Søgeresultat

Statistikdokumentation: Råstofindvinding i Danmark

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Råstofindvinding i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Råstofindvinding i Danmark 2023, Råstofindvinding i Danmark 2022, Råstofindvinding i Danmark 2020, Råstofindvinding i Danmark 2019, Råstofindvinding i Danmark 2018, Råstofindvinding i Danmark 2017, Råstofindvinding i Danmark 2016, Råstofindvinding i Danmark 2015, Råstofindvinding i Danmark 2013, Formålet med Råstofindvinding i Danmark er at belyse det fysiske omfang af råstofindvinding fra hhv. land og hav. Statistikken er udarbejdet siden 1973, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006 og frem., Indhold, Råstofindvinding i Danmark er en årlig opgørelse af volumen af indvundet råmateriale fra hhv. land og hav opgjort i kubikmeter. Statistikken opdeles på råstoftyper samt regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år indvindingstal fra alle indvindere på land. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen over tid i kommunerne og for totalerne for hver råstofkategori. Tallene for indvindingen fra havet fejlsøges på samme måde., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede råstofstal blandt regionerne, som bruger statistikken til at udarbejde regionsplaner for indvinding. Statistikken efterspørges også af kommuner, brancheorganisationer, andre offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes bl.a. til udarbejdelse af miljøøkonomisk regnskab i nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling med fuld dækning, da alle råstofindvindere har pligt til at indberette. Oplysningerne danner grundlag for afgifter og kontrolleres af myndighederne, som på forhånd har et godt billede af, hvad der bliver indvundet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og deres detaljeringsgrad har været uforandret gennem hele perioden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være højere efter 1. januar 1990, hvor der blev indført en råstofafgift, hvilket medførte øget kontrol med indberetningerne fra myndighedernes side. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner, og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007, da kommunalreformen vanskeliggjorde sagsbehandlingen med langt flere kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt for Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Råstofindvinding i Danmark under emnet , Råstofindvinding, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raastofindvinding-i-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2025 , Tidligere versioner, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2024, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2023, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2022, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter 2021, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2020, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2019, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2018, Idrættens infrastruktur og ressourcer 2017, Statistikken belyser de fysiske rammer for idrætsudøvelse i Danmark, samt medlems- og foreningstal under de forskellige idrætsforbund. Statistikken er udarbejdet siden 2017 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal foreninger, antal medlemmer og antal idrætsfaciliteter i Danmark. Statistikken fordeles efter organisation, facilitetstype og geografisk efter kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Idrætsfaciliteterne trækkes årligt på skæringsdatoen 1. oktober fra facilitetsdatabasen. Lokale og Anlægsfonden samarbejder om databasen med Idrættens Analyseinstitut, som er ansvarlig for indsamling af data, drift og vedligeholdelse. Antallet af idrætsforeninger og medlemmer bliver årligt indberettet af Danmarks Idrætsforbund, som indsamler data om idrætsforeninger og medlemmer via Centralt ForeningsRegister., Databehandling i Danmarks Statistik omfatter kodning af data, tabellering og kontrol af detaljerede registerudtræk til niveauet for offentliggørelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er ministerier, styrelser og diverse interesseorganisationer. Statistikken udvikles i samarbejde med Kulturministeriet og en følgegruppe sammensat af idrætsorganisationer, forskere og andre ressourcepersoner på området. Statistikken kan understøtte idræts- og kulturpolitiske debatter mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til hhv. det Centrale Foreningsregister eller Facilitetsdatabasen. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en kommunes manglende indberetning af en ny idrætsfacilitet. Dog er statistikken en samlet opgørelse baseret på kendte autoritative kilder og databaser vedrørende idrætsorganisationernes medlemstal og faciliteter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre EU-lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og Facilitetsdatabasen. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årlige publikation om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsforeninger-og-idraetsfaciliteter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunal- og regionalvalg

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunal- og regionalvalg 2025 , Tidligere versioner, Kommunalvalg 2017, Kommunal- og regionalvalg afholdes fast hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Resultater fra valget offentliggøres i Statistikbanken tre til fire måneder efter valget., Indhold, Statistik om valgresultater fra kommunal- og regionalvalg offentliggøres ca. to måneder efter datoen for klage-/indsigelsesfristen, som er medio januar efterfølgende år. Statistikken offentliggøres for hver kommune. Kandidaterne fordeles efter partier, køn, og om de er valgte/opstillede. Stemmefordelingen opdeles efter parti, brevstemmer og ugyldige stemmer. Statistikken er baseret på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, som Danmarks Statistik modtager dataene fra., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik leveres som et udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem efter at klage-/indsigelsesfristen er udløbet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer, partiorganisationer, forskere og borgere, som grundlag for planlægning og undersøgelser. Statistikkens grunddata (mikrodata) anvendes af forskere, der får data stillet til rådighed via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på udtræk fra KOMBIT/Netcompanys valgsystem, hvor resultaterne af kommunal- og regionalvalget indberettes. Da datagrundlaget anvendes ved beregningen til kommunalbestyrelsens og regionsrådenes sammensætning stilles der krav til, at det er opgjort præcist og dermed af meget høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Valget afholdes hvert fjerde år, den tredje tirsdag i november. Normalt offentliggøres resultaterne fire måneder senere i medio marts. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev antallet af kommuner, hvor der skulle afholdes valg, reduceret fra 271 til 98. For de fleste kommuner betød det, at deres geografiske udstrækning blev langt større, og at der fremover kun skulle vælges én kommunalbestyrelse for det nye større område, som tidligere havde været dækket af to eller flere kommuner – hver med deres egen kommunalbestyrelse. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres valgresultaterne under emnet , Kommunalvalg, . Derudover udarbejdes en artikel til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser fordelingen af kandidater og stemmer for hvert parti og for hver kommune. Artiklen er tilgængelig på , emnesiden vedrørende kommunalvalg, . Udvalgte oplysninger om de valgte kandidater offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunal--og-regionalvalg

Statistikdokumentation

To ud af tre konkurser i 2018 ramte virksomheder uden ansatte og med lav omsætning

Det samlede antal konkurser i alle danske virksomheder nåede i 2018 sit højeste niveau siden 2009. Igennem de seneste tre år er det dog såkaldte nulvirksomheder, der er uden ansatte om med en omsætning på under en million, der har fyldt klart mest i konkursstatikkerne., 11. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2018 blev 7.155 virksomheder erklæret konkurs. Det er det højeste antal siden 2009, men kun en smule højere end antallet af konkurser i 2016 og 2017. Ser man på de seneste ti år, skal man tilbage til 2010, før antallet af konkurser lå på dette niveau. Sammensætningen af typer af virksomheder, der gik konkurs i perioden 2016 til 2018, er dog anderledes, end det var tilfældet fra 2009 til 2015. Andelen af konkurser blandt såkaldte nulvirksomheder er vokset markant. Nulvirksomheder defineres her ved at være virksomheder uden ansatte og med en firkvartalsomsætning på under en million kr. I 2016 til 2018 stod nulvirksomhederne for lige under to ud af tre konkurser. I perioden op til svingede nulvirksomhedernes andel af konkurser mellem 42 og 57 pct. , Jævn udvikling i konkurser blandt aktive virksomheder, Ser man udelukkende på andelen af konkurser blandt aktive virksomheder (virksomheder med ansatte og en omsætning på over en million) over de seneste ti år, har den svinget mellem 1,1 og 2,2 pct. 2014 var det år, hvor andelen af aktive firmaer, der gik konkurs, var lavest, mens andelen var højest i 2009. Andelen ligger altså generelt rimelig stabilt i perioden, og især inden for de seneste otte år har udviklingen været ganske jævn.   , Antallet af tabte job er steget efter større fald, På trods af at der siden 2014 har været en stigning på ca. 30 pct. i antallet af tabte job i konkursramte virksomheder, ligger niveauet i 2018 fortsat under, hvad det var i årene fra 2009 til 2013. I 2018 gik ca. 12.400 jobs tabt på grund af konkurser, mens tallet var 14.300 i 2013. I den undersøgte periode er 2009 det år, hvor der blev tabt flest job. Lige under 21.200 job forsvandt som en konsekvens af konkurser i 2009., Data til denne artikel er leveret af Søren Dalbro. Har du yderligere spørgsmål til konkurser i danske virksomheder, er du velkommen til at kontakte ham på , sda@dst.dk, eller 3917 3416., Læs mere om konkurser her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-11-to-ud-af-tre-konkurser-i-2018-ramte-virksomheder-uden-ansatte-og-lav-omsaetning

Bag tallene

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., National­regnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget time­produktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., National­regnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af national­regnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

Velgørenhed: Flest kvinder støtter, men mænd giver mest

I anledning af Danmarks Indsamling 2017 har Danmarks Statistik undersøgt, hvem der gav til velgørende organisationer i 2015 – og hvor meget de gav for. Indsamlingen, der sidste år indbragte 97 mio. kr. løber af stablen i morgen. Men danskerne støtter også velgørende formål resten af året., 3. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, ”Ser man på mænd og kvinder, så donerede en større andel af kvinderne, nemlig 14,7 pct., sammenlignet med blot 10 pct. af mændene i 2015. Derfor donerede kvinderne også samlet set flere penge, men zoomer vi ind på de personer, som så havde besluttet sig for at donere, så kan vi se, at de mandlige donorer i gennemsnit gav et større beløb end de kvindelige donorer – nemlig 2.427 kr. mod 2.034 kr.” Det fortæller specialkonsulent Jarl Quitzau fra "Privatøkonomi og Velfærd" i Danmarks Statistik., På lignende vis kan man gøre donationerne op fordelt på aldersgrupper for at se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem alder og velgørenhed., ”Det er der bestemt,” siger Jarl Quitzau. ”Jo ældre man bliver, desto større beløb donerer man samlet set.”, Opgørelsen viser blandt andet, at donorer under 20 år i gennemsnit gav 518 kr. til velgørende organisationer i 2015., ”Ser man så på de donorer, der er 80 år eller ældre, så er beløbet i gennemsnit 3.105 kr.,” siger Jarl Quitzau., Bornholmere giver flest penge, Ser man på landsdelene, er der også forskel på, hvor stor en del af befolkningen, der gav til velgørenhed i 2015. 17,4 pct. af københavnerne penge til velgørenhed, mens andelen i Nordjylland var 9,8 pct., Til gengæld gav de nordjyske donorer 2.240 kr. i gennemsnit, mens københavnske bidragydere gav 1.998 kr. Til sammenligning gav en gennemsnitsdonor fra Bornholm 3.520 kr., Alt i alt blev der indberettet 1,55 mia. kr. i donationer til velgørende foreninger m.m. Dette svarer til 272 kr. pr. indbygger i Danmark i 2015.,  , Opgørelsen vedrører 2015. Alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december 2015 indgår i opgørelsen., Det er kun donationer, der er indberettet til SKAT, som indgår i opgørelsen. Donationerne kan udelukkende indberettes af foreningerne og forudsætter, at bidragsyderen har oplyst sit CPR-nummer. De donerede beløb dækker over gaver til almenvelgørende godkendte foreninger (jf. LL §8A) og løbende ydelser til godkendte fonde og foreninger (jf. LL §12). Gaver, som engangsbeløb, kan maksimalt udgøre 15.000 kr. i 2015, mens der ikke er nogen øvre grænse for fradraget for løbende ydelser, hvor man fx binder sig til at give et månedligt beløb, så længe de ikke udgør mere end 15 procent af indkomstgrundlaget. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-03-velgoerenhed-flest-kvinder-stoetter-men-maend-giver-mest

Bag tallene

6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

Bag tallene

19 havbrug skaber cirka 14 procent af omsætningen fra produktionen af spisefisk

Gennem de seneste 9 år har omsætningen ligget stabilt på mellem 11 og 14 pct. af fiskerierhvervets og fiskeopdrætserhvervets samlede omsætning. I samme periode er omsætningen pr. havbrug næsten fordoblet., 29. august 2019 kl. 12:05 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Regeringen har for nyligt udmeldt, at der ikke skal oprettes flere havbrug i Danmark. De seneste tal viser, at der var 19 havbrug i Danmark i 2017, som tilsammen producerede op mod 14.000 ton fisk. Til sammenligning var den danske landing af spisefisk (fisk til konsum) i 2017 på cirka 317.000 ton. Opdræt af fisk i ferskvandsdambrug bidrog med ca. 40.000 ton. Dermed udgjorde produktionen fra de 19 havbrug mindre end fire procent af den samlede produktion af spisefisk i 2017. Ser man til gengæld på omsætningen, fylder havbrugene noget mere. I 2017 udgjorde omsætningen fra havbrugene næsten 14 procent af det samlede omsætning. Havbruget havde en omsætning på omkring 560 mio. kroner, mens de øvrige fiskeopdræt bidrog med knap 1 mia. kr. Værdien af de landede spisefisk udgjorde 2,5 mia. kr. , ”En af årsagerne til at havbrugene står for en relativt stor andel af den samlede omsætning er, at man i havbrugene opdrætter regnbueørred, og har et stort salg af rogn, der begge har en høj salgsværdi,” fortæller Jeppe Strandgaard Herring, der er ansvarlig for statistikkerne om havbrug.   , Omsætning fra produktion af konsumfisk, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, og , www.statistikbanken.dk/FIREGN1, Næsten fordobling i omsætning pr. havbrugsanlæg i siden 2009, Ser man på de enkelte havbrug var omsætning pr. anlæg lige under 16 mio. kr. i 2009. I 2017 var det tal steget til lige under 30 mio. kr. Ser man i stedet på produktionen var den 566 ton i 2009 og 729 ton i 2017, hvilket svarer til en stigning på lidt under 30 procent., Produktion i ton og kroner pr. havbrug, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, Produktion, ton, 566, 642, 672, 825, 837, 682, 780, 654, 729, Omsætning, mio. kr., 15,9, 20,4, 22,5, 25,5, 27,9, 21,7, 23,2, 24,8, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AKREGN, Jeppe Strandgaard Herring har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte ham på , JHR@dst.dk, eller 3917 3325., Har du lyst til at læse mere om fiskeri og akvakultur, se da publikationen ”, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2017, ”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-29-19-havbrug-skaber-ca-14-procent-af-omsaetningen

Bag tallene

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene