Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3941 - 3950 af 4766

    EU skal revurdere sine statistikbehov

    98,8 pct. af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger danske virksomheder, kan henføres til EU-lovkrav. Det fremgår af rapporten Indberetninger til Danmarks Statistik., 21. april 2004 kl. 0:00 ,  , 98,8 pct. af den indberetningsbyrde, som Danmarks Statistik pålægger danske virksomheder, kan henføres til EU-lovkrav. Det fremgår af rapporten , Indberetninger til Danmarks Statistik, , som offentliggøres 20. april., Som led i EU's statistiske arbejdsprogram frem til 2007 har Europaparlamentet og Rådet besluttet, at der løbende skal foretages en vurdering af, om der fortsat er behov for alle de eksisterende EU-statistikker. Initiativet hertil kom fra Danmarks Statistik, der også har påtaget sig formandskabet for en fælleseuropæisk Task Force, som i øjeblikket forsøger at bane vej for en kritisk gennemgang af alle eksisterende love på statistikområdet., "Især inden for landbrug, transport og udenrigshandel bør en række af EU's statistikkrav forenkles eller reduceres. Landbrugstællingerne kan fx gennemføres mindre hyppigt, og statistikken om skibsfart på danske havne kan helt nedlægges," siger rigsstatistiker Jan Plovsing., "Task Force'n har til opgave at identificere statistikkrav, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning, og som derfor kan nedprioriteres eller ligefrem bortskæres," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. Han understreger, at langt størstedelen af EU's statistikkrav vedrører statistikker, som der også er en national dansk interesse for, fx udviklingen i lønninger, priser, udenrigshandel og detailomsætning. "På enkelte områder går kravene dog væsentligt videre end de nationale ønsker, og Danmarks Statistik har derfor henvendt sig til Økonomi- og Erhvervsministeren med forslag til områder, hvor EU-reglerne efter vores mening burde forenkles," siger Jan Plovsing. , Lettelse af administrative byrder i 2004 , Virksomhedernes indberetninger til Danmarks Statistik svarede i 2003 til en arbejdsindsats på 244,1 årsværk. En række nye initiativer vil betyde, at danske virksomheder i 2004 skal bruge færre ressourcer på at indberette statistiske oplysninger. Alt sammen under forudsætning af, at der ikke ved lov kommer nye krav. Blandt initiativerne kan nævnes:, Mindre virksomheder skånes, . For at mindske den administrative byrde skal små virksomheder fra og med 2005 højst indberette til tre statistikker. , Virk.dk, . I løbet af 2004 skal Danmarks Statistiks blanketter kunne udfyldes elektronisk via hjemmesiden virk.dk. Det vil gøre det lettere for virksomheder at indberette. , Færre skal indberette, . I 2004 reducerer Danmarks Statistik stikprøvestørrelserne for tre statistikker på landbrugsområdet samt for statistikken over beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed., Rapporten om , Indberetninger til Danmarks Statistik 2004, er den første årsrapport om arbejdet med at forenkle virksomhedernes indberetninger. Rapporten indeholder en gennemgang af initiativer, der i de seneste år er gennemført for at lette indberetningsbyrden, samt en beskrivelse af nye initiativer., Vil du vide mere? , Ring til rigsstatistiker Jan Plovsing på tlf.: 39 17 39 01 eller send en e-post til , jpl@dst.dk, . , Rapporten kan bestilles på tlf. 39 17 31 65 eller hentes som pdf på , www.dst.dk/indberetningsbyrden, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/21-04-2004-indberetningsbyrde

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i den offentlige sektor

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Mille Wilhjelm Poulsen , 40 18 78 40 , MWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2023, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2022, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2021, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2020, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2019, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2018, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2017, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2016, Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2015, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2014, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2013, Forskningsstatistik – offentlige institutioner 2012, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til forskning og udvikling (FoU) i den offentlige sektor, opgjort i mio. kr. og i antal årsværk og personale. Disse fordeles på hovedsektorer, udgiftstyper, videnskabelige hovedområder og forskningsart., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles årligt blandt ca. 650 offentlige og private ikke profitorienterede enheder, der er tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. De indberettede data underlægges en meget omfattende validering fokuseret på en række højprioritetsvariable, herunder især udgifterne til forskning og udvikling og FoU-årsværk. Validering foretages på såvel makro- som mikroniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er generel politisk målsætning om at øge den andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Der er derfor bred interesse for statistik om forskning og udvikling. Væsentligste brugere er ministerier, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier, forskere og private virksomheder. Hertil kommer EU-Kommissionen (det statistiske kontor Eurostat) og OECD. Undersøgelsens data stilles til rådighed for forskere via forskningsservice., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den er baseret på en totaltælling, af de forventede forskningsaktive institutioner, blandt ca. 650 offentlige institutioner med en svarprocent tæt på 100 procent., Det store datamateriale underlægges en omfattende fejlsøgning og bortset fra et enkelt spørgsmål er omfanget af imputering for manglende værdier relativt beskedent. Imputeringen kan fx være indsættelse af beregnede værdier fra andre institutioners indberetninger i stedet for manglende oplysninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens foreløbige tal offentliggøres senest et år efter reference årets udløb. Endelige tal offentliggøres et år efter de foreløbige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser. Der leveres tal til Eurostat efter gældende frister, som de er præciseret i gældende retsakt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes sammenlignelige tal fra 1997-2006, hvor Center for Forskningsanalyse udarbejdede statistikken, og fra 2007 og frem. I 2007-statistikken er der i forhold til de tidligere opgørelser foretaget nogle ændringer i de anvendte regnskabsprincipper, og der skete mellem 2006 og 2007 en række strukturændringer, der berørte et stort antal forskningsinstitutioner. Det betyder, at talmaterialet i den nye undersøgelse i begrænset omfang kan sammenlignes med tidligere undersøgelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for forskning og udvikling i den offentlige sektor under emnet , Forskning og udvikling, i tabellerne FOUOFF. Derudover indgår statistikken i den årlige publikation , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-den-offentlige-sektor

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Budgetter for offentlig forvaltning og service

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , MRA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2024, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2021, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2020, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2019, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2018, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2015, Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem., Indhold, Statistikken belyser de samlede udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service baseret på budgetter, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Udover en realøkonomisk fordeling, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer, opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål, fx uddannelse, sociale forhold og sundhed. Herudover udarbejdes der for skatter og afgifter, subsidier og indkomstoverførsler en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for budgetter for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Martversionen offentliggøres ca. tre måneder efter vedtagelse af finansloven. Septemberversionen offentliggøres ca. en uge efter Finanslovforslagets fremsættelse. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenlignelige efter ESA2010 fra finansåret 2015 og frem. For årene 1995 til 2014 er statistikken sammenlignelig efter ESA1995., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Budgetter for offentlig forvaltning og service offentliggøres i NYT og Efterretning. Desuden offentliggøres tallene i statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-offentlig-forvaltning-og-service

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer

    Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Stefan Gottschalck Anbro , 51 60 58 46 , SFB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer 2025 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer 2024, Udenrigshandel med varer 2023, Udenrigshandel med varer 2022, Udenrigshandel med varer 2021, Udenrigshandel med varer 2020, Udenrigshandel med varer 2019, Udenrigshandel med varer 2018, Udenrigshandel med varer 2017, Udenrigshandel med varer 2016, Udenrigshandel med varer 2015, Udenrigshandel med varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode (xlsx), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode Forskelle på Partnerland (pdf), Tabeller over ny og gammel fordelingsmetode-Forskelle på HS2-kode (pdf), Indeks_metode (docx), Indeks_metode (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Til SD_Vedh. (pdf), Ændringer i statistikbanken 10. juni 2024 (pdf), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Statistikken belyser på detaljeret niveau udviklingen i Danmarks udenrigshandel med varer (import og eksport) fordelt på lande og varetyper. Statistikken er regelmæssigt udarbejdet siden 1838, dækkende 1836 og frem., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af Danmarks import og eksport af varer fra/til alle lande i verden fordelt på lande og landegrupper samt varegrupper og ca. 9.300 detaljerede varekoder. Statistikken dækker ikke Færøernes og Grønlands udenrigshandel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data via forskellige kilder. De indberettede data fejlsøges for direkte fejl og sandsynlige fejl. Desuden kontrolleres for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data, anvendes til at danne udenrigshandelsstatistikken, hvor der via opregninger tages højde for den manglende handel. Den offentliggjorte statistik må derfor betragtes som fuldt dækkende for udenrigshandelen med varer. I forbindelse med offentliggørelsen sæsonkorrigeres en række udvalgte serier (lande og varer) og desuden beregnes indekstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for udenrigshandelsstatistikken blandt brugere, som følger den danske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Statistikken anvendes samtidig til udarbejdelse af nationalregnskabstal og betalingsbalancestatistik. Eurostat anvender desuden statistikken til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt professionelle brugere og anses som en vigtig konjunkturindikator af mange brugere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På aggregeret niveau er den endelige statistiks pålidelighed forholdsvis høj. På detaljeret vare/lande-niveau er pålideligheden også høj for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat), mens den er forholdsvis mindre for handelen med EU-landene (Intrastat) pga. usikkerhed i estimationen af handelen fra virksomheder fritaget for indberetning. De første offentliggørelser af udenrigshandelstallene er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet nogle poster er så fejlbehæftede, at de ikke kan medtages ved offentliggørelsen – der kompenseres herfor ved estimation og senere korrektion. Pålideligheden af tal for en given måned øges således væsentligt ved senere offentliggørelser. Ligeledes er pålideligheden størst på aggregeret niveau. Det vurderes ikke at Covid-19 pandemien har haft betydning for præcisionen og pålideligheden af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Aggregeret statistik for udvalgte lande og landegrupper samt aggregerede varegrupper offentliggøres månedsvis 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Den detaljerede statistik offentliggøres 70 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, der meddeles på Danmarks Statistiks hjemmeside mindst tre måneder i forvejen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i hovedparten sammenlignelig over tid og i forhold til andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Detaljeret import og eksport, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer

    Statistikdokumentation

    Tabeller i Statistikbanken: Økonomi for landbrug og gartneri

    Økonomi for landbrug og gartneri, Tabel, ID, Updated, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI302, 18-03-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (måned), varegruppe og indekstype, | Enhed: , Indeks, ANI303, 18-03-2026, Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS10, 16-03-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS22, 17-02-2026, Kapitelstakster, kapitelstakstområder og kornart, | Enhed: , Kr. pr. 100 kg, KAPIT1, 13-02-2026, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGKONV1, 05-12-2025, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGKONV2, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGOEKO1, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGOEKO2, 05-12-2025, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD2, 28-11-2025, Priser for landbrugsjord og forpagtning, region, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS37, 21-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK1, 07-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, region og produkt, | Enhed: , Mio. kr., JOEK2, 21-10-2025, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft, produkt, | Enhed: , 1.000 årsværk, JOEK3, 21-10-2025, Jordbrugets afskrivninger og nettoinvesteringer, investeringstype, | Enhed: , Mio. kr., JB2, 14-10-2025, Jordbrugets faste bruttoinvesteringer, investeringstype og beløb, | Enhed: , Mio. kr., JB4, 14-10-2025, Jordbrugets renteudgifter og gæld, udgiftstype, | Enhed: , Mio. kr., JB3, 01-10-2025, Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD1, 01-10-2025, Regnskabsstatistik i 100 år, bedriftstype, enhed og regnskabsposter, | Enhed: , -, JORD100, 01-10-2025, Resultatopgørelse for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD3, 01-10-2025, Familiernes økonomi for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD4, 01-10-2025, Familiernes økonomi for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD5, 01-10-2025, Nøgletal for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD6, 01-10-2025, Nøgletal for alle heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD7, 01-10-2025, Nøgletal for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD8, 01-10-2025, Energiforbrug for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD9, 01-10-2025, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (år), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI301, 28-05-2025, Direkte tilskud til landbrugssektoren, tilskudsart, | Enhed: , Mio. kr., TILSKUD2, 26-05-2025, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS28, 14-04-2025, Priser for jordbrugets salgsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS32, 14-04-2025, Priser for jordbrugets produktionsfaktorer, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS38, 14-04-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt/relateret?pid=1347

    Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

    Rigsstatistiker Birgitte Anker har besluttet at opsige sin stilling som øverste chef for Danmarks Statistik efter fire år på posten og fratræder 31. oktober 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker udtaler:, ”Det har været en ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner båret af stærk faglighed og markante værdier hos ledelse og medarbejdere. En institution, der hver dag bidrager til at gøre Danmark klogere, som understøtter et levende demokrati og en velfungerende samfundsøkonomi, og som bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i samfundet kan træffes på baggrund af solide fakta.” , ”Sammen med institutionens dygtige ansatte har jeg arbejdet for at gøre Danmarks Statistik endnu bedre til at imødekomme samfundets behov for statistik og data, herunder at give nemmere adgang til de mange data, der skabes i et af verdens mest digitaliserede samfund. Det er vi nået langt med, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for den udvikling.”, ”Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker. Min beslutning har rod i ønsket om et liv med større fleksibilitet, hvor der er plads til andet og mere end arbejde. Livet er ikke evigt, og hvis jeg skal prøve at leve det på en lidt anden måde, skal det være nu.” , Næstformand Laila Mortensen udtaler på vegne af Danmarks Statistiks bestyrelse: , ”Vi lever i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen for mange er overvældende, og hvor det kan være svært at afkode, hvilke tal der er retvisende. Birgitte har arbejdet for at styrke Danmarks Statistiks rolle som en sikker havn, hvor alle har adgang til uafhængige og kvalitetssikrede tal og fakta. Den strategi, som blev lanceret kort tid efter Birgitte tiltrådte, har været ledetråden for en stærk udvikling af institutionen de seneste år. Vi har set mange håndgribelige resultater som fx Danmarks Datavindue og nye statistikker, og vi har oplevet en ny form for konstruktivt samspil med institutionens mange brugere.” , ”I bestyrelsen har vi været glade for samarbejdet med Birgitte, og vi forstår og respekterer hendes valg om at fratræde sin stilling. Birgitte har med sin stærke faglighed og mangeårige erfaring som topleder sat et solidt aftryk i Danmarks Statistik. Tusind tak til Birgitte for en stor og markant indsats.” , Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt inden sommerferien. Bestyrelsen vil sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, som ansættende myndighed, stå for processen med at finde en ny kandidat, der kan indstilles til ministeren. , CV – Birgitte Anker, Fødselsdag 16. oktober 1963,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2020 – 2024: Rigsstatistiker, Danmarks Statistik, 2015 – 2020: Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, 2020 - Medlem af European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Medlem af United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Medlem af OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2010 - Censor ved økonomisk institut, KU, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, tlf. 24 27 47 25 eller , sdp@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

    Pressemeddelelse

    Publikation: Statistisk Årbog 2017

    2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/22259

    Publikation

    Stadig store indkomstforskelle

    25. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Det er stadig husstandene nord for København, der er Danmarks rigeste, mens man finder de laveste indkomster hos husstande i København, Sejerø, Odense og Fejø. Det viser , Nøgletal på postnumre 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Postnummer 2960 - Rungsted Kyst - har i gennemsnit den højeste årlige husstandsindkomst på 864.000 kr., mens den tilsvarende laveste er i Københavns Sydvestkvarter på 221.000 kr. Gennemsnitligt har hele landet en årlig husstandsindkomst på 357.000 kr. Tallene dækker alle husstande pr. 1. januar 2000 med brutto husstandsindkomster for kalenderåret 1999. , Nøgletal på postnumre, giver også overblik over, hvor der fx er flest/færrest biler, børn eller pensionister. Postnummer 4632 - Bjæverskov - er således det sted i Danmark, hvor der er flest husstande, der har bil (88 pct.), og igen kommer postnummer 2450 - København SV - ind sidst på listen. Her har kun 19 pct. af husstandene bil. I gennemsnit har 60 pct. af de danske husstande bil. , Danmarks Statistik vil med , Nøgletal på postnumre, give virksomheder mulighed for hurtigt og overskueligt at kunne vurdere markedsgrundlaget i et afgrænset omårde. Hæftet er velegnet til beregning af markedsandele ved at sammenholde statistikoplysningerne med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. . Danmarks Statistik kan desuden mod betaling lave særkørsler på mindre områder. , De ti postnumre med den gennemsnitlig højeste årlige brutto husstandsindkomst , 2960 Rungsted Kyst, , 864.000 kr. , 2930 Klampenborg, , 800.000 kr. , 2950 Vedbæk,  , 723.000 kr. , 2942 Skodsborg, , 697.000 kr. , 2840 Holte, , 674.000 kr. , 4320 Lejre, , 578.000 kr. , 3150 Hellebæk, , 573.000 kr. , 2920 Charlottenlund, , 552.000 kr. , 3450 Allerød, , 536.000 kr. , 2900 Hellerup, , 535.000 kr. , De ti postnumre med den gennemsnitlig laveste årlige brutto husstandsindkomst, 2300 København S, , 268.000 kr. , 5000 Odense C, , 266.000 kr. , 1700 København V, , 264.000 kr. , 5240 Odense NØ, , 264.000 kr. , 4944 Fejø, , 252.000 kr. , 2400 København NV, , 247.000 kr. , 2200 København N, , 245.000 kr. , 5200 Odense V, , 240.000 kr. , 4592 Sejerø, , 233.000 kr. , 2450 København SV, , 221.000 kr. , De ti postnumre med flest husstande med biler, 4632 Bjæverskov, , 88,0 pct. , 6051 Almind, , 87,4 pct. , 2960 Rungsted Kyst, , 87,3 pct. , 8781 Stenderup, , 86,6 pct. , 6535 Branderup J, , 86,6 pct. , 9270 Klarup, , 86,6 pct. , 9380 Vestbjerg, , 86,4 pct. , 6851 Janderup Vestj., , 86,2 pct. , 8981 Spentrup, , 86,0 pct. , 4621 Gadstrup, , 86,0 pct. , De ti postnumre med færrest husstande med biler, 1300 København K,  , 29,8 pct. , 8000 Århus C, , 28,9 pct. , 1100 København K, , 28,8 pct. , 2300 København S, , 27,3 pct. , 1400 København K, , 26,6 pct. , 2400 København NV, , 25,5 pct. , 1600 København V, , 20,9 pct. , 2200 København N, , 20,4 pct. , 1700 København V, , 20,0 pct. , 2450 København SV, , 19,5 pct. , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/25-06-2001_indkomstforskelle

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation