Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2321 - 2330 af 3688

Analyser: Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres uddannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: , , Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Udover den demografiske og økonomiske udvikling skyldes det stigende antal studerende også andre forhold, fx er der blevet flere internationale studerende i Danmark., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Hent som pdf, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Kolofon, Den økonomiske krise har betydet flere studerende, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. september 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Tony Maarsleth Kristensen, Telefon: 40 20 47 89

https://www.dst.dk/analyser/27463-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

Analyse

Analyser: Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet udvist store forskelle, især i 2015 er forskellen markant, hvilket har fået en del opmærksomhed fra bl.a. Eurostats, Finansministeriets og bankøkonomers side. Analysen ser på udviklingen i statens overskud for perioden 2005 til 2015 som det opgøres i statsregnskabet og nationalregnskabet og belyser årsagerne til de senere års store forskelle mellem de to opgørelser., Analysens hovedkonklusioner:, I en række år har der været en forholdsvis tæt sammenhæng mellem statsregnskabets og nationalregnskabets opgørelser af statens overskud/underskud, men fra 2013 til 2015 har der været betydelige forskelle, og især i 2015 er forskellen på 66 mia. kr. markant mellem de to saldoopgørelser. , Forskellen kan generelt henføres til, at opgørelsesprincipperne for de to saldoopgørelser afviger på en række centrale områder. Især på skatte- og afgiftsområdet er der en forskellig periodisering i de to saldoopgørelser, som på kort sigt kan bevirke store forskelle i opgørelsen af skatteprovenuet, men på længere sigt vil disse forskelle blive udjævnet. , Den vigtigste årsag til forskellen i de to opgørelser fra 2013 til 2015 er ekstraordinært store skatteperiodiseringer i nationalregnskabet. Dette skyldes især historisk store udsving i provenuet fra skatten på pensionsafkast, som i perioden har bevirket markante skatteperiodiseringer på op til ca. 35 mia. kr., Selskabsskatter og personskatter samt moms mv. har hver især medvirket til skatteperiodiseringer på op til 10 mia. kr. fra 2013 til 2015. , Øvrige faktorer, bl.a. korrektioner for det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag og korrektioner for tilsagnsordninger, har også bidraget til forskelle mellem de to opgørelser af statens saldo på i alt omkring 10 mia. kr. fra 2013 til 2015., Hent som pdf, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Kolofon, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27495-aarsager-til-forskelle-i-opgoerelserne-af-statens-overskud-de-seneste-aar

Analyse

Analyser: Hvornår er små virksomheder små?

99 pct. af alle danske virksomheder inden for de private byerhverv kan karakteriseres som små og mellemstore virksomheder - de såkaldte SMV'er. Erhvervspolitikken har et særligt fokus på denne gruppe af virksomheder, da de betragtes som en vigtig kilde til økonomisk vækst og jobskabelse i Danmark, blandt andet gennem eksport., Små og mellemstore virksomheder er statistisk defineret ved at have færre end 250 fuldtidsansatte. Men måske burde andre faktorer også spille ind ved identifikation af ”reelle” små og mellemstore virksomheder? Hvis en virksomhed indgår i en koncern, har den ofte bedre adgang til finansiering, forskning, specialistviden eller eksportmarkeder., I denne analyse undersøges SMV’ernes koncernrelation, for på den baggrund at analysere om de tilsyneladende små og mellemstore virksomheder i virkeligheden også er små og mellemstore., Analysens hovedkonklusioner: , , 75 pct. af de danske SMV’er er uafhængige i den forstand, at de ikke indgår i en koncernrelation med én eller flere andre virksomheder i Danmark. De uafhængige SMV’ere står for en tredjedel af den samlede beskæftigelse blandt SMV’erne., Koncerntilknyttede SMV’er, inklusiv de udenlandsk ejede, er mere internationalt orienterede, idet de står for 88 pct. af den samlede vareeksport fra SMV’er i industrien., 723 SMV’er indgår i koncerner med 250 eller flere fuldtidsansatte. Dette svarer til ca. 2 pct. af samtlige SMV’er. Til gengæld står disse virksomheder for næsten halvdelen af den samlede vareeksport fra SMV’er i industrien., Der er en betydelig økonomisk aktivitet og især eksport, som ikke nødvendigvis burde kategoriseres som en del af SMV’ernes aktivitet eller eksport, da en gruppe af disse virksomheder reelt ikke er små virksomheder, men knyttet til store koncerner med mulighed for at nyde stordriftsfordele i form af lettere adgang til finansiering, viden og eksportmarkeder., Hent som pdf, Hvornår er små virksomheder små?, Kolofon, Hvornår er små virksomheder små?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 31. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97

https://www.dst.dk/analyser/27867-hvornaar-er-smaa-virksomheder-smaa

Analyse

Analyser: Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform

I foråret 2013 blev folkeskolelærernes arbejdstidsregler ændret efter et regeringsindgreb, og kort tid efter indgrebet blev der desuden indgået en aftale om en folkeskolereform. De nye arbejdstidsregler og reformen betød, at mange folkeskolelærere fra skoleåret 2014/2015 mødte op til en ny hverdag, hvor de skulle undervise mere, og hvor der blev stillet større krav til, at de skulle være til stede på skolerne., Både folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler gav anledning til en intens offentlig debat, hvor der blandt andet var frygt for, at mange lærere ville forlade folkeskolen. Denne analyse ser på, om det faktisk skete, ved at undersøge lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet fra 2010 og frem til i dag. Overordnet set er der tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, men størrelsen af ændringerne er i de fleste tilfælde moderat., Analysens hovedkonklusioner: , , Knap 11 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke længere i folkeskolen. Det er en lidt større andel (ca. 2-3 procentpoint) i forhold til årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Godt 3½ pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før de ændrede arbejdstidsregler og reformen. Især i kommuner uden lokale aftaler om lærernes arbejdstid har flere lærere skiftet til en folkeskole i en anden kommune – dog ikke nødvendigvis til en kommune med en lokal aftale., Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3½ pct. fundet arbejde i en ny branche året efter, og hermed er der lidt flere lærere, som har skiftet branche efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen end i de tidligere år. Lærerne fortsætter i høj grad med at arbejde i undervisningssektoren., Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Hent som pdf, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Kolofon, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 16. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28019-folkeskolelaerere-skifter-oftere-job-efter-nye-arbejdstidsregler-og-folkeskolereform

Analyse

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne., , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21 , Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Analyser: Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. Denne analyse ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn). , Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte. , Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg. , Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. , Hent som pdf, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Kolofon, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/29560-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Analyse

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation