Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3781 - 3790 af 4766

Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2024 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2023, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offentlige virksomheder 2024, HR2024.xlsx (xls), Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner, mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber, og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Se mere på emnesiden for , Offentlig økonomi, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med varer, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører, hvor mange lande de handler med mv. Statistikken er udarbejdet siden 2010 og er sammenlignelig på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med varer i Danmark, opgjort i værdi og antal af virksomheder. Statistikken opdeles på brancher, virksomhedstørrelse, samhandelslande, ejerskab, type og koncentration af handel frem til 2022. Fra 2023 og frem vil statistikken opdeles på brancher, poster, virksomhedstørrelse og ejerskab. Statistikken kan findes i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra statistikken udenrigshandel med varer samt udvalgte erhvervsstatistikker, herunder det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering i form af at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilderne sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med varer. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med varer, som på et aggregeret niveau er forholdsvis lav. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med varer, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette. , Der kan være ændringer i virksomhedskarakteristika (fx størrelse, branche og ejerskab) i løbet af et givent år, men i statistikken afspejles disse karakteristika ved udgangen af året., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres i uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udkom første gang i 2014 og indeholder tal fra 2010 og frem. Den er i sin nuværende form sammenlignelig i hele perioden. Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske guidelines og sammenligneligheden med statistikker fra andre EU-lande påvirkes kun af, om opgørelsen for udenrigshandel med varer sker efter general- eller specialhandelsprincippet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger og beløbsgrænser for opgørelsen af disse statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser og det er muligt at få adgang til data gennem Danmarks Statistiks forskerordning. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-varer-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for tjenester

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for tjenester 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for tjenester 2024, Producentprisindeks for tjenester 2023, Producentprisindeks for tjenester 2021, Producentprisindeks for tjenester 2020, Producentprisindeks for tjenester 2019, Producentprisindeks for tjenester 2018, Producentprisindeks for tjenester 2017, Producentprisindeks for tjenester 2016, Producentprisindeks for tjenester 2015, Producentprisindeks for tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Methodological Guide for Developing Producer Price Indices for Services (pdf), Vægte Producentpriser for tjenester pr. 1. kvartal 2025 (pdf), Statistikken belyser prisudviklingen på tjenester i første omsætningsled, dvs. producenternes salgspriser til andre producenter (business to business), ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2006 og anvendes bl.a. til kontraktregulering i erhvervslivet og anvendes i Danmarks nationalregnskab til beregning af faste priser. , Indhold, Producentprisindeks for tjenester, er en kvartalsvis opgørelse, af prisudviklingen på danskfremstillede tjenester, i første omsætningsled (business to business), dvs. typisk salg fra producent til erhvervsdrivende, til hjemmemarkedet og eksport. Statistikken indeholder en række tjenesteprisindeks fordelt efter brancher, fx prisindeks for transporttjenester, konsulentydelser og rengøring mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist ca. 2.300 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark til beregning af indeks. Priserne indsamles via en digital indberetningsblanket. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher, såkaldte basisindeks. Disse basisindeks beregnes på baggrund af en række basispriser, som geometriske Jevons gennemsnit. Efterfølgende sammenvejes de detaljerede basisindeks til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Her beregnes indeksene som aritmetiske Laspeyres gennemsnit., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for tjenester, fungerer som deflator, økonomisk nøgletal og konjunkturindikator, der anvendes i forbindelse med vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, som anvender indekset som deflator i deres fastprisberegninger. Derudover anvendes det af offentlige og private beslutningstagere til bl.a. kontraktregulering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser, som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning inden for de udvalgte tjenester. Vægtgrundlaget dækker ligeledes hoveddelen af al handel i første omsætningsled, inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Generelt vurderes Producentprisindeks for tjenester ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. Men en enkelt branche har været ramt, som du kan læse mere om under "Anden usikkerhed"., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist, ca. 1,5 måned efter referenceperiodens afslutning, så vidt muligt den 15. i måneden, eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Producentprisindeks for tjenester for udvalgte brancher kan findes som tidsserier fra 2006 til i dag. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-tjenester

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Købekraftpariteter

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Købekraftpariteter 2025 , Tidligere versioner, Købekraftpariteter 2024, Købekraftpariteter 2023, Købekraftpariteter 2022, Købekraftpariteter 2021, Købekraftpariteter 2020, Købekraftpariteter 2019, Købekraftpariteter 2018, Købekraftpariteter 2017, Købekraftpariteter 2016, Købekraftpariteter 2015, Købekraftpariteter 2014, Statistikken Købekraftspariteter belyser relative priser mellem lande ved brug af købekraftspariteter (Purchasing Power Parities, PPP). PPP fortæller, hvor mange valutaenheder en given mængde varer og tjenester koster i forskellige lande. Statistikken anvendes bl.a. til at omregne landes bruttonationalprodukt (BNP) til sammenlignelige tal og til analyser af udgiftsniveauer. Danmark har deltaget i arbejdet med købekraftpariteter siden 1970’erne, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2000 og frem. , Indhold, Købekraftspariteter (PPP) er en årlig prisniveauindikator, som udtrykker prisniveauet i et givet land på et givet tidspunkt, relativt til prisniveauet i ét eller flere lande. Det betyder, at købekraftpariteter for et bestemt land angiver, hvor mange enheder af national valuta, man har brug for i dette land for at bevare købekraften af €1 i EU. Købekraftspariteten kan beregnes for enkeltprodukter eller aggregater, som fx BNP. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages flere prisundersøgelser for at stille input-data til rådighed for beregning af købekraftpariteter for privat forbrug, offentlige udgifter og investeringer. Imputerede købekraftpariteter anvendes for Non-profit institutioner rettet mod husholdningerne (NPISH), inventories og net-eksport., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, EU-Kommissionen anvender BNP per indbygger konverteret med købekraftpariteter, som grundlag for tildeling af midler fra strukturfondene til at mindske de økonomiske uligheder mellem og inden for de 27 EU-medlemslande. Yderligere, anvendes fra købekraftpariteter afledte indikatorer til en bred vifte af analytiske formål, som giver baggrundsinformation for den politiske beslutningsproces i internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og nationale regeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I prisundersøgelsen er den vigtigste usikkerhedskilde udvalget af varer og tjenester, som ikke er lige repræsentative for alle lande, som indgår i de internationale sammenligninger. Forbruget er sammensat forskelligt i de forskellige lande, og der er derfor en potentiel konflikt mellem repræsentativitet og sammenlignelighed. For enkelte områder, som fx sundhedsområdet, er det særlig vanskeligt at skabe sammenlignelige oplysninger. Sundhedsområdet er opbygget forskelligt fra land til land, og der eksisterer ikke rene markedspriser for disse ydelser, hvilket udgør en ekstra usikkerhedskilde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige resultater af købekraftsundersøgelser offentliggøres et år efter referenceåret, mens de endelige resultater offentliggøres tre år efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestidspunkter., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Købekraftpariteter opgøres med henblik på sammenligning mellem lande i et bestemt år, og statistikken er i høj grad internationalt sammenlignelig. Sammenligninger over tiden skal fortolkes forsigtigt, da varekurven ikke nødvendigvis er konstant fra år til år. , I opgørelsen af PPP, prisniveauindeks og mængdeindeks har man indtil 2020 anvendt gennemsnittet af EU28 som baseland. Med Storbritanniens udtræden fra Den Europæiske Union (EU) anvendes fra 2020 i stedet EU27 (uden Storbritannien) som baseland. Dette har kun en mindre indvirkning på sammenligneligheden af PPP'er, prisniveauindekset og mængede indekset mellem 2019 og 2020. Resultaterne for 2024, publiceret i December 2025, er opgjort ifølge nye COICOP 2018-klassifikationen for varegrupper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , EU pris- og mængdesammenligning, . Internationalt er tallene tilgængelige hos , OECD, , , Eurostat, og i , Nordic Statistics database, . Se mere på statistikkens , enmeside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koebekraftpariteter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: El- og naturgaspriser

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, El- og naturgaspriser 2025 , Tidligere versioner, El- og naturgaspriser 2024, El- og naturgaspriser 2023, El- og naturgaspriser 2022, El- og naturgaspriser 2021, El- og naturgaspriser 2020, El- og naturgaspriser 2019, El- og naturgaspriser 2018, Formålet med statistikken El- og naturgaspriser er at give et overblik over priser for naturgas og elektricitet for forbrugsgrupper, inden for henholdsvis erhvervskunder og husholdninger. Priserne vises uden og med afgifter og moms. Priserne kan sammenlignes med andre EU-landes og dermed bidrage til transparens i det indre marked. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 2007 og resultaterne er fuldt sammenlignelige siden 2015., Indhold, Priserne på naturgas og elektricitet opgøres halvårligt efter årsforbrugsgrupper, bl.a. fordi nogle priselementer er meget afhængige af forbrug. Priserne opgøres halvårligt og efter fire definitioner: Pris hos energiselskab, Pris inkl. transmission og distribution, Pris inkl. faktiske afgifter og Pris inkl. afregnede afgifter og moms, da slutprisen er sammensat af mange komponenter. Hovedparten af opgaven løses af Energistyrelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles hos el- og gasselskaber. Der anvendes tillige publicerede data fra distributionsselskaber, suppleret med gældende afgiftssatser og refusionsbestemmelser. Enkelte prisdele bygger delvist på estimater og ikke på faktisk konstaterede priser. De indberettede oplysninger om priser på energi samt oplysninger fra distributionsselskaber og SKAT om henholdsvis tariffer, afgifter og moms bearbejdes til at opfylde de fire prisdefinitioner: pris for energi, pris inkl. distribution, pris inkl. faktiske afgifter og pris inkl. afregnede afgifter og moms., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Udgifter til naturgas og elektricitet berører de fleste borgere og virksomheder og udgør for sidstnævnte også en konkurrenceparameter blandt EU-landene. Derfor er det relevant med troværdig, transparent og sammenlignelig prisstatistik for vigtige energiprodukter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Produktpriserne for el og naturgas bygger på en totaltælling. Der kan dog forekomme usikkerhed ved sammensætningen af forskellige datakomponenter, da de ikke altid følger samme grupperinger. A conto-betalinger kan medføre mindre periodiseringsforskydninger i naturgaspriserne. Derudover kan distributionsomkostninger være svære at beregne præcist i forhold til de faktiske gennemsnitlige leverancer til kunderne. Statistikken bygger på visse modelantagelser, bl.a. om refusionsberettigede virksomheders adfærd og husholdningers anvendelse af elvarme. Overordnet vurderes usikkerheden dog at være lav, og eventuelle fejl eller afvigelser bliver rettet løbende., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres jf. EU-forordning senest 3 måneder efter referenceperiodens afslutning, dvs. ultimo marts og ultimo september. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne er fuldt sammenlignelige for 2015 og frem og stort set sammenlignelige også med tidligere år, især for kunder med stort forbrug (erhvervskunder). Priser siden 2007 findes i Eurostats databank. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Energipriser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/el--og-naturgaspriser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2023, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2022, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2021, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2020, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2019, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2018, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2017, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2016, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2015, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2014, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer 2013, Statistikken om arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer belyser niveauet for private virksomheders samlede omkostninger i forbindelse med et ansættelsesforhold, fordelt efter arbejdsstedets branche, arbejdsfunktion og omkostningskomponenter. Statistikken offentliggøres én gang om året, og benyttes til at sammenligne de samlede arbejdsomkostninger på tværs af brancher og arbejdsfunktioner. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2014 og frem., Indhold, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer offentliggøres for ni hovedbrancher, samt for ni arbejdsfunktioner. Statistikken er lavet ud fra en stikprøve baseret på virksomheder med flere end ni fuldtidsbeskæftigede i den private sektor, herunder også elever og unge under 18 år. Arbejdsomkostninger består af lønmodtagerens fortjeneste tillagt øvrige arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data vedrørende medarbejdernes fortjeneste indhentes på individniveau fra den årlige lønstrukturstatistik, mens data vedrørende virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger indhentes på virksomhedsniveau via en spørgeskemaundersøgelse. Øvrige arbejdsomkostninger fordeles ud på virksomhedens medarbejdere via en veldefineret fordelingsnøgle. De samlede arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold beregnes ved at summe fortjenesten fra lønstrukturen og øvrige arbejdsomkostninger pr. ansættelsesforhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er et godt redskab til at sammenligne de udgifter, en virksomhed har ved at have en medarbejder ansat, med andre virksomheders udgifter. Samtidig kan der også sammenlignes inden for brancher eller arbejdsfunktioner. Statistikken kan endvidere bruges til at sammenligne arbejdsomkostningerne på tværs af EU-landene., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i august ca. 8 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2014 præsenteredes statistikken for arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer for første gang i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. Statistikken kan sammenlignes over tid fra 2014 og frem, hvor den udarbejdes efter den europæiske manual ESA2010. Statistikken for perioden 2002-2013 kan ikke sammenlignes med data før 2002, da arbejdsomkostningerne fra 2002 er fordelt på personniveau mod tidligere virksomhedsniveau. Sammenligneligheden af statistikkerne fra 1997-2001 med statistikkerne fra før 1997 er begrænset, da undersøgelserne før 1997 blev gennemført med en anden metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Virksomheders arbejdsomkostninger, . Se mere på statistikkens [emneside] (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-arbejdsomkostninger.aspx). Hvis der ønskes yderligere detaljeringsgrader eller tabelkrydsninger af forskellig art, er der mulighed for at købe skræddersyede løsninger hos , DST Consulting, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsomkostninger-for-virksomheder-og-organisationer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Økonomien for jordbrugssektoren

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , sit@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Økonomien for jordbrugssektoren 2024 , Tidligere versioner, Økonomien for jordbrugssektoren er et makroøkonomisk regnskabssystem, som belyser den samlede jordbrugssektors økonomi ved en opgørelse af produktionen, forbruget i produktionen, bruttoinvesteringer og øvrige strømme. Som satellitkonto under det europæiske nationalregnskabssystem udgør statistikken jordbrugssektorens bidrag til Nationalregnskabet. I 2024 blev statistikken Landbrugets bruttofaktorindkomst erstattet af Økonomien for jordbrugssektoren, som er reguleret af en EU-forordning. Opgørelser over Landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens Økonomien for jordbrugssektoren i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Økonomien for jordbrugssektoren er en årlig opgørelse af jordbrugssektorens økonomiske aktiviteter, herunder bl.a. værdien af produktionen (udbytte), forbrug i produktionen og bruttoinvesteringer. Derudover opgøres tilskud, arbejdskraft, salg af pesticider og handelsgødning i egne tilhørende tabeller. De økonomiske aktiviteter opgøres i basispriser og i mio. kr., både i løbende priser og i sidste års priser. Statistikken opgøres på nationalt og regionalt niveau. Jordbrugets forbrug af arbejdskraft opgøres i 1.000 årsværk. Direkte tilskud til jordbrugssektoren opgøres i mio. kr. Salget af handelsgødning opgøres i ton. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Økonomien for jordbrugssektoren er et sammensat statistikprodukt, hvilket betyder, at beregningsgrundlaget bygger på eksisterende statistikker, kaldet primærstatistikker. Statistikken udarbejdes årligt med data fra en række forskellige statistikker, fx Regnskabsstatistik for jordbrug og Slagtedyr og kødproduktion, samt fra administrative registre, brancheorganisationer, virksomheder og fonde. Når data er færdigbehandlet i den enkelte primærstatistik, overføres det til og samles i databehandlingssystemet for Økonomien for jordbrugssektoren, som beregner de årlige værdier. Værdien af de enkelte produkter udregnes ved hjælp af standardmetoden ”mængde gange pris”. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Økonomien for jordbrugssektoren er relevant for de danske myndigheder, EU, forskningsinstitutioner og landbrugets organisationer, så de kan følge udviklingen i jordbrugets økonomiske aktiviteter. Statistikken er desuden input til opgørelsen af Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for Økonomien for jordbrugssektoren er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker, der anvendes til udarbejdelsen. Det er fx periodisering, som kan give usikkerheder, mens andre oplysninger som fx informationer fra mejerier og slagterier er eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på ekspertskøn og antagelser, indtil de endelige data er behandlet i primærstatistikkerne, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år. Solgte mængder handelsgødning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er forbundet med en vis usikkerhed. Data kommer fra den årlige indhentning af salgstal, hvor virksomheder med anmeldte produkter, bliver spurgt til den solgte mængde af de anmeldte produkter. Virksomheder har muligheden for at notere afgiftsfri mængder, men det er frivilligt, og ikke alle virksomheder benytter sig af denne mulighed. Dataindsamlingen indebærer heller ikke egen import, og der kan være produkter, som er dobbelttalte, hvis virksomheden ikke har benyttet sig af muligheden for at angive en solgt mængde som afgiftsfri. Datakvaliteten er derfor direkte afhængig af de data, som virksomhederne selv melder ind til Styrelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for Økonomien for jordbrugssektoren offentliggøres senest 10 måneder efter referenceperioden (årets) afslutning. Reviderede, men stadig foreløbige, udgives 22 måneder efter referenceperiodens afslutning. Endelige tal offentliggøres senest 2 år og 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Økonomien for jordbrugssektoren erstatter Landbrugets bruttofaktorindkomst og udgives for første gang i 2025 for årene 2022, 2023 og 2024 og er direkte sammenlignelig med Landbrugets bruttofaktorindkomst, som kan sammenlignes direkte tilbage til 1990, mens der findes ældre opgørelser tilbage til 1935. Modsat Landbrugets bruttofaktorindkomst medregner Økonomien for jordbrugssektoren bedrifternes lager- og besætningsforskydninger i salgsværdierne og opgør salgsværdierne i basispriser. Derudover indeholder opgørelsen en række finansielle konti, som ikke opgøres i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Som satellitkonto er Økonomien for jordbrugssektoren sammenlignelig med Nationalregnskabets opgørelser for jordbrugssektoren. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres økonomien for jordbrugssektoren under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/oekonomien-for-jordbrugssektoren

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Feriehusudlejning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Karen Keller , 21 19 85 61 , kke@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Feriehusudlejning 2025 , Tidligere versioner, Feriehusudlejning 2024, Feriehusudlejning 2022, Feriehusudlejning 2020, Feriehusudlejning 2019, Feriehusudlejning 2018, Feriehusudlejning 2017, Formålet med statistikken om feriehusudlejning er at belyse kapaciteten og udlejningsaktiviteten for danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Statistikken har været opgjort siden 1986 i forskellige former. Tal for de første år findes i trykte udgaver af Statistisk Årbog. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1992. , Indhold, Statistikken om feriehusudlejning i Danmark er en månedlig og årlig opgørelse af danske feriehuse, der udlejes gennem udlejningsbureauer. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet, samt geografisk efter regioner og landsdele. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten af feriehuse til udlejning. Kommunefordelte tal udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra indberetninger, der dækker ca. 95 pct. af populationen, hvortil der tilføjes en opregning af de årlige indberetninger fra året før, så hele populationen af feriehusudlejere med minimum 25 huse til disposition dækkes. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for feriehusudlejningen. Når referenceåret er slut, erstattes de opregnede imputerede tal med de endelige tal for året. Den årlige udgave af statistikken, der samtidig giver de endelige tal for året, indeholder indberetninger fra samtlige feriehusudlejere med over 25 huse til disposition., Data til den årlige statistik indsamles via en upload-løsning for de udlejningsbureauer, der kun indberetter årligt eller via et elektronisk spørgeskema for de udlejningsbureauer, der indberetter månedligt. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i statistikken er forskellig på de forskellige variable. Antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede husuger anses som værende de mest pålidelige. Antallet af overnatninger anses som værende mere usikkert, da de kan være baseret på skønsmæssige indberetninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for feriehusudlejning offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for feriehusudlejning udgives sammen med de endelige årstal ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 1986 og har undergået ændringer i tidens løb. Fra 1986-1990 dækkede statistikken alene feriehusudlejningen i højsæsonen. Fra 1990 dækkede statistikken et driftsår, dvs. primo oktober til og med ultimo september. Fra 1998 er årsstatistikken baseret på kalenderåret. I 2011 blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år. Fra 2012 blev antallet af disponible huse til udlejning fjernet fra den månedlige statistik. I stedet bliver tallet opgjort én gang årligt med antallet af disponible huse til udlejning pr. 1. maj. i referenceåret., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Feriehuse, og , Samlede overnatningsformer, .Se mere på statistikkens , emneside, . Kommunefordelt statistik om feriehusudlejning finansieres af VisitDenmark og findes frit tilgængeligt på deres , hjemmeside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om feriehusudlejning med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/feriehusudlejning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , jbe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnepasning før skolestart 2024 , Tidligere versioner, Børnepasning før skolestart 2023, Børnepasning før skolestart 2022, Børnepasning før skolestart 2021, Børnepasning før skolestart 2020, Børnepasning før skolestart 2019, Børnepasning før skolestart 2018, Børnepasning før skolestart 2017, Børnepasning før skolestart 2016, Formålet med statistikken Børnepasning før skolestart er at belyse omfanget af og ressourceforbruget til børnepasning i dagtilbud for børn under skolealderen. Statistikken anvendes til at sammenligne kommunernes ressourcetildeling. Der findes tal tilbage til 1943, men i sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2015, hvor opgørelsesmetoden blev ændret til fuldtidsenheder., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal indskrevne børn og antal ansatte med pædagogiske opgaver i kommunale og selvejende daginstitutioner, institutionslignende puljeordninger samt kommunal dagpleje. Både børn og personale opgøres i fuldtidsenheder. Statistikken viser også normeringer, beregnet som forholdet mellem børn og personale. Normeringerne er en bruttonormering, hvor al arbejdstid indgår, inkl. planlægning og forældresamtaler. Der korrigeres for barsel, vikarer medregnes, og pædagogiske ledere samt centralt støttepersonale indgår i beregningen. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om indskrevne børn og ansatte med pædagogiske opgaver modtages elektronisk fra de kommunale administrative systemer og private lønleverandører. Der foretages fejlsøgning af data, og kommunerne validerer deres data i dialog med Danmarks Statistik. Eventuelle fejl rettes i samråd med indberetter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerierne anvender statistikken til sammenligning af kommuners ressourcetildeling til børnepasning og til udvikling af politik på området. Interesseorganisationer, såsom BUPL, KL - Kommunernes Landsforening og FOLA - Forældrenes Landsorganisation anvender statistikken til at vurdere ressourcetildelingen og serviceniveauet på børnepasningsområdet. Data er indsamlet på baggrund af en aftale mellem Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne stammer fra kommunernes fagsystemer, og der foretages en grundig validering i samarbejde med kommunerne. Præcisionen kan påvirkes af fejl i kommunernes registreringer, og hvorvidt nøgler til fx at fordele personale på aldersgrupper i integrerede daginstitutioner er korrekt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ti måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der findes statistik om børnepasning tilbage til 1943. Fra 1975 opgøres antal indskrevne børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-6 år. Frem til 2004 var måletidspunktet for statistikken et tidspunkt i foråret, men fra og med 2004 er det 1. oktober. Fra og med 2015 måles børn og personale i fuldtidsenheder over et år. Det giver et lavere antal børn og personale i forhold til før 2015. Tal fra før 1983 kan findes i statistiske årbøger, mens tal fra 1983 og frem findes i Statistikbanken. Statistik over børnepasning udarbejdes i flere lande, dog ikke efter fælles retningslinjer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistik for antal indskrevne børn i daginstitutioner, pædagogisk personale, normeringer samt daginstitutioner under emnet , Børnepasning, . Se mere på emnesiden for , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernepasning-foer-skolestart

Statistikdokumentation

Antallet af børn der passes i dagpleje er halveret på 10 år

I 2009 blev en tredjedel af alle landets småbørn passet i dagpleje, mens der kun var tale om hver sjette 10 år senere. , 4. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Vuggestue eller dagpleje? Dette er et valg, som mange danske forældre skal træffe, inden arbejdet kalder dem tilbage fra barslen, og et valg, som i de senere år i højere grad er faldet ud til vuggestuens fordel. , I 2009 blev rundt regnet 62.000 børn passet i dagpleje, hvilket svarer til 32 pct. af alle daværende 0-2 årige, et tal som var faldet til 31.000 børn i 2019, svarende til 17 pct. af de 0-2 årige., ”Statistikken fortæller ikke noget om, hvorfor antallet af børn i dagplejen er faldet, men der er flere muligheder,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann:, ”For nogle kommuner kan der være tale om rekrutteringsvanskeligheder, hvor de kan have svært ved at finde dagplejere nok." , ”For andre kommuner er der måske tale om en politisk beslutning, hvor man ønsker at satse på vuggestuen i stedet for dagplejen.” , Andelen af dagplejebørn i forhold til det samlede antal 0-2-årige i befolkningen, Anm.: For 2015 og 2016 er antallet af dagplejebørn for de manglende 20 kommuner estimeret ud fra 2017-19 tallene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Størst fald i antallet af dagplejebørn i Helsingør og på Læsø, Samtlige danske kommuner har oplevet et fald i antallet af indskrevne børn i dagplejen siden 2009, der er dog stor variation kommunerne imellem., I nogle kommuner såsom Helsingør og Læsø er dagplejen gået fra at tælle hhv. 157 og 26 børn i 2009 til helt at være nedlagt i 2019. I andre kommuner såsom Vordingborg, Egedal og Halsnæs er antallet af indskrevne i dagplejen faldet med i omegnen af 80 pct. , De mindste fald er sket i kommunerne Samsø, i Rødovre og i Ishøj, hvor antallet af indskrevne i dagplejen er faldet med hhv. 11, 13 og 16 pct. fra 2009-2019., Find de specifikke tal for din kommune i dette excel-ark:, Procentvise fald i antallet af indskrevne dagplejebørn. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/pas22, og , www.statistikbanken.dk/boern2, Relativt flest passes i dagpleje på Samsø og i Skive, Selvom dagplejen har oplevet tilbagegang de seneste 10 år, så er der stadig kommuner i Danmark, hvor dagplejen står stærkt. Fx blev 66 pct. af småbørnene i Samsø Kommune passet i dagpleje i 2019 – en andel der som nævnt, kun er faldet med 11 pct. siden 2009., Næsthøjest andel børn i dagpleje findes i Skive Kommune, hvor præcis halvdelen af kommunens småbørn i 2019 blev passet i dagpleje. Samsø og Skive Kommune er de eneste kommuner i landet, som i 2019 havde over halvdelen af de 0-2 årige indskrevet i dagpleje. , Disse kommuner efterfølges af Mariagerfjord, hvor 45 pct. af de 0-2 årige i 2019 var indskrevet i dagpleje. , Relativt færrest småbørn passes i dagpleje i Frederiksberg og Københavns Kommune, hvis man ser bort fra Læsø og Helsingør, hvor slet ingen børn passes i dagplejen . I Frederiksberg og Københavns Kommuner er kun 1 og 2 pct. af alle 0-2 årige i 2019 indskrevet i dagplejen., ”Når vi sammenligner børn i dagplejen med befolkningstætheden i kommunerne, kan vi se, at børn i kommuner med lav befolkningstæthed relativt oftere bliver passet i dagpleje,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann., ”Med andre ord: Jo mere ”landlig” en kommune er, jo mere tilbøjelig er kommunen til at passe de mindste via en dagplejeordning.", ”Det kan tænkes, at det er nemmere for en ”landkommune” at nå hele kommunen med et relevant og nærværende pasningstilbud for de mindste gennem en dagplejeordning fremfor at oprette daginstitutioner.”, Procentandel af alle kommunens 0-2 årige der passes i dagpleje. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/boern2, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Bjarne Mann på , BMN@dst.dk, eller tlf: 3917 3758, Læs mere om børnepasning, normering og overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave i Nyt fra Danmarks Statistik: , Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-05-04-antallet-af-boern-der-passes-i-dagpleje-er-halveret-paa-ti-aar

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation