Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4471 - 4480 af 4859

    Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

    Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands ,  Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands ,  Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns ,  Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns ,  Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns ,  Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands ,  Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands ,  Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns ,  Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands ,  Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns ,  Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands ,  Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands ,  Lolland , Femø, 110, Fyns ,  Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands ,  Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands ,  Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns ,  Faaborg , Lyø, 85, Bornholms ,  Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns ,  Svendborg , Drejø, 58, Sjællands ,  Lolland , Askø, 41, Sydjyllands ,  Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne,  ,  , A. Socialdemokratiet,  Nyborg , Munkebo, 43,8,  Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8,  Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6,  Brønderslev , Kaas, 40,6,  Ballerup , Tapeten, 40,4,  Aakirkeby , Christiansø, 40,0,  Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4,  Rønne , Rønne, 39,3,  Thisted , Frøslev, 39,2,  Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre,  Nørrebro , Øst, 13,8,  Lyngby , Kongevej, 13,5,  Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3,  Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3,  Egedal , Hareskov, 13,3,  Vesterbro , Nord, 13,2,  Indre By , Nord, 13,0,  Vesterbro , Øst, 13,0,  Indre By , Indre By, 12,8,  Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti,  Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5,  Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3,  Faaborg , Marstal, 19,2,  Fredensborg , Grønnegade, 15,7,  Struer , Flynder, 14,3,  Faaborg , Søby, 12,3,  Gentofte , Skovgård, 12,2,  Gentofte , Jægersborg, 11,6,  Gentofte , Maglegård, 11,4,  Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti,  Djurs , Tirstrup, 12,4,  Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9,  Køge , Herfølge - Syd, 10,4,  Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5,  Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3,  Aakirkeby , Christiansø, 9,1,  Favrskov , Foldby, 8,9,  Vesterbro , Vest, 8,5,  Vesterbro , Vesterbro, 8,4,  Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance,  Fredensborg , Rungsted, 30,8,  Rudersdal , Vedbæk, 25,7,  Rudersdal , Vangebo, 25,0,  Rudersdal , Ny Holte, 23,0,  Gentofte , Skovshoved, 22,7,  Rudersdal , Skovly, 22,2,  Fredensborg , Karlebo, 21,5,  Fredensborg , Grønnegade, 20,9,  Rudersdal , Trørød, 20,5,  Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4,  Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6,  Ringkøbing , Faster, 12,7,  Ringkøbing , Videbæk, 12,0,  Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5,  Ringkøbing , Lønborg, 10,6,  Herning Nord , Vinding, 9,2,  Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2,  Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0,  Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti,  Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7,  Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5,  Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6,  Vejle Nord , Give Nord, 41,2,  Ikast , Hampen, 40,5,  Ikast , Nørre-Snede, 40,5,  Aabenraa , Hjordkær, 39,5,  Sønderborg , Kværs, 39,5,  Herning Nord , Feldborg, 39,3,  Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre,  Ringkøbing , Højmark, 46,1,  Ringkøbing , Holmsland, 44,6,  Ringkøbing , Ølstrup, 44,6,  Ringkøbing , Faster, 43,9,  Ringkøbing , Stadil, 43,9,  Struer , Thyborøn, 43,4,  Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3,  Varde , Fåborg, 42,4,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1,  Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten,  Svendborg , Strynø, 30,3,  Nørrebro , Syd, 30,0,  Brønshøj , Nord, 28,0,  Nørrebro , Vest, 27,3,  Nørrebro , Nordvest, 27,2,  Nørrebro , Nord, 27,0,  Nørrebro , Nørrebro, 26,1,  Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6,  Bispebjerg , Syd, 24,4,  Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet,  Nørrebro , Nordvest, 19,6,  Vesterbro , Vesterbro, 19,5,  Nørrebro , Øst, 18,5,  Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0,  Vesterbro , Nord, 17,9,  Vesterbro , Øst, 17,8,  Nørrebro , Nord, 17,8,  Nørrebro , Nørrebro, 17,7,  Vesterbro , Vest, 17,4,  Nørrebro , Midt, 17,4

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

    Bag tallene

    Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

    Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

    Bag tallene

    Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

    Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

    Bag tallene

    SLUTGRUND

    Navn, SLUTGRUND , Beskrivende navn, Slutgrund , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLUTGRUND udgår fra 2010 . erstattes delvis af variablen UDSTED , SLUTGRUND angiver ophørsstatus og ophørsgrund for børn og unge registrets hændelser. SLUTGRUND er en afledt hjælpevariabel, der er dannet i Danmarks Statistik, og som er blevet brugt interne ved udtræk fra registret. Fra 2010-registret udgår variablen og erstattes af grundvariablen UDSTED, som indberettes direkte af kommunerne, og som er basis i dannelse af SLUTGRUND. , Når en anbringelse afsluttes, skal kommunen indberette, hvor barnet udskrives til. Barnet kan udskrives til en af følgende kategorier (UDSTED):, 1:Forældres hjem, 2:Egen bolig, 3:Nye adoptionsforældre/søskende( for 18-20 årige), 4:Kriminalforsorg, 5:Døgninstitution for voksne med vidtgående handicap, 6. Andre i familien, 7. Netværk der ikke er familie, 9. Aftjening af værnepligt, 97. Andre/andet, 99. Uoplyst , Der er mange hændelser, hvor UDSTED er uoplyst. Det skyldes, at indberetningskvaliteten for UDSTED fra kommunerne ikke er så høj som for de øvrige indberetningsvariable. Ved manglende indberetning, sættes UDST=uoplyst. , SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. dannes første ciffer i SLUTGRUND. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at sige noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted , 5: Sagen er overført til anden kommune , 6: Sagen er ophørt pga. barnets død , Anden og tredje ciffer i SLUTGRUND siger noget om anbringelsesstedet på følgende måde: , Ved SLUTGRUND = 101 - 199 angiver de to sidste cifre hvortil barnet udskrives (UDSTED)., Fx betyder 102: Afsluttet anbringelse, hvor barnet udskrives til egen bolig., Ved SLUTGRUND = 200 - 299, 400 - 499 angiver de to sidste cifre anbringelsesstedet (STSTED) for det nye anbringelsesforløb. Det nye anbringelsessted angives ved at bruge de to første cifre fra anbringelsesstedkoden. Hvis fx. SLUTGRUND er lig 212, angiver det at "Barnet er overført til slægtsanbringelse", idet STSTED = 120 angiver at barnet er slægtsanbragt. , Ved SLUTGRUND = 300 - 399 angiver de to sidste cifre, de to første cifre af anbringelsesstedet (STSTED) fra indeværende anbringelsesforløb, Hvis fx. SLUTGRUND er lig 370, angiver det at "Barn overført til anden anbringelsesparagraf, men er stadig på skibsprojekt", idet STSTED=700 angiver at barnet er anbragt på skibsprojekt. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000, 100 og 600., SLUTGRUND = 500: Denne kode er kun til intern brug under driften. , Detaljeret beskrivelse, SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at siger noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv. , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt. , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted. , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf. , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted. , 5: Sagen er overført til anden kommune. , 6: Sagen er ophørt pga. barnet er dødt. , Ad 1: Er anbringelsen (hændelsen) afsluttet og der ikke samtidigt er registreret en ny hændelse (anbringelse) enten på samme dag eller dagen efter kodes hændelsen med en slutgrund 101-199, hvilket betyder at anbringelse betragtes som reelt afsluttet. Ved ny anbringelse vil slutgrund blive kodet med 000, som betyder, at anbringelsen er aktiv., Ad 2-5: Er der registreret en ny anbringelse på samme dag som eller dagen efter, at den forrige anbringelse er ophørt, er der flere muligheder: , Har der været skift i paragraf (PGF), sættes slutgrund til 300-399., Har der været skift i anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 200-299., I de tilfælde hvor der både har været skift i paragraf(PGF) og anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 400-499. , I de tilfælde hvor der kun er skift i administrationskommune, sættes slutgrund til 500-599. , Ad 6: I de til tilfælde, hvor sagen ophører pga. dødsfald, sættes slutgrund til 600., Er der højst en dag mellem to hændelser, men hverken paragrafændring (PGF) eller ændring i anbringelsestype (STSTED), sammenkobles de to hændelser og første hændelses slutdato og anden hændelses startdato slettes. Disse hændelser, som fx kunne dække over et skift fra en plejefamilie til en anden plejefamilie, vil derfor i registret optræde som en sammenhængende hændelse. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger, kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000 (aktiv sag), 100 og 600., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_STSTED - Slutgrund, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Familiepleje, 01-01-1957, 110, Netværksplejefamilie, 01-01-2006, 120, Slægtsanbringelse, 01-01-2006, 130, Familiepleje i øvrigt, 01-01-2006, 140, Kommunal plejefamilie, 01-01-2010, 200, Døgninstitution, 01-01-1958, 210, Døgninstitution sikret afdeling, 01-01-2006, 220, Døgninstitution i øvrigt, 01-01-2006, 230, Akutinstitution, 01-01-2006, 31-12-2010, 240, Døgninstitution delvis lukket, 01-01-2010, 300, Sygehus, 01-01-1967, 31-12-2005, 350, Særforsorgsinstitution, 01-01-1977, 31-12-1979, 400, Socialpædagogisk kollektiv, 01-01-1983, 500, Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv, 01-01-1964, 600, Eget værelse eller lignende, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1983, 800, Kommunalt døgntilbud, 01-01-2004, 31-12-2010, 999, Uoplyst

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/slutgrund

    SPEC2

    Navn, SPEC2 , Beskrivende navn, 2-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 31-12-2006, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser, 01-01-2005

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/spec2

    Autorisering af institutioner

    Institutioner skal være autoriserede for at få adgang til data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Denne side giver information om mulighederne for at opnå autorisation, uddannelsesautorisation eller bestillerautorisation samt om ansøgningsprocessen., Ansøg om autorisation, For at få adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger skal institutioner autoriseres. Kun institutioner med varige forsknings-/analysemiljøer, der bl.a. har en personaleansvarlig chef og mindst tre erfarne forskere/analytikere, kan autoriseres. For at opnå autorisation skal I udfylde ansøgningsformularen nederst på denne side., Læs nærmere om Danmarks Statistiks krav til jeres institution og ansøgning nedenfor under ’Typer af institutioner, der kan autoriseres’ og ’Krav til ansøgning om autorisation’. , Typer af institutioner, der kan autoriseres, Nedenstående miljøer inden for Det Danske Rigsfællesskab kan komme i betragtning til autorisation, forudsat de opfylder kriterierne for at kunne ansøge:, Brugergruppen defineret under rammeaftalen mellem Danmarks Statistik og Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC): Offentligt finansierede forsker- og analysemiljøer (dvs. institutter ved universiteter, sektorforskningsinstitutter, ministerier, styrelser mv.), samt alment velgørende fonde i Danmark., Inden for den private sektor kan følgende danske organisationer opnå autorisation:, Interesseorganisationer., Konsulentfirmaer - disse kan dog ikke få adgang til data, der indeholder virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan give dispensation for adgang til virksomhedsdata til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning på virksomhedsdata for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, forudsat at det sker under myndighedens eller organisationens dataansvar., Andre virksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til data, som indeholder virksomhedsdata., Krav til ansøgning om autorisation, For at komme i betragtning til autorisation skal jeres institution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt fire krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., For private miljøer skal forsknings-/analysemiljøet være mindst et år gammelt, før det kan komme i betragtning til autorisation., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis I er en offentlig institution og jeres forsknings-/analysemiljø ikke indfrier kravene, har I mulighed for at bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation, til at løse jeres analyseopgave for jer. Til dette skal I bruge en bestillerautorisation. Læs mere under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ herunder., Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om autorisation’ i emnefeltet., Særligt for Grønland og Færøerne, Ifølge Databeskyttelsesforordningen er Færøerne og Grønland tredjelande, hvilket har følgende betydning i forhold til at opnå autorisation:, Færøerne har opnået en tilstrækkelighedsafgørelse fra Kommissionen og kan dermed godkendes som sikkert 3. land. Dermed kan institutioner og virksomheder fra Færøerne opnå autorisation på lige fod med danske., Grønland har ikke opnået tilstrækkelighedsafgørelse, hvorfor grønlandske institutioner skal indgå overførselsaftaler for at kunne autoriseres. Indtil Grønland godkendes som sikkert 3. land, vil autorisering alene kunne omfatte offentlige institutioner., For både Færøerne og Grønland skal den autoriserede institution indhente godkendelse fra Datatilsynet, hvis der skal opnås adgang til følsomme oplysninger jf. Databeskyttelsesloven., Krav til ansøgning om uddannelsesautorisation, For at opnå en specialeordning skal din uddannelsesinstitution have en uddannelsesautorisation. , Dette kræver følgende: , at din uddannelsesinstitution er tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med et kandidatspeciale,, at uddannelsesautorisationen bygger videre på en eksisterende autorisation under Danmarks Statistiks Mikrodataordninger samt, at der kun tilknyttes brugere under uddannelsesautorisationen (på nær de specialestuderende) med minimum et halvt års erfaring som brugere af DST’s Mikrodataordninger i DDV App’en., Personsammenfald anbefales mht. de centrale roller i miljøets eksisterende autorisation og uddannelsesautorisationen. Herved udnyttes eksisterende erfaring med Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Forskere, underviserer og vejledere er helt centrale aktører, hvad angår håndteringen af selve specialeordningen, herunder vejledning af specialestuderende og mikodata afgrænsning under uddannelsesinstitutions specialeordning.  Forskere, underviserer og vejledere bør derfor involveres tidligt i ansøgningsprocessen for uddannelsesinstitutionens uddannelsesautorisation., Institutionen kan ansøge om en uddannelsesautorisation ved udfyldelse nedenstående ansøgningsskema., Benyt følgende tekst under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’: , "Uddannelsesautorisation ønskes for uddannelsesinstitution samt eksisterende autorisationsnummer hos Danmarks Statistik .", Ved ønske om oprettelse af en fælles uddannelsesautorisation for flere uddannelsesinstitutioner under samme fakultet/institut, beskrives dette tillige kort i ovenstående felt i ansøgningsskemaet med angivelse af autorisationsnumre og navne på de øvrige uddannelsesinstitutioner med kandidatuddannelser., Ved spørgsmål rettes henvendelse til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv ’Vedr. ansøgning om uddannelsesautorisation’ i emnefeltet., Du kan læse mere om Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning her:, Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Uden autorisation – hvilke muligheder er der?, Hvis jeres forsknings-/analysemiljø ikke kan komme i betragtning til en autorisation, eller hvis I ikke ønsker at blive autoriserede, har I følgende muligheder:, I kan få Danmarks Statistiks Consulting-team til at løse analyseopgaven for jer. , Se, hvordan I bestiller en opgave hos DST Consulting, I kan bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har autorisation til at udføre analyseopgaven for jer. Til dette skal I have en bestillerautorisation. , Bemærk, : Denne løsning tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed har adgang til de data, I har behov for, eller at I kan få dispensation til, at de får adgangen. Find mere information under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ nedenfor. , Ansøg om bestillerautorisation,  , Krav til ansøgning om bestillerautorisation, For at komme i betragtning til bestillerautorisation, skal I indgå samarbejde med en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation. Her varetages analyseopgaven på jeres/bestillers ansvar, men med afsæt i det faglige miljø hos den udførende konsulentvirksomhed., Bestillerautorisationer tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed kan få adgang til data, som I har brug for. I bedes forhøre jer hos konsulentvirksomheden, om dette er tilfældet, inden I ansøger om en bestillerautorisation., Bemærk., Hvis I har brug for erhvervsdata med begrænset adgang, kan I søge om dispensation på vegne af konsulentvirksomheden. , Læs om muligheden for at søge dispensation under Adgang til erhvervsdata, I kan tidligst ansøge om dispensation, når I er blevet bestillerautoriserede., Ansøgning om bestillerautorisation - vejledning, For at ansøge om en bestillerautorisation skal I anvende den samme formular som ved ansøgning om en autorisation., Alle felter i formularen skal udfyldes som anført, med undtagelse af seks felter:, Under ’Navn på institution’ skal I tilføje ’- Bestillerautorisation” , [Eksempel: Styrelse for xxx - Bestillerautorisation], Under 'Navn på autorisationsansvarlig (personaleansvarlig chef)' angiver I navnet på den personaleansvarlige chef i jeres institution, som skal fungere som autorisationsansvarlig. Dette indebærer blandt andet, at den pågældende skal tildele roller i DDV App og er dataansvarlig uden at have tilsynspligt. Tilsynspligten ligger hos den udførende konsulentvirksomhed. , Læs mere om rollefordeling under Brugerroller, Under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive den udførende konsulentvirksomheds navn og autorisationsnummer (1-3 cifre) , [Eksempel: Konsulenthus navn, 123], Under ’Antal forskere i jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive ’0’, Under ’Antallet af personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af registerdata/store datamængder´ skal I angive ’0’, Under ’Link til miljøets hjemmeside’ skal I angive jeres institutions hjemmeside., Har I spørgsmål til ansøgning om bestillerautorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om bestillerautorisation’ i emnefeltet.,  , Den videre proces og øvrige dokumenter, Sådan bedømmer Danmarks Statistik ansøgninger om autorisation, Bedømmelse af ansøgning af autorisation, For at vurdere om I kan blive autoriserede, foretager Danmarks Statistik en konkret bedømmelse af jeres forsknings-/analysemiljø. Her lægges vægt på jeres kompetencer inden for håndtering af data og jeres kendskab til de datasikkerhedsregler, der gælder for adgang under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Alle autorisationer godkendes af Danmarks Statistiks rigsstatistiker., Hvis I bliver godkendt til autorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Bedømmelse af ansøgning om bestillerautorisation, For at opnå en bestillerautorisation er der ikke behov for, at jeres forsknings-/analysemiljø bedømmes af Danmarks statistik. Det skyldes, at jeres analyseopgaver varetages af en autoriseret konsulentvirksomhed., Til bedømmelsen af jeres ansøgning om bestillerautorisation lægger Danmarks Statistik vægt på, om I er en offentlig institution, samt om I har udpeget en personaleansvarlig chef som autorisationsansvarlig., Hvis I bliver godkendt til bestillerautorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale, Læs mere om reglerne for hjemtag af analyseresultater, Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik, Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/autorisering-af-institutioner

    LAND

    Navn, LAND , Beskrivende navn, Statsborgerskabskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR). , Detaljeret beskrivelse, Statsborgerskabkode (jvf. klassificeringen i CPR)., Kode for det land en person har statsborgerret i., Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/land

    OPR_LAND

    Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE - Landekoder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst (1), 5001, Uoplyst (2), 5100, Danmark, 5101, Grønland, 5102, Udlandet uoplyst, 5103, Statsløs, 5104, Finland, 5105, Island, ligeret dansk, 5106, Island, 5107, Liechtenstein, 5108, Luxembourg, 5109, Monaco, 5110, Norge, 5114, Europa uoplyst, 5115, Kongelig, 5120, Sverige, 5122, Albanien, 5124, Andorra, 5126, Belgien, 5128, Bulgarien, 5129, Tjekkoslovakiet, 5130, Frankrig, 5134, Grækenland, 5140, Nederlandene, 5142, Irland, 5150, Italien, 5151, Serbien og Montenegro, 5152, Jugoslavien, 5153, Malta, 5154, Polen, 5156, Portugal, 5157, Palæstina, 5158, Rumænien, 5159, San Marino, 5160, Schweiz, 5162, Sovjetunionen, 5164, Spanien, 5170, Storbritannien, 5172, Tyrkiet, 5174, Ungarn, 5176, Vatikanstaten, 5180, Tyskland, 5182, Østrig, 5199, Europa uoplyst, 5202, Algeriet, 5204, Angola, 5207, Botswana, 5213, Burundi, 5214, Etiopien, 5215, Comorerne, 5216, Eritrea, 5222, Gambia, 5223, Gaza, 5228, Ghana, 5230, Ækvatorialguinea, 5231, Guinea-Bissau, 5232, Guinea, 5233, Kap Verde, 5234, Kenya, 5235, Lesotho, 5236, Liberia, 5238, Libyen, 5240, Mozambique, 5242, Madagaskar, 5243, Mali, 5244, Marokko, 5245, Mauritius, 5246, Nigeria, 5247, Namibia, 5248, Marshalløerne, 5255, Sierra Leone, 5258, Sudan, 5259, Eswatini, 5260, Sydsudan, 5262, Sydafrika, 5266, Tanzania, 5268, Tunesien, 5269, Uganda, 5272, Egypten, 5273, Tuvalu, 5274, Kiribati, 5275, Vanuatu, 5276, Centralafrikanske Republik, 5277, Cameroun, 5278, Congo, Demokratiske Republik, 5279, Congo, Republikken, 5281, Benin, 5282, Elfenbenskysten, 5283, Gabon, 5284, Mauretanien, 5285, Niger, 5287, Rwanda, 5288, Senegal, 5289, Somalia, 5292, Tchad, 5293, Togo, 5294, Burkina Faso, 5295, Zimbabwe, 5296, Zambia, 5297, Malawi, 5298, Seychellerne, 5299, Afrika uoplyst, 5302, Argentina, 5303, Bahamas, 5304, Bolivia, 5305, Barbados, 5306, Brasilien, 5308, Guyana, 5309, Antigua og Barbuda, 5310, Nauru, 5311, Skt. Vincent og Grenadinerne, 5314, Canada, 5316, Chile, 5318, Colombia, 5319, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5322, Costa Rica, 5324, Cuba, 5326, Dominikanske Republik, 5328, Ecuador, 5338, Guatemala, 5339, Grenada, 5342, Haiti, 5344, Surinam, 5345, Dominica, 5347, Skt. Lucia, 5348, Honduras, 5352, Jamaica, 5354, Mexico, 5356, Nicaragua, 5358, Panama, 5364, Paraguay, 5366, Peru, 5372, El Salvador, 5374, Trinidad og Tobago, 5376, Uruguay, 5390, USA, 5392, Venezuela, 5393, Vestbredden, 5395, Vestindiske Øer, 5397, Nordamerika uoplyst, 5398, Syd- og Mellemamerika uoplyst, 5402, Yemen, 5403, Forenede Arabiske Emirater, 5404, Afghanistan, 5406, Bahrain, 5408, Bhutan, 5410, Bangladesh, 5412, Brunei, 5414, Myanmar, 5416, Cambodja, 5418, Sri Lanka, 5422, Cypern, 5424, Taiwan, 5432, Indien, 5434, Indonesien, 5435, Østtimor, 5436, Irak, 5437, Østjerusalem, 5438, Iran, 5442, Israel, 5444, Japan, 5446, Jordan, 5448, Kina, 5452, Kuwait, 5454, Laos, 5456, Libanon, 5457, Maldiverne, 5458, Malaysia, 5459, Mongoliet, 5462, Oman, 5464, Nepal, 5466, Nordkorea, 5468, Vietnam (1), 5471, Asien uoplyst, 5472, Pakistan, 5474, Filippinerne, 5478, Saudi-Arabien, 5482, Singapore, 5484, Sydkorea, 5486, Syrien, 5487, Mellemøsten uoplyst, 5488, Vietnam (2), 5492, Thailand, 5496, Qatar, 5499, Asien uoplyst, 5502, Australien, 5505, Tonga, 5508, Fiji, 5514, New Zealand, 5522, Samoa, 5525, Djibouti, 5526, Belize, 5534, Papua Ny Guinea, 5599, Øer i Stillehavet, 5607, Estland, 5609, Letland, 5611, Litauen, 5621, Sao Tome og Principe, 5623, Salomonøerne, 5625, Skt. Kitts og Nevis, 5700, Rusland, 5704, Ukraine, 5706, Belarus, 5708, Armenien, 5710, Aserbajdsjan, 5712, Moldova, 5714, Usbekistan, 5716, Kasakhstan, 5718, Turkmenistan, 5720, Kirgisistan, 5722, Tadsjikistan, 5724, Georgien, 5750, Kroatien, 5752, Slovenien, 5754, Bosnien-Hercegovina, 5756, Nordmakedonien, 5757, Serbien, 5758, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 5759, Montenegro, 5761, Kosovo, 5776, Tjekkiet, 5778, Slovakiet, 5779, Cookøerne, 5800, Land ukendt (2), 5901, Færøerne uoplyst, 5902, Færøerne, 5999, Land ukendt (1)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

    FOEDREG_KODE

    Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_TROSSAMFUND - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 4601, Skt Ansgar, København, 4602, Skt Annæ, København, 4603, Sakrament, København, 4604, Skt Antoni, København, 4605, Jesu Hjerte, Kbhvn, 4606, Skt Mariæ, Frbg, 4607, Skt Nikolaj, Hvidovre, 4608, Skt Therese, Hellerup, 4609, Skt Andreas, Ordup, 4610, Skt Kn Lavard, Luýngby, 4611, Skt Pauls, Tåstrup, 4612, Skt Vincent, Helsingør, 4613, Skt Hans, Køge, 4614, Skt Laurenti, Roskilde, 4615, Skt Hyacinthus, Rønne, 4616, Skt Elisabeth, Holbæk, 4617, Skt Knud, Ringsted, 4618, Vor Frue, Slagelse, 4619, Vor Frue, Næstved, 4620, Skt Birgitta, Maribo, 4621, Skt Fransicus, Naksk, 4622, Helligkors, Nykbing F, 4623, Stk Albani, Odense, 4624, Vor Frelser, Assens, 4625, Skt Knud, Svendborg, 4626, Stella Maris, Nyborg, 4627, Skt Mariæ, Ålborg, 4628, Vor Frue K, Århus, 4629, Jesu Hjerte, Randers, 4630, Vor Frue, Silkeborg, 4631, Skt Josef, Horsens, 4632, Skt Norbert, Vejle, 4633, Skt Knud, Fredericia, 4634, Skt Michael, Kolding, 4635, Skt Nikolaj, Esbjerg, 4636, Skt Marie, Haderslev, 4637, Jerusalem, København, 4638, Bethania, København, 4639, Golgatha, Frbg, 4640, Ebenezer, Nexø, 4641, Zion Rønne, 4642, Bethlemen, Holbæk, 4643, Bethseda, Kalundborg, 4644, Skt Jakob, Odense, 4645, Emmanues, Odense, 4646, Skt Johannes, Svendbg, 4647, Immanuel, Aalborg, 4648, Metodist, Hjørring, 4649, Vor Frelser, Frhavn, 4650, Metodist, Strandby, 4651, Metodist, Løkken, 4652, Bethlehem, Århus, 4653, Skt Povl, Randers, 4654, Vor Frelser, Silkeborg, 4655, Metodist, Holstebro, 4656, Skt Johannes, Esbjerg, 4657, Skt Poul, Vejle, 4658, Getsamene, Horsens, 4659, Skt markus, Vonge, 4660, Kristus, København, 4661, Købner, København, 4662, Baptist, Tølløse, 4663, Baptist, Nyrup, 4664, Baptist, Rønne, 4665, Kristus, Odense, 4666, Karmel, Aalborg, 4667, Bethel, Ålborg, 4668, Baptist, Nørresundby, 4669, Baptist,Hjørring, 4670, Baptist, Frederikshavn, 4671, Baptist, Sæby, 4672, Baptist, Ingstrup, 4673, Baptist, Pandrup, 4674, Baptist, Brov, 4675, Baptist, Sindal, 4676, Baptist, Østervrå, 4677, Baptist, Gandrup, 4678, Immanuel, Århus, 4679, Korskirken, Vejle, 4680, Fransk-Reformert, Kbh, 4681, Tysk-Reformert, Kbhvn, 4682, Svenska Gustav, Kbhvn, 4683, Kong Haakon, Kbhvn, 4684, Skt Alban, København, 4685, Alexander nevski, Kbh, 4686, Mosaisk, København, 4687, Dansk-Reformert, Frca, 4688, Baptist, Brande, 07-08-2002

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation