Søgeresultat

Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

Bag tallene

Danmarks Statistiks bibliotek

Biblioteket hos Danmarks Statistik har historisk statistik fra Danmark – og fra næsten alle verdens lande, Biblioteket har siden 1850 opbygget Danmarks mest omfattende samling af statistik, og hele dette tal-skatkammer er også tilgængeligt for dig – uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger. Læs mere om, hvad vi har, i indgangene herunder., Statistik om Danmark, Biblioteket har alt det materiale, der er udgivet af Danmarks Statistik – samt institutionens forgængere. Den ældste udgivelse er fra 1835 og indeholder resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834., Netop folketællinger, befolkningens bevægelser og dødelighed samt oversigter over jordejendomme, skibsfart og udenrigshandel er blandt de allerførste statistikker., Mange af de historiske udgivelser fra Danmarks Statistik er blevet skannet og kan hentes i pdf-format fra siderne , Historiske publikationsserier,  og , Publikationer, ., Biblioteket har også historiske udgivelser fra andre danske statistikproducenter – som eksempelvis:, Det Kgl. Sundheds-kollegium (senere Sundhedsstyrelsen): "Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks byer" (1890-1919, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab: "Tidsskrift for landøkonomi" (1853-1971), Undervisningsministeriet: "Uddannelsesstatistik" (1970-1987), Dansk Arbejdsgiverforening: Forskellige lønstatistikker (1953 og frem), Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik om andre lande i hele verden, Biblioteket samling af statistik om andre lande er omfattende og varieret. Vi har bl.a. hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Tyskland, Egypten og Venezuela, ligesom vi har statistik fra og om lande, der ikke længere eksisterer, som fx Tjekkoslovakiet., De ældste statistikserier er fra og om centraleuropæiske og nordamerikanske lande og går tilbage til midten af 1800-tallet. Disse udgivelser giver mulighed for at følge tilblivelsen af nationer. Vores samling af statistik fra og om alverdens lande er resultatet af tidligere udvekslingsaftaler med andre landes statistikbiblioteker. Det har betydet, at vi har udgivelser fra stort set alle verdens landes statistikbureauer – og mange statistikudgivelser om landene i seks verdensdele: Europa, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt Afrika., De mest udbredte emner er befolkning, handel, landbrug samt naturligvis generelle årbøger på tværs af emner. Der er også mere landespecifikke oplysninger som fx årbøger om USA’s bomulds- og tobaksstatistikker. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik fra internationale organisationer (fx FN, OECD og Eurostat) – og fra udenlandske forlag, Biblioteket har historiske, statistiske udgivelser fra en række internationale organisationer, som især blev etableret i tiden efter 2. verdenskrig. Det drejer sig om udgivelser fra FN og underorganisationer samt OECD, IMF, World Bank og Eurostat. Eksempler på lange tidsserier:, FN: "Population and vital statistics report" (1949-2013), IMF: "International financial statistics" (1948-2010), International Tea Committee: "Annual Bulletin of Statistics" (1946 og frem), Andre typer udgivelser, Biblioteket har også udgivelser fra udenlandske forlag. Det drejer sig især om videnskabelig litteratur inden for matematik, statistik, økonomi og samfundsvidenskab, som har været efterspurgt og anvendt af ansatte i Danmarks Statistik. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Bliv bruger, låneregler og lånetid , Du kan uden videre skrive til os med spørgsmål eller for at få hjælp til at finde statistikker., Du kan låne materialer fra os gennem dit lokale folkebibliotek. Eller du kan komme på besøg og låne direkte fra os. Hvis du vil låne med hjem fra os, skal du oprettes som bruger – med navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer og CPR-nummer. Sundhedskort eller anden gyldig legitimation (kørekort, studiekort eller pas) kan bruges som legitimation., Du kan sidde med materialer på vores læsesal uden at være oprettet som bruger. De fleste af vores materialer befinder sig i kældermagasiner. Det betyder, at materiale til udlån eller brug på læsesal skal bestilles senest kl. 15 dagen før, du besøger os., Adresse og email, Du kan skrive til os på , info@dst.dk, – eller bruge , spørgeformularen, ., Hvis du vil besøge os, skal du skrive til os for at lave en aftale., Vores fysiske adresse er: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. , Sådan opbevarer vi dine personoplysninger, På Danmarks Statistiks side om , privatlivspolitik , kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler oplysninger om dig, når du er oprettet som bruger/låner., Du kan til enhver tid blive slettet som bruger/låner, hvis du ønsker det. Henvend dig i så fald til os på , info@dst.dk, Bibliotekets historie, Danmarks Statistiks bibliotek er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik, hvilket betyder, at vi har den bedste og mest omfattende samling af statistik i Danmark. Der er offentlig adgang til biblioteket. , Biblioteket er grundlagt i 1850 og følger dermed , Danmarks Statistiks historie, ., Biblioteket har været på finansloven siden grundlæggelsen.,  , Spørg Informationsservice,  , eller søg i , bibliotekets katalog, Online bibliotekskatalog, Her kan du søge efter , alle, udgivelser fra Danmarks Statistik og institutionens forgængere. Her findes også øvrige udgivelser fra 1996 og frem., Kortkatalog , De fleste udgivelser fra før 1996, som ikke er udgivet af Danmarks Statistik, er kun registreret i gammeldags kortkatalog og kræver derfor hjælp fra os i Informationsservice og Bibliotek.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/brug-biblioteket

Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler.  , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders  salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen,  , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

Bag tallene

Børn og unge

Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

Ofte stillede spørgsmål

STARTSAG

Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag

Handicapområdet

Hvor mange danskere modtager handicapydelser? Her finder du statistikken for handicapområdet i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/handicapomraadet

Emneside

Familieindkomst

Beskrivelse, Familieindkomststatistikken dækker befolkningen bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. Den statistiske enhed er familien. , Familiedefinitionen er E-familier . I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familier.aspx), Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret., I publikationer og Statistikbank-tabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0., Familiestatistikken indeholder en række familierelaterede variable som fx familietype, familiens socioøkonomisk gruppe og højeste fuldførte uddannelse i familien., Familiernes indkomster er summen af indkomsterne for alle personer i familien, uanset hvor længe familiemedlemmerne har opholdt sig i Danmark., Familieindkomsterne er baseret på indkomsterne i statistikken for personindkomster. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/personindkomster.aspx). Statistikken indeholder en lang række indkomst, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomster er baseret på Skats årsopgørelse. , Familiestatistikken indeholder erhvervsindkomster, overførselsindkomster, formueindkomster, fradrag i indkomsten og betalt skat mv., For supplerende dokumentation for statistikområdet familieindkomst henvises til kvalitetsdeklarationen på www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familieindkomster.aspx. , Desuden henvises til den årlige publikation Indkomster, der rummer detaljerede oplysninger om bl.a. familieindkomst. Se, www.dst.dk/publ/indkomster. , Variable, FAMAEKVIVADISP, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVAINDKNETTO, Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMANDENPENSION, Andre pensionsudbetalinger til familien, FAMANDOVERFORSEL, Andre overførsler til familien, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, FAMARBEJDSLOESP, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, FAMARBMABIDRAG, Arbejdsmarkedsbidrag mv, FAMBOERNETILSKUD, Børnetilskud og familieydelser til familien, FAMBOLIGSTOETTE, Boligstøtte udbetalt til familien, FAMDAGPENGE_KONTANT_13, Familiens samlede dagpenge og kontanthjælp, FAMDISPONIBEL, Diponibel indkomst for familien, FAMDISPONIBEL_13, Disponibel indkomst, FAMEFTERLOEN, Efterløn, FAMEJDSKAT_EJERBOLIG, Ejendomsskat for boligejere, FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG, Ejendomsskat for lejere, FAMEJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi, FAMERHVERVSINDK, Erhversindkomst for familien, FAMERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, FAMFOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension i familien, FAMFORMREST_NY05, Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, FAMFORMUEAKTIVER, Familiens samlede aktiver, FAMFORMUEINDK, Formueindkomst i alt for familien, FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Formueindkomst. brutto i familien, FAMFRADRAGIALT, Samlet beregnet fradrag for familien, FAMGAELDIALT, Familiens passiver, FAMGRON_CHECK, Grøn check, FAMHONNY, AMB. pligtige honorarer, FAMINDKOMSTIALT, Familieindkomst i alt før skat, FAMINDKOMSTIALT_13, Indkomst i alt, før skatter mv., FAMKONTANTHJAELP_13, Kontant hjælp i familien, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMLEJEVAERDI, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, FAMLOENMV, Lønindkomst i alt i familien, FAMLOENMV_13, Lønindkomst i alt i familien, FAMMIDLERTIDYD, Midlertidige overførselsindkomster, FAMOEVRIGFORMUE_13, Øvrige formueindkomster i familien (aktieindkomst mv.), FAMOFF_OVERFORSEL_13, Familiens offentlige overførsler, FAMOFFPENS_EFTLON_13, Offentlige pensioner i familien, FAMOVERFOERINDK, Familiens samlede overførselsindkomster, FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Øvrige dagpenge fra A-kasser, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13, Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13, Øvrige overførselsindkomster i familien, FAMPENSIONATP, Pensionsudbetaling fra ATP for familien, FAMPENSIONIALT, Pensioner i alt for familien, FAMPENSTJENESTE, Tjenestemandspension for familien, FAMPRIVAT_PENSION_13, Private pensioner i familien, FAMRENTEINDK_13, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEUDGIFTER, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, FAMRENTEUDGIFTER_13, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, FAMRESTINDK, Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, FAMRESTINDK_13, Anden personlig indkomst i familien, FAMSKATFRIYD, Skattefrie indkomster i familien, FAMSKATMVIALT, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, FAMSKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, FAMSKATPLIGTINDK, Skattepligtig indkomst for familien, FAMSKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat, FAMSU, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, FAMSUMINDKNETTORENT, Samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMSYG_BARSEL_13, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver., FAMTYPE, familietype, FAMUNDERHBIDRAG, Underholdsbidrag betalt af familien, FAMVIRKORDIND, Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), FAMVIRKOVERSKUD_13, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst

Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

Bag tallene

Danmarks Statistiks historie

Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001)

https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

PRIS_BEREGN_KD

Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd