Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2791 - 2800 af 4768

Hvordan måler man fattigdom?

12. september 2012 kl. 0:00 , , Der har i Danmark været debat om fattigdom og måling af fattigdom. I en ny publikation fra Danmarks Statistik om danskernes levevilkår sættes der særlig fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet ”i risiko for fattigdom”, men definerer det forskelligt. Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten. Fattigdom defineres herved af begge organisationer som den andel af befolkningen, der har de laveste disponible indkomster:, • 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender Eurostats mål., • 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom, når man anvender OECD’s mål., Måler man risikoen for fattigdom over tid med Eurostats definition, har 2,6 pct. af danskerne været i risiko for fattigdom mindst 5 år i træk., Kombinerer man målet om ”risiko for fattigdom” med et mål om, hvorvidt der er goder folk ikke har råd til (såkaldte materielle afsavn), og om de har en meget lav beskæftigelse (såkaldt lav arbejdsintensitet), viser det sig, at 9,6 pct. af dem, der indgår i målingen, både er ”i risiko for fattigdom”, har ”materielle afsavn” og ”lav arbejdsintensitet” (Eurostats definition)., Beder man danskerne om selv at vurdere deres økonomi, viser det sig, at 5 pct. har svært og 4 pct. meget svært ved at få pengene til at slå til, mens halvdelen har det let (22 pct.) eller meget let (28 pct.)., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent gratis pdf-version af publikationen Levevilkår , Yderligere oplysninger: Kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på 20 33 08 75 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-12-hvordan-maaler-man-fattigdom

Pressemeddelelse

Indkomsten efter skat er steget

13. september 2012 kl. 0:00 , , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

Pressemeddelelse

Flere fyldte digitale indkøbskurve

16. august 2012 kl. 8:53 , , 73 pct. af danskerne vælger ind imellem at klikke på køb-knappen i stedet for at gå i butikker. De ældre køber sjældnere ind digitalt, men fire ud af ti 65-74-årige valgte i 2012 digitale køb. Hvor de ældre oftest fylder rejser, bøger og medicin i kurven, går de 16-24-årige e-handlende efter tøj, musik, elektronik og computerspil. , Det fremgår af temaartiklen Digitalisering af hverdagen, som offentliggøres i Statistisk Tiårsoversigt 2012 i dag. Ud over artiklen giver bogen indblik i samfundsudviklingen siden årtusindeskiftet på en lang række områder. Den viser blandt andet, at:, • Der kommer færre nyfødte danskere til. I 2011 blev der født 58.998 børn, og det er det laveste tal i de seneste ti år., • 74 pct. af de 25-årige mænd havde gennemført en ungdomsuddannelse i 2010, og det er lidt færre end ti år tidligere. Til gengæld har hver tredje 35-årige mand gennemført en videregående uddannelse i 2010 mod hver fjerde ved årtusindeskiftet. , • 64 pct. af de danske 0-13-årige børn blev passet ude i 2011 mod kun 59 pct. i 2005. Højest er andelen i børnehavealderen, hvor 97 pct. er i institution., • Siden 2002 er der kommet 89 pct. flere registrerede partnerskaber. Af disse 4.100 familier i 2012 har tre ud af fire ingen børn., • Danske kvinder bliver oftere dømt for vold. I 2011 blev der givet 587 frihedsstraffe for vold til kvinder, og det er tæt på en fordobling på ti år., Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og se kommentarer til udviklingen i video på , www.dst.dk/tiaar, . , Statistisk Tiårsoversigt 2012 koster 190 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/tiaar, . , Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. , , For yderligere oplysninger kontakt venligst redaktør Marianne Kjær Mackie, tlf.: 39 17 31 69, , mma@dst.dk, ., , ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-16-flere-fyldte--digitale-indkoebskurve

Pressemeddelelse

Tværsnit af Danmark anno 2012

13. juni 2012 kl. 8:53 , , Vi danskere sidder i gennemsnit foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. Næsten halvdelen af tiden er det musik, underholdning og dramatik, der løber over skærmen, mens vi kun bruger en fjerdedel af tiden på at se nyheder. 15 pct. af tiden ser vi programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. , Det er bare nogle af de utallige oplysninger, du kan finde om Danmark og danskerne i , Statistisk Årbog 2012, , som udkommer i dag., Her kan du blandt meget andet også læse, at:, Fodbold er den sportsgren, danskerne dyrker mest, og det er den sportsgren, der det seneste år har oplevet den største fremgang i medlemstallet. 356.000 danskere er medlem af en fodboldklub., I dag er der 161 biografer i Danmark – det er kun halvt så mange som i 1980., 1. oktober sidste år skriver sig ind i historiebøgerne som den varmeste nogensinde. Der blev målt 26,9 grader. Det er første gang, der har været en officiel sommerdag så sent på året., I 2011 sendte danskerne 5 pct. færre sms’er end året før. Til gengæld er datatrafikken næsten fordoblet i samme periode., , Færre mænd, men flere kvinder rammes af lungekræft., Gennemsnitsdanskerne anno 2012 hedder Anne og Jens. Dem kan du møde i både tekst og billeder i , netmagasinet Bag Tallene: Det er typisk dansk, !. Her får du en gennemgang af deres liv, som er helt typisk dansk. På vores , temasite om gennemsnitsdanskeren, finder du fakta om Anne og Jens inden for emner som blandt andet fritid, arbejdsliv og parforhold. , Årbogen kan købes eller downloades gratis, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-06-13-statistisk-aarbog

Pressemeddelelse

Unge bruger mobilen som musikafspiller

21. maj 2012 kl. 8:53 , , 96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon. Af dem brugte 39 pct. i 2011 telefonen som musikafspiller, mens det to år tidligere i 2009 bare var 28 pct. Det er især de unge, der lytter til musik over telefonen. Det gælder for hele 74 pct. af de 16-24-årige. , Det og meget andet om danskerne brug af it fremgår af årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen 2011, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • Danskere er førende i EU, når det kommer til online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. af alle EU-borgere. , • Næsten hver tiende internetbruger prøver at finde en kæreste på nettet. Netdating er mest udbredt blandt de 25-34-årige. , • Hver tredje dansker over 65 år, har brugt internettet til at søge efter eller bestille rejser eller overnatninger. For den samlede befolkning mellem 16 og 89 år er det 56 pct. , • 70 pct. af danskerne mellem 16-74 år handlede på nettet i 2011. , 91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen , tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-05-21-it-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Vestkysten er det mest populære feriested

Varde Kommune i Sydjylland lå helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., 14. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vestkysten er det mest populære feriested, Den jyske vestkyst var i 2008 stadig det absolut mest populære feriested. Varde Kommune i Sydjylland lå således helt i front blandt landets kommuner og tegnede sig for 89.500 udlejede hus-uger - svarende til 17 pct. af samtlige udlejede hus-uger., Lige efter kom Ringkøbing-Skjern Kommune i Vestjylland med 88.800, mens Hjørring Kommune i det nordjyske på tredjepladsen havde 26.600 udlejede hus-uger., Dette og meget andet kan du læse mere om i , Feriehusudlejning 2008, , der for første gang er fordelt på kommuner., Læs bl.a. om, at:, Uge 30 var den mest populære ferieuge med flest udlejede hus-uger., Tyskerne tegnede sig - trods en nedgang på 4 pct. - stadig for flest udlejede hus-uger i 2008. De fleste i uge 33., Danskerne, svenskerne og nordmændene foretrak at leje huse i Nordjylland, mens tyskerne og hollænderne primært ferierede i Sydjylland., Læs mere i , Statistiske Efterretning 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt Anne Djernæs, tlf. 39 17 31 12, , adn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-14-Vestkysten-er-det-mest-populaere-feriested

Pressemeddelelse

Hver femte arbejder i udenlandsk firma

Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

Pressemeddelelse

Nye generationer klarer sig bedre

Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 , , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

Pressemeddelelse

Nyt barometer for servicerhverv

27. april 2000 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

Pressemeddelelse

Godt år for kunstmuseerne

27. marts 2000 kl. 0:00 , , De danske kunstmuseer har i 1999 oplevet en stigning i besøgstallet, viser Danmarks Statistiks museumsstatistik, der bliver offentliggjort i dag. Besøgstallene for kunstmuseer er steget med 11,7 pct. fra 1998 til 1999. , Det er først og fremmest genåbningen af Statens Museum for Kunst, der har fået det samlede besøgstal for kunstmuseer til at stige. Statens Museum for Kunst åbnede i november 1998 efter en omfattende ombygning. Det genåbnede museum havde sidste år 450.000 gæster. I 1996, som var det seneste hele år, hvor der var åbent for publikum, havde Statens Museum for Kunst 416.000 besøgende. , Et andet kunstmuseum, der havde et godt år i 1999, var Louisiana, der steg fra 425.000 til 472.000 besøgende. Kunstmuseet i Humlebæk var dermed det mest besøgte museum i 1999. Til gengæld er Arken gledet helt ud af top ti listen. , Totalt set er der sket et mindre fald i de danske museers besøgstal. Faldet skyldes først og fremmest, at de kulturhistoriske museer er gået tilbage. Nordsømuseet er faldet fra en førsteplads til en fjerdeplads. , Der har i alt været 10,2 mio. besøgende på de 276 museer, som er med i Danmarks Statistiks opgørelse. Det er 362.000 færre besøg end i 1998 - svarende til et fald på 3,4 pct. I hovedstadsområdet er besøgstallet steget, mens resten af landet har oplevet et fald. , Se hele top ti her nedenfor! , Henvendelse, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: presse@dst.dk, De ti mest besøgte museer i 1999 , Placering i, 1.000 besøg, 1999, 1998, 1998, 1.Louisiana, 472, 425, 2, 2.Statens Museum for Kunst, 450, 91, 26, 3.Nationalmuseet,Prinsens Palæ, 410, 409, 3, 4.Nordsømuseet, 367, 440, 1, 5.Købstadsmuseet Den Gamle By, 348, 313, 5, 6.Ny Carlsberg Glyptotek, 345, 373, 4, 7.Frederiksborgmuseet, 204, 242, 6, 8.Kronborg Slot, 199, 208, 8, 9.Rosenborgsamlingen, 198, 199, 9, 10.Egeskov Slot, 198, 221, 7

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-03-2000-kunstmuseumer

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation