Søgeresultat

Her er din europæiske familie

På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde.,  , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd.,  , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. ,  , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

Bag tallene

Fakta om Danmarks erhvervs­struktur samt om digitalisering og forskning i de danske virksomheder

Her får du udvalgte nøgleinformationer om Danmarks virksomheder fordelt på brancher og størrelser, oplysninger om iværksætteri, digitalisering i virksomhederne samt forskning, innovation og udvikling. , 16. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I Danmark i 2017 falder 312.168 ud af landets 312.979 aktive virksomheder i det private og det offentlige inden for betegnelsen SMV’er (små eller mellemstore virksomheder), som bruges til at beskrive virksomheder med færre end 250 ansatte. Det svarer til 99,7 pct. af virksomhederne. Betegnelsen dækker over underinddelingerne mikro, små og mellemstore virksomheder. Tilsammen står SMV’erne for omkring halvdelen af den samlede beskæftigelse, mens de store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for resten., Ser man på antallet af virksomheder fordelt på branche, er det branchen handel og transport mv., der er den største.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Ser man på, hvor mange personer der arbejder inden for specifikke brancher, er der flest fuldtidsansatte inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fgf3, Læs om forskellige virksomhedstypers betydning for væksten her:, Analyse: , Virksomhedsgiganter eller gazeller – Hvor skabes størst vækst?, Industriproduk­­tionen ligger over niveauet før krisen, Selvom industrien ikke fylder mest i forhold til hverken antallet af virksomheder eller antallet af ansatte, er det en vigtig branche at følge, da udviklingen inden for industrien har stor afsmittende effekt på resten af den danske økonomi.  Industribranchen dækker blandt andet over store virksomheder inden for medicinalindustri og maskinfremstilling (fx vindmøller). Ser man bort fra månedlige udsving har produktionsindekset siden 2016 ligget på niveau med eller over niveauet fra før krisen i 2008., Læs mere om industriens produktion og omsætning:, NYT fra Danmarks Statistik: Industriproduktionen stiger, Forsat færre iværksættervirk­somheder end før finanskrisen, Der blev skabt 19.200 nye iværksættervirksomheder i 2017. De nye iværksættervirksomheder i 2017 udgjorde 6 pct. af alle aktive firmaer i den private sektor og beskæftigede 6.500 fuldtidsansatte. Skabelsen af nye iværksættervirksomheder har været stabil i de senere år, men er langt fra toppen før finanskrisen. Dog er der store regionale forskelle. , Hovedstadskommunerne, var med 7.400 nye iværksættervirksomheder i 2017 næsten tilbage på det samme antal nye iværksættervirksomheder som i 2007 (7.700 virksomheder), mens oplands- og landkommunerne fortsat lå langt under. , Udvikling i antal nye iværksættervirksomheder over tid fordelt på kommunetyper, Anm.: , Se inddeling af kommunetyper her, Anm.: *Tallene for 2017 er foreløbige., Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Tre fjerdedel af iværksættere er mænd, Tre ud af fire af de nye iværksættere i 2017 var mænd (74 pct.). De fleste nye iværksættere var mellem 25-54 år. Samtidig var de fleste nye iværksættere i 2017 enten ufaglærte (25 pct.) eller havde en erhvervsfaglig uddannelse (33 pct.)., Nye iværksættere fordelt på køn, alder og højest fuldførte uddannelse. 2017*, Anm.: Ufaglærte er personer med en grundskole, gymnasial uddannelse eller adgangsgivende eksamen som højest fuldførte uddannelse. For 216 personer er uddannelsen uoplyst. * Foreløbige tal, Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase., Læs mere om iværksætteri i Danmark i denne analyse, og se blandt andet, hvordan nye iværksættervirksomheder fordeler sig på brancher: , Iværksætteri i Danmark , Analyse:  , Store kommunale forskelle i iværksætteri, Danmarks relative udgifter til forskning og udvikling er blandt EU's højeste, Udgifter til forskning og udvikling (FoU) i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) indikerer bl.a. virksomhedernes og det offentliges evner til at etablere ny viden til brug for produktion og udvikling af nye varer og tjenester. Inden for det offentlige udgjorde FoU-udgifterne 1,1 pct. af BNP i 2017, hvilket var et godt stykket over EU-gennemsnittet, der lå på 0,7 pct. af BNP. De danske virksomheders udgifter til FoU lå på 2,0 pct. af BNP, hvilket også er langt over EU-gennemsnittet på 1,4 pct., Erhvervslivets udgifter til egen FoU i pct. af BNP. 2017, Kilde: Eurostat database., * For Frankrig vedrører andelen 2016 og for Schweiz 2015., Dansk beskæftigelse indenfor FoU er relativt set Europas højeste, Danmark ligger i front blandt EU-landene, når antallet fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med forskning og udvikling(FoU) opgøres i forhold til den samlede arbejdsstyrke. I 2017 udgjorde FoU-fultidsbeskæftigede i Danmark således 2,2 pct. af arbejdsstyrken, mod 1,3 pct. i hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De fem nordiske lande ligger alle i top 7. Med ganske få undtagelser – heriblandt Finland – har alle EU-landene haft en stigning i FoU-årsværk opgjort i forhold til den samlede arbejdsstyrke i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen på 0,2 procentpoint., Læs mere om forskning innovation og udvikling:, Nyt fra Danmarks Statistik: Danmark i front med forskning og udvikling, Publikation: , Innovation og forskning 2018, Niveauet for it-færdigheder blandt ansatte svinger, Ni ud af ti danskere arbejder med it i den ene eller anden form i 2018. 88 pct. bruger computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet, mens 31 pct. bruger computerstyrede systemer eller maskiner. Godt halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære at bruge ny software eller nyt it-udstyr i de seneste år. 23 pct. af beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver, mens 11 pct. oplyser, at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. , Hvilket af følgende udsagn beskriver bedst dine it-færdigheder på arbejdspladsen? 2018, Mere om ansattes it-færdigheder , NYT fra Danmarks Statistik: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år, En sjettedel oplever mere overvågning på arbejdspladsen, Installation af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer etc. bliver mere almindeligt på arbejdspladser, og 17 pct. af de beskæftigede mener, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere, mens 5 pct. af de beskæftigede svarer, at overvågningen er formindsket., Mere om overvågning , NYT fra Danmarks Statistik: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet, Kontaktperson vedrørende firmastatistikken og iværksætteri: Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, Kontaktperson vedrørende innovation, forskning og udvikling: Helle Månsson, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 13, , hej@dst.dk, Kontaktperson vedrørende it: Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 31 44, , ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-Fakta-om-DKs-erhvervsstruktur-samt-digi-og-forsk-i-de-DK-virksomheder

Bag tallene

Ejendomssalg

Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Den månedlige arbejdskraftundersøgelse supplerer den kvartalsvise ditto med mere højfrekvente tal for ledighed og beskæftigelse, der offentliggøres på et tidligere tidspunkt., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Her opdeles befolkningen i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

Statistikdokumentation

ANSXFREM

Navn, ANSXFREM , Beskrivende navn, Ansættelsesændring frem til året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året efter., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring fra det forrige år til det aktuelle år for den enkelte ansatte. Variablen ser således fremad i tid til november året efter. Der kan eksempelvis være tale om en ændring til arbejdsløshed fra ansættelse eller til et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret fremad i tid til det aktuelle år. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af vairablen TYPE. Se denne for mere information. , Når koden er BLANK angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst. , Variablen opdateres for det foregående år ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, atved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes ANSXFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes ANSXFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger set fremad i tid og derfor kun kan dannes, når et nyt år foreligger., I værdisættet betyder * for værdi A1 og A2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhører i år 2 (året efter)., Kategorierne A1-A3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2). (Se evt. IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) for yderligere information om dette.) Koden A9 = død, angiver, at der er tale om en person, der er død året efter, og der er derfor ingen ansættelse., Fra 1994 er kode A7 mulig., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i kode A2 (A2= Til uoplyst arbejdssted i samme firma) for året 1990. Stigningen forekommer året før indførelsen, da variablen angiver, hvor man er ansat året efter., I 2006 mere end tredobles antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted (kode A4). Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar i 2006. Denne medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se LBNR - arbejdsstedets løbenummer) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB , der henholdsvis angiver identiteten af arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til anden beskæftigelse fra nedlagte arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4). Over halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle nedlæggelser af arbejdssteder som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2007 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_ANSXFREM - Ansættelsesændring frem til året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A1, Til andet arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A2, Til uoplyst arbejdssted i samme firma *, 01-01-1980, 31-12-3000, A3, Til andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, A4, Til anden beskæftigelse fra nedlagt arbejdssted, 01-01-1980, 31-12-3000, A5, Til arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, A6, Til uden for arbejdsstyrken incl. efterløn, 01-01-1980, 31-12-3000, A7, Til orlov (både fra ledighed og fra beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, A8, Udvandret, 01-01-1980, 31-12-3000, A9, Død (inkl. "forsvundet"), 01-01-1980, 31-12-3000, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Til selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Til medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Til lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxfrem

Fakta om arbejdsmarked

Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 24. juni 2022 kl. 11:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Flere lønmodtagere end nogensinde , I 1. kvartal 2022 havde i alt , 2.932.154,  personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde., Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 1. kvartal 2022, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Omregnet til fuldtidsbeskæftigede, var der , 2.447.269,  lønmodtagere., De seneste månedstal for lønmodtagere kan findes på , emnesiden for lønmodtagere, ., Næsten 3 mio. beskæftigede i alt i november 2020, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.906.044 personer i november 2020, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse, fra Danmarks Statistik., Beskæftigede og lønmodtagere (1.000 personer), Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2020., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om Danmarks Statistiks , beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,5 pct. i november 2020, hvor den seneste opgørelse er fra. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,3 pct. i 2020, mens den var 72,8 pct. for kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i , denne tabel i Statistikbanken, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse i alderen 16-64 år var beskæftigelsesfrekvensen 77,0 pct. i 2020. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 58,1 pct., mens den var 69,1 pct. for vestlige indvandrere i 2020, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Flere ældre i arbejde, Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 25,8 pct. i 2020 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,6 pct. fra 2008 til 2020. , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af de europæiske lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 76,5 pct. i 4. kvartal 2021. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i Europa, overgået af Island, Nederlandene, Schweiz og Norge, viser sæsonkorrigeret data fra Eurostat. Italien havde med 59,3 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 4. kvartal 2021., Arbejdsløshed, Arbejdsløsheden opgjort ud fra antal registrerede ledige lå i april 2022 på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, , hvilket svarer til 70.042 personer omregnet til fuldtid. Tallene er sæsonkorrigerede., En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ifølge den var ledigheden 131.000 personer i 1. kvartal 2022, hvilket svarer til 4,4 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden skyldes blandt andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens arbejdsløsheden er omregnet til fuldtidspersoner. Se mere i faktaboksen nedenfor., Registrerede ledige og AKU-ledige, Anm.: *Registrerede ledige t.o.m. april 2022; AKU-ledige t.o.m. 1. kvt. 2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/aus07, og , www.statistikbanken.dk/aku100K, To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede ledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-64-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde.  Den registerbaserede opgørelse består af de 16-65-årige (omregnet til fuldtidsmodtagere), som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. Opgørelsen laves normalt og som i figuren brutto, hvilket indikerer, at aktiverede ledige er talt med, mens de aktiverede ledige ikke indgår i nettoledigheden. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Næsten 18.000 af de registrerede ledige personer er samtidig langtidsledige , I november 2021 var der 17.868 langtidsledige personer, svarende til lige over 18 pct. af alle de personer, der har været ledige i løbet af november 2021. , Størstedelen var på dagpenge, mens 3.711 modtog kontanthjælp. Man er langtidsledig, når man har været ledig i mindst 52 uger. Der er for langtidsledighed ikke korrigeret for sæsonudsving., Langtidsledige, personer i pct. af ledighedsberørte,  , Anm.: *T.o.m. november 2021. Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/AULK09, Antallet af offentligt forsørgede er faldet svagt, I 2021 var der 750.560 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere. Det er et fald på knap 6.000 siden 2020. , Offentligt forsørgede, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AUKS01, Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Antallet af ledige stillinger har generelt været højt i 2021, hvilket bl.a. kan ses i , denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Andelen af virksomheder, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, slog rekord i 2021 og har indtil videre været fortsat høj i 2022 – , se denne Nyt fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken.,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, ., Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, ., Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Wendy Tacaks Jensen, afdelingsleder, 39 17 34 02, , wta@dst.dk, ., Registerbaseret arbejdsløshed og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, ., Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, ., Ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, ., Mangel på arbejdskraft: Simon Bolding Halifax, specialkonsulent, 39 17 30 88, , sbh@dst.dk, .,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarkedet, Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), sæsonkorrigeret, 2.932.154, 1. kvartal 2022, Lønmodtagere (omregnet til fuldtid), sæsonkorrigeret, 2.447.269, 1. kvartal 2022, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.906.044, November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,5 pct., November 2020, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU, 76,6 pct., 1. kvartal 2022, Registerbaseret ledighed, sæsonkorrigeret, 70.042, April 2022, Ledighedsprocent (registerbaseret), sæsonkorrigeret, 2,4 pct., April 2022, AKU-ledigheden, 131.000, 1. kvartal 2022, AKU-ledighedsprocent, 4,4 pct., 1. kvartal 2022, Langtidsledige, 17.868, November 2021, Offentligt forsørgede (uden SU-modtagere), 750.560, 2021, Andel ledige stillinger, sæsonkorrigeret, 3,7 pct., 1. kvartal 2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked

Bag tallene

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Fravær

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs nedenfor om , rettigheder, til at indberette data fra et , internt system , til løn/fravær/tidsregistrering eller  , regneark/manuel indtastning, ., Ny indberetter til Fravær?, FRAVÆR – FORBEREDELSE, Data registreres fra årets start via et eksternt , servicebureau, , et , internt, system , til løn/fravær/tidsregistrering eller , regneark/manuel indtastning, ., Adgang til Fravær i IDEP kræver en særlig Virk-rettighed, Du kan indberette data fra løn-/fraværssystem, CSV-fil (tidsregistreringssystem), statistik-specifikt regneark eller manuel indtastning via vores indberetningssystem (IDEP), hvis du har , MitID Erhverv , samt en særlig , Virk-rettighed til at indberette fraværsoplysninger til Danmarks Statistik, . Hvis du ikke kan se Fravær i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed., Indberetning til fraværsstatikken kræver, at man er logget på , MitID Erhverv som "Erhvervsbruger", , og at denne erhvervsbruger har fået tildelt den særlige rettighed: , Ret til at indberette fravær til statistik, . , Bemærk, , det er , ikke, muligt at indberette til denne statistik, hvis man er logget på MitID Erhverv som "Ledelsesrepræsentant" eller "Privatperson"., Hvis du er tegningsberettiget i virksomheden, har du automatisk rettighed til at indberette til Fravær., Tredjepartsindberetning via IDEP, Indberetter du på vegne af andre virksomheder (tredjepartsindberetning), skal du tildeles rettigheder til at indberette Fravær på Virk for den virksomhed, du arbejder i., Skal du indberette Fravær via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden? , Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden?,  , Start opsamling af data fra årets start for at lette jeres indberetning, Vælg "Fravær – forberedelse" , ovenfor, , hvis det er første gang, , I skal indberette til fraværsstatistikken. Her kan I finde information om, hvordan I forbereder jeres indberetning., Mange virksomheder og institutioner indberetter lettest via et eksternt servicebureau eller et internt system til løn/fravær/tidsregistrering. Bemærk, at systemerne skal sættes op til statistikindberetning før indberetningsperiodens start. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder og offentlige institutioner oplysninger om deres medarbejderes fravær. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i medarbejderes fravær samt de økonomiske konsekvenser af fravær – både for lønmodtagere, arbejdsgivere og for samfundet. Fravær opgøres på tværs af de tre sektorer: den statslige, den kommunale (kommuner og regioner) og den private (virksomheder og organisationer). Statistikken bruges af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, politiske beslutningstagere og privatpersoner med behov for viden om udvikling i samfundsøkonomien. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning til Fravær 2024 er , 26. februar 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , I skal indberette fraværsperioder for alle ansatte i virksomheden eller institutionen. For hver fraværsperiode skal I anføre identifikationsoplysninger, fraværsperiode og timer samt fraværsårsag. , Læs mere om indberetningens indhold: , Vejledning Fraværsstatistik 2025 (PDF), Vejledning Fraværsstatistik 2024 (PDF), Databeskyttelse af indberettede oplysninger, Læs mere om behandling af personlige oplysninger, informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), I kan indberette til Fravær på fire forskellige måder:, Indberetning via et eksternt servicebureau, Indberetning via udtræk og upload af data fra et internt løn-/fraværssystem (indkøbt eller selvudviklet), Indberetning via upload af CSV-fil fra tidsregistreringssystem, Indberetning ved hjælp af statistik-specifikt regneark "Skema til Fravær"/manuel indtastning (hvis I ikke anvender et servicebureau eller et system til løn/fravær/tidsregistrering), ., Hent regnearket "Skema til Fravær", Statistik-specifikt regneark til upload eller manuel indtastning, hvis I ikke anvender et servicebureau eller et system til løn/fravær/tidsregistrering):, Skema til Fravær 2025 (Excel), Skema til Fravær 2024 (Excel), Vejledning til Skema til Fravær (PDF),  , Systemerne skal sættes op til statistikindberetning fra indberetningsperiodens start, . Hvis systemerne ikke er klargjort, vil oplysningerne skulle indberettes manuelt i IDEP. , Gå til vejledninger til indberetningsmåder, filformater og hjælp til at forberede indberetningen, så den foregår så let som muligt.,  , Virksomheder, der indberetter Fravær til DA, Finans Danmark og F&P Arbejdsgiver, Apotekerforeningen eller Økonomistyrelsen/KRL, , skal ikke foretage sig yderligere, da organisationerne varetager indberetning til Danmarks Statistik på vegne af deres medlemsvirksomheder., Om rettigheder til indberetning via IDEP, Du skal bruge , MitID Erhverv, samt en særlig , Virk-rettighed til at indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik, for at kunne indberette via IDEP., Hvis du ikke kan se Fravær i IDEP, skal du anmode om Virk-rettigheden via den lokale Virk-administrator i din virksomhed. , Vi anbefaler, at medarbejdere, der skal indberette Fravær, får tildelt den særlige virk-rettighed i god tid før indberetningsfristen, :, Skal du indberette Fravær via IDEP?, Hvordan anmoder du om Virk-rettigheden?, Er du Virk-administrator?, Hvordan tildeler du Virk-rettigheden?, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder og institutioner til at indberette oplysninger til Danmarks Statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 2.600 virksomheder og institutioner om en lovpligtige til indberetning til Fraværsstatistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder. , Større virksomheder, : Virksomheder med 250 eller flere ansatte (personer) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Der udtages repræsentative stikprøver blandt virksomheder med 10-250 ansatte. De udvalgte virksomheder indberetter normalt i minimum fem år, hvorefter der kan følge en pause. Mulighed for pause afhænger af virksomhedens branche og størrelse.  , Virksomheder med under 10 ansatte indgår ikke i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 3 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 3 timer (beregnet median) på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning.,  , Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, ., Seneste "Nyt fra statistikken", Sygefraværet faldt i 2023, 30. oktober 2024 , Fraværet som følge af egen sygdom var i 2023 på 10,2 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat, når man ser på tværs af sektorer. Dette er et fald i forhold til 2022 på 0,7 dage., Tabeller i Statistikbanken om 'Fravær fra arbejde', Emneside: Fravær fra arbejde., Statistikdokumentation: Fravær.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fravaer

Udenrigshandel med tjenester - månedlig

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via IDEP, Start indberetning, Læs om tidsforbrug her:, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Fra 2025 findes Kosovo som landekode. Det betyder, at alt tjenestehandel til og fra Kosovo skal indberettes på XK., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres import og eksport af tjenesteydelser med andre lande. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling af Danmarks samhandel (import og eksport) med tjenestydelser med andre lande. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere og virksomheder, der arbejder med udenrigshandel. Statistikken bruges endvidere som en vigtig informationskilde til betalingsbalancen og nationalregnskabet. Se , "Nyt fra statistikken", nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Periode, Frist, Januar 2025, 14. februar 2025, Februar 2025, 14. marts 2025, Marts 2025, 14. april 2025, April 2025, 14. maj 2025, Maj 2025, 16. juni 2025, Juni 2025, 14. juli 2025, Juli 2025, 14. august 2025, August 2025, 12. september 2025, September 2025, 14. oktober 2025, Oktober 2025, 14. november 2025, November 2025, 12. december 2025, December 2025, 15. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberettes udenrigshandel med tjenester og poster til betalingsbalancen, som vi ikke har andre kilder til. Sidstnævnte omfatter blandt andet varehandel med udlandet, hvor varerne ikke kommer fysisk til Danmark., Læs mere om:, Udenrigshandel med tjenester - (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP., Gå til vejledning for indberetning., Gå til vejledning for IDEP, filformater, dataimport m.m., Start indberetning, I har fire valgmuligheder:, UHT Excel line - hvis I skal indberette én periode for én virksomhed., UHT Multi Excel - I har her mulighed for at uploade en fil, der dækker flere CVR-/SE-numre, perioder og/eller varestrømme., Manuel indtastning i online-formular., Nulindberetning - hvis I ikke har haft udenrigshandel med tjenester i perioden., OBS, : Kun de originale standard regneark fra Danmarks Statistik kan udfyldes og uploades. Der kan ikke ændres i regnearkenes struktur og format., Hent regneark (UHT-fileksempler) og se vejledning til IDEP, ., 1) Udfyld og upload standard regneark "UHT Excel line" i IDEP, UHT Excel Line-fileksempel - (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Vælg importformat: , UHT Excel Line, ., Klik på , Gennemse, , og find filen på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og, Send indberetning, ., 2) Udfyld og upload standard regneark "UHT Multi Excel" i IDEP, UHT Multi Excel-fileksempel - månedlig (Excel)., Udfyld regnearket ovenfor, og gem det på din PC., Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik på , [+] Dan en indberetning, ., Klik på , Multi import, ., Vælg importformat: , UHT Multi Excel, ., Klik på , Gennemse..., og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Vælg eventuelt arknavn: , Vælg ark med data i, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekt, klik , Kan godkendes,  i kolonnen "Status"., Klik på , Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og,  Send indberetning, ., 3) Indtast oplysninger manuelt i IDEP, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Manuel indtastning, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Klik , Opret, , og indtast oplysninger for hver enkelt tjenestekode., Vælg: , GEM - og tilføj flere, , , GEM - og se gemte poster, eller , RYD - og se gemte poster, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , 4) Nulindberetning for perioden, Klik på , START INDBERETNING, øverst på denne side., Log på med , MitID Erhverv, ., Klik , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med tjenester, ., Vælg indberetningstype: , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, ., Vælg: , Statistisk periode, ., Klik på , Fortsæt, ., Afslut ved at klikke på , Send indberetningen, . , Find mere vejledning til , Udenrigshandel med tjenester - månedlig, og IDEP nedenfor., Vejledninger m.m., Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2025 - (PDF), Vejledning til indberetning og tjenestekoder 2024 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2025 - (PDF), Quick-guide til Udenrigshandel med tjenester - månedlig 2024 - (PDF), Tjenestekoder 2025 - (PDF), Tjenestekoder 2024 - (PDF), Landekoder 2025 (PDF), Landekoder 2024 - (PDF), Se vejledninger og skabeloner til indberetning via IDEP, Vejledning til IDEP, filformater, dataimport m.m., Indberetning til , Udenrigshandel med tjenester, foretages online via programmet IDEP. Du kan vælge at indtaste data manuelt i online-formularen eller importere data via en Excel-fil., Har du MitID erhverv, kan du straks benytte IDEP til indberetning., Bemærk, , at indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Start IDEP, Dataimport “UHT Excel line” via IDEP, Virksomheder, der handler med mange forskellige lande og tjenestetyper (eller ønsker at udtrække oplysningerne fra deres regnskabssystem) kan benytte muligheden for at importere en Excel-fil. Hent vejledning og fileksempler nedenfor: , IDEP-vejledninger, Manuel indberetning, Erstatningsindberetning (ret eller erstat en indberetning), Tredjepartsindberetning, Dataimport-vejledninger, UHT Excel Line – dataimport, UHT Multi Excel – dataimport, UHT-fileksempler, UHT Excel Line-fileksempel (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Månedlig (Excel), UHT Multi Excel-fileksempel – Kvartalsvis (Excel), Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 300 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomhederne med den største forventede udenrigshandel med tjenester skal indberette månedligt. Virksomheder i stikprøven med mindre udenrigshandel med tjenester indberetter kvartalsvist., Supplerende oplysninger, Kriterier for udvalg og opdatering af stikprøve 2025 (PDF), ., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30-120 minutter, Virksomheder bruger typisk ca. 30-120 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten steg i juli, 8. september 2025 , I juli steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,3 pct. til 180,7 mia. kr. Den samlede import faldt 0,3 mia. kr til 150,1 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Udenrigshandel med tjenester, ., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-tjenester-maanedlig

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene