Søgeresultat

Statistikdokumentation: Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (afsluttet) 2013 , Tidligere versioner, Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (afsluttet) 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, NYT materialestrømme (docx), NYT materialestrømme (docx), Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (NAMEA) (pdf), Environmental Accounts for Denmark (NAMEA) (pdf), miljøøkonomisk DA (pdf), miljøøkonomisk EN (pdf), Denne statistik er ophørt under navnet Miljøøkonomisk regnskab for Danmark. Nu findes der specifikke statistikdokumentationer under Grønt nationalregnskab., Indhold, Det miljøøkonomiske regnskab indeholder oplysninger om a) Materialestrømme i form af vægten af dansk ressourceudvinding, samt import og eksport af varer, b) Udslip til luft af forskellige stoffer (CO2, N2O, CH4, PFC, HFC, SF6, NOx, NMVOC, CO, PM10, PM2.5, SO2, NH3) c) Offentlige miljøindtægter - og udgifter samt d) Miljørelaterede skatter mv., Opbygningen af miljøregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udslip., På baggrund af detaljerede oplysninger og internt materiale fra nationalregnskabet foretages en fordeling af skatteprovenuet på brancher ved opstilling af statistik for miljøskatter. , Materialestrømme sammenstiller på basis af interne og eksterne kilder for ressourceudvinding samt adskillige andre statistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i det miljøøkonomiske regnskab gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder inden for de forskellige områder i det miljøøkonomiske regnskab. Usikkerheden på tallene i miljøregnskabet er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden., Bemærk, at der er for offentliggørelsen 2013 tale om beregning baseret på foreløbige tal for drivhusgasser, som endnu ikke er indberettet til EU/UNFCCC. Der kan læses mere om det på Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside. , link, Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken fremkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Derfor kan tabellerne sammenholdes med andre statistikker opgjort efter branche. Regnskabet opstilles i form af tidsserier, fx foreligger regnskabet for udslip til luft for hvert år fra 1990 og frem til det seneste offentliggørelsesår. For disse år er regnskabet opstillet konsistent, så der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggegeret niveau (NACE 64) er det danske regnskab sammenligneligt med de regnskaber der opstilles for andre EU-lande som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Grønt nationalregnskab, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/miljoeoekonomisk-regnskab-for-danmark--afsluttet-

Statistikdokumentation

Overnatninger på hoteller

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning., OBS:, Det er også muligt at indberette via en række forskellige bookingsystemer., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Bemærk, , at der kan hentes et hjælpeark til indberetning. Arket kan bruges til opsamling af data og kan gøre indberetningen lettere. Hent arket under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. blandt andet antallet af overnatninger fordelt på nationalitet og formål. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen inden for overnatningsbranchen. Statistikken bruges af overnatningsvirksomheder, kommuner, Eurostat, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer m.fl. som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Se ", Nyt,  , fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Svarfristen er , den 12. i hver måned., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., Se alle spørgsmål: Overnatninger på hoteller (PDF - kladde), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Indberetning via bookingsystemer, Det er også muligt at indberette via en system til system-løsning, hvis I benytter et af følgende bookingsystemer: , Hoist, HotelBoss/Octopus, Picasso/Techotel, Suitcase eller Visbook., Vejledning og hjælp, Vejledning til indberetning af , Overnatninger på hoteller, findes i kladden., Se vejledning i kladden: Overnatninger på hoteller (PDF), Hjælpeark til indberetning (Excel), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år cirka 800 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Det er en totaltælling, hvor vi indsamler data for hoteller, feriecentre, moteller, kroer, feriepensionater, vandrerhjem og lignende med mindst 40 faste sengepladser. Virksomheder med 10-39 sengepladser indberetter til den årlige statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.468 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Næsten 66 mio. turistovernatninger i 2025, 11. februar 2026 , I 2025 var der næsten 66 mio. turistovernatninger i Danmark, hvilket er det højeste registrerede antal turistovernatninger hidtil. I alt steg antallet af turistovernatninger med 1 pct. i forhold til 2024., Tabeller i Statistikbanken om 'Campingpladser', Emneside: Overnatninger på hoteller., Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/overnatninger-paa-hoteller

Stofmisbrugsbehandling

Hvor mange personer er i behandling for stofmisbrug i Danmark? Hvordan er antallet fordelt på kommuner? Og overholder kommunerne behandlingsgarantien?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/stofmisbrugsbehandling

Emneside

Ledighedsbegreber

Der findes tre forskellige begreber for arbejdsløsheden - AKU-ledighed, nettoledighed og bruttoledighed. Hvornår skal man bruge hvilket begreb?

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/ledighedsbegreber

GRON_CHECK

Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check. Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr. Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter. Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er: For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr. Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten. Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr. For 2015 og 2016 er maksbeløbene: 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn Supplement for lavindkomster er på 280 kr. Det giver i alt en maksimal grøn check på: 2010- 2012: 1.900 kr. 2013 -2014: 2.180 kr. 2015: 1.675 kr. 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

QARBPEN

Navn, QARBPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. , Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser. , Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, QARBPEN = QARBPENL+QARBPENK+bidrag til indeksordning Hvor: QARBPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab). QARBPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab. Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971. Pensionsbidragene er skattefri i det år hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link: , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder). QARBPEN indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene. Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111 Fradragsloft: 2010 og 2011 100.000 kr. 2012- 50.00 kr. Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst. Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016. Arbejdsmarkedsbidraget udgør: 1994: 5 pct. af bidragsgrundlag 1995: 6 pct. af bidragsgrundlag 1996: 7 pct. af bidragsgrundlag fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QARBPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qarbpen

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Specialestuderende ved offentlige danske uddannelsesinstitutioner får herved mulighed for adgang til udvalgte pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal specialeprojektet have forskningshøjde, ., Til specialeordningen ’udvælger’ uddannelsesinstitutionen mikrodata dækkende temaer på kandidatuddannelsen. , Bemærk:, Du har som specialestuderende alene mulighed for adgang til pseudonymiserede mikrodata via specialeordningen, såfremt din uddannelsesinstitution har oprettet en specialeordning. , Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet., Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet., Roskilde Universitet., Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet., Danmarks Tekniske Universitet., Copenhagen Business School., IT-Universitetet i København., danmarksdatavindue@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal I som uddannelsesinstitution først ansøge om en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation (se også specifikke krav til opnåelse af uddannelsesautorisation)., Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Ved spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , DDVautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vil vi behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Med opnået uddannelsesautorisation ansøger uddannelsesautorisationen Danmarks Statistik om pseudonymiserede mikrodata under max fem brede projekter dækkende relevante temaer på kandidatuddannelsen (se , Projektindstilling,  og , Brede projekter, )., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor ingen identifikationsoplysninger såsom identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er genkendelige., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i ovenstående dokument "Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning"., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Danmarks Datavindue Skriv gerne ”, Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Nedlukninger flyttede kulturen ind i stuen

Mens nedlukningerne under coronapandemien betød færre koncertgæster og færre biografbesøg, flyttede kulturen ind i hjemmene i form af streaming og læsning. Det kan man læse i årets kulturpublikation fra Danmarks Statistik., 18. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Coronapandemien flyttede kulturforbruget fra kulturinstitutionerne og byrummet og ind i stuen hos danskerne. Nedlukningerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet, mens kulturtilbud, der kan tilgås hjemmefra, vandt frem. Det viser den netop offentliggjorte publikation ’Kultur 2020/2021’ fra Danmarks Statistik., Eksempelvis faldt antallet af solgte biografbilletter fra 12,8 mio. i 2019 til 7 mio. i 2020. Til gengæld steg andelen af befolkningen over 16 år, der så film og serier via betalte streamingtjenester i samme periode med syv procentpoint til 63 pct. i 2020. , Og mens antallet af koncertgæster faldt fra 8,7 mio. til 2,8 mio. fra 2019 til 2020, læste eller hørte flere danskere skønlitterære bøger. I tredje kvartal 2021 var det 66 procent af danskerne, der angav, at de havde læst skønlitterære bøger de seneste tre måneder, mens det tal var på 59 pct. i samme kvartal 2018., ”Mens danskerne ikke har kunnet gå i biografen eller tage til koncert på grund af nedlukning, har flere benyttet lejligheden til at læse bøger og se film og serier i hjemmet. Og dem, der ser serier, har tilmed set flere serier, end de gjorde før coronapandemien,” siger chefkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik. , Mere bingewatching under corona, Før coronapandemien så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel, der på to år er vokset til 78 pct. Befolkningens forbrug af film er også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Især unge mellem 16-24 år så serier under corona; hver anden så serier dagligt. , Flere bruger eReolen, Samtidig med at flere har set serier og film derhjemme, er bibliotekslånerne også flyttet fra de fysiske folkebiblioteker over på eReolen. I løbet af 2021 var det 40 pct. af lånerne, der udelukkende lånte digitale materialer, mens 39 pct. besøgte et fysisk bibliotek. Umiddelbart inden de første nedlukninger i første kvartal 2020 var fordelingen henholdsvis 28 pct. og 58 pct. , Læs mere i publikationen ’Kultur 2020/2021’, der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De seks mest populære instrumentfag på landets musikskoler var i 2020/2021 klaver, akustisk guitar, slagtøj, sang, violin og elguitar., Næsten alle (96 pct.) lytter, læser eller ser nyheder i Danmark, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen, dagligt eller næsten dagligt. , 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag i 2020, mens 66 procent interesserede sig for nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen., Staten og kommunerne bevilligede tilsammen 25,9 mia. kr. til biblioteker, scenekunst, museer, idræt og andre kulturelle formål i 2021, hvilket var en stigning på 5,9 pct. i forhold til året før. Bevillingen svarede til 4.427 offentlige kulturkroner pr. dansker. , Udviklingen fra 2019 til 2020 i salget af indspillet musik adskiller sig markant fra andre år, da stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 procent. Det er den største stigning siden 2008. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr.,  , Du kan gratis downloade den nye publikation ’Kultur 2020/2021’, . , Har du spørgsmål til befolkningens kulturvaner, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 39 17 31 44, Har du generelle spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Huusom på , hhu@dst.dk, eller tlf. 39 17 38 66

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-03-18-kultur-nedlukninger-flyttede-kulturen-ind-i-stuen

Pressemeddelelse

Kurser og seminarer

Bliv bedre til at finde og bruge statistiske data, Vil du styrke din faglighed inden for statistik? Danmarks Statistik afholder kurser, hvor du kan få kompetencer i at finde og bruge statistiske data. Kurserne er både for private og virksomheder og afholdes året rundt. Ud over vores faste kurser er det muligt at få skræddersyet et kursus, der matcher dine behov, se eksempler nedenfor., Kurserne afholdes som udgangspunkt hos Danmarks Statistik på Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, men enkelte findes også i en online-version, Klik på et kursus for mere information og tilmelding., Statistikbanken, Grundkursus i Statistikbanken er en introduktion til, hvordan du kan bruge Statistikbanken. Du får basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaver., Grundkursus i Statistikbanken d. 7/5-2026, Til dig, der er allerede har arbejdet med Statistikbanken, men ønsker at gøre brug af alle funktionerne, tilbyder vi et udvidet kursus i Statistikbanken., Udvidet kursus i Statistikbanken d. 19/5-2026, Har du særlige behov?, Ønsker I et kursus, oplæg eller fagligt arrangement tilpasset netop til jeres behov? Vi har stor erfaring med at skræddersy undervisningsforløb af forskellig art og hører gerne fra jer., Eksempler på faste og tidligere kurser, Beregninger med input-output modeller, Vil du lære selv at beregne beskæftigelsesindholdet i en anlægsinvestering på 2 mia. kr. eller beregne importindholdet i den danske eksport? Så er dette introduktionskursus i input-output modeller måske noget for dig. Kurset vil vise, hvordan man ved hjælp af Excel og Danmarks Statistiks input-output tabeller selv kan opstille input-output modeller og regne på både direkte og indirekte effekter af ændringer i anvendelsen (forbrug, investeringer eller eksport) på fx beskæftigelse, import eller CO2 emissioner., Ønsker du at få uddybet indholdet eller har spørgsmål til kursets varighed så tag fat i os., Arbejdsmarkedsstatistik, Kurset er til jer, som gerne vil vide mere om, hvordan I kan forstå både strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem statistikker fra Danmarks Statistik. I får præsenteret de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken og nogle overordnede resultater fra statistikkerne., Erhvervsstatistik, Erhvervsstatistik kan være komplekst at arbejde med. Hvad er fx forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik, og hvordan fungerer brancheinddelingen? I lærer om begreber, metoder og faldgruber, man skal være opmærksom på og bliver fortrolige med at benytte statistikker om virksomheder i Danmark., Løn, indkomster og formue, Kurset præsenterer statistikkerne om løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvordan kan man tolke de mange forskellige indikatorer? Kom ind i vores "maskinrum" og bliv klogere på de mange data på området. , Introduktion til Danmarks Statistiks forskerordning, En times oplæg om Danmarks Datavindue, regler, registre og DDV App. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål., Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske og kan også afholdes på engelsk., Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser på , danmarksdatavindue@dst.dk, Har du behov for andet?, Fandt du ikke det du søgte, eller vil du gerne blande indhold fra flere kurser? Kontakt os og hør mere om mulighederne eller få et uforpligtende tilbud. , Priserne på kurserne dækker udgifter til udvikling og afholdelse samt eventuelle udgifter til transport, forplejning og overnatning for underviserne.,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/kurser