Søgeresultat

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner, Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ferie- og forretningsrejser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kari Anne Janisse Arildsen , 40 43 38 12 , KJS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ferie- og forretningsrejser 2023 , Tidligere versioner, Ferie- og forretningsrejser 2022, Ferie- og forretningsrejser 2021, Ferie- og forretningsrejser 2020, Ferie- og forretningsrejser 2016, Ferie- og forretningsrejser 2013, Statistikkens formål er at belyse danskernes rejsemønstrene. Statistikken omfatter anvendelsen af infrastruktur og overnatningstilbud, ligesom den belyser de rejsende danskeres foretrukne destinationer og de samlede udgifter ved rejsen. Danmarks Statistik har indsamlet og offentliggjort lignende statistik i 1972, 1976 og 1980. I 1995 dækkede statistikken kun ferierejser med mindst 4 overnatninger. Siden 1996 indeholder statistikken også korte ferierejser og ture med en til tre overnatninger samt forretningsrejser med mindst en overnatning. Derudover belyser statistikken også endagsture. , Indhold, Statistikken dækker ferie- og forretningsrejser med overnatning samt endagsture, der er foretaget af danskere i alderen +15 år. Undersøgelsen har det overordnede formål at informere om voksne danskeres rejsevaner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves på baggrund af en tilfældig udtrukket stikprøve, der netto (efter bortfald i form af manglende svar) omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark i alderen 15år+. Stikprøven opregnes derefter til hele den danske befolkning i alderen 15 år+ inden for forskellige strata, dvs. grupperinger af respondenter ud fra blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe, så stikprøven bedst muligt afspejler målpopulationen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af EU-Kommissionen, ministerier og erhvervs- og turismeorganisationer i branchen til overvågning af markedet og til diskussion og udvikling af turismepolitiske tiltag. Derudover bruges statistikken til undervisningsformål o.l. og mere overordnet til at sige noget om danskernes rejsevaner og adfærd og om samfundet og samfundsøkonomien i det hele taget., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til især udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 7 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken udkommer planmæssigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker om samme emne, da outputdata udarbejdes på baggrund af standardiserede forskrifter. På grund af statistisk usikkerhed er sammenlignelighed over tid forbundet med relativt stor usikkerhed. Fra 2008 og 2010 og igen i 2017 er undersøgelsen omlagt, hvorfor sammenligninger med tidligere opgørelser ikke er mulig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ferie- og forretningsrejser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ferie--og-forretningsrejser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Ole Olsen , 29 77 14 98 , OLO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017 , Tidligere versioner, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2014, Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2013, Statistikken belyser omfanget af og udviklingen i danske virksomheders handel med og brug af patenter, varemærker, design og brugsmodeller - Intellectual Property Rights (IPR). Statistikken blev etableret i 2008 i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen., Indhold, Statistikken indeholder informationer om handel med rettigheder, ligesom der er spørgsmål om virksomhedernes administration og anvendelse af disse rettigheder. Frivillige spørgsmål vil i varierende omfang blive inddraget i de enkelte års undersøgelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt ud fra en stikprøve af virksomheder på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. Disse er grupperet i 45 strata, hver underopdelt i 2 strata. (prioriterede/ikke prioriterede virksomheder) Der beregnes simple vægte på baggrund af antal virksomheder, i alt N (i de enkelte strata), delt med antal udvalgte og besvarende virksomheder. Store udsving i aktiviteterne på størrelsesgruppe eller indenfor ressourceområde, undersøges for indberetninger, der pga. opregningsvægt har afgørende indflydelse på de endelige resultater., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker nogle af de data som brugerne efterspørger. Der er et et udækket behov for at kende værdien af de undersøgte handler. Denne oplysning hentes ikke hos virksomhederne, ligesom der ikke spørges til antallet af de enkelte handelstyper. Patent- og Varemærkestyrelsen og erhvervsorganisationer er blandt de vigtigste interessenter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af handlede rettigheder er i nogle tilfælde baseret på et skøn fra respondentens side, og det opregnede tal vil derfor være behæftet med nogen usikkerhed. Dertil kommer usikkerhed som følge af at der er tale om en stikprøve., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt og som planlagt, senest et år efter referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Patent- og varemærkestyrelsen udarbejder statistik om ansøgninger til IP-rettigheder og har i øvrigt oplysninger om aktive rettigheder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er udgivet én gang i Nyt fra Danmarks Statistik (tillæg) i 2008 om , Handel med patenter og andre IP-rettigheder, med tal for 2007. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Innovation og patenter, og indgår i publikationen , Innovation og forskning, fra Danmarks Statistik., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handel-med-patenter-og-andre-ip-rettigheder--afsluttet-

Statistikdokumentation

Indvandrere oftere kriminelle

Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

Bag tallene

ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19)

22. april 2021 kl. 0:00 - Opdateret 29. april 2021 kl. 0:00 ,  , ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/adam-ktober-2020-afloeser-adam-juni-2019

Det koster julen...

Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

Bag tallene

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer