Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 531 - 540 af 5095

    ARBNR

    Navn, ARBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedsnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indeholder et 10-cifret identifikationsnummer for et arbejdssted. Værdien er 0 for selvstændige og medarbejdende ægtefæller der ikke er i erhvervsregistret. , Detaljeret beskrivelse, Variablen indeholder et arbejdsstedsnummer, der ikke er informationsbærende. Nummeret er entydigt i ESR (Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register) og bruges således til at identificere det enkelte arbejdssted. Nummeret følges over tid, hvilket betyder at det bevares, hvis et arbejdssted skifter ejer, men stadig antages at have samme aktivitet., Nummeret tildeles maskinelt af Danmarks Statistik. Da Danmarks Statistiks arbejdssteder er en statistisk enhed oftest dannet på baggrund af virksomhedernes oplysninger i CVR (Det Centrale Virksomhedsregister) om produktionsenheder, er arbejdsstedsnummeret Danmarks Statistiks version af P-nummeret (P-nummeret identificerer i CVR den enkelte produktionsenhed). For de fleste vil der være en direkte kobling mellem en produktionsenhed og et arbejdssted, men der er ikke altid en en-til-en relation (Der kan være både en-til-mange relationer (Hvis Danmarks Statistik betragter 2 produktionsenheder som er på samme adresse som en økonomisk aktivitet) samt ingen relationer (typisk når der ikke er tale om en fysisk adresse, fx dagplejemødre, assurandører)). , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ARBNR har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/arbnr

    Østeuropæiske indvandreres beskæftigelse er næsten lige så høj som vesteuropæernes

    En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tre ud af fire østeuropæere, der kom til landet for at arbejde i 2010, var i arbejde i 2016, hvis de fortsat var i landet. Det er stort set samme andel som blandt vesteuropæerne., 24. april 2018 kl. 8:00 ,  , 40 pct. af de østeuropæiske indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, var rejst ud af landet igen senest efter seks år, mens det gjaldt for 56 pct. at vesteuropæerne. Blandt de østeuropæere, som stadig var i landet i 2016, var omkring tre ud af fire i beskæftigelse. For vesteuropæere var andelen nogenlunde den samme., Det viser analysen , Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere, , som følger 7.800 statsborgere fra EU, der indvandrede til Danmark i 2010 med arbejde som opholdsgrundlag., I en tid, hvor man snakker om mangel på arbejdskraft, er det bemærkelsesværdigt, at så mange af de indvandrere, der kom til Danmark for at arbejde i 2010, er udvandret igen. En lignende udvikling ser vi også for indvandrere, der kom i 2013, siger fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, der har skrevet analysen., Noget af den forskel, der trods alt er mellem øst- og vesteuropæeres tilknytning til arbejdsmarkedet, kan skyldes, at øst- og vesteuropæere har forskellig baggrund. Fx arbejder østeuropæerne i højere grad end vesteuropæerne med manuelt arbejde, mens vesteuropæerne i højere grad arbejder med ledelse eller vidensarbejde på højeste niveau. , Siden 2010 er antallet af østeuropæiske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i Danmark steget med 37.000 personer, så der i 3. kvartal 2017 var 59.000 lønmodtagere fra Østeuropa i Danmark. I samme periode er antallet af lønmodtagere fra Vesteuropa steget med 13.000 personer til lidt over 38.000 i 3. kvartal 2017. , Spørgsmål om analysen kan rettes til fuldmægtig, Jesper Grunnet-Lauridsen, 39 17 34 58, , jgl@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-04-24-oesteuropaeiske-indvandreres-beskaeftigelse

    Pressemeddelelse

    Danskerne i tal

    Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct.,  , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte  Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave.,  , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere.,  , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på.,  , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager.,  , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men  Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund.,  , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, .,  , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Indvandrere lever længere end danskere

    Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

    Pressemeddelelse

    Birgitte Anker udnævnt til ny rigsstatistiker

    18. august 2020 kl. 16:31 ,  , Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har Social- og Indenrigsminister Astrid Krag udpeget Birgitte Anker til ny rigsstatistiker og dermed chef for Danmarks Statistik. , Se Social- og Indenrigsministeriets pressemeddelelse, ., Birgitte Anker kommer fra stillingen som direktør for Socialstyrelsen og har tidligere været afdelingschef i Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hun tiltræder 1. oktober., I forbindelse med udnævnelsen udtaler næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse, Laila Mortensen: “Jeg er utrolig glad for udnævnelsen af Birgitte Anker som ny rigsstatistiker. Hun repræsenterer den kombination af faglig tyngde og administrativ kompetence, som er afgørende på posten. Det er min og bestyrelsens forventning, at hun vil kunne styrke Danmarks Statistiks rolle som landets ledende fakta og videns leverandør og samtidig fremme sikker udnyttelse af institutionens data og viden om datasikkerhed.”, Birgitte Anker udtaler: “Det er med stor glæde og ærefrygt, at jeg påtager mig jobbet som rigsstatistiker. Danmarks Statistik er en vigtig del af fundamentet for vores samfund, og det er en fornem opgave at arbejde for, at vores demokrati, debat og beslutninger kan baseres på solide fakta. Jeg vil af samme grund lægge afgørende vægt på et konstruktivt og gensidigt berigende samspil med statistikkens mange kvalificerede brugere. Jeg har med glæde fulgt Danmarks Statistiks udvikling de senere år - og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet sammen med de mange dygtige medarbejdere.”, CV, Fødselsdag 16. oktober 1963 ,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2015 –:           Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, Aktuelt:          Censor ved økonomisk institut, KU,                         Marshall Fellow,                         Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, 2427 4725 eller , sdp@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-18-birgitte-anker-udnaevnt-til-ny-rigsstatistiker

    Pressemeddelelse

    Ulykker

    Hvor mange ulykker sker der i hjemmet, på arbejdspladsen og i trafikken?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Trafikulykker, Danmarks Statistiks tabeller om færdselsuheld på veje samt ulykker med tog og skib er samlet på emnesiden , Trafikulykker,  og i , Statistikbanken, . , Hos , Vejdirektoratet , findes bl.a. en interaktiv årsstatistik (nederst på siden), hvor man kan opdele data om trafikuheld på politikredse, vejtype mv., Analyser og rapporter vedr. særlige ulykkestyper findes hos , Havarikommissionen for Vejtrafikulykker,  og , Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, , hvor man kan følge jernbane- og luftfartsulykker., Arbejdsulykker og -skader, Både hos , Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,  og , Arbejdstilsynet,  findes tabeller over anmeldte arbejdsskader og -ulykker., Drukneulykker, Den nationale druknestatistik, El, gas og brand, Sikkerhedsstyrelsen opgør statistikker om hhv. , elbrande, elulykker og gasulykker, ., Beredskabsstyrelsen har data om , dødsbrande og omkomne ved brand, ., Fyrværkeri, fyrværkeriskader, Sikkerhedsstyrelsen har også en årlig , Fyrværkerirapport,  med oplysninger om skader og ulykker for perioden 2007-2013., Idrætsulykker, Omfanget af idrætsskader har Idrættens Analyseinstitut belyst med rapporten ”, Idrætsskader i Danmark 2016, ”., Generelle kilder, Statens Institut for Folkesundhed er ansvarlig for Det danske ulykkesregister, og har udarbejdet og analyseret , forekomsten af ulykker fra 2010-2022, . I rapporten fremgår det at hver dag kommer 1.700 danskere ud for en ulykke. Ældre data findes i publikationen ", Ulykker i Danmark 1990-2009, ". Rapporten indeholder bl.a. oplysninger om køretøjs-, arbejds- og idrætsulykker., Rapporten ", Ulykker i Danmark 2015 opdelt på kommuner, " viser omfanget af sygehusbehandlet tilskadekomst på grund af ulykker, vold og selvmordsforsøg., Spørgsmål om ulykker har indgået i alle SUSY-undersøgelserne siden 1987. Resultater fra 2013 om selvrapporterede skader (uden for arbejdstiden) findes i , "Ulykker - Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013", ., [Denne side er senest revideret september 2025]

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/ulykker

    Ofte stillede spørgsmål

    Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

    Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

    Pressemeddelelse

    Analyser: Svineproduktion under forandring

    Dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet siden 2004., Analysen tegner et billede af dansk svineproduktion og beskriver de seneste udviklingstendenser med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner:, Strukturudviklingen i dansk svineproduktion går mod færre, men større bedrifter og mod øget specialisering. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct., Der er pr. 1. juli 2018 ca. 12,9 mio. svin i Danmark og ca. 1,1 pct. af dem er økologiske. Der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm. Bestanden i Danmark udgør ca. 8 pct. af den samlede bestand i EU., Fra 2008 til 2015 er antallet af slagtninger faldet med ca. 2,5 mio. Antallet af slagtninger i Danmark toppede i 2004 med 23 mio., og er siden faldet til 17,5 mio. slagtninger i 2017., Eksporten af levende svin – især smågrise - er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007. Smågrisene eksporteres primært til Tyskland og Polen., Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017. De største eksportmarkeder for svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien, som samlet modtager ca. halvdelen af den danske svinekødseksport., Beskæftigelsen på slagterierne er over en årrække faldet mere end antallet af slagtninger, hvilket både kan afspejle en stigning i arbejdsproduktiviteten på slagterierne og en ændring i slutprodukterne., Hent som pdf, Svineproduktion under forandring, Kolofon, Svineproduktion under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 12. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47 , Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

    https://www.dst.dk/analyser/31389-svineproduktion-under-forandring

    Analyse

    Analyser: Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?

    I løbet af de seneste årtier er det blevet mere almindeligt, at varer produceres på tværs af landegrænser. Den øgede globalisering udfordrer forståelsen af, hvad et lands eksport egentlig omfatter og hvad de forskellige statistiske opgørelser af eksport viser., Globaliseringen medfører at størrelsen på eksporten i stigende grad afhænger af den valgte statistik. Tidligere gav de forskellige opgørelser et mere ensartet billede af eksporten og af vores samhandelspartnere. Den øgede globalisering, hvor en stadig større del af den danske vareeksport aldrig krydser grænsen til Danmark, har øget forskellene. Denne analyse beskriver dansk eksport og de vigtigste eksportmarkeder ud fra de opgørelser, der findes for dansk eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Eksporten af varer er størst målt i betalingsbalancen. Her indgår virksomhedernes salg af varer, der ikke har krydset den danske grænse, som dansk eksport. Omkring en sjettedel af den samlede vareeksport foregår nu uden for Danmarks grænser., Eksporten af varer er lavere i statistikken for udenrigshandel med varer, end i betalingsbalan­cen, da statistikken for udenrigshandel kun omfatter varer, der har krydset grænsen til Danmark., Hvis eksporten måles ud fra den danske værditilvækst, som eksporten giver anledning til, fås det laveste mål for eksporten, fordi denne opgørelse fraregner den import, som indgår i produktionen af de eksporterede varer og tjenester. En opgørelse med en input-output mo­del fra Danmarks Statistik viser, at importindholdet i eksporten udgør næsten halvdelen af værdien., Tyskland er det vigtigste eksportmarked uanset hvilken metode der anvendes til at opgøre eksporten., USA det sjettestørste marked, når der ses på varer, der krydser grænsen. Hvis man inklude­rer vareeksport uden for Danmarks grænser, er USA Danmarks tredjestørste ek­sportmarked., USA er det næststørste marked, når man ser på, hvor den danske værditilvækst knyttet til eksporten af varer og tjenester i sidste ende afsættes. Det viser en opgørelse med en inter­national input-output model fra OECD., Hent som pdf, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Kolofon, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 20. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/29573-hvor-stor-er-dansk-eksport-og-hvem-er-vores-samhandelspartnere

    Analyse

    Hurra for CPR som fylder 50 år!

    Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation