Søgeresultat

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 22. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger., I 2020 flyttede rundt regnet 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 30 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år., For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2020 til 31. oktober 2020., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.  , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 6.900 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 38 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.700 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.300 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne., Afstandene er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes., Det betyder, at ved ca. 3.500 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til København, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2020, var Københavns Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Aarhus Kommune., Knap 4.100 studerende flyttede til Københavns Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Aarhus Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2020. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner., Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2020 var Aalborg med rundt regnet 2.200 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne., Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Land- og provinskommuner mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i ’plus eller minus’, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget., Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.015 kommende studerende på videregående uddannelser i 2020, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne., Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” i , Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2020. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra disse kommuner end til dem., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner., Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen., Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor omtrent 2.600 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske oplandskommuner, som mistede knap 2.200 studerende (netto), efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af provinskommunerne, hvor 2.100 studerende (netto) endte med at forlade kommunerne., Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.100 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 55 pct. af alle flytningerne omkring studiestart., ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen., ”Fx har knap 7.000 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.” , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen på 3917 3259 eller , NKL@dst.dk, eller fuldmægtig Mikkel Jonasson Pedersen på 3917 3752 eller , MPS@dst.dk, Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2020,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 6.047, 1.052, 474, 2.410, 8.236, Nettotilflytning, 1.884, -2.583, -2.178, -2.138, 5.015,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-22-Studerende-flytter-efter-uddannelse-i-forbindelse-med-studiestart

Bag tallene

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Fedt med unikke data til specialet

Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn., 17. september 2021 kl. 8:00 ,  , Af , Niels , Stoktoft Overgaard, Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger., Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning., - Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen., Betydelig børnestraf, Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter., - De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere., Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension., Fakta #1, Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte, Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger., Kilde:  Specialet: , ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm, Anderledes for homoseksuelle, Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn., Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”., - Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning., Lysten til data, Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser., Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har., En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. , Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside., - Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen., Til fælles glæde, Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen., - Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen., Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer., - Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange., Åbne døre, Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel., - Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier., - Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen., Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation., Specialet gav i øvrigt et 12-tal!, Fakta #2, Muligheder i forskerordningen, Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed., Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer., De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt., Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik., Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed., Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for., Du kan læse mere om forskerordningen her, Fakta #3, Fra studerende til professorer, Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse., Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter., Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik., Hvor lang tid kommer vi til at leve?, – Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  , Malene Baureis Hansen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 98, bau, @dst.dk, Foto: , Malene Baureis Hansen, Laust Hvas Mortensen,  , Ledende chefkonsulent, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 91 37 64 21, lh, m@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

KORYDIAL

Navn, KORYDIAL , Beskrivende navn, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Udbetalte børnetilskud og familieydelser i årets 4 kvartaler ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), Før 2016 er beløbet danent ved opregning til hele kalenderår på basis af oplysninger om ydelser i 4. kvartal., Opregningen er foregået på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret., Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien. , Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien. Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987. Fra og med 2018 medtages alle efterreguleringer foretaget i året. Negative værdier er således et resultat af, at børnefamilieydelser og tilskud fra tidligere år er blevet tilbagebetalt. I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves. Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret. Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken. Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år. For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr. Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. Fra 2017 er ydeslerne lig det udbetalte beløb dvs., berettiget beløb korrigeret for justeringer for tidligere perioder( fx. i forbindelse med endelig opgørelse af foregående års indkomst ved Slutligningsopgørelsen). Ændringen i kilde data giver anledning til et lille fald i de modtagne beløb. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13) Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/945 og http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORYDIAL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korydial

Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2026 Måned 01 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er at belyse den aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes især til konjunkturovervågning og giver hurtige, højfrekvente indikatorer, som supplerer den kvartalsvise og årlige Arbejdskraftundersøgelse. Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er udgivet første gang i oktober 2013, er siden blevet tilbageberegnet og er i sin nuværende form sammenlignelig fra januar 2008 og frem., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles i personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Der offentliggøres månedlige tal for ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

Statistikdokumentation

Herberger og forsorgshjem

Hvor mange personer opholder sig på et herberg eller forsorgshjem? Hvordan er fordelingen på alder og køn? Og hvor lang varer opholdene?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/herberger-og-forsorgshjem

Emneside

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside

INPMUL1N: Inputmultiplikator

multiplikatortype, branchefordelt stød, branchefordelt effekt og input
2020-2022 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/INPMUL1N

Statistikbanktabel

RAAV1: Industriens køb af varer

varegruppe (2 cifre), branche (DB07) og enhed
2002-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/RAAV1

Statistikbanktabel