Søgeresultat

Godstransport med lastbil

Hvor meget gods transporteres rundt med lastbil - både til, fra og i Danmark? Her er statistikken om godstransport med lastbil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-lastbil

Emneside

Statistikdokumentation: Offentlige bevillinger til kulturelle formål

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2025 , Tidligere versioner, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2024, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2023, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2022, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2021, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2020, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2019, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2018, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2017, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2016, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2014, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af de offentlige bevillinger i mio. kr. til kulturområdet fordelt efter kulturemner, formål, finansieringskilde og finansieringsart. Bevillingerne fordeles til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter og projekter, legater mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data for de statslige bevillinger leveres samlet fra Kulturministeriets departement. Kommunale bevillingsdata er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse af de kommunale budgetter. Danmarks Statistik foretager en elektronisk fejlsøgning og manuel kontrol af de aggregerede resultater for kulturemne, finansieringskilde og -art gennem sammenligning med tidligere års resultater og verificering af nye bevillingsformål med Kulturministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for såvel privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser, kontraktregulering, offentlige og private planlægningsformål inden for kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til statistikken stammer fra autoriserede og centrale kilder som finansloven, aktstykker og de kommunale budgetter. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision for de statslige midler vurderes at være meget høj, og indberettes årligt af Kulturministeriet. De kommunale budgetter bliver leveret fra kommunernes egne økonomisystemer og vurderes også at have en meget høj pålidelighed. I tilfælde af kulturelle bevillinger i kommunerne ligger uden for statistikkens definition af kulturelle formål (se funktionskontonumre under Kilder), vil disse ikke indgå i statistikken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Dataindsamling afventer, at det kulturelle udlodningsaktstykke tiltrædes af Finansudvalget, hvilket sædvanligvis sker i maj måned i finansåret. Med en udgivelsestid på ca. to måneder forventes de årlige statistikker at foreligge i august., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er for de statslige bevillingers vedkommende sammenlignelige med de af Finansministeriet publicerede finanslove. Medielicensen fremgår af aktstykket om fastsættelse af medielicens. Udlodningsmidlerne til kulturelle formål fremgår af det kulturelle udlodningsaktstykke. For de kommunale budgetters vedkommende er statistikken delvist sammenlignelig med Danmarks Statistiks Budgetter for kommuner og regioner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Kulturområdets økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-bevillinger-til-kulturelle-formaal

Statistikdokumentation

Kulturområdets økonomi

Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren.,  , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning efter tid, prisenhed, nøgletal og effekter, Effekter i alt, Direkte effekter, Indirekte effekter, 2023, Løbende priser, Produktion (1.000 kr.), 390.607.931, 286.509.511, 104.098.420, Import (1.000 kr.), 56.874.208, 41.520.039, 15.354.169, Eksport (1.000 kr.), 86.537.879, 86.537.879, .., Bruttoværditilvækst (BVT) (1.000 kr.), 191.485.723, 141.774.690, 49.711.033, Beskæftigelse (antal), 338.703, 268.582, 70.121, Fuldtidsbeskæftigede (antal), 265.840, 206.703, 59.137, Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning (KNATIO1), Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Offentlige kulturbevillinger efter finansieringskilde og tid, Enhed: , Mio. kr., 2025, OFFENTLIG I ALT, 29.116,9, Kommuner, 12.578,8, STATEN I ALT, 16.538,1, Finanslov - Kulturministeriet, 14.324,8, Finanslov - Øvrige ministerier, 462,5, Udlodningsmidler (Tips), 1.750,8, Licensmidler, 0,0, Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Kulturministeriets udbetalinger efter kulturemne og tid, Enhed: , Mio. kr., 2021, 2022, 2023, IDRÆT OG FRITID, 1.241,5, 965,7, 1.137,6, KULTURARV, 1.448,3, 1.454,4, 1.659,5, MEDIER, BIBLIOTEKER OG LITTERATUR, 5.216,4, 6.779,7, 7.359,0, SCENE OG MUSIK, 2.347,1, 2.426,3, 2.324,5, VISUEL KUNST OG DESIGN, 226,2, 228,7, 234,3, ANDEN KULTUREL AKTIVITET, 3.138,8, 2.062,0, 1.937,6, Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

Emneside

Grundskole

Beskrivelse, Grundskoleregistret er et sideregister til det integrerede Elevregister, som både indeholder supplerende oplysninger om elevernes specialundervisning, elevernes status som modtagerelev og dansk som andet sprog, samt oplysninger om de enkelte klasser til brug for bl.a. beregning af klassestørrelser., Populationen er alle de grundskoleelever, som findes i det integrerede elevregister som aktive d. 1. oktober gældende år. Grundskoleregisteret er således et statusregister i modsætning til Elevregisteret, der er et forløbsregister., Grundskoleregistret nyeste oplysninger opdateres året efter, idet Elevregisteret bliver opdateret et år bagud for grundskoleområdet. Det betyder, at det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. , Med ordet ’grundskole’ forstås følgende skoletyper jf. Institutionsregistret:, - Behandlings- og specialundervisningstilbud, - Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, - Efterskoler, - Efterskoler med samlet særligt tilbud, - Erhvervsskoler m.v., - Folkeskoler, - Frie fagskoler, - Friskoler og private grundskoler, - Husholdnings- og håndarbejdsskoler, - Kommunale internationale skoler, - Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler, - Specialskoler for børn, - Specialskoler for voksne, - Specialundervisningstilbud på børn og ungehjem, - Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov, Registret supplerer grundskoledata i elevregistret med følgende variable:, - Specialundervisningsart (henvisningsårsag), - Specialundervisningsomfang, - Start- og slutdatoer for specialundervisningstiltag, - Klassetype, - Klassebetegnelse, - Oplysning om hvorvidt pågældende elev er modtagelsesklasseelev, - Oplysning om hvorvidt pågældende elev modtager undervisning i dansk som andetsprog, Registrets indhold af stamoplysningerne for eleven, skolen og uddannelsen samt klasseoplysningerne indsamles sammen med de ordinære indberetninger til det integrerede Elevregister i efteråret. Hertil kommer også oplysningerne om, hvorvidt eleven er modtagelsesklasseelev og/eller modtager undervisning i dansk som andetsprog., I løbet af foråret indsamles der data om elevernes specialundervisning, som tilføjes til Grundskoleregisteret, således at der er fokus på det reelle tilbud til den enkelte elev. Der indsamles kun specialundervisning om elever, som modtager minimum 9 klokketimer om ugen. , Oplysninger vedr. specialundervisning er disse variable:, - Specialundervisningsomfang: Gennemsnitligt ugentligt timetal, - Specialundervisningsart: Årsag til at eleven er henvist til specialundervisning, - Startdato for tiltag: Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag, - Slutdato for tiltag: Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag, Bemærk, at der fra og med 2012 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt eleven i gennemsnit modtager mindst 9 klokketimers specialundervisning om ugen. Før definitionsændringen var der ingen nedre bagatelgrænse for specialundervisning, hvilket vil sige at al støtte tidligere blev medregnet som specialundervisning. Dette gjaldt for alle skoletyper i registret., Efter definitionsændringen begrænses registreringen af specialundervisning nu til at gælde:, - Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på specialskoler, behandlings- og specialundervisningstilbud, Specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, samt dagbehandlingstilbud og behandlingshjem., - Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser, - Specialpædagogisk bistand til elever i normalklasser, hvis undervisning i en almindelig klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 timer á 60 minutter ugentligt., Definitionsændringen er indfaset over to skoleår. Således er definitionsændringen trådt i kraft på offentlige skoler (folkeskoler, specialskoler mv.) fra og med skoleåret 2012/2013. For friskoler, private grundskoler og efterskoler er definitionsændringen først trådt i kraft fra og med skoleåret 2013/2014., Opgørelsen for frie grundskoler følger ikke samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen alene baseret på antallet af elever som skolernes har ansøgt midler til og er bevilget af Undervisningsministeriet. For efterskoler gælder det nu, at skolerne ansøger om midler på baggrund af det antal, som modtog støtte året før. Derfor kan antallet af elever ikke længere opgøres på individniveau, men opgøres som årselever og er altid et år bagud ift. de andre skoletyper. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Grundskoleregistret indeholder en række andre variable end dem, der er Højkvalitetsdokumenterede. Dokumentationen for disse findes på denne side: , Grundskole, ., Vedlagt som bilag findes uddannelsesstatistikkens manual, der giver en detaljeret gennemgang af uddannelsesstatistikkens forskellige bestanddele. Manualen henvender sig brugere, som i forbindelse med forskning eller analyser har behov for kendskab til uddannelsesstatistikken., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, DANSK_2_SP, Undervisning i dansk som andetsprog, KL_BETEGNELSE, Klassebetegnelse, KL_TYPE, Klassetype, MODT, Modtageelev, SPC_ART, Henvisningsårsag, SPC_OMFANG, Specialundervisningsomfang, SPC_SLUT, Dato for afslutning af det aktuelle specialundervisningstiltag, SPC_START, Dato for påbegyndelse af det aktuelle specialundervisningstiltag

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/grundskole

Fædre holder længere barselsorlov

Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket., 11. april 2025 kl. 8:00 ,  , Det gennemsnitlige antal orlovsdage for fædre er steget fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Udviklingen dækker blandt andet over, at der er sket et stort fald i andelen af fædre, der holder ingen eller højst to ugers barselsorlov. Andelen af fædre med højst to ugers barselsorlov faldt således fra 49 pct. i 2021 til 17 pct. i 2023. Det viser en ny analyse om fra Danmarks Statistik., Tendenserne skal ses i lyset af de nye regler om øremærket barsel, der trådte i kraft den 2. august 2022. Med de nye regler er 11 uger øremærket faren. , Analysen viser også, at andelen af fædre, der holder højst to ugers barselsorlov, er faldet fra 2021 til 2023 i alle brancher. Men faldet har været størst i de brancher, hvor mange fædre tog ingen eller kun holdt relativ kort barselsorlov i 2021. Det gælder fx inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri og Hoteller og restauranter, hvor andelen med ingen eller kort barselsorlov er faldet fra henholdsvis 85 og 69 pct. til 26 og 24 pct. Samtidig var der et fald fra 26 pct. i 2021 til 6 pct. i 2021 af de ansatte fædre inden for Offentlig administration, forsvar og politi. Det betyder, at forskellene mellem brancher er blevet væsentligt mindre, efter øremærkningen er trådt i kraft., ”I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fars barselsorlov følger i mindre grad mors lønniveau end tidligere, Opdeler man alle mødre i ti lige store grupper efter deres lønniveau – såkaldte deciler – var der i 2021 en tendens til, at morens løn var korreleret med varigheden af farens barsel. 62 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var i det laveste løndecil, mens det kun gjorde sig gældende for 31 pct., når moderen lå i det højeste løndecil., I 2023, efter de nye regler om øremærket barsel til faren trådte i kraft, var tendensen mindre tydelig. 21 pct. af fædrene holdt højst to ugers orlov, når morens lønniveau var relativt lavt og 15 pct., når det var højt., ”I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,” siger Aske Skov Andersen., Læs mere om de fædre, der helt eller delvist fravælger deres øremærkede barsel i analysen, ’, Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ’.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-11-faedre-holder-laengere-barselsorlov

Pressemeddelelse

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse

Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

Download og læs publikationen, 15. december 2025, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2470-2, Udgivet, : 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 139, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/54707

Publikation

VANDRG1: Indvinding af vand (Fysiske vandregnskab)

branche og vandtype
2010-2024 (1.000 m3)

https://www.statistikbanken.dk/VANDRG1

Statistikbanktabel

RAS312: Beskæftigede 13-70 år (ultimo november)

branche (DB07), alder og køn
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS312

Statistikbanktabel

Hvem bruger slankelægemidler?

Kvinder udgør den største del af brugerne, og blandt dem er andelen henholdsvis 2,4 pct. i den laveste indkomstkvintil og 4,6 pct. i øverste indkomstkvintil

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-04-08-hvem-bruger-slankelaegemidler

Pressemeddelelse