Søgeresultat

Feriehusudlejning - årlig

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Læs mere under:, Hvilke oplysninger skal I indberette?, Bemærk, : Nogle virksomheder skal indberette , Feriehusudlejning , på en ny måde:, Hvis i IKKE har indberettet til , Feriehusudlejning – månedligt , i 2024., Download det , statistik-specifikke regneark (Excel), , indtast oplysninger, og upload regnearket via "Start indberetning" ovenfor. , Bemærk, at gyldig indberetning skal foretages via det statistik-specifikke regneark, ., Hvis i HAR indberettet til , Feriehusudlejning – månedligt , i 2024., Vælg "Start indberetning" ovenfor, og besvar et enkelt spørgsmål i den digitale indberetningsløsning., Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, ., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter udlejere af feriehuse antal lejemål, personer og husuger fordelt på kommuner, uger og lejers nationalitet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i udlejning af feriehuse. Statistikken bruges af brancheorganisationer, kommuner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer m.fl. som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 17. januar 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Feriehusudlejning (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2-3 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), 1) Indberet via upload af et statistik-specifikt regneark - h, vis I IKKE har indberettet til Feriehusudlejning månedligt i 2024, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark, Statistik-specifikt regneark til upload: Feriehusudlejning, årlig (Excel), ., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., 2) Indberet via blanket - hvis I HAR indberettet til Feriehusudlejning månedligt i 2024, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning af Feriehusudlejning (PDF), . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 40 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken, der både findes i en årlig, lovpligtig version og en månedlig, frivillig version, er baseret på data fra alle udlejningsbureauer med 25 eller flere feriehuse eller lejligheder til udlejning og med direkte afregningspligt til ejeren. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 2-3 timer, hvis der kun indberettes årligt, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder, der udelukkende indberetter til årsstatistikken, bruger typisk ca. 2-3 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Virksomheder der også indberetter til månedsstatistiken, bruger typisk cirka 20 minutter. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug for virksomheder, der indberetter både månedligt og årligt, er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 12 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken" (månedlig), 100.000 flere feriehusovernatninger i december, 9. februar 2024 , I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022., Tabeller i Statistikbanken om 'Feriehuse', Emneside: Feriehusudlejning - årlig.,   , Statistikdokumentation: Feriehusudlejning - årlig.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/feriehusudlejning-aarlig

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til dialogværktøjet på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via dialogværktøjet på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og dialogværktøj, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til dialogværktøj på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I dialogværktøjet på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til dialogværktøjet på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

Ferien går til Spanien

Danskernes foretrukne ferierejsemål i udlandet er Spanien. Her bliver de gennemsnitlige knap to voksne og deres halve barn typisk indkvarteret på hotel i syv dages tid i juli måned. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et billede af danskernes typiske rejsevaner i udlandet., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Badeshorts og solcreme fylder i kufferten, mens Euro-sedlerne bugner i tegnebogen. Det er det typiske billede, når danskerne holder ferie i udlandet., Ferieturen til udlandet går nemlig oftest med fly sydpå i Europa - nærmere bestemt til Spanien., Det sydeuropæiske land var ligesom året før fortsat danskernes foretrukne feriemål i 2008, når man ser på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 13 pct. af alle danske ferierejser i udlandet gik således til det spanske rige. Frankrig fulgte lige efter som danskernes næstmest populære feriemål med 9 pct. af ferierejserne, mens Italien med 8 pct. blev nummer tre., Badeferie på hotel, Indkvarteringen sker oftest på hotel. På lidt over halvdelen af rejserne til udlandet var hotel indkvarteringsformen. Indimellem - helt præcist på 18 pct. af ferierejserne - foregik indkvarteringen privat hos familie og venner, mens den tredjemest brugte løsning var at leje et feriehus., Når hotelsengen så er testet og kufferten pakket ud, kan den glade familie eller rejsegruppe på gennemsnitlig 1,8 voksen og knap et halvt barn rigtig nyde badeferien., Badeferie bliver det nemlig typisk, når destinationen er et land med anden møntfod end den danske krone. Næsten hver tredje dansker rejser således til udlandet for at holde badeferie, 18 pct. af rejserne er storbyferier, mens 17 pct. af rejserne til udlandet sker for at besøge venner og familie. Kun i 8 pct. af ferierejserne står programmet på ski., Flest rejser i juli, Der er nu heller ikke den store interesse for skiferier i årets absolut mest populære rejsemåned juli. Vores rejseglade familie holder typisk sin ferie her, hvilket de altså bestemt ikke er alene om. Faktisk foretager danskerne en fjerdedel af alle årets udenlandsrejser bare i den midterste sommermåned. August er den næstmest populære feriemåned med 10 pct. af ferierejserne til udlandet, mens skiturene i og omkring vinterferien i begyndelsen af året uden tvivl er med til at placere februar som den tredjemest populære rejsemåned med 9 pct. af årets ferierejser til udlandet., Vores typiske familie eller rejsegruppe arrangerer som regel selv sin rejse. Det plejer tre ud af fire nemlig at gøre. Men jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden dog også for, at du køber en færdigstrikket pakkerejse gennem et rejsebureau. Det gjorde 36 pct. af personer over 65 år i 2008, mens det kun var 18 pct. af de 15-24-årige, der købte en pakkerejse., Med maven fuld af paella og sangria er det efter en uge under sydens varmere himmelstrøg tid for vores familie eller rejsegruppe til at vende hjem igen. En ferierejse i udlandet varer i gennemsnit godt nok næsten 10 dage, men langt de fleste rejser strækker sig højst over syv døgn. De yngste i alderen 15-24 år har det dog med at trække ferien i udlandet lidt længere ud end fx de 45-64-årige, der har færrest overnatninger pr. rejse., Regning på over 8.700 kr., Når vores berejste familie eller gruppe på knap to voksne og et halvt barn er vel hjemme i Danmark igen efter en ferie med løse kontanter eller et glohedt betalingskort, venter den endelige regning., Det kan give anledning til dybe panderynker. Hver person på 15 år eller derover bruger nemlig i gennemsnit over 8.700 kr. på en ferierejse. Flest penge bruger de 25-44-årige med et feriebudget på næsten 10.000 kr. Udgiften inkluderer godt nok både transport, overnatning og forbrug., Heldigvis er der et helt år at spare op i, inden det bliver juli igen, og ferieturen på ny måske går mod Spanien., Hvis du vil videre:, Læs mere om danskernes ferievaner i både ind- og udland i , Nyt fra Danmarks Statistik, Ferie- og forretningsrejser 2008, ,  samt i , Statistiske Efterretninger, 2009:9, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 14. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-14-Ferieturen-gaar-til-Spanien

Bag tallene

Huspriserne nærmer sig hinanden i Øresundsregionen

I flere år har danskere nærmest valfartet til den anden side af Øresund bl.a. som følge af galoperende huspriser i hovedstadsområdet. Men nu er udviklingen vendt, og i takt med at huspriserne nærmer sig hinanden, vender stadig flere hjem fra Sverige., 28. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Huspriserne i Øresundsregionen nærmer sig hinanden. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Øresundsdatabanken., Siden 2006, hvor huspriserne toppede, er forskellen på prisen for et enfamilieshus i Region Hovedstaden og i Malmø næsten halveret. Et hus i Hovedstaden koster således nu kun 850.000 kr. mere end et hus i Malmø, mens det i 2006 kostede 1,6 mio. kr. mere. Det er altså blevet relativt dyrere at købe hus i det svenske end i Danmark de seneste tre år., Et enfamilieshus i Region Hovedstaden kostede i gennemsnit 2,8 mio. kr. i fjerde kvartal 2009 mod prisen på 3,5 mio. kr. i tredje kvartal 2006. Den gennemsnitlige pris er altså faldet 700.000 kr. siden højdepunktet., Priserne i Malmø toppede først i 2007, hvor et hus kunne købes for 2,2 mio. kr. Samtidig kostede et gennemsnitligt hus i Skåne 1,65 mio. kr. Huspriserne i Malmø er siden da faldet - dog ikke i samme grad som i Region Hovedstaden., Et enfamilieshus i Malmø koster i dag gennemsnitligt 2,0 mio. kr., mens det i Skåne koster 1,6 mio. kr. Det betyder, at prisforskellen på huse i Hovedstaden og Malmø altså er skrumpet med omkring 800.000 kr. - hvilket næsten er en halvering af prisforskellen - siden 2006., Flere vender hjem til Danmark, På trods af den mindre prisforskel på huse, er det stadig billigere at købe hus i det svenske end i Region Hovedstaden. Alligevel skinner de mere ensartede huspriser i Øresundsregionen igennem i både flyttestatistikken og pendlingsstatistikken., I flyttestatistikken for Øresundsregionen viser de seneste tal fra 2009, at der for tredje år i træk flyttede markant flere fra Skåne til Østdanmark, mens der stadig flytter færre fra Østdanmark til Skåne., - Der er en klar sammenhæng mellem flyttestrømmen og boligpriserne. Mange danskere flyttede til Skåne, fordi det var svært at finde en billig bolig i hovedstadsområdet. Nu hvor husene er blevet billigere i Danmark, vælger flere at flytte tilbage. Man kan også se, at flere og flere små børn flytter tilbage til Danmark. Det er et udtryk for, at forældrene vælger at vende tilbage til Danmark, når børnene er blevet skolemodne, fortæller Britt Andresen, analysechef i Øresundsbron, til Netmagasinet Bag Tallene., 1. juli er det ti år siden, at Øresundsbroen åbnede, og i det forløbne årti har der konstant været flere, der flyttede over Øresund med retning mod Skåne end den modsatte vej. I 2006 var antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne således næsten tre gange højere end den modsatte vej., Forskellen er dog godt på vej til at blive udjævnet. I 2009 lå antallet af flytninger til Skåne kun en tiendedel over antallet af flytninger til Østdanmark. 3.200 personer flyttede fra Østdanmark til Skåne, mens 2.900 rykkede den modsatte vej., Pendlingen seksdoblet, Også pendlingen over Øresund blev for alvor skudt i gang som følge af prisforskellen på boliger i Øresundsregionen. Derudover er arbejdskraftmangel i danske virksomheder også stærkt medvirkende til, at flere og flere pendler., Faktisk er pendlingen næsten seksdoblet siden Øresundsbroens åbning i år 2000. Der var således kun 3.300 pendlere dengang mod 18.500 i 2007, hvor de seneste tal er fra. Der bliver fortrinsvist pendlet fra Skåne til Sjælland. Hele 97 pct. af pendlerne bor nemlig i Sverige og arbejder i Danmark. Der er stort set lige så mange pendlere, der kører i bil, som der tager toget., - København er jo en storby, mens Malmø kun er Sveriges tredjestørste by. Arbejdsmarkedet er derfor langt større i hovedstadsområdet. Desuden er lønnen ofte højere i Danmark, hvilket gør det endnu mere attraktivt at pendle til Danmark, påpeger analysechef Britt Andresen., Stigende andel svenske pendlere, I flere år har pendlerne overvejende været danske kulminerende med 45 pct. danske pendlere og 36 pct. svenske pendlere i 2006. Men allerede året efter var andelen af danske og svenske pendlere stort set ligeligt fordelt med 40 pct. danskere og 39 pct. svenskere., Analysechef Britt Andresen vurderer, at andelen af svenske pendlere med tiden vil stige yderligere., - Én ting er, at arbejdskraftmanglen i Danmark i 2007 gjorde, at flere virksomheder tog til Malmø for at rekruttere nye medarbejdere. Samtidig har vi jo en aldrende befolkning i Danmark, mens man i Skåne har en langt yngre befolkning. Derfor vil flere og flere svenskere uden tvivl pendle til Danmark, når der igen kommer mangel på arbejdskraft, siger hun.,  ,  ,  , Øresundsdatabanken fylder 10 år, Det er i dag præcis 10 år siden, at Øresundsdatabanken blev lanceret. Den dansk-svenske databank præsenterer statistik for Øresundsregionen, der defineres som Danmark øst for Storebælt og Skåne. Databanken er siden begyndelsen løbende blevet udbygget og indeholder i dag 13 statistiske emneområder som fx befolkning, arbejdsmarked, bolig, pendling og flytning., Du kan selv gå på opdagelse i de seneste tal for Øresundsregionen i Øresundsdatabanken på , www.orestat.dk, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Peinerud., Denne artikel er offentliggjort 28. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-28-Huspriser

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene

Industriens produktion og omsætning

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca.15  minutter , på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder i alle industrielle brancher deres månedlige omsætning fordelt på eksport- og hjemmemarkedet samt værdien af deres lagre. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i industriens produktion og omsætning. Statistikken bruges blandt andet af politiske beslutningstagere, økonomer, finansielle virksomheder, medier og brancheorganisationer - fx Dansk Industri - der med denne statistik får en hurtig indikator for, hvordan det går i den danske industrisektor. Se ", Nyt fra statistikken", nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsfristen er , den 14. i hver måned., OBS:, De første resultater skal offentliggøres allerede ca. 20 dage efter fristen, og statistikkens kvalitet afhænger af rettidig indberetning fra alle brancher., Statistikken offentliggøres i "Nyt" fra Danmarks Statikstik ca. en måned efter indberetningsfristen og kan findes nederst på denne side., Anmod om længere frist, Se oversigt over hyppige indberetninger og frister for industrivirksomheder med 50 eller flere ansatte, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberetter virksomhederne oplysninger om salg af egne varer og tjenester til hjemmemarked og eksport. Nogle virksomheder indberetter oplysninger om lagre. Skibsværfter og bådebyggerier indberetter oplysninger om udførte arbejdstimer. , I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller forberedelse til jeres indberetning. Kladden indeholder også vejledning. , OBS:, Kladden indeholder spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Industriens produktion og omsætning (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Særligt for virksomheder, der indberetter for første gang, Første gang en virksomhed skal indberette til statistikken, kan det være vanskeligt at fremskaffe og indberette de ønskede oplysninger til tiden., Derfor kan virksomheder indberette en skønnet omsætning fordelt på , hjemme- og eksportmarkedet, samt værdien af deres , lagre, , hvis oplysningerne ikke er tilgængelige - eller tilgængelige på månedsbasis - når der skal indberettes. Virksomheden kan senere indberette mere præcise oplysninger, når de bliver tilgængelige., Det er ikke alle virksomheder, som har data for lagerbeholdning. Disse virksomheder bedes notere dette i bemærkningsfeltet første gang, der indberettes. Felterne vil fortsat blive vist i blanketten fremover, men det forventes ikke, at de bliver udfyldt., Sammenhæng mellem , Industriens produktion og omsætning, og , Industriens salg af varer, Industriens produktion og omsætning, har en tæt relation til statistikken , Industriens salg af varer, . Begge statistikker omfatter virksomheder i fremstillingssektoren, og de virksomheder, der skal indberette til , Industriens produktion og omsætning,, udgør en delmængde af de virksomheder, der skal indberette til , Industriens salg af varer, ., Til , Industriens salg af varer, skal virksomhederne indberette al omsætning fordelt på , salg af egen-producerede varer og tjenester, salg af handelsvarer og anden omsætning, ., Til , Industriens produktion og omsætning, skal virksomhederne alene indberette omsætning fra , salg af egen-producerede varer og tjenester, – fordelt på hjemme- og eksportmarkedet – samt lagerværdier fordelt på , varer under fremstilling, fremstillede færdigvarer, handelsvarer og råvarer., Når man sammenligner de to statistikker på årsbasis, så skal den samlede omsætning i , Industriens salg af varer, fratrukket , salg af handelsvarer og anden omsætning, derfor svare til den omsætning, der er indberettet til , Industriens produktion og omsætning, ., Sammenhæng mellem indberetninger til de to statistikker er skitseret i tabellen nedenfor:, Industriens salg af varer, Industriens produktion og omsætning, Omsætning, Salg af egen producerede varer, X, X, Salg af egen producerede tjenester, X, X, Salg af handelsvarer, X, -, Anden omsætning, X, -, Lagre, Lagerværdi af varer under fremstilling, -, X, Lagerværdi af fremstillede færdigvarer, -, X, Lagerværdi af handelsvarer, -, X, Lagerværdi af råvarer, -, X, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 900 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Undersøgelsen er baseret på en stikprøve blandt danske industrivirksomheder i alle industrielle brancher:, Større virksomheder, : Alle industrivirksomheder med 200 eller flere beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) indgår altid i stikprøven., Mindre virksomheder, : Industrivirksomheder med mellem 20 og 200 beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) kan udtrækkes til stikprøven., Industrivirksomheder med under 20 beskæftigede (fuldtidsansatte/årsværk) udtrækkes ikke til stikprøven. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.696 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Industriens produktion steg i juli, 8. september 2025 , Industrien fortsatte i juli de gode takter med en stigning i produktionen på 1,2 pct., og set over perioden maj-juli steg produktionen med 2,8 pct. i forhold til den foregående tre-måneders periode., Tabeller i Statistikbanken om 'Industriens produktion og omsætning', Emneside: Industriens produktion og omsætning., Statistikdokumentation: Industriens produktion og omsætning.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-produktion-og-omsaetning

Producent- og importpriser for varer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning., OBS, : Førstegangsindberettere får tilsendt en forudfyldt fil-skabelon med virksomhedsspecifikke oplysninger. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter producenter salgspriser på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet og danske importørers købspriser på importvarer. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Til dette formål udregnes et prisindeks. Statistikken bruges til nationalregnskabet m.m. til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Statistikken anvendes også af brancheorganisationer - fx Dansk Industri. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, Januar 2025, 23. januar 2025, Februar 2025, 24. februar 2025, Marts 2025, 24. marts 2025, April 2025, 23. april 2025, Maj 2025, 23. maj 2025, Juni 2025, 23. juni 2025, Juli 2025, 24. juli 2025, August 2025, 24. august 2025, September 2025, 22. september 2025, Oktober 2025, 24. oktober 2025, November 2025, 21. november 2025, December 2025, 18. december 2025, Anmod om længere frist, . , Hvilke oplysninger skal I indberette?, Producenter, indberetter , faktiske salgspriser, på varer solgt i første omsætningsled fra danske selskaber på hjemme- og eksportmarkedet eksklusiv moms og punktafgifter. , Importører, indberetter , faktiske købspriser, på varer importeret til Danmark eksklusiv skatter og afgifter. , Der indberettes så vidt muligt den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier, eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning: Producent- og importpriser for varer (PDF), For førstegangsindberettere, Udfyld oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet. , Bemærk, at gyldig indberetning skal foretages via det fremsendte, statistik-specifikke regneark, ., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fremsendt statistik-specifikt regneark, Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - import (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - eksport (PDF), Vejledning til udfyldelse af regneark for førstegangsindberettere til Producent- og importpriser for varer - hjemmemarked (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1600 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til den statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges, så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for den danske vareøkonomi. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder (top-down) baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe antages det, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet  opgjort til 1.513 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Producentprisindeks stiger fortsat, 15. august 2025 , Producentprisindeks for varer steg i juli med 9,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 8,4 pct. på årsbasis., Tabeller i Statistikbanken om 'Producent- og importprisindeks for varer', Emneside: Producent- og importprisindeks for varer., Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/producent-og-importpriser-for-varer

Privatlivspolitik ved frivillig deltagelse i datanet for bedriftsbæredygtighed

Denne privatlivspolitik oplyser dig om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger, der indgår i datanettet for bedriftsbæredygtighed (Farm Sustainability Data Network - herefter benævnt 'FSDN'). Det er frivilligt for bedriftsejere om oplysninger vedrørende deres bedrift indgår i FSDN. , 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for behandling i forbindelse med datanettet for bedriftsbæredygtighed. Det betyder, at Danmarks Statistik har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de oplysninger, Danmarks Statistik har indsamlet om dig og din bedrift. , Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR - 17150413, Tlf. 39 17 39 17, Hvis du i din henvendelse til Danmarks Statistik har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under 'Statslige myndigheder' som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95., Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer Danmarks Statistik dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under 'Statslige myndigheder' som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift for at kunne leve op til den EU-retlige forpligtelse i FSDN, der er blevet pålagt Danmarks Statistik. , Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til FSDN er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Behandlingen er nødvendig for, at Danmarks Statistik kan udføre myndighedsopgaven, som følger af FSDN, og som er blevet pålagt Danmarks Statistik. , Myndighedsopgaven følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/2674 af 22. november 2023 (FSDN) om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et datanet for bedriftsbæredygtighed., 5. Hvor stammer oplysningerne om mig og min bedrift fra?, Oplysninger om dig og din bedrift stammer overordnet fra to kilder., Oplysninger, som vi har fra andre, Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra administrative registre hos offentlige myndigheder til brug for FSDN. Det kan eksempelvis være fra eIndkomst., Hvis det er muligt for Danmarks Statistik at indsamle oplysninger fra offentlige registre, foretrækkes dette, da det er mindre bebyrdende for dig. , Oplysninger, som du selv afgiver, Danmarks Statistik indsamler oplysninger fra dig til brug for FSDN. Det kan ske via din revisor eller dit regnskabskontor., 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig og din bedrift, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. , Oplysningerne omfatter økonomiske variable og enkelte variable om produktionsforhold., 7. Hvem modtager oplysninger om mig og min bedrift?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger om dig og din bedrift til DG AGRI, som er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen, der er ansvarlig for EU's politikområde vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter. , Derudover stiller Danmarks Statistik oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Når Danmarks Statistik videregiver eller stiller oplysninger til rådighed for EU-Kommissionen og forskere er oplysningerne afidentificerede. Det betyder, at oplysningernes direkte identifikator (eksempelvis CVR-nummer) er erstattet med et tilfældigt løbenummer., Danmarks Statistik anvender databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig og min bedrift til et tredjeland?, Nej, oplysninger om dig og din bedrift overføres ikke til et tredjeland., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, Danmarks Statistik indsamler til brug for FSDN, slettes umiddelbart ikke. Det skyldes, at Danmarks Statistik bruger oplysningerne til at foretage analyser af tidsserier. Derudover stilles oplysningerne til rådighed for forskere i Danmarks Statistiks mikrodataordninger til statistiske og videnskabelige formål. , 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder. Du kan anmode om:, At få indsigt i de personoplysninger, som Danmarks Statistik behandler om dig (artikel 15), At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18), At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21), I visse tilfælde har du ret i til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20)., Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på , databeskyttelse@dst.dk, ., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet., Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/regnskabsstatistik-for-jordbrug/privatlivspolitik-ved-frivillig-deltagelse-i-datanet

Dansk fremgang i PISA 2015

For første gang nogensinde ligger Danmark over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab. Samtidig kan de danske elever notere sig en markant fremgang i matematik siden 2012, viser resultaterne af PISA 2015., 6. december 2016 kl. 13:00 ,  , De danske skoleelever er gået markant frem i matematik i PISA-undersøgelsen. I 2015 har de en gennemsnitlig score på 511 point. Det ligger solidt over OECD-gennemsnittet på 490 point og er en fremgang fra 500 point, som var den danske score i PISA-testen i 2012., I læsning og naturfag er den danske score i 2015 også højere end i 2012, selv om fremgangen på de to felter ikke er signifikant. I 2015 scorer danske elever 500 point i læsning og 502 point i naturfag. På begge felter er OECD-gennemsnittet 493 point., Det placerer for første gang Danmark over OECD-gennemsnittet på alle tre felter på én gang., – Der er altså tale om en markant fremgang i både matematik, læsning og naturfag, når det gælder Danmarks internationale placering i PISA, siger Hans Hummelgaard, der er analyse- og forskningschef i KORA og formand for det danske PISA-konsortium. , Naturfag i fokus, Hver gang PISA-testen gennemføres, er et af de såkaldte domæner læsning, matematik og naturfag i fokus. I PISA 2015 er hoveddomænet naturfag, som eleverne er blevet testet mere i end de øvrige domæner. , Gennemsnittet på 502 point for de danske elevers naturfagsopgaver er i 2015 det højeste, der er blevet målt igennem PISA-undersøgelserne og ligger altså nu over OECD-gennemsnittet. Stigningen fra 2006 er dog ikke signifikant., Ifølge Helene Sørensen, lektor emerita ved Aarhus Universitet og ansvarlig for domænet naturfag i PISA-undersøgelsen, er det første gang, at der ikke er statistisk forskel på danske pigers og drenges gennemsnit i testen. , – De danske elevers glæde ved at lære naturfag og deres interesse for naturfaglige emner er steget. Men ud af samtlige elever i undersøgelsen i alle lande er de danske elever dem, der udtrykker det mindste ønske om i fremtiden at få et job i relation til naturfag, siger hun., Sjette runde af PISA, PISA tester, i hvilken grad eleverne er klædt på til at klare de udfordringer, de vil møde fremover, og giver således et øjebliksbillede af, hvordan det står til med læringen i den danske skole internationalt set., PISA-testen gennemføres hvert tredje år, og Danmark har deltaget siden den allerførste test i 2000. PISA 2015 er altså sjette runde, og denne gang testes eleverne også i deres evne til at samarbejde med andre, som ventes afrapporteret i efteråret 2017. , PISA-programmet er etableret som et samarbejde mellem OECD-landene, og i 2015 har omkring 540.000 elever i 72 lande og regioner deltaget. Af dem er 7.161 danske elever fra i alt 331 danske uddannelsesinstitutioner. , DST Survey i Danmarks Statistik står for dataindsamlingen og kontakten til de deltagende skoler i Danmark. PISA har en høj dækningsgrad på 95 procent af de udvalgte 15-årige elever og opfylder dermed OECD’s krav til dataindsamlingen, siger Monika Klingsbjerg, metodekonsulent i DST Survey og ansvarlig for indsamlingen af data til PISA:, – Undersøgelsen har en ekstra stikprøve af ikke-etniske danskere med henblik på at kunne analysere disse elever mere detaljeret. I de samlede resultater indgår de alene svarende til deres andel af de 15-årige elever. Vi har i undersøgelsen opfyldt OECD’s krav til repræsentativitet og har en høj dækningsgrad, siger hun., Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelsen varetages af det danske PISA-konsortium, der består af KORA, som har formandskabet, DPU - Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og SFI., Du kan læse rapporten her:, Pixi-udgave, Den fulde rapport, Kontaktinfo:, KORA, Formand for det danske PISA-konsortium Hans Hummelgaard, , hahu@kora.dk, , 42 40 81 41, Seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, , vich@kora.dk, , 60 91 82 60, Seniorforsker Jane Greve, , jagr@kora.dk, , 41 10 26 22, DPU, Aarhus Universitet, Lektor emerita Helene Sørensen, , Helene@edu.au.dk, , 28 11 26 03, Lektor Lena Lindenskov, , lenali@edu.au.dk, , 26 30 66 81, Lektor Elisabeth Arnbak, , elar@edu.au.dk, , 87 16 39 21, DST Survey, Danmarks Statistik, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg, , mom@dst.dk, , 39 17 37 92, Kontorchef Peter Linde (DST), , pli@dst.dk, , 39 17 32 71 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-06-dansk-fremgang-i-pisa-2015

Pressemeddelelse

Sådan er den typiske dansker

De hedder stadig Jens og Anne Jensen og har 1,8 børn, som hedder Lucas og Emma, hvis de er født i 2008. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ikke meget har ændret sig for Jens og Anne Jensen. Vi hilste sidst på dem for et år siden. Her havde de været gift i fem år med udsigt til at ryge direkte ind i en ægteskabelig krise. Det har de sådan set stadig. Nu har de nemlig været gift i seks år, og de fleste ægtepar, der blev skilt i 2009, gik typisk hver til sit efter 6-7 års ægteskab., Men bare rolig - så slemt er det forhåbentlig ikke for Jens og Anne. Parret kan nemlig også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks-syv år. Desuden er parret også ganske fiktivt og udelukkende sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2010., Jens, som altså er det navn i Danmark, som flest mænd bærer, er 39 år, mens Anne - kvindernes mest anvendte fornavn - har levet i 41 år. Det er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Men i realiteten burde Jens være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse., Anne lever længst af de to. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 81 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 77 år., Børneflokken skrumper, Parret har mistet lidt af deres børneflok i forhold til sidste år. Her havde de som andre gennemsnitlige par 1,9 børn, mens Jens og Anne nu har 1,8 børn. Det var i hvert fald, antallet af børn for hver kvinde i 2009., Børnene er typisk et af hvert køn, der hvis de blev født i 2008 hedder Lucas og Emma, som var de mest populære navne for nyfødte det år. Meget taler dog for, at mindst et af børnene blev født tidligere, da gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29 år i 2008. Lucas eller Emma er typisk 14 år i dag. Mor Anne var så 27 år gammel, hvilket samtidig var gennemsnitsalderen for en førstegangsfødende kvinde for netop 14 år siden., Er de to søskende blandt de 53 pct. af en årgang, der typisk vælger en gymnasial uddannelse, og følger de den stadig stigende andel, der også tager en lang videregående uddannelse, vil de typisk studere på den samfundsfaglige linje og fx læse cand.merc., jura eller økonomi. Den samfundsfaglige uddannelse er nemlig langt den største med over hver fjerde studerende på længere videregående uddannelser., Længere på arbejde, Tilbage hos forældrene Anne og Jens. De arbejder nemlig begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af Fagligt Fælles Forbund, 3F. Anne har fået en halv kilometer længere til arbejde i forhold til sidste år. Nu kører hun 15,3 km i familiens gennemsnitlige lidt over ni år gamle bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere til arbejde med 21,6 km. Hvis han altså har et arbejde. Der er nemlig en overvægt af arbejdsløse mænd., Det typiske er dog, at både Jens og Anne arbejder. Han tjener mere end hende med en gennemsnitlig månedsløn inkl. pension på 41.700 kr. mod hendes 33.100 kr., Når familien ikke er på arbejde, sidder de i gennemsnit dagligt 3 timer og 9 minutter foran deres fladskærms tv. Det er 22 minutter eller lidt over en tredjedel af et X-Factor-program mere end for et år siden. Jens ser lidt mindre fjernsyn end sin hustru Anne, mens børnene faktisk bruger mindst tid foran skærmen. Fjernsynet viser typisk TV 2, når det er tændt., Mere elektronik i hjemmet, Udover fladskærms tv'et - som over halvdelen af befolkningen også er i besiddelse af - holder familien også af meget anden elektronik. De voksne boltrer sig i højere grad end før fx med både GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3- eller mp4-afspiller., Hvert familiemedlem har en mobiltelefon, men Jens eller Anne har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. Hvis familien køber ugeblade og aviser, ligger Billedbladet og Jyllandsposten typisk på sofabordet. Men oplaget er faldende. Det er nemlig typisk at snuppe en gratisavis - hovedsageligt MetroXpress - på vej til eller fra arbejde., Feriemålet hedder Spanien, Familien tager typisk også på ferie. Rejsen køber de som regel over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk med fly til Spanien, der er danskernes foretrukne feriemål i udlandet., Her lader vi så familien Jensen være i fred igen. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010.,  , Hvis du vil videre, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2010 på , www.dst.dk/aarbog, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 8. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-08-Aarbog2010

Bag tallene