Søgeresultat

GRUNDLAG

§ 1, stk. 3 - Anden familie

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/grundlag

Ligestilling

Hvordan står det til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark? Se indikatorer for ligestilling inden for bl.a. løn, barsel, ledelse, sundhed og uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

FAM122N: Voksne 1. januar

område, husstandstype, antal personer i husstand, antal børn i husstand, køn og alder
1986-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FAM122N

Statistikbanktabel

BU04A: Støtte til børn og unge pr. 31. december (nettoopgørelse)

område, foranstaltning, alder og køn
2011-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BU04A

Statistikbanktabel

BDF307: Beskæftigede i landbrug og gartneri

område, enhed, type og arbejdstid
2007-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BDF307

Statistikbanktabel

Statistiske Efterretninger 1983-2022

Familier i kommunerne (Udgået)

https://www.dst.dk/da/Statistik/historiske-publikationsserier/ste-1983-2022

NYT: Boligformuen er størst øst for Storebælt

31. januar 2018, I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformue øst for Storebælt fra 1.927 mia. til 2.015 mia. kr. ved udgangen af året, mens boligformuen i vest steg fra 1.919 mia. til 1.950 mia. kr. i samme periode. Således blev boligformuerne i Østdanmark synligt større end i Vestdanmark for første gang siden boligkrisen. I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformuer på landsplan samlet med 3,1 pct. og udgjorde ved udgangen af året 3.965 mia. kr. eller 690.000 kr. pr. dansker., Fremgangen i boligformuerne stærkest i byerne, Den større boligformue i Østdanmark ved udgangen af 2016 skyldes især, at udviklingen i hovedstaden var langt kraftigere end i de store byer vest for Storebælt. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fordelt på landets kommuner 2014-2016, er det tydeligt, at væksten i boligformuerne primært fandt sted i og omkring byerne. Allerstærkest gik det i København og omegn. Den gennemsnitlige markedsværdi i København steg i treårsperioden med 21,8 pct., mens stigningen var på 14 pct. i Aarhus, 11,5 pct. i Odense og 9 pct. i Aalborg. , Den samlede nettoformue voksede mere end boligformuen, Mens husholdningernes boligformue fra udgangen 2014 til udgangen af 2016 steg med 12,3 pct., steg husholdningernes samlede nettoformue med 17,9 pct. Husholdningernes nettoformue består af boligformue og andre aktiver (biler, aktier, pensioner mv.), fraregnet passiver (lån mv.) og udgjorde 7.434 mia. kr. eller 1.293.000 kr. pr. dansker ved udgangen af 2016. Heraf optog boligformuen 53,3 pct. af den samlede nettoformue. I årene efter finanskrisen har boligformuens andel af nettoformuen været faldende, men i 2016 steg boligformuens andel marginalt. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, 31. januar 2018 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25375

NYT: Flest førstefødte får søskende som 2-årige

29. januar 2018, Halvdelen af de mødre, der fik deres andenfødte i 2016, fik deres barn inden det første barn var fyldt tre år. 89 pct. af de andenfødte blev født, inden storebror eller storesøster fyldte seks år. Den gennemsnitlige afstand mellem de to første børn er tre år og syv måneder, mens afstanden mellem barn nummer to og tre er fire år og syv måneder., Søskende med stor aldersforskel har ofte forskellige fædre, Langt de fleste af mors andenfødte børn, hvis storebror eller storesøster var mindre end 4-5 år ældre, har samme far. Hvor mor havde mere end ti år mellem sit første og anden-fødte barn, var det kun 19 pct. af søskendeparrene, der havde samme far. , Ældre mødre får børn med kortere afstand, Kvinder, der fik deres første eller andet barn, efter de var fyldt 35 år, ventede gennemsnitligt kun 2,8 år til de fik deres næste barn. De yngre kvinder ventede gennemsnitligt længere på deres næste barn, og specielt kvinder under 25 år, der fik barn nummer to i 2010 ventede næsten et helt år længere med familieforøgelse end de over 35-årige., Drenge vejer gennemsnitligt mere end piger, En enkeltfødt levendefødt pige vejede i 2016 i gennemsnit 3.446 g, mens en tilsvarende dreng vejede 118 g mere. Andenfødte børn vejede i 2016 i gennemsnit 171 g mere end førstefødte. Flerfødte drenge og piger vejede i gennemsnit 2.500 g og 2.383 g, eller mere end et kilo mindre end enkeltfødte af samme køn. Flerfødsler er mere end tre gange så almindeligt blandt mødre over 40 år, som for mødre under 25 år., Fertilitetsdatabasen 2016, 29. januar 2018 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29822

NYT: Kvindelige AMU-kursister har mere uddannelse

26. maj 2015, Ændret 10. august 2015 kl. 14:05, Efter offentliggørelse er der desværre konstateret fejl i tallet for antal kursister. Det samlede antal var angivet som 590.000, hvor det skulle have været 564.000. De korrigerede tal er markeret med rødt. Figurerne er også korrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 59 pct. af de kvindelige deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i 2014 havde en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, og , 13, pct. havde en videregående uddannelse. Blandt de mandlige deltagere havde 54 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens 9 pct. havde fuldført en videregående uddannelse. 29 pct. af de mandlige kursister havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse mod 20 pct. af de kvindelige kursusdeltagere. AMU-kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte., Mænd tager kurser inden for transport, kvinder indenfor kontor og handel, Kurser indenfor kontor, handel og forretningsservice frekventeres hyppigt af både mænd og kvinder, men på andre områder er der stor forskel på deltagelsen af mænd hhv. kvinder. , Mens mænd ofte deltager i kurser indenfor transport og logistikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeri, deltager kvinder primært i kurser indenfor omsorg, sundhed og pædagogik. , 9, pct. færre på AMU-kursus, I 2014 deltog , 564.000, kursister i AMU-kurser mod 621.000 i 2013. Dermed har der været et fald på , 9, pct. i den samlede aktivitet. Antallet af kvindelige kursister faldt med , 16, pct., mens antal mandlige kursister , faldt, med , 4, pct. , Fald inden for de fleste uddannelsesområder, Inden for det største fagområde, kontoruddannelser, faldt deltagelsen med , 24, pct. fra 130.000 i 2013 til , 98.000, i 2014, mens faldet inden for detailhandelsområdet var på 9.000 i forhold til forrige år svarende til , 36, pct., Samlet inden for de to områder faldt antallet af kvindelige kursusdeltagere med , 29.000, , mens nedgangen blandt mandlige deltagere var på , 12.000, ., Flere kursister inden for transporterhvervet, Inden for flere områder steg aktiviteten i forhold til året før. Kurser indenfor transport- og logistikområdet har haft en stigning i 2014 på , 11, pct. til , 107.000, kursister, hvilket primært skyldtes de , 15.000, flere kursister på chaufførområdet, heraf , 14.000, flere mandlige kursister., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2014, 26. maj 2015 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2017, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19480

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20931