Søgeresultat

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

STARTSAG

Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/journr

Svinebestanden

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning., Direkte link uden MitID, Indberet uden MitID, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter danske bedrifter hvert kvartal deres bestand af svin fordelt på 10 undergrupper. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i bestand af søer og udarbejde prognoser over kommende slagtninger. Statistikken udarbejdes i alle EU-lande i henhold til EU-lovgivning. Statistikken bruges af økonomer, politiske beslutningstagere, forskere og slagterier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Tællingsdag, Frist , 1. januar 2025 (1. kvt.), 3. januar 2025, 1. april 2025 (2. kvt.), 4. april 2025, 1. juli 2025 (3. kvt.), 4. juli 2025, 1. oktober 2025 (4. kvt.), 3. oktober 2025, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her indberetter bedrifter deres bestand af svin fordelt på avlsorner, sopolte, gylte, drægtige søer, goldsøer, diegivende søer, pattegrise, fravænnede svin, slagtesvin samt orner og søer til slagtning., Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Svinebestanden (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vælg , INDBERET UDEN MITID, øverst på denne side, og gå direkte til indberetning uden MitID., Direkte link åbner blanketten for den seneste måned., Tast virksomhedens CVR-nr., og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning., I kan også starte indberetning via det direkte link i anmodningen., Bemærk, : Ved adgang uden MitID, bør I udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis I afbryder, før I indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse. Endvidere kan der kun indberettes for indeværende periode, og ikke for tidligere indberetninger I mangler., Der kan også indberettes via , AgroVision, (tidligere AgroSofts WinSvin) og , Danish Crown data, . , Hvem skal indberette - og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet. Denne statistik udarbejdes i henhold til EU-Rådets forordning nr. 1165/2008., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1.700 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der er udvalgt en stikprøve på omkring 1.700 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er opdelt efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 869 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fald i svinebestanden, men lidt flere søer, 8. februar 2024 , Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg., Tabeller i Statistikbanken om 'Landbrug med dyr', Emneside: Landbrug med dyr.,   , Statistikdokumentation: Svinebestanden.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/svinebestanden

Udenrigshandel med økologiske varer

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Hent regneark til indberetning, ÅBN DATADIALOG, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via IDEP, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk: I skal hente et eller flere forudfyldte regneark til indberetning for jeres virksomhed via ”DataDialog” ovenfor, ., Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere anmodninger og skal downloade flere regneark, som indberettes hver for sig., Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder, der kan være økologisk, oplysninger om andel af økologiske varer i deres varehandel med udlandet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper og landegrupper. Statistikken bruges af EU, ministerier og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og medier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Indberetningsfristen er , 28. maj 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Virksomheder indberetter andel af økologiske føde- og drikkevarer i den samlede varehandel med udlandet. Varerne er fordelt på varekoder, partnerland, import og eksport. Virksomhedernes samlede varehandel er opgjort ud fra tolddokumenter fra Skattestyrelsen eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere regneark. Først når alle regneark er uploadet, er besvarelsen færdig. Regneark hentes via DataDialog., Hent regneark i DataDialog, . , Udfyld regneark, ., Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, ., Fejl og advarsel i IDEP, ., Vejledning og supplerende oplysninger, ., 1. Hent regneark I DataDialog, DataDialog er en sikker platform til deling af fortrolige materialer mellem Danmarks Statistik og virksomheder, der skal indberette oplysninger., Kontakt os via vores supportformular, hvis I har brug for hjælp til at finde jeres regneark i DataDialog, ., Åbn DataDialog, ., Log på med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med privat MitID til erhverv., Åben besked: , Udenrigshandel med økologiske varer, Indberetningsmateriale., Download regneark, og gem det på en PC eller tablet., 2. Udfyld regneark, Udfyld oplysninger om økologisk udenrigshandel med varer: For hver varepost i regnearket skal I angive eventuel økologisk andel i mængde og værdi, ekskl. moms., Regneark er forudfyldt med estimerede oplysninger om samlet udenrigshandel med varer i referenceåret, der kan være økologiske. Oplysningerne stammer fra tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Hvis de forudfyldte oplysninger ikke er korrekte, skal værdi af eventuel økologisk andel fortsat udfyldes., OBS: Kun originale regneark fra Danmarks Statistiks DataDialog kan anvendes til indberetning. Der må ikke ændres i regnearkets struktur og format., 3. Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Godkend eller opdatér eventuelt kontaktinformationer., Vælg , [+] Dan en indberetning, ., Vælg indberetning: , Udenrigshandel med økologiske varer, . , Vælg indberetningstype: , Dataimport fra fil., Vælg: , Seneste statistiske periode , (foregående kalender år)., Klik på , Fortsæt, ., Klik på , Gennemse, , og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst , Upload, ., Klik på , Fortsæt, ., Er data korrekte, klik , Kan godkendes, i kolonnen "Status"., Klik på, Gå til indberetningslisten, ., Klik på , Godkend og fortsæt , og , Send indberetning, ., Indberetningen er først afsendt, når du har valgt , Send indberetning, ., Hvis I har modtaget flere skemaer, Klik på , Mangler , i kolonnen "Status", hvis I skal indberette for flere varestrømme (import/eksport) eller SE-numre., Herefter rettes/godkendes som beskrevet ovenfor. , Klik på , Send indberetning, , når alle filer er godkendt., Bekræft: , Godkend, . Danmarks Statistik har først modtaget jeres indberetning, når der er flueben i , Indberetning godkendt, i kolonnen "Status"., Når man har uploadet og indberettet alle aktuelle skemaer på statistikken, modtager man en kvittering til den mailadresse, der er tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 4. Fejl og advarsel, Ved fejl/advarsel rettes data ved at klikke på , Advarsel/fejl, , dernæst indberetningsnummeret. Herefter kan posterne rettes og gemmes. Indberetningen kan nu godkendes og indsendes. Hvis I kun har modtaget én anmodning, er I nu færdige og modtager en kvittering via mail tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP., 5. Vejledning og supplerende oplysninger, Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med økologiske varer (PDF)., Supplerende oplysninger - varekoder (Excel)., Supplerende oplysninger - landekoder (Excel)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 650 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomheder kan udtages til denne indberetning, hvis de 1) har autorisation til at handle med økologiske varer og 2) har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder til animalsk produktion, der kan være økologisk ifølge tolddokumenter fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Virksomheder udtages ikke, hvis den samlede værdi af deres udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer og foder i referenceåret er under 0,5 mio. kr., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fald i import af økologiske varer, stigning i eksport, 14. november 2024 , Importen af økologiske varer faldt 4 pct. fra 5,2 mia. kr. i 2022 til 5,0 mia. kr. i 2023. Det er første gang siden statistikkens start i 2003, at importen er faldet., Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af økologiske fødevarer', Emneside: Udenrigshandel med økologiske varer., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Fondes aktiviteter

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Fonde bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., To indberetningsmåder:, Spørgeskema eller detaljeret indberetning., Vi foretrækker den detaljerede indberetning., Find Excel-skabelon, og læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter private fonde og visse fondslignende foreninger deres uddelinger. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse fondes aktiviteter - herunder deres uddelinger til forskning. Statistikken bruges af ministerier, interesseorganisationer, forskere, journalister mv. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning er , 29. august 2025, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Det er lovpligtigt at indberette oplysninger om de samlede uddelte midler (spørgeskema). For nogle fonde er det dog nemmere at indberette oplysninger om uddelingerne på bevillingsniveau (detaljeret indberetning – via Excel-fil). Den detaljerede indberetning giver også de bedste data til analyse., I kan vælge mellem to forskellige indberetningsmåder: , Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler , (online blanket)., Her fordeles de uddelte midler på formål, hovedområde, virkemidler, modtagertyper m.m. Spørgeskemaet anbefales til fonde/foreninger, der tidligere har indberettet via online blanket., Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau , (Excel-fil). , Her indberettes detaljerede oplysninger om uddelinger, der giver os det bedste grundlag for analyser. Detaljeret indberetning anbefales til fonde/foreninger, der kan trække oplysningerne automatisk fra interne systemer. , Se alle spørgsmål: Fondes aktiviteter (PDF - kladde), Find vejledning og obligatorisk Excel-skabelon under: , Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.),  , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Generel vejledning til Fondes aktiviteter (PDF), I kan vælge mellem de to forskellige indberetningsmåder:, 1) Spørgeskema: oplysninger om de samlede uddelte midler (online blanket), Start indberetning - spørgeskema, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., 2) Detaljeret indberetning: oplysninger om uddelinger på bevillingsniveau (Excel-fil), NB, : Denne løsning anbefales, hvis I kan udtrække oplysninger fra interne systemer., Til dette er der lavet en specialdesignet Excel-skabelon. Det er vigtigt, at denne bruges ved indberetning af jeres tal., Hent specialdesignet Excel-skabelon til detaljeret indberetning: Fondes aktiviteter (Excel), Vejledning til detaljeret indberetning (PDF), Start indberetning - Excel-fil, Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i udfyldt statistik-specifikt regneark (hent Excel-skabelon til detaljeret indberetning ovenfor), Udfyld oplysninger i statistik-specifikt regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal fonde/foreninger med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 550 fonde/foreninger om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges fonde/foreninger?, Statistikken er baseret på indberetning fra en repræsentativ stikprøve udtrukket blandt private fonde og visse fondslignende foreninger. Der udtrækkes en tilfældig stikprøve blandt de mindre fonde/foreninger. De største enheder, målt på bevillinger, indgår altid i stikprøven., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Fonde/foreninger bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbrug afhænger typisk af omfang af aktiviteter i den enkelte fond/forening. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 262 timer pr. år.,  , Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fonde uddelte 10,6 mia. kr. til forskning i 2023, 19. november 2024 , Danske fonde gav tilsagn om bevillinger til forskning for 10,6 mia. kr. i 2023. Det er et mindre fald fra 2022, hvor der blev bevilget 11,4 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Fondes bevillinger og udbetalinger', Emneside: Fondes bevillinger og udbetalinger., Statistikdokumentation: Fondes aktiviteter, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fondes-aktiviteter

Godstransport med lastbiler

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning., Indberet via app, HENT APP TIL INDBERETNING, Appen henter GPS-oplysninger, fra din smartphone eller tablet., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der ejer lastbiler, deres kørsel med og uden gods for en specifik bil i en specifik uge. Indberetningen dækker både transport af egne varer (firmakørsel), varekørsel for andre (vognmandskørsel) og kørsel uden gods. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i transportarbejde og antal kørte kilometer med danske lastbiler. Statistikken bruges af transportvirksomheder, brancheorganisationer, medier, markedsanalytikere og politiske beslutningstagere. Se , "Nyt fra statistikken, " nederst på siden, Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for jeres indberetning fremgår af jeres anmodningsbrev samt på virk.dk., Fristen ligger ca. en uge efter den sidste dag, som I skal indberette for. Indberetning af kørsel i uge 30 har fx frist om mandagen i uge 32., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her indberettes al kørsel med bilen i én uge - fra søndag til lørdag., I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål (kladde) samt kvikguide til Godstransport med lastbiler (PDF)., Godstransport med lastbiler: godstyper og landekoder (PDF), . , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt via PC, tablet eller smartphone med MitID. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vælg , HENT APP TIL INDBERETNING, øverst på siden, og download appen til din smartphone eller tablet., Læs om pilotprojekt vedrørende automatisk indberetning til Godstransport med lastbiler, ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Hvordan udvælges lastbiler til indberetning til denne statistik?, Hvert år indsamler Danmarks Statistik i alt ca. 8.700 indberetninger af kørsel med én lastbil i én uge til denne statistik. Bilerne udtrækkes tilfældigt blandt de i alt ca. 37.000 lastbiler i det digitale motorregister (DMR) med en tilladt totalvægt på min. 6.000 kg. , En konkret lastbil (ét registreringsnummer) kan maksimalt udtrækkes to gange på et år - og ikke i to kvartaler i træk. I gennemsnit bliver hver lastbil udtrukket til indberetning af én uges kørsel én gang hvert fjerde år., Hvor mange virksomheder skal indberette kørsel til denne statistik?, I løbet af et år bliver ca. 2.700 af de i alt ca. 8.000 virksomheder, der har lastbiler, anmodet om lovpligtig indberetning vedrørende én eller flere biler til denne statistik. Heraf vil ca. 60 pct. kun skulle indberette kørsel for én bil i én uge., Antal indberetninger pr. virksomhed pr. år afhænger af antal lastbiler i virksomhederne. En virksomhed med 10 lastbiler vil fx typisk skulle indberette én uges kørsel for 2-3 biler pr. år. , Lastbilerne bliver udtrukket på bilernes registreringsnumre og ikke på virksomhedens CVR-nummer. Derfor kan et CVR-nummer godt få udtrukket flere biler til indberetning vedrørende samme uge., Det er , ikke, grundlag for fritagelse, hvis et CVR-nummer får udtrukket flere biler i samme uge. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.910 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Danske lastbilers transportarbejde er uændret, 17. juni 2025 , Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret med et mindre fald på 0,3 pct. i første kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm., Tabeller i Statistikbanken om 'Godstransport med lastbil', Emneside: Godstransport med lastbil., Statistikdokumentation: Godstransport med lastbiler.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/godstransport-med-lastbiler

Handicap og udsatte (voksne)

Indberetning via Danmarks Statistiks manuelle indberetningsløsning - IDEP:, Start indberetning via IDEP, Indberetningsfrist, Løbende indberetning senest den 14. i efterfølgende måned., Data for perioden: 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2024 skal være indberettet 10. februar 2025., Årshjul 2025 Handicap og udsatte (voksne) - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation - Handicap og udsatte voksne (pptx), Session opsummering - Handicap og udsatte voksne (pdf), Vejledninger, Vejledning vedr. godkendelse af data - Handicap og udsatte (voksne) til og med 2024K4 (pdf), Vejledning til kommuner om systemskifte (pdf), Vejledning til manuel indberetning af Handicap og udsatte (voksne) via IDEP (pdf), MitID:, Vejledning til virk-rettigheder , Øvrige dokumenter:, DST Databehandling - Behandling af overlap mellem udvalgte ydelsern med afdelings UUID (pdf), Supplerende oplysninger, Liste fra Tilbudsportalen med Tilbud, P-numre og Afdelings UUID, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, EG Team Online, DXC, KMD, Systematic, CGI, Netcompany, Århus (XML), Kontakt, Skriv til , handicap@dst.dk , eller ring til fællesnummer , 39 17 31 40, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Formål og anvendelse, Statistikken om handicap og udsatte (voksne) indeholder oplysninger om udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Formålet med statistikken er at opgøre antallet af ydelser og ydelsesmodtagere samt at tilkoble informationer om modtagernes baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om modtagerens målgruppe dvs. om borgeren modtager en ydelse på grund af fx en fysisk funktionsnedsættelse, en kognitiv funktionsnedsættelse eller en sindslidelse. Den enkelte ydelse kan være givet på baggrund af flere forskellige målgrupper., Statistikken er udarbejdet siden 2015 og indeholder data fra og med 4. kvartal 2013. Data offentliggøres årligt., Statistikken indeholder data om følgende ydelser i Lov om Social Service (i parentes er angivet paragraf i Lov om Social Service):, Aktivitets- og samværstilbud (§104), Behandling (§102), Beskyttet beskæftigelse (§103), Længerevarende botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§108), Midlertidige botilbud inkl. tilknyttede ydelser f.eks. §§ 83 og 85 (§107), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), f.eks. botilbud efter lov om almene boliger m.v. §§ 105 og 115 (§85), Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud eller botilbudslignende tilbud, f.eks. borgernes private hjem) (§85), Borgerstyret personlig assistance (BPA) (§96), Kontaktperson for døvblinde (§98), Ledsageordning (§97), Kontant tilskud efter §95 til ansættelse af hjælpere (§§83,84) (§95), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 a (§ 82 a), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter § 82 b (§ 82 b), Emneside: Handicapområdet, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere modtog handicapydelser i 2024, 2. juli 2025 , Flere modtog handicapydelser i 2024, Tabeller i Statistikbanken om 'Handicapområdet'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/handicap-og-udsatte-voksne

FAMILIE_TYPE

Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_TYPE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type