Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2341 - 2350 af 3688

    Analyser: Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

    I 2011 blev der indgået en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet. Reformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen gradvis forhøjes fra 2014. Fx kan personer født i 1. halvår 1954 nu først gå på efterløn som 60½-årige og personer født i 2. halvår 1954 først som 61-årige. Før reformen kunne de gå på efterløn, når de fyldte 60 år., Denne analyse undersøger, hvordan den højere efterlønsalder har påvirket beskæftigel­sen og antallet af offentligt forsørgede blandt de første årgange, som berøres af refor­men. Det er især blandt ufaglærte og faglærte, at en stor andel hidtil er gået på efterløn som 60- eller 61-årige, ligesom det også særligt er blandt denne gruppe, at der kan være en risiko for, at nogle personer er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde. Analysen har derfor særlig fokus på ufaglærte og faglærte, men belyser også virkningerne for per­soner med videregående uddannelse., Analysens hovedkonklusioner: ,  , Flere ufaglærte og faglærte født i 1. eller 2. halvår 1954 – der som følge af reformen fik hævet efterlønsalderen fra 60 år til hhv. 60½ og 61 år – fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år sammenlignet med personer født i 1953, som ikke er berørt af reformen., Andelen af ufaglærte og faglærte, som er født i 1954, i beskæftigelse er stort set uændret fra de fylder 60 år til de når deres nye efterlønsalder., Blandt ufaglærte og faglærte født i 1954 er andelen på offentlig forsørgelse ligeledes nogen­lunde uændret, efter at de fylder 60 år og frem til deres nye efterlønsalder i forhold til før de fyldte 60 år. Det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge., Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse., Hent som pdf, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Kolofon, Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 29. april 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27138-hvordan-paavirker-forhoejelsen-af-efterloensalderen-beskaeftigelsen-for-ufaglaerte-og-faglaerte

    Analyse

    Analyser: Julehandlens betydning for detailhandlen

    Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året. Inden for detailhandel med spil og legetøj udgør salget i december eksempelvis mere end en femtedel af den årlige omsætning. Denne analyse belyser, hvilke brancher i detailhandlen julehandlen er særlig vigtig for. I den forbindelse analyseres også udviklingen i julehandlens betydning for disse brancher., Analysen viser:, I , detailhandel med spil og legetøj, , , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., samt , detailhandel med bøger, udgjorde omsætningen i december mere end en femtedel af omsætningen i 2014., I detailhandlen var der i 2014 syv brancher, hvor omsætningen i december udgjorde 17 pct. eller derover af den årlige omsætning. Dette er mere end dobbelt så meget som en ”gennemsnitsmåned”, hvor salget vil udgøre godt 8 pct. Udover de ovennævnte brancher var det bl.a. , detailhandel med drikkevarer, samt , detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer, ., Omsætningen blev mere end fordoblet i december i forhold til oktober i de syv brancher, hvor julehandlen udgjorde den højeste andel af omsætningen i 2014. Den største stigning var inden for , detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mv., , hvor omsætningen blev tredoblet fra oktober til december 2014., Sammenlignet med 2000 er julehandlen ikke blevet mere eller mindre vigtig for detailhandlen under ét. Således udgjorde omsætningen i december ca. 10 pct. af den årlige omsætning i både 2000 og 2014., Hent som pdf, Julehandlens betydning for detailhandlen, Kolofon, Julehandlens betydning for detailhandlen, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 18. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Søren Kühl Andersen, Telefon: 22 26 04 36

    https://www.dst.dk/analyser/27144-julehandlens-betydning-for-detailhandlen

    Analyse

    Analyser: Kriminalitet og uddannelse blandt unge

    Tidligere har tal fra Danmarks Statistik vist, at unge dømte klarede sig dårligt igennem grundskole- og ungdomsuddannelsessystemet. Med udgangspunkt i statistikdata for personer født mellem 1985 og 1989 og som har gået i grundskole i Danmark, ser denne analyse nærmere på emnet. Analysen tager afsæt i antallet af domme blandt personerne samt status for uddannelse på det fyldte 25. år., For denne gruppe af unge sammenlignes dømtes og ikke-dømtes grundskoleforløb og ungdomsuddannelsesforløb. Betydningen af tidspunktet for den første dom samt personernes sociale baggrunds undersøges også., Analysens hovedkonklusioner , Analysen konkluderer ikke på årsager, men konstaterer en statistisk sammenhæng mellem uddannelsesforløb og kriminalitet i den undersøgte gruppe., Tages der højde for forskelle i køn, forældrenes uddannelse, husstandsindkomst, herkomst og urbaniseringsgrad i opvækstkommunen, er der stadig store forskelle på dømte og ikke-dømtes uddannelsesforløb., Personer, der afbrød 8. eller 9. klasse, har 5 gange større risiko for at have en dom som 25-årige, end det er tilfældet for personer, der afsluttede grundskolen., Ser man på karaktergennemsnittet fra de skriftlige prøver i dansk og matematik i grundskolen, har personer, som har en dom som 25-årig, i gennemsnit fået lavere karakterer end ikke-dømte., Sammenhængen mellem afbrudte uddannelsesforløb og kriminalitet ses også på ungdomsuddannelserne. Kun 48 pct. af personer med en dom har som 25-årig gennemført en ungdomsuddannelse, mens den tilsvarende andel er 82 pct. for personer uden dom., Hent som pdf, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Kolofon, Kriminalitet og uddannelse blandt unge, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 20. juli 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21

    https://www.dst.dk/analyser/27150-kriminalitet-og-uddannelse-blandt-unge

    Analyse

    Analyser: Den økonomiske krise har betydet flere studerende

    Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres ud­dannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: ,  , Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Hent som pdf, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Kolofon, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Tony Maarsleth Kristensen, Telefon: 40 20 47 89

    https://www.dst.dk/analyser/27463-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

    Analyse

    Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

    En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

    Analyse

    Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

    Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

    https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

    Analyse

    Analyser: Tre ud af ti har lavt kulturforbrug

    Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek., Analysens hovedkonklusioner:, 16 pct. af befolkningen har et Bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over-repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er under-repræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder., 28 pct. af befolkningen har et Lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen., 22 pct. af befolkningen indgår i gruppen Scenekunst og livesport, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved of-tere at være tilskuere til live sport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfat-ter både klassisk teater, standup, revy mv. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svag overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed., 12 pct. af befolkningen tilhører gruppen Museer og billedkunst, hvor personerne i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads – og storbykommuner forekommer også hyppigere., 22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af Bibliotek, samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år., Hent som pdf, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Kolofon, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 13. oktober 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/analyser/47191-tre-ud-af-ti-har-lavt-kulturforbrug

    Analyse

    Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

    Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19.  , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

    Analyse

    Analyser: Hvor var de lønkompenserede et år senere?

    I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem., Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation., Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere., 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent., Ruteflyvning , er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher., Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021., Hent som pdf, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Kolofon, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/47657-hvor-var-de-loenkompenserede-et-aar-senere

    Analyse

    Analyser: Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked

    Udgifter til faktisk husleje og lejeværdi af ejerbolig udgør en stor andel af danskernes forbrug og indgår i forbrugerprisindekset med en vægt på ca. 21 pct. Udviklingen i husleje måles ved en sammenvejning af huslejeudviklinger i de private udlejningsboliger, almene boliger (lejeboliger opført med offentlig støtte) samt boligafgift for andelsboliger., Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen med afsæt i data fra EjendomDanmark, der som noget nyt er til rådighed for Danmarks Statistik. Analysen ligger i forlængelse af en tidligere analyse fra december 2019, hvor Danmarks Statistik undersøgte betydningen af at anvende data fra Landsbyggefonden vedr. almene boliger.  , Analysens hovedkonklusioner:, For både det almene samt private huslejemarked er der flest huslejeændringer i januar – og set over et år er der generelt flere ændringer for private udlejningsboliger end for almennyttige boliger., Fra januar 2016 til oktober 2020 er huslejen for det samlede huslejemarked steget mest i Region Sjælland (6,5 pct.) og mindst i Region Hovedstaden (5,0 pct.). Region Hovedstaden er dog stadig den region, hvor huslejeniveauet er højest per kvadratmeter., Anvendelse af data fra EjendomDanmark for den private del af lejeboligmarkedet giver kun mindre ændringer i det samlede huslejeindeks ift. anvendelsen af den nuværende stikprøve. Det samme er tilfældet for det samlede forbrugerprisindeks, hvor huslejeindekset indregnes. Den største forskel for årsstigningerne i forbrugerprisindekset er +/- 0,1 procentpoint., Data fra EjendomDanmark implementeres i huslejeindekset og dermed i forbrugerprisindekset fra og med 2022. Huslejeindekset i forbrugerprisindekset overgår til at blive opdateret fire gange om året frem for kun én gang årligt. Det betyder, at årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks forventes at blive op til 0,1 procentpoint højere i slutningen af 2022 end den egentlige reelle prisudvikling tilsiger., Hent som pdf, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Kolofon, Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

    https://www.dst.dk/analyser/47745-forbedret-data-om-husleje-paa-det-private-udlejningsmarked-

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation