Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4491 - 4500 af 4846

    KORYDIAL

    Navn, KORYDIAL , Beskrivende navn, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Udbetalte børnetilskud og familieydelser i årets 4 kvartaler ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), Før 2016 er beløbet danent ved opregning til hele kalenderår på basis af oplysninger om ydelser i 4. kvartal., Opregningen er foregået på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret., Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien. , Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien. Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987. Fra og med 2018 medtages alle efterreguleringer foretaget i året. Negative værdier er således et resultat af, at børnefamilieydelser og tilskud fra tidligere år er blevet tilbagebetalt. I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves. Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret. Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken. Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år. For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr. Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. Fra 2017 er ydeslerne lig det udbetalte beløb dvs., berettiget beløb korrigeret for justeringer for tidligere perioder( fx. i forbindelse med endelig opgørelse af foregående års indkomst ved Slutligningsopgørelsen). Ændringen i kilde data giver anledning til et lille fald i de modtagne beløb. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13) Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/945 og http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORYDIAL har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korydial

    Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2026 Måned 01 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er at belyse den aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes især til konjunkturovervågning og giver hurtige, højfrekvente indikatorer, som supplerer den kvartalsvise og årlige Arbejdskraftundersøgelse. Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er udgivet første gang i oktober 2013, er siden blevet tilbageberegnet og er i sin nuværende form sammenlignelig fra januar 2008 og frem., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles i personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Der offentliggøres månedlige tal for ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

    Statistikdokumentation

    SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

    Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

    Tilknytning af eksterne data

    Danmarks Statistiks registerdata kan samkøres med andre datamaterialer, her betegnet som eksterne data. Det kan fx være udtræk fra registre, som findes uden for Danmarks Statistik, dine egne data – fx survey-oplysninger – eller data fra andre dataleverandører., Eksterne data skal dokumenteres samt overholde de samme krav om dataminimering og diskretionering, som Danmarks Statistik i øvrigt benytter., Disse krav skal sikre, at der kun leveres eksterne data, som skal bruges i projektet, samt at Danmarks Datavindue får de oplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere de eksterne mikrodata og gøre dem tilgængelige i det konkrete projekt., Brug af eksterne data skal overholde de samme regler for fortrolighed og hjemtag, som gælder for Danmarks Statistiks mikrodata., Læs mere om regler for hjemtag og sanktionering, Alle eksterne data skal leveres sikkert til Danmarks Statistik., Vejledningen til at uploade eksterne datasæt finder du nedenfor under ’Anvendelse af DDV Upload’., Krav til eksterne data, Kun godkendte og dokumenterede data:, Eksterne data skal være omfattet af en godkendt projektindstilling. Dokumentation af indholdet i de eksterne data skal uploades som bilag i DDV App. Se nedenfor under ’Dokumentation af eksterne data’., Ingen oplysninger som identificerer personer eller virksomheder:, Personnavne, virksomhedsnavne, besvarelser med fritekst i surveys og andre oplysninger, som tilnærmelsesvis identificerer personer eller virksomheder, må ikke indgå i eksterne data. Sådanne variable skal fjernes eller kategoriseres før eksterne data leveres til Danmarks Datavindue., Kun de nøglevariable der skal bruges:, Kun de nøglevariable, fx personnummer, der skal bruges til at koble de eksterne data med de eksterne data på projektet, må medtages. Nøglevariable, som ikke skal bruges, skal fjernes, før data leveres til Danmarks Datavindue., Kun numeriske variable og kategoriserede tekstvariable:, Eksterne data må ikke indeholde ikke-kategoriserede tekstvariable, fx fritekst., Kun oplysninger der skal bruges til det konkrete projekt:, Variable, der ikke skal anvendes, skal fjernes, før data leveres til Danmarks Datavindue., Fil-formater, Eksterne data må leveres i følgende formater:, .ASC, .CSV, .DTA, .ODS, .PDF, .SAS7BCAT, .SAS7BDAT, .SAV, .XLS, .XLSX, Dokumentation af eksterne data, Eksterne data skal dokumenteres, så Danmarks Datavindue får de oplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere de eksterne data og levere dem til det konkrete projekt. Institutionen har derfor ansvaret for, at en oversigt med nedenstående indhold uploades som bilag i DDV App., En kort beskrivelse af data (fx oprindelse og indhold), Datasættets navn, variabelnavne samt beskrivelse af variabelindhold, De nøglevariable som skal afidentificeres. Dvs. de variable som skal bruges til at koble de eksterme data med eksterne data i projektet (fx personnumre)., Hvilke øvrige variable skal afidentificeres? Dvs. variable, der kan henføres direkte til personer eller virksomheder (fx CVR-nummer, ydernummer, løbenummer, eller andre ID-numre)., Indeholder de eksterne data nøglevariable, der skal kobles med nøglevariable i tidligere leverede datasæt?, Hvis data leveres direkte til Danmarks Datavindue fra en anden dataleverandør, kan yderligere dokumentation være nødvendig, fx variable som skal slettes (se ’Krav til eksterne data’ ovenfor)., Oversigten skal uploades som bilag i DDV App under ’Eksterne datakilder’ i et almindeligt tilgængeligt format (Excel, Word, el.)., Hvis data skal kobles til flere populationer, skal dokumentationen vedhæftes som bilag under ’Eksterne datakilder’ for minimum én af disse populationer. De eksterne data skal fremgå under ’Eksterne datakilder’ for hver population., Når de eksterne data er leveret til Danmarks Statistik og dokumentation uploadet i DDV App, anbefales det at advisere den projektansvarlige i Danmarks Datavindue pr. mail., Priser for levering af indsendte data, Prisen for levering af indsendte data er variabel. Når vi har modtaget data, udarbejder vi en rammeaftale med et maks. forventet tidsforbrug. Efter levering af data afregner vi ud fra det faktiske tidsforbrug. , Se mere om rammeaftaler under Priser og prisaftaler, ., Det forventede tidsforbrug afhænger af mange faktorer, herunder filernes antal, størrelse, kompleksitet og format. Derfor udarbejder vi altid rammeaftaler for indsendte data fra sag til sag, og først når vi har modtaget de konkrete datasæt., Tabellen herunder giver et vejledende billede af den typiske sammenhæng mellem antal datasæt og det maks. forventede tidsforbrug. Bemærk dog, at antal datasæt kun er én blandt mange faktorer, og at tabellen derfor kun er vejledende. Andre faktorer, fx størrelse, antal variable, eller særbehandling, kan hæve eller sænke timeantallet i den konkrete rammeaftale. Kontakt den projektansvarlige i Danmarks Datavindue hvis du har brug for et mere præcist estimat., Se de aktuelle timetakster under Priser og prisaftaler, Antal datasæt, Typisk antal timer i rammeaftale (vejledende), 1-2, 2-4, 3-10, 4-8, 11-20, 8-14, 21-50, 14-20, OBS: Timeantallet i rammeaftalen sættes typisk til at kunne rumme uforudsete omstændigheder. Da afregningen baseres på det faktiske tidsforbrug, vil den endelige pris derfor i mange tilfælde være lavere., Indsendelse af filer der ikke indeholder mikrodata, Filer, som I skal bruge på jeres projekt, der , ikke, indeholder mikrodata (fx programfiler), skal , ikke, uploades via DDV Upload., Filerne kan sendes direkte til den medarbejder fra Danmarks Datavindue, der er ansvarlig for jeres projekt, hvis du arbejder på et underprojekt til en projektdatabase. Arbejder du under forskerordningen, kan du sende en mail til , danmarksdatavindue@dst.dk, . I begge tilfælde skal du vedhæfte filerne til mailen. Derudover skal du:, Bekræfte, at du har tjekket filerne for at sikre, at de ikke indeholder mikrodata., Bekræfte, at filerne ikke indeholder mikrodata., Give en kort beskrivelse af, hvad filerne indeholder, og relevansen ift. projektets formål., Angive konkret sti, hvor filerne skal placeres., Sikre, at filerne er indsendt i et almindeligt tilgængeligt format, som kan åbnes og kontrolleres af Danmarks Datavindue uden brug af specialiseret software.,  , Afidentificering, Når de eksterne data er modtaget i Danmarks Datavindue, bliver de afidentificeret på samme måde som de eksterne data, der hører til projektet. Det sker ved, at nøglevariable afidentificeres. Derefter gøres de eksterne data tilgængelige sammen med de eksterne data i projektet., Levering af eksterne data til Danmarks Datavindue, Alle eksterne data skal leveres sikkert til Danmarks Statistik, eksterne data kan leveres sikkert til Danmarks Statistik på nedenstående måder., Anvendelse af DDV Upload, Under Danmarks Statistiks mikrodataordninger er det muligt at uploade øvrige filer med data til anvendelse i et eksisterende projekt. Det er kun data og dokumentation, der kan uploades. Programmer mv. kan sendes til den Danmarks Datavindue-medarbejder, der er ansvarlig for projektet., Dokumentation skal enten sendes til den projektansvarlige fra Danmarks Statistik eller kan uploades i et af de tilladte filformater., Før du uploader, Før du uploader data til anvendelse i et projekt, skal du sikre dig, at kriterierne for brugen af dine data i projektet er opfyldt. Kravene står beskrevet øverst på siden under ’Krav til eksterne data’., Håndteringen af eksterne data afregnes efter den anvendte tid, medmindre andet er aftalt på forhånd., Kontakt den projektansvarlige i Danmarks Statistik på forhånd., Sådan uploader du filerne, Du logger på remote.dst.dk på samme måde, som når du skal arbejde på et projekt., Under ’Applications og Links’ vælges ’DDV Upload’., Skriv projektnummeret på det projekt, dine data skal anvendes i., Når projektets titel vises ud for projektnummeret, skal du kontrollere, at det er det rigtige projekt, du har valgt at uploade data til., Tilføj eventuelt en kommentar vedrørende dine data i kommentarfeltet til den projektansvarlige hos Danmarks Statistik. Egentlig korrespondance bør ske via e-mail. , Tilføj filer til upload ved at klikke på ’Tilføj fil’. Du kan tilføje en eller flere filer. Hver fil kan fylde op til 2 GB., Bemærk, at ikke alle filtyper kan uploades. Du kan se listen med mulige filtyper under ’Fil-formater’ længere oppe på siden., Når alle filer er valgt, skal du klikke på ’Upload’., Når alle filerne er uploadet, kan du logge ud øverst i højre hjørne., Se evt. denne , vejledning til DDV Upload (pdf), , der også indeholder screenshots af uploadsprocessen., Anvendelse af sikker e-mail, Data som fylder maks. 100 MB kan sendes via sikker e-mail til , forskerpost@dst.dk, på en af to måder:, Institutionen henter Danmarks Statistiks certifikat på hjemmesiden til download af , sikkerhedscertifikater, : Vælg , forskerpost@dst.dk, . Vcf-formatet anbefales til Outlook., Eksterne data skal herefter sendes til , forskerpost@dst.dk, . Angiv altid projektnummer og projektansvarlig i Danmarks Datavindue i emnefeltet på e-mailen og orienter den projektansvarlige i Danmarks Datavindue direkte, når de eksterne data er afsendt., Danmarks Statistik yder ikke support på kryptering og Digital Signatur. Der henvises i stedet til egen IT-afdeling for vejledning til mitID og sikker e-mail., Institutionen kan anvende sikker tunnelkryptering (SEPO). Opsætningen er individuel for forskellige institutioner og skal forestås af institutionens IT-afdeling, som bør inddrages før de eksterne data indsendes., Angiv altid projektnummer og orientér den projektansvarlige i Danmarks Datavindue om, at mailen er sendt med tunnelkryptering (SEPO). Anvendes tunnelkryptering skal eksterne data ligeledes sendes til , forskerpost@dst.dk, ., Anbefalet brev eller personlig aflevering, Af datasikkerhedsmæssige grunde anbefales det, at en af de to ovenstående muligheder anvendes., Hvis det ikke er muligt (fx hvis filerne er meget store), kan passwordbeskyttede eksterne data også leveres på fysiske medier direkte til Danmarks Statistik på nedenstående adresse. Projektets kontaktperson i Danmarks Datavindue samt projektnummer skal altid fremgå af det indleverede materiale:, Danmarks Statistik, Servicedesk, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Att. Projektets kontaktperson i Danmarks Datavindue, Vedr. projektnummer: 7XXXXX, Eksterne data kan enten leveres personligt i Danmarks Statistiks reception eller blive sendt anbefalet til Danmarks Statistik på et fysisk medie (DVD, CD-rom eller USB-stik, som ikke leveres tilbage). Ved levering på et fysisk medie skal de eksterne data være passwordbeskyttede. Password skal ikke leveres sammen med det fysiske medie., Når de eksterne data er modtaget, skal password sendes på e-mail til projektets kontaktperson i Danmarks Datavindue.,  , Andre dataleverandører, Eksterne data kan leveres fra andre dataleverandører direkte til Danmarks Statistik på institutionens bestilling og efter aftale med Danmarks Datavindue og dataleverandøren. Levering af eksterne data skal ske på en af ovenstående måder, men I skal sikre, at de eksterne data opfylder kravene ovenfor før de leveres til Danmarks Datavindue., Send , ikke , data på almindelig mail, Eksterne data må , ikke, fremsendes med almindelig e-mail, da dette ikke er en sikker leverancemåde.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/tilknytning-af-eksterne-data

    Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR

    Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR, Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder bl.a., at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Personoplysninger i statistikker, Siden 1850 har Danmarks Statistik været central for at forstå det danske samfund. For at producere den bedst mulige statistik har vi adgang til oplysninger fra administrative registre i den offentlig forvaltning. Derudover har vi lovhjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner. , Vi organiserer dataene i databaser for de statistikområder, hvor oplysningerne skal bruges. Det betyder, at alle oplysninger om en person eller en virksomhed ikke er samlet ét sted. Det statistiske grundlag bygger på data om personer og virksomheder. Statistik er aggregerede oplysninger om grupper af personer eller virksomheder, hvor man ikke kan identificere forhold om individuelle enheder. Inden vi udgiver en statistik, sikrer vi, at ingen oplysninger om identificerbare fysiske eller juridiske personer kan afsløres ved hjælp af statistikken. , I datafortrolighedspolitikken beskrives det nærmere, hvordan Danmarks Statistik sikrer fortrolighed om statistiske data, ligesom den generelle sikkerhed hos Danmarks Statistik beskrives i informationssikkerhedspolitikken. Politikkerne kan tilgås her., I en række situationer er Danmarks Statistik databehandler for dataansvarlige. For at den dataansvarlige kan leve op til sin forpligtigelse om tilsyn med Danmarks Statistik, får Danmarks Statistik årligt udarbejdet fire eksterne ISAE 3000-revisionserklæringer. Erklæringerne er dækkende for hhv. Danmarks Statistiks generelle statistikproduktion, samt for de tre kontorer, som beskæftiger sig med data til kunder. Disse tre kontorer er Danmarks Datavindue (data til forskning i et sikkert miljø), Consulting (skræddersyede statistikker) og Survey (dataindsamling). Disse erklæringer er en forsikring til den dataansvarlige om, at Danmarks Statistik behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, korrekt. Den dataansvarlige kan rekvirere revisionserklæringerne ved at rette henvendelse til , databeskyttelse@dst.dk, ., Nedenfor besvarer vi en række spørgsmål, du som registreret i vores statistikker kan være nysgerrig på at kende svaret på., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for den behandling, der foretages ved indsamling, udarbejdelse, udvikling og formidling af statistikker. Det betyder, at vi har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de personoplysninger, vi har indsamlet om dig., Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger om dig er korrekt og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95. , Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig med det formål at udarbejde og formidle statistik om det danske samfund – enten som led i officiel statistik eller på begæring og som led i en opgave af samfundsmæssig betydning. , Vi stiller endvidere pseudonymiserede oplysninger til rådighed for udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Når vi videregiver oplysninger må det kun ske til statistiske eller videnskabelige formål. Oplysningerne må ikke bruges til andre formål, fx administrative, retlige eller skattemæssige formål, eller til afgørelser rettet mod dig., Der er dog to situationer, hvor Danmarks Statistik ved national lov er blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Danmarks Statistik, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. , Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til statistiske formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens §§ 10 og 11, stk. 1., I tilfælde, hvor Danmarks Statistik videregiver oplysninger til brug for andres udarbejdelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, finder bekendtgørelse 1509 af 18/12/2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 endvidere anvendelse., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 233 af 22/03/2018 (bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag)., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af anciennitet følger af § 12 k i lov nr. 2202 af 29/12/2020 (lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)). , 5. Hvor stammer oplysningerne om mig fra?, Danmarks Statistik indsamler personoplysninger gennem:, Offentlige registre, Danmarks Statistiks opgave er at udarbejde, udvikle og formidle statistikker i Danmark for at belyse samfundsforhold. Derfor giver lov om Danmarks Statistik os mulighed for at indsamle oplysninger fra offentlige registre. Som eksempel på offentlige registre, som Danmarks Statistik får oplysninger fra, kan nævnes CPR-registret fra Indenrigsministeriet, motorregistret fra Motorstyrelsen, og eIndkomstregistret fra Skattestyrelsen., Indberetninger fra offentlige myndigheder og institutioner og erhvervsdrivende, Lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af. , Loven giver os endvidere mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele os en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af. Hvilke oplysninger det er, kan du læse om i lovens §§ 8-12., Frivillige interviewundersøgelser, Danmarks Statistik henvender sig endvidere til privatpersoner for at indsamle oplysninger. Når Danmarks Statistik henvender sig til privatpersoner, vil det altid være frivilligt, om man ønsker at deltage. Arbejdskraftundersøgelsen er et eksempel på en undersøgelse, hvor privatpersoner bliver bedt om at deltage. De, der bliver bedt om at deltage, udtrækkes tilfældigt. Sådanne besvarelser er af stor værdi, da de udgør grundlaget for statistikker af stor samfundsmæssig betydning. , 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig?, Danmarks Statistik indsamler følgende kategorier af personoplysninger til brug for udarbejdelse af statistik:, almindelige oplysninger – det kan eksempelvis være ejerforhold af ej ejendom, oplysning om arbejdsløshed, eller oplysning om din civilstand,, særlige kategorier af oplysninger – det kan eksempelvis være tilknytning til psykiatrien,, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser – det kan eksempelvis være oplysninger om en straffedom registreret i det Centrale Kriminalregister, samt, oplysninger om dit personnummer., 7. Hvem videregiver Danmarks Statistik personoplysninger til, og hvem har adgang til personoplysningerne?, Ansatte i Danmarks Statistik, som udarbejder statistik og har et arbejdsbetinget behov, vil have adgang til personoplysninger relateret til den relevante statistik, der skal produceres. Den ansatte har kun en tidsbegrænset adgang, der styres af, hvor længe det er nødvendigt til brug for udarbejdelse af statistikken. Ingen hos Danmarks Statistik har adgang til samtlige oplysninger om dig. , Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om dig til andre, der udarbejder statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Data vil som udgangspunkt være pseudonymiserede, dvs. at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte personer ikke umiddelbart kan identificeres. Dem, der arbejder med pseudonymiserede data ved derfor ikke, at der indgår data om dig i datasættet. Kun i ganske særlige tilfælde vil oplysningerne videregives i et format, så oplysningerne direkte kan henføres til dig., I to konkrete tilfælde er Danmarks Statistik ved national lov blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., Danmarks Statistik stiller oplysninger om dig til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Fortrinsvis sker dette via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, så de ikke kan henføres til identificerbare personer. Derudover stiller Danmarks Statistik personoplysninger til rådighed via datavarehusordninger, hvor data aggregeres eller pseudonymiseres, inden de udstilles. Det er også muligt for kunder at bestille en skræddersyet statistik, hvor oplysninger om dig kan indgå. Inden levering af statistikken til kunden sikrer Danmarks Statistik, at der ikke på nogen måde kan udledes oplysninger om dig. Sluttelig stilles oplysninger om dig til rådighed i forbindelse med dataindsamlingsopgaver. Her bliver du tilfældigt udvalgt til deltagelse i en undersøgelse, men oftest sker udvælgelsen af netop dig ud fra en række parametre i enten CPR-registeret eller andre registre, Danmarks Statistik har om dig., Danmarks Statistik anvender desuden databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., Oplysninger om dig kan overføres til Rigsarkivet efter regler fastsat i arkivlovgivningen. , 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig til et tredjeland?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger til de officielle statistikmyndigheder i Grønland og på Færøerne. , Oplysningerne til statistikmyndigheden i Grønland omhandler personer bosiddende i Grønland vedrørende deres højest fuldførte uddannelse. Videregivelsen sker til brug for den grønlandske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen, hvor de fornødne og passende garantier er beskrevet., Oplysningerne til statistikmyndigheden på Færøerne omhandler personer bosiddende på Færøerne og færinger bosiddende i Danmark vedrørende deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Videregivelsen sker til brug for den færøske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Det betyder, at EU-kommissionen har vurderet, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Færøerne i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU/EØS., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, vi indsamler til brug for udarbejdelse af statistik, slettes ikke. Det skyldes, at vi skal kunne udarbejde statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier., 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Rettighederne om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet (ret til at modtage personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format) kan du ikke gøre gældende ved Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig til statistiske formål., Det skyldes, at databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 2 fastsætter, at det enkelte lande kan fastsætte undtagelser til de registreredes rettigheder, når det gælder behandling til statistiske formål. Det følger herefter af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, at forordningens artikel 15 (ret til indsigt), 16 (ret til berigtigelse), 18 (ret til begrænsning af behandling) og 21 (ret til indsigelse) ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed. , Forordningens artikel 17 vedrørende ret til sletning finder ikke anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig til statistiske formål, jf. artikel 17, stk. 3, litra d. , Retten til dataportabilitet i forordningens artikel 20 finder ligeledes ikke anvendelse i Danmarks Statistik, idet retten kun kan gøres gældende, når behandlingen foretages automatisk og er baseret på samtykke eller en kontrakt. Danmarks Statistiks behandling baseres på hjemlen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvor retten til dataportabilitet således ikke gælder., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. , Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

    https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/datasikkerhed-i-danmarks-statistik/danmarks-statistiks-efterlevelse-af-gdpr

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation