Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 661 - 670 af 1610

    NYT: Boligformuen er størst øst for Storebælt

    31. januar 2018, I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformue øst for Storebælt fra 1.927 mia. til 2.015 mia. kr. ved udgangen af året, mens boligformuen i vest steg fra 1.919 mia. til 1.950 mia. kr. i samme periode. Således blev boligformuerne i Østdanmark synligt større end i Vestdanmark for første gang siden boligkrisen. I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformuer på landsplan samlet med 3,1 pct. og udgjorde ved udgangen af året 3.965 mia. kr. eller 690.000 kr. pr. dansker., Fremgangen i boligformuerne stærkest i byerne, Den større boligformue i Østdanmark ved udgangen af 2016 skyldes især, at udviklingen i hovedstaden var langt kraftigere end i de store byer vest for Storebælt. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fordelt på landets kommuner 2014-2016, er det tydeligt, at væksten i boligformuerne primært fandt sted i og omkring byerne. Allerstærkest gik det i København og omegn. Den gennemsnitlige markedsværdi i København steg i treårsperioden med 21,8 pct., mens stigningen var på 14 pct. i Aarhus, 11,5 pct. i Odense og 9 pct. i Aalborg. , Den samlede nettoformue voksede mere end boligformuen, Mens husholdningernes boligformue fra udgangen 2014 til udgangen af 2016 steg med 12,3 pct., steg husholdningernes samlede nettoformue med 17,9 pct. Husholdningernes nettoformue består af boligformue og andre aktiver (biler, aktier, pensioner mv.), fraregnet passiver (lån mv.) og udgjorde 7.434 mia. kr. eller 1.293.000 kr. pr. dansker ved udgangen af 2016. Heraf optog boligformuen 53,3 pct. af den samlede nettoformue. I årene efter finanskrisen har boligformuens andel af nettoformuen været faldende, men i 2016 steg boligformuens andel marginalt. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, 31. januar 2018 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25375

    NYT: Friværdien steg mest på Sjælland 2014-2019

    28. maj 2020, Husholdningernes friværdi i fast ejendom steg i perioden 2014-2019 med 50.000 kr. i gennemsnit pr. år. I Region Hovedstaden steg friværdien med 75.000 kr. pr. år, mens friværdien i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark steg mellem 19.000-35.000 kr. Ændringerne skyldes udviklingen i markedsværdien af fast ejendom, afdrag på gæld i boligen og stiftelse af ny gæld., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, ., Pensionister har højere friværdi end lønmodtagere, Friværdien for lønmodtagere er højest i Region Hovedstaden på tværs af grupper. For alle regioner råder pensionister og efterlønsmodtagere, der ofte har været på boligmarkedet i mange år, over en større friværdi end lønmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof2, ., Store forskellige i friværdi i kommunerne, Husholdninger bosat i Gentofte Kommune, nord for København, havde en gennemsnitlig friværdi i fast ejendom på 3,8 mio. kr. i 2019, viser foreløbige opgørelser. Du kan se den gennemsnitlige friværdi i din kommune ved at bruge funktionen "vælg via kort" i statistikbanken. Ved fortolkning af tallene skal man være opmærksom på, at husholdningerne kan eje enkeltmandsvirksomheder med fast ejendom fx landbrug, og at en husholdning bosat i en given kommune kan eje flere ejendomme rundt om i landet fx et sommerhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof2, ., Værdien af andelsboliger i Københavns Kommune, Værdien af andelsboliger indgår i opgørelsen af markedsværdien af fast ejendom. Omkring halvdelen af alle ejerboliger i København er andelsboliger og halvdelen af landets andelsboliger ligger i Købehavns Kommune. Med denne udgivelse er markedsværdien for andelsboliger genberegnet på baggrund af salgsdata for andelsboligbeviser. En gennemsnitlig andelsbolig i Københavns Kommune er vurderet til 1,2 mio. kr. i 2019, hvilket svarer til 92 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Dette gennemsnit dækker over store forskelle i gældsætningen af Københavnske andelsforeninger, hvor nogle andelsboliger har høj gæld, mens andre er uden gæld., Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, 28. maj 2020 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31947

    NYT: Kvindelige AMU-kursister har mere uddannelse

    26. maj 2015, Ændret 10. august 2015 kl. 14:05, Efter offentliggørelse er der desværre konstateret fejl i tallet for antal kursister. Det samlede antal var angivet som 590.000, hvor det skulle have været 564.000. De korrigerede tal er markeret med rødt. Figurerne er også korrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 59 pct. af de kvindelige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i 2014 havde en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, og , 13, pct. havde en videregående uddannelse. Blandt de mandlige deltagere havde 54 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 9 pct. havde fuldført en videregående uddannelse. 29 pct. af de mandlige kursister havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse mod 20 pct. af de kvindelige kursusdeltagere. AMU-kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte., Mænd tager kurser inden for transport, kvinder indenfor kontor og handel, Kurser indenfor kontor, handel og forretningsservice frekventeres hyppigt af både mænd og kvinder, men på andre områder er der stor forskel på deltagelsen af mænd hhv. kvinder. , Mens mænd ofte deltager i kurser indenfor transport og logistikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeri, deltager kvinder primært i kurser indenfor omsorg, sundhed og pædagogik. , 9, pct. færre på AMU-kursus, I 2014 deltog , 564.000, kursister i AMU-kurser mod 621.000 i 2013. Dermed har der været et fald på , 9, pct. i den samlede aktivitet. Antallet af kvindelige kursister faldt med , 16, pct., mens antal mandlige kursister , faldt, med , 4, pct. , Fald inden for de fleste uddannelsesområder, Inden for det største fagområde, kontoruddannelser, faldt deltagelsen med , 24, pct. fra 130.000 i 2013 til , 98.000, i 2014, mens faldet inden for detailhandelsområdet var på 9.000 i forhold til forrige år svarende til , 36, pct., Samlet inden for de to områder faldt antallet af kvindelige kursusdeltagere med , 29.000, , mens nedgangen blandt mandlige deltagere var på , 12.000, ., Flere kursister inden for transporterhvervet, Inden for flere områder steg aktiviteten i forhold til året før. Kurser indenfor transport- og logistikområdet har haft en stigning i 2014 på , 11, pct. til , 107.000, kursister, hvilket primært skyldtes de , 15.000, flere kursister på chaufførområdet, heraf , 14.000, flere mandlige kursister., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2014, 26. maj 2015 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2017, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19480

    NYT: Boligformuen er fortsat mindre end før finanskrisen

    17. januar 2019, Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4.000 mia. kr. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling. Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4.500 mia. kr. og dermed ligger boligformuen i 2017 ca. 10 pct. under niveauet i 2008. Siden lavpunktet i 2012 er boligformuen steget med 18,1 pct. for hele landet, svarende til en stigning på ca. 6.000 kr. pr. måned for husholdninger med fast ejendom., Skæv fordeling af udviklingen i boligformuen, Udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fra 2012-2017 har ikke været lige fordelt på tværs af landet. Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 pct., har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 pct. i løbende priser.  , København og omegn oplever den største vækst, Øst for Storebælt har især Region Hovedstaden trukket for med en stigning på 33,8 pct. i perioden 2012-2017. Isoleret set oplevede København en stigning på 46,2 pct. Vest for Storebælt oplevede Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark stigninger på hhv. 8,2 pct., 10,6 pct. og 7,6 pct. Heller ikke de større byer som Aalborg, Aarhus og Odense kunne følge med København, da den gennemsnitlige stigning her lå på 19,1 pct. Desuden har man i flere kommuner især i Jylland set stigninger på under 5 pct. i hele perioden på fem år., Forskellig koncentration af job og personer driver en del af udviklingen, Tendensen ovenfor afspejler den seneste tids udvikling i den økonomisk aktivitet, som er vokset mere i København og omegn sammenlignet med resten af Danmark. Den større geografiske koncentration af job og personer er en af forklaringerne på boligformueudviklingen. Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:479, , En større og større del af BNP skabes i København, ., Danskernes formue består i mindre grad af boligformuen, Boligformuen er den samlede værdi af danske husholdningers boliger opgjort i markedspriser. Boligformuen er en del af danskernes samlede formue kaldet , bruttoformuen, , som også indeholder den finansielle formue. En stor del af den finansielle formue består af pensionsopsparinger, men også indestående i banker og anden formue fx i aktier. Tilbage i 2007 bestod 51 pct. af , bruttoformuen, af boligformuen og anden real formue. I 2017 er denne værdi på 40 pct., og pensionsopsparing er steget fra 20 pct. til 31 pct. af husholdningernes samlede formue. For at få råd til bolig og anden formue kan man have optaget gæld. , Bruttoformuen, fratrukket gæld giver , nettoformuen, . I 2017 var , nettoformuen, på lidt over 8.000 mia., Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, 17. januar 2019 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28341

    NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

    1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20931

    NYT: Flest førstefødte får søskende som 2-årige

    29. januar 2018, Halvdelen af de mødre, der fik deres andenfødte i 2016, fik deres barn inden det første barn var fyldt tre år. 89 pct. af de andenfødte blev født, inden storebror eller storesøster fyldte seks år. Den gennemsnitlige afstand mellem de to første børn er tre år og syv måneder, mens afstanden mellem barn nummer to og tre er fire år og syv måneder., Søskende med stor aldersforskel har ofte forskellige fædre, Langt de fleste af mors andenfødte børn, hvis storebror eller storesøster var mindre end 4-5 år ældre, har samme far. Hvor mor havde mere end ti år mellem sit første og anden-fødte barn, var det kun 19 pct. af søskendeparrene, der havde samme far. , Ældre mødre får børn med kortere afstand, Kvinder, der fik deres første eller andet barn, efter de var fyldt 35 år, ventede gennemsnitligt kun 2,8 år til de fik deres næste barn. De yngre kvinder ventede gennemsnitligt længere på deres næste barn, og specielt kvinder under 25 år, der fik barn nummer to i 2010 ventede næsten et helt år længere med familieforøgelse end de over 35-årige., Drenge vejer gennemsnitligt mere end piger, En enkeltfødt levendefødt pige vejede i 2016 i gennemsnit 3.446 g, mens en tilsvarende dreng vejede 118 g mere. Andenfødte børn vejede i 2016 i gennemsnit 171 g mere end førstefødte. Flerfødte drenge og piger vejede i gennemsnit 2.500 g og 2.383 g, eller mere end et kilo mindre end enkeltfødte af samme køn. Flerfødsler er mere end tre gange så almindeligt blandt mødre over 40 år, som for mødre under 25 år., Fertilitetsdatabasen 2016, 29. januar 2018 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29822

    NYT: Markedsværdien er langt over ejendomsvurderingen

    12. december 2019, I Region Hovedstaden var markedsværdien på enfamiliehuse i gennemsnit 48 pct. højere end den aktuelle offentlige ejendomsvurdering ved udgangen af 2018. I resten af landet lå markedsværdien 25 til 27 pct. over ejendomsvurderingen. Forskellen mellem Region Hovedstaden og de andre regioner er øget siden 2013, hvor nye offentlige ejendomsvurderinger blev suspenderet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Forskel i værdi skyldes fastfrysning af offentlige ejendomsvurdering, Den større forskel mellem markedsværdien og den offentlige ejendomsvurdering i 2018 end i 2013 skyldes, at ejendomsværdien har været fastfrosset siden 2013 på 2011 værdien med nedslag. Både i 2013 og 2018 havde et gennemsnitligt enfamiliehus i Region Hovedstaden således en offentlig ejendomsvurdering på 2,6 mio. kr. Markedsværdien voksede imidlertid fra på 2,9 mio. kr. i 2013 til 3,8 mio. kr. i 2018. Dermed er forskellen mellem den offentlige vurdering og markedsværdien vokset fra 15 pct. i 2013 til 48 pct.  i 2018. , Husejere betaler som oftest ikke ejendomsværdiskat af den aktuelle ejendomsvurdering baseret på 2011, men af ejendomsværdien fra 2001 + 5 pct. eller fra 2002.  Forskellen mellem markedsværdi og den benyttede ejendomsværdi til beskatning er derfor større end vist for alle regioner., Markedsværdien i Region Hovedstaden udvikler sig kraftigst, I 2013 var forskellen mellem markedsværdi og ejendomsvurderinger mellem 6 til 15 pct. i de fem regioner. Forskellen var størst i Region Hovedstaden, men kun omkring 2 pct. point over Syddanmark. Ved udgangen af 2018 lå alle regioner undtaget Hovedstaden mellem 25 til 27 pct. højere, mens Region Hovedstaden lå næsten dobbelt så højt på 48 pct., Store regionale forskelle i værdien af et gennemsnitligt enfamiliehus, Der er stor forskel på markedsværdien på et gennemsnitligt enfamiliehus i landets kommuner. Den gennemsnitlige markedsværdi er afhængig af sammensætningen af de enkelte ejendomme, der indgår i boligtypen: Beliggenhed, typisk størrelse og andel af moderniserede ejendomme. I , Statistikbanken, kan du med funktionen "vælg via kort" se, hvordan markedsværdien har udviklet sig i din kommune., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Værdien af ejerlejligheder stiger mest i København, Der ses samme mønster for ejerlejligheder, som for enfamiliehuse, når København sammenlignes med resten af landet. I 2010 var markedsværdien for en gennemsnitlig ejerlejlighed i København 14 pct. højere end en ejerlejlighed i Aarhus. Ved udgangen af 2018 var denne forskel øget til 33 pct. En gennemsnitlig ejerlejlighed i København havde en markedsværdi på 3 mio. kr. ved udgangen af 2018. København er speciel ved, at der i perioden bliver bygget relativt mange større moderne ejerlejligheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, 12. december 2019 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30335

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation