere end 24 km mellem deres bolig og arbejdssted oplevet et fald i befordringsfradraget. I 2013 lå det almindelige befordringsfradrag på 2,13 kr. for hver km mellem 24 og 120 km pr. dag og 1,07 kr. for hver km over 120 km pr. dag. I 2017 er befordringsfradraget henholdsvis 1,93 kr. og 0,97 kr. Det svarer i begge tilfælde til et fald på lige under 9,4 procent., Længere afstande mellem bolig og arbejdssted, Sideløbende med faldende befordringsfradrag og prisudviklingen for udgifter forbundet med persontransport har danskerne ændret pendlervaner. Danmarks Statistik har tidligere undersøgt de beskæftigedes pendlermønstre i analysen , Færre og større pendlingsområder, , der viser, at de beskæftigede generelt har længere på arbejde end tidligere., For eksempel viser den nyeste opgørelse fra , Statistikbanken, , at antallet af beskæftigede, der ikke bor og arbejder inden for den samme regionsgrænse, er steget mere end 10 procent fra 2010 til 2015. I 2010 havde knap 222.000 beskæftigede bopæl i en anden af landets fem regioner, end deres arbejdssted var placeret. I 2015 var dette tal steget til lige over 245.000 beskæftigede., 28. april 2017 offentliggøres nye tal for blandt andet , pendlingsafstande, . Hvis du er interesseret i mere information om personers pendling mellem bolig og arbejdssted, kan du kontakte Kristine Mulvad Jensen på tlf.: 39 17 38 41.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-06-Det-er-blevet-billigere-at-tage-bilen-og-dyrere-at-koere-med-bus-og-tog

Bag tallene

OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden

Den nye boligskatteaftale er progressiv. Boliger vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes hårdest. Danmarks Statistik har undersøgt, hvor flest af de dyreste boliger er placeret., 3. maj 2017 kl. 14:59 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier har netop vedtaget en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af aftalen går på, at skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I aftalen indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats på 1,4 procent., For de første 7,5 mio. kr. er satsen 0,5 procent., , Danmarks Statistik har offentliggjort seneste tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som delvist vil blive beskattet efter den høje sats, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands, , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-05-03-OPDATERET-boliger-der-beskattes-efter-den-hoejeste-sats

Bag tallene

Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder. , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

Bag tallene

Statistikdokumentation: Radio og tv: forbrug (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Radio og tv forbrug 2014 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken har tidligere været offentliggjort som en del af den nu lukkede MedieStatistikBanken, som startede i 2006. MedieStatistikBanken blev oprettet af det daværende Mediesekretariatet (nu en del af Kulturstyrelsen) i samarbejde med mediebranchen og Danmarks Statistik. I 2012 er statistikken blevet overført til Danmarks Statistiks Statistikbank., Indhold, Radio- og tv-statistikken "Forbrug" dækker meget bredt, og dokumentationen er derfor delt op i tre statistikdokumentationer; Distribution, Forbrug og Annoncering. Radio- og tv-statistikken "Forbrug" viser befolkningens brug af radio og tv, fx seer- og sendetid på radio- og tv-stationer. Den kontinuerte belysning af danskernes forbrugsadfærd dækkes ved oplysninger fra Gallups TV-Meter og Radio Index, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks opgave ifm. denne statistik er udelukkende at kvalitetssikre og viderebringe informationer, som er udvalgt, indsamlet, bearbejdet og formidlet af andre statistikproducenter/dataleverandører. Der henvises til de originale kilder for en detaljeret gennemgang af den statistiske behandling. Se afsnit om Indholdsbeskrivelse for flere detaljer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at give nem og overskuelig adgang til basale fakta og svar på spørgsmål om befolkningens lytter- og seer-vaner. Man kan fx se, hvor høje seertal de forskellige tv-kanaler har, og hvor mange minutter danskerne hver dag bruger på at høre radio eller se tv. Statistikken er tilgængelig for alle. Der er ikke foretaget nogen måling af brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Radio- og tv-statistikken Forbrug er baseret på allerede publicerede data fra TNS Gallups Radio-Meter og TV-Meter medieundersøgelser, der er de officielle, brancheanerkendte målinger af befolkningens lytter- og seervaner. Danmarks Statistik indhenter data direkte fra dataleverandøren. De leverede data underkastes et kvalitetscheck, men der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, I forbindelse med den årlige opdatering af statistikkens tabeller, offentliggøres et årligt NYT fra Danmarks Statistik. Dette sker ca. 12 uger efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der henvises til de originale kilder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Radio og tv: Forbrug indgår i emnesiden for Radio og tv under Film, bøger og medier samt i Statistisk Årbog i kapitlet om Kultur og kirke. Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af Nyt fra Danmarks Statistik og en lang række statistikbanktabeller., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/radio-og-tv--forbrug--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Olie og naturgas i Nordsøen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Jonas Foged Svendsen , 21 34 73 19 , JFS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Olie og naturgas i Nordsøen 2023 , Tidligere versioner, Olie og naturgas i Nordsøen 2022, Olie og naturgas i Nordsøen 2021, Olie og naturgas i Nordsøen 2020, Olie og naturgas i Nordsøen 2019, Olie og naturgas i Nordsøen 2016, Formålet med denne naturressourceopgørelse er at belyse beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen. Opgørelsen er både i fysiske og monetære enheder. Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Den fysiske opgørelse og den monetære opgørelse af olie og gas i Nordsøen er en årlig opgørelse af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen, som kan indvindes under de givne økonomiske forhold og med kendt teknologi opgjort i kubikmeter (m3) og i kroner. Begge statistikker viser beholdningen af olie og naturgas ved årets start samt ændringerne i beholdningen igennem året., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik fremsendes årligt fra Energistyrelsen. Derudover tages data fra Energistyrelsens publikation om Olie- og gasproduktion. Det indsamlede data har gennemgået en validering i Energistyrelsen. Valideringen i Danmarks Statistik i forbindelse med udarbejdelsen af naturressourceopgørelsen omhandler alene at sikre konsistens mellem primo- og ultimobeholdningerne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til analyser og prognoser af ministerier, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner, rådgivende ingeniørfirmaer o.a., der ønsker et overblik over sammenhængene mellem økonomi og miljø., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Baseret på den kendte viden og forventninger om økonomiske og teknologiske forhold giver naturresourceopgørelsen et bud på størrelsen og værdien af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen. Energistyrelsen ændrer skønnet over reservernes størrelse efterhånden som dele af reserverne indvindes, og når der gøres nye fund. Desuden kan udvikling af ny udvindingsteknologi føre til revisioner af skønnene. Reserverne er således ikke en statisk fysisk mængde. Derudover påvirker olie- og naturgasprisen ressourcerenten og dermed den fremtidige fysiske indvinding den monetære størrelse af reserverne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Olie og naturgas i Nordsøen i tabellerne , OlieRg, , , GasRg, og , VogRg, . Derudover er regnskabet forklaret i publikationen Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, og Danmarks Statistik Analyse , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

Statistikdokumentation

16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00, , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

Bag tallene

Statistikdokumentation: Jernbanetransport

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

Statistikdokumentation

Ferietid er indbrudstid

Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation