Forside

Søgeresultat

Viser resultat 951 - 960 af 1621

NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf, , , , , , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf, , , , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914

NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026, , , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B, , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434, , , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C, , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D, , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D, , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101, , , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428, , , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229, , , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408, , , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20, , , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841, , , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878, , , , pct., , , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

NYT: Byg atter dyrere end hvede

13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2016, 2017, Ændring, , 2016, 2017, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88, , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36, , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61, , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75, , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61, , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05, , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10, , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24, , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39, , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf, , , , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf, , , , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år, , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi. , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017, , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28047

NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833, , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0, , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29521

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19533

NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6, , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 , , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 , , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3, , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 , , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 , , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8, , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8, , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 , , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8, , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 , , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27006

NYT: Fortsat stigning i jordbrugets investeringer i 2020

27. oktober 2021, Jordbrugets investeringer steg med 1,0 mia. kr. i 2020 til 7,8 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i svinestalde, Investeringer i svinestalde steg med 78 pct. til 770 mio. kr. i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin, se fx , www.statistikbanken.dk/lpris10, for afregningspriser for slagtesvin. Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 920, 1, 775, 2, 581, Kvægstalde, 798, 807, 486, 611, Svinestalde, 670, 473, 432, 770, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 639, 858, 1, 200, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 612, 5, 077, 5, 302, Plantager og grundforbedringer, 142, 205, 169, 175, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 737, 6, 768, 7, 757, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 920, 1, 760, 2, 579, Kvægstalde, 848, 807, 481, 610, Svinestalde, 712, 473, 428, 770, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 639, 851, 1, 199, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 612, 4, 835, 5, 002, Plantager og grundforbedringer, 174, 205, 173, 175, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2015, 2019, 2020, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 737, 7, 022, 8, 059, Afskrivninger, 9, 976, 10, 381, 9, 308, 8, 742, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 643, -2, 286, -683, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb, 2, Jordbrugets investeringer 2020, 27. oktober 2021 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34710

NYT: Fremgang for økologisk mælkeproduktion

2. oktober 2014, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg fra 252.000 kr. i 2012 til 445.000 kr. i 2013. Årsagen til det forbedrede driftsresultat er især stigning i den gennemsnitlige mælkepris og en øget produktion af mælk. Trods fremgangen for de økologiske malkekvægsbedrifter var resultatet lavere end for de konventionelle malkekvægsbedrifter - modsat de foregående fem år (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 504, )., Højere ydelse pr. ko og højere mælkepris, I 2013 steg både ydelsen pr. ko og mælkeprisen i forhold til året før. I 2013 var den gennemsnitlige ydelse pr. ko steget med 3 pct. til 8.385 kg, mens prisen på mælk steg med 11 pct. til 3,30 kr. pr. kg. , Også fremgang for planteavlere, Driftsresultatet for økologiske planteavlere steg fra 137.000 kr. i 2012 til 234.000 kr. i 2013, hvilket er på niveau med 2011. De gennemsnitlige investeringer for økologisk planteavl steg til knap 1,3 mio. kr. Egenfinansieringen på 518.000 kr. i 2013 udgjorde en større del af finansieringen end i 2011 og 2012., Negativt driftsresultat for svineproducenter, Blandt de økologiske heltidsbedrifter findes 29 bedrifter med hovedvægt på svin. I 2013 blev driftsresultatet for disse bedrifter i gennemsnit negativt med 199.000 kr. efter en nedgang i afregningen pr. leveret slagtesvin fra 2.136 kr. i 2012 til 1.818 kr. i 2013. Derudover leverede bedrifterne også færre svin til slagtning. , Første positive driftsresultat for deltidsøkologer i seks år, I 2013 havde deltidsøkologerne et driftsresultat på 11.000 kr., hvilket var første positive driftsresultat i seks år. Lavere finansieringsomkostninger var drivkraften bag det positive driftsresultat., Negativt driftsresultat efter aflønning til ejeren, For både heltids- og deltidsøkologer var den beregnede aflønning til ejeren på 439.000 kr. i 2013, hvilket gav et negativt driftsresultat efter aflønning på minus 144.000 kr. , Resultatopgørelse, balance mv. for økologiske bedrifter. 2013, , Heltid, Deltid, Alle , , Planter, Malkekvæg, Svin, I alt, , , , pr. bedrift, Landbrugsareal, ha , 223, 208, 183, 193, 38, 103, Dyreenheder, 10, 278, 160, 184, 7, 80, Arbejdsforbrug (timer), 3, 664, 5, 937, 7, 037, 5, 036, 855, 2, 599, , 1.000 kr., Resultatopgørelse, , , , , , , Bruttoudbytte (A), 2, 969, 6, 845, 7, 813, 5, 390, 362, 2, 459, Heraf miljøtilskud, 155, 150, 158, 143, 30, 77, Driftsomkostninger (B), 2, 236, 6, 010, 7, 486, 4, 723, 372, 2, 187, Heraf foder, 170, 2, 818, 4, 547, 2, 127, 67, 926, Heraf arbejdskraft, 237, 528, 644, 413, 4, 175, Finansieringsomkostninger (C), 981, 1, 013, 948, 899, 72, 417, Generelle tilskud (D), 482, 622, 422, 528, 94, 275, Driftsresultat (A-B-C+D), 234, 445, -199, 295, 11, 130, Driftsresultat efter ejeraflønning (A-B-C+D-E), -175, -25, -740, -143, -144, -144, Investeringer, 1, 254, 950, 674, 870, 173, 463, Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 838, 581, 441, 555, 91, 284, Egenfinansiering, 518, 1, 080, 292, 823, 132, 420, Fremmedfinansiering, 736, -130, 382, 47, 41, 44, Heraf realkredit, 505, -151, 167, -40, 16, -8, Heraf bank, -387, -37, 420, -39, 40, 7, Balance, ultimo, , , , , , , , Aktiver (F), 49, 924, 47, 850, 40, 432, 43, 850, 9, 616, 23, 891, Heraf landbrugsaktiver, 38, 812, 42, 019, 36, 744, 37, 707, 6, 561, 19, 549, Gæld (G), 19, 036, 27, 623, 24, 829, 22, 359, 3, 377, 11, 292, Hensatte forpligtelser (H), 4, 050, 3, 349, 3, 860, 3, 542, 1, 321, 2, 247, Forpagtningsværdi (I), 14, 419, 9, 881, 8, 018, 10, 455, 717, 4, 778, Egenkapital (J=F-G-H-I) , 12, 420, 6, 996, 3, 726, 7, 494, 4, 202, 5, 574, , pct., Nøgletal, , , , , , , Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, 0,6, 2,0, -1,1, 1,4, Soliditetsgrad (efter hensættelser) (J*100)/(F-I), 35, 18, 12, 22, 47, 29, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2013, 2. oktober 2014 - Nr. 510, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18610

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation