Søgeresultat

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 ,  , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1,  , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann.  , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Bestyrelsen

Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2026, Bestyrelesmødet 15. december 2025, Bestyrelsesmødet 10. oktober 2025, Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Hugst og skovarealer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter skovbedrifter deres hugst og arealer med skov. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i skovarealer og opgøre hugsten i Danmark i både mængder og værdi. Statistikken bruges blandt andet af skovbruget, træindustrien, Naturstyrelsen, Fødevareministeriet og EU. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning er , 18. maj 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Hugst og skovarealer (PDF - kladde), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning: Hugst og skovarealer (PDF), Erhvervsfuldmagtsaftale, Med en erhvervsfuldmagtsaftale kan ansvaret for indberetningen overdrages en anden virksomhed, fx en revisor eller administrator. , Find hjælp til erhvervsfuldmagter (indberetning via tredjepart), Skoven bortforpagtet eller ny ejer?, Vejledning: Hvis skoven er bortforpagtet eller har fået ny ejer (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 2.400 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle bedrifter med et skovareal på mindst 50 ha deltager i undersøgelsen, mens der udtages en stikprøve blandt bedrifter med et skovareal på under 50 ha. Der udvælges skovbedrifter i alle Danmarks fem regioner., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 631 timer pr. år.,   , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Mindre skovhugst i 2024, 15. december 2025 , Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau., Tabeller i Statistikbanken om 'Skovbrug', Emneside: Skovbrug, ., Statistikdokumentation: Hugsten i skove og plantager, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/hugst-og-skovarealer

Samlede overnatningsformer

Statistik over overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, feriehuse og lystbådehavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/overnatninger-og-rejser/samlede-overnatningsformer

Emneside

Overnatninger på hoteller

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning., OBS:, Det er også muligt at indberette via en række forskellige bookingsystemer., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Bemærk, , at der kan hentes et hjælpeark til indberetning. Arket kan bruges til opsamling af data og kan gøre indberetningen lettere. Hent arket under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. blandt andet antallet af overnatninger fordelt på nationalitet og formål. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen inden for overnatningsbranchen. Statistikken bruges af overnatningsvirksomheder, kommuner, Eurostat, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer m.fl. som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Se ", Nyt,  , fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Svarfristen er , den 12. i hver måned., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Se alle spørgsmål: Overnatninger på hoteller (PDF - kladde), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Indberetning via bookingsystemer, Det er også muligt at indberette via en system til system-løsning, hvis I benytter et af følgende bookingsystemer: , Hoist, HotelBoss/Octopus, Picasso/Techotel, Suitcase eller Visbook., Vejledning og hjælp, Vejledning til indberetning af , Overnatninger på hoteller, findes i kladden., Se vejledning i kladden: Overnatninger på hoteller (PDF), Hjælpeark til indberetning (Excel), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år cirka 800 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en totaltælling, hvor vi indsamler data for hoteller, feriecentre, moteller, kroer, feriepensionater, vandrerhjem og lignende med mindst 40 faste sengepladser. Virksomheder med 10-39 sengepladser indberetter til den årlige statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.468 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Flere vinterferieovernatninger i februar 2026, 16. april 2026 , I februar, hvor mange holder vinterferie, var der i 2026 i alt 2,5 mio. turistovernatninger, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. i forhold til februar 2025., Tabeller i Statistikbanken om 'Campingpladser', Emneside: Overnatninger på hoteller., Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/overnatninger-paa-hoteller

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Børn og unge i kommunens institutioner

Få en statistisk profil af børnene og deres familier i kommunens institutioner, Med dette produkt får du et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner. Denne viden er nyttig, hvis du fx skal analysere og planlægge tiltag, der er målrettet kommunens enkelte institutioner. Med andre ord kan tallene fx bruges som et redskab til ressourcefordeling i en kommune. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Tabellerne indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Hvor belastede er de enkelte institutioner?, Du kan også få tal for hvor "belastede" de enkelte institutioner er, fx med hensyn til antallet af børn med arbejdsløse forældre eller antallet af børn af enlige forældre. Der er tal for seks forskellige belastningskriterier., Hvad får du i de forskellige tabeller, Du kan få tre forskellige sæt af tabeller:, Tabelsæt 1 som fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.). , Tabelsæt 2 som fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange der er berørt af de såkaldte "belastningskriterier". , Tabelsæt 3 som er en udvidelse af tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Tabeleksempler - Børn og unge i kommunens institutioner, Sådan bruger vi statistikken - Case Hvidovre Kommune, Indberetningsskabelon - Børn og unge i kommunens institutioner, Dokumentation - BU - 2026, Kommuner til sammenligning, Du kan vælge op til tre andre kommuner, som du gerne vil sammenligne dine tal med. Du får totaltal for de 0-5 årige og de 6-16 årige for de kommuner du vil sammenligne med. Du vælger sammenligningskommunerne på Bestillingsblanketten., Pris, Prisen afhænger af hvilke tabeller du vil have og varierer mellem , 9.030,- kr. ekskl. moms , (11.287,50 kr. inkl. moms) , og 31.607,- kr. ekskl. moms , (39.508,75 kr. inkl. moms). , Priser Detaljeret_Børn og unge i kommunens institutioner_2026, Om indsendelse af CPR-numre, For at vi kan udarbejde tabeller for en institution eller skole i din kommune, skal du sende CPR-numrene på de børn eller unge, der går i institutionen eller skolen, til os. Vi kontrollerer herefter, om børnene eller eleverne findes i befolkningsstatistikken. Et barn må kun indgå i én gruppe (institution/skole), og mindst 20 af de indsendte CPR-numre skal indgå i befolkningsstatistikken, før vi kan levere statistik på de indsendte CPR-numre. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor mange CPR-numre der skal indgå for hver institution eller skole, men jo færre CPR-numre pr. gruppe, jo større er risikoen for, at vi er nødt til at diskretionere oplysninger i tabellerne., Vigtigt!, Indsend ikke CPR-numre til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres., Levering, Vi leverer normalt indenfor to uger, efter vi har fået din bestilling, og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting,  , Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf. 30 35 72 92, Nanta Veliovits, , tlf. 21 20 98 79, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/uddannelse-social-og-sundhed/boern-og-unge-i-kommunens-institutioner

Statistikdokumentation: Folke- og førtidspension (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Folke- og førtidspension (md.) 2026 Måned 04 , Tidligere versioner, Folke- og førtidspension (md.) 2025 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 10, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 05, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 04, Folke- og førtidspension (md.) 2024 Måned 03, Folke- og førtidspension (md.) 2023 Måned 01, Folke- og førtidspension (md.) 2022 Måned 01, Folke- og førtidspension 2021, Folke- og førtidspension 2020 Måned 01, Folke- og førtidspension 2019 Måned 01, Folke- og førtidspension 2018 Måned 01, Folke- og førtidspension 2017 Måned 01, Folke- og førtidspension 2016 Måned 01, Folke- og førtidspension 2015 Måned 01, Folke- og førtidspension 2014 Måned 01, Formålet med statistikken Folke- og førtidspension er at belyse antallet af folke- og førtidspensionister i Danmark, inklusiv pensionsmodtagere med bopæl i udlandet, samt de udbetalte beløb. Statistikken er sammenlignelig i sin nuværende form fra 2009 og frem. Dog med mindre databrud i 2021, hvor den nu dækker alle måneder, i stedet for kun januar., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af antal modtagere af folke-, førtids- senior-, og tidlig pension, modtageres andel af befolkningen samt gennemsnitlig pensionsydelse. Statistikken opgøres særskilt for folkepension og førtidspension og opdeles på køn, alder, ydelsestype, familietype samt geografisk område. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på administrative registre. Statistikken kontrolleres for konsistens. På aggregeret niveau tjekkes data i forhold til data det foregående år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er kommuner, ministerier og organisationer som fx Ældre Sagen og ATP. Statistikken rummer uddybende information om pensionisternes økonomiske levevilkår. Herudover giver datagrundlaget mulighed for at beregne de økonomiske og private økonomiske konsekvenser af lovændringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle modtagere af folke- og førtidspension, både personer bosiddende i Danmark og i udlandet baseret på Udbetaling Danmarks register over udbetalte ydelser. Der kan forekomme fejl og dubletter i registret, som bliver fjernet, men det berører under 0,01 pct. af de personer, der udbetales penge til. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i april, juli, november og januar. Statistikken er altid udkommet den planlagte dag., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Lovningsmæssige ændringer som følge af fx ændringer af pensionsalderen fra 2004 til 2007 og igen fra 2019 til 2022 påvirker antallet af pensionister. Fra 1993 til 1994 steg folkepensionen kraftigt, da den blev gjort skattepligtig. Der kan forventes en høj grad af konsistens med tilsvarende opgørelser baseret på indkomstregistret eller tilsvarende statistikker i de andre nordiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Folke- og førtidspensionister, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension--md--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation