Søgeresultat

MAAT

Navn, MAAT , Beskrivende navn, Materielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af materielle anlægsaktiver.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. , Denne post omfatter grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Også materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver indgår., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i MAAT. Eksternt Databrud: Efter en ændring i Årsregnskabsloven gældende fra og med regnskabsåret 2002 skal leasing-genstandenes anskaffelsessum medtages, hvis der i regnskabsåret er indgået nye finansielle leasing-kontrakter. Før 2002 var det frivilligt, om man ville aktivere finansielt leasede anlægsaktiver. Finansiel leasing er beskrevet under variablen ATIT., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, MAAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/maat

Det danske skattetryk falder

Fra 15. september vil skattetrykket i Danmark som med et trylleslag falde med ca. 2 pct.point. Måske tænker du, at det lyder som godt nyt, men det er ikke noget, der vil påvirke din bankbog. I stedet vil det tegne et mere korrekt billede af dagens Danmark., 15. september 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Death and taxes – døden og skatter – de to ting her i livet, man ifølge Benjamin Franklin ikke kommer uden om. Og så alligevel. De senere år har det for flere og flere danskere været en sandhed med modifikationer, i hvert fald når det kommer til det med skatterne, som de på helt lovlig vis har kunnet slippe uden om. Det bliver der nu lavet om på, så det gamle mundhæld igen kommer til at gælde., Tag nu for eksempel kirkeskatten. Kun 78 pct. af danskerne er medlem af folkekirken her i 2014. Kontingent til a-kasserne betales kun af 72 pct. af arbejdsstyrken, men det har også ind til nu været betragtet som en skat, når Danmarks Statistik i forbindelse med nationalregnskabet udregner det danske skattetryk. Rent historisk har det nemlig været sådan, at så godt som alle danskere var medlem af folkekirken, og alle i arbejdsstyrken af en a-kasse, og derfor kom man ikke uden om at betale til disse. , Men på det punkt har samfundet ændret sig. Langt fra alle er i dag medlem af Folkekirken eller en a-kasse, og derfor skal betalinger til folkekirken og a-kasserne ikke længere betragtes som skatter, men som frivillige betalinger fra medlemmerne. Pengene ryger dog stadig i de samme kasser, så pengene fortsat kan bruges til de ting, de bliver i dag. , Nye skatter kommer til , Omvendt er der kommet andre betalinger til, der i dag er så godt som uundgåelige. Medielicensen er en af dem, og derfor bliver den fra nu af betragtet som en skat, hvilket der igen hiver skattetrykket i opadgående retning. En række andre betalinger bliver på samme måde klassificeret som skatter i nationalregnskabet efter 15. september. Men samlet set er der mere, der skal trækkes fra end lægges til, og det betyder et fald i skattetrykket. , Dette regnestykke betyder ikke i sig selv et fald på ca. 2 pct. point – faktisk udgør det kun ca. 1 pct. point af faldet. En anden grund, til at skattetrykket falder, er, at den overordnede revision af nationalregnskabet hæver den samlede økonomiske aktivitet – altså BNP – og når BNP bliver større udgør skatterne en mindre andel, så det betyder, at skattetrykket falder. , På papiret har vi stadig et af de højeste skattetryk , Betyder det så, at Danmark ikke længere har ”verdens højeste skattetryk”, sådan som vi ellers har hørt skiftende politikere gentage over årene. Formentligt ikke. Med ændringen kommer skattetrykket til at ligge på omkring 45 pct., og selv med det fald ligger det danske skattetryk nok fortsat som et af de højeste, dog i selskab med det svenske. , Men det er ikke alene Danmark, der reviderer deres nationalregnskab, det gør samtlige lande både i og uden for EU, og uden endnu at kende alle resultaterne af de andre landes revisioner, vil det formentligt betyde, at deres skattetryk også bliver mindre, end det er i dag. I hvert fald er det ret usandsynligt, at de kommer til at stige. Altså beholder Danmark ganske sikkert sin internationale topplacering i forhold til skattetrykket. , Tallene siger det ikke alene , Men når det er sagt, skal man være varsom med sammenligningerne på tværs af landene. To lande med reelt ens beskatningsniveau vil nemlig kunne fremvise forskelligt skattetryk alene på grund af tekniske forskelle. Hvis eksempelvis overførselsindkomster er skattepligtige i et land, men ikke skattepligtige i et andet, vil en sammenligning af de to landes skattetryk give et misvisende billede. , For eksempel steg skattetrykket i Danmark rent teknisk fra 1993 til 1994, fordi en række sociale indkomster blev omlagt fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg for at kompensere for indførslen af skattepligten, og det samme gjorde selvfølgelig de samlede skatter. , På samme måde kan to lande, der reelt har ens beskatningsniveau, statistisk have forskellige skattetryk. Det kan for eksempel være, hvis det ene land støtter virksomheder ved at give dem fradrag i skatten, mens det andet land i stedet yder direkte tilskud. , Konklusionen er altså, at det danske skattetryk falder, men det betyder ikke flere penge til danskerne. Det betyder derimod, at statistikken bedre afspejler det samfund, vi lever i, og at vi igen rykker tættere på den gamle sandhed om, at skatter er noget, vi alle betaler. Danmark vil fortsat ligge højt og formentligt også højest internationalt set, men husk: Statistik siger det ikke alene. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-09-15-Det-danske-skattetryk-falder

Bag tallene

Nyt redskab viser, hvordan det går med verdensmålene

De danske ministre er ansvarlige for implementering af FN’s verdensmål. Et nyt overbliksværktøj giver politikerne mulighed for lettere at vurdere, om udviklingen i ministeriernes målopfyldelse går den rigtige eller forkerte vej. Derved kan politikerne og andre lettere stille de ansvarlige ministre til regnskab for det danske bidrag til fremdriften i indfrielse af verdensmålene., 4. oktober 2020 kl. 8:00 ,  , FN’s 17 verdensmål består af 169 delmål og endnu flere indikatorer – der bruges til at vurdere, om det går i den ønskede retning på de enkelte områder., Med så mange indsatsområder er der brug for at skabe overblik over arbejdet med FN’s verdensmål i de danske ministerier. Derfor lancerer Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene i samarbejde med Danmarks Statistik i dag et værktøj, som giver politikerne, civilsamfundet, forskere og andre interesserede et overblik over, hvad status er på verdensmålene indenfor ministeriernes ansvarsområder., "Med dette værktøj giver vi kollegerne i Folketinget, Folketingets udvalg og alle andre en hurtig og nem måde at følge med i arbejdet med opfyldelsen af verdensmålene i de enkelte ministerier”, siger Jens Joel, formand for den parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene og for Folketingets Finansudvalg., Værktøjet lanceres op til åbningen af Folketinget. Jens Joel tilføjer:, ”Politikere, borgere og organisationer får lettere ved at se, om det går fremad, og hvem der har ansvaret. Værktøjet giver dermed politikerne mulighed for at holde de ansvarlige ministre op på udviklingen i målopfyldelsen af verdensmålene og dermed integrere verdensmålene yderligere i det politiske arbejde fra næste folketingsår”., Se overblikket over ministerierne, deres ansvarsområder og resultater her:, Regeringen har fordelt ansvaret for implementering af FN’s verdensmål, Finansministeriet har ansvaret for den overordnede danske opfølgning på verdensmålene, mens ansvaret for selve implementeringen af de enkelte delmål ligger under de relevante fagministerier., F.eks. er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansvarlig for det danske bidrag til målet om at øge den globale procentdel af bæredygtig energi, mens Finansministeriet selv har ansvaret for målet om at reducere uligheden i indkomst i Danmark. ,  ’Vi er rigtigt glade for, at oplysningerne på Danmarks Statistiks Verdensmåls-dataplatform på denne måde kan anvendes til den direkte politiske opfølgning på verdensmålene," siger afdelingsdirektør Niels Ploug fra Danmarks Statistik., Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene, tilføjer: ”Danmarks statistik har leveret en flot ’baseline’ for målopfyldelse med indikatorer for hvert udvalg og departement. Nu er næste skridt at få udarbejdet en vejledning til udvalgene for, hvordan vi kan integrere et hensyn til verdensmålene i vores parlamentariske arbejde.", Faktaboks: FN’s Verdensmål , De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens ledere på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre en udvikling frem mod en langt mere bæredygtig verden i 2030., I 2018 lancerede Danmarks Statistik sin verdensmåls-dataplatform, hvor alle kan se, hvordan det går med udviklingen inden for de 17 verdensmål. , Læs mere her, Den 4. oktober kl. 08:00 lanceres det nye redskab på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor man direkte kan følge med i, hvordan det går med målopfyldelsen på , de forskellige ministerieområder., For yderligere information kontakt:, Jens Joel, formand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene - 3337 4069, Katarina Ammitzbøll, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4214, Mette Gjerskov, næstformand for Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene – 3337 4019, Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik - 2033 0875

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-04-nyt-redskab-viser-hvordan-det-gaar-med-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov siger farvel

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har besluttet at fratræde sin stilling som øverste chef i Danmarks Statistik, når hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af september 2020., 6. maj 2020 kl. 14:30 , Af , Helle Harbo Holm, Om beslutningen siger næstformand i bestyrelsen, Laila Mortensen, på bestyrelsens vegne: , ”Vi har været heldige, at have Jørgen som rigsstatistiker, og vi respekterer selvfølgelig hans valg om ikke at forlænge sin ansættelse. Jørgen har med sin internationale erfaring sat dybe aftryk på statistikproduktionen både i Danmarks Statistik og i international sammenhæng. Overalt er han meget respekteret, og han har fået sat Danmark på landkortet i international statistiksammenhæng.” , ”Med Jørgen i spidsen er Danmarks Statistik også blevet løftet som organisation, så det fx er naturligt at tage nye digitale metoder i brug, når der produceres statistik, og også at kommunikere og synliggøre disse fakta i omverdenen, som den bedste kur mod forkerte slutninger og ’fake news’. Disse forandringer har krævet vedholdenhed fra Jørgens side, og det er vi i bestyrelsen ham dybt taknemmelige for. Derfor forlader Jørgen et velanset Danmarks Statistik, en velfungerende organisation og arbejdsplads, som løfter opgaven som Danmarks statistikproducent sikkert og med høj kvalitet. Tusind tak til Jørgen for den kæmpe store indsa, ts.”, Når Jørgen Elmeskov fratræder ved udgangen af september, bliver det efter syv år på posten som Danmarks rigsstatistiker. , ”Jeg har virkelig nydt min tid i Danmarks Statistik. Dét, Danmarks Statistik gør, er vigtigt. Når Danmark er så succesfuldt et land, er det bl.a. fordi beslutninger på alle niveauer i samfundet baseres på solide fakta, som Danmarks Statistik leverer en god portion af. Sammen med institutionens mange dygtige chefer og medarbejdere har jeg arbejdet for at modernisere og effektivisere Danmarks Statistik. Det er vi nået langt med, og det har været en ære at stå i spidsen for den udvikling,” , siger han., Efter september slipper Jørgen Elmeskov hverken taget i arbejdsmarkedet eller statistikken, om end det bliver på et andet aktivitetsniveau. Han fortsætter som medlem af et rådgivende organ for det norske statistikbureau, SSB, ligesom han fortsætter som medlem af Klimarådet., Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt i morgen. Det er Social- og Indenrigsministeriet, der som ansættende myndighed står for processen. Danmarks Statistiks bestyrelse indstiller den valgte kandidat til ministeren. Bestyrelsen håber på, at en afløser kan tiltræde umiddelbart efter, Jørgen Elmeskov stopper ved udgangen af september., Blå bog:, Født 9. oktober 1956,  , Uddannelse, Cand.polit fra Københavns Universitet 1981,  , Beskæftigelse, Oktober 2013 – September 2020 Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, 2009 - 2013 Vicecheføkonom i OECD, 2007-2008 samt 2009 Fungerende cheføkonom i OECD, 2007-2013 Direktør for Policy Studies Branch, OECD, 1999 Vicedirektør i Policy Studies Branch, OECD, 1986 Ansat i OECD, 1981-1986 Økonom i Det Økonomiske Råd,  , Andre poster, 2020-     , Medlem, rådet, SSB, 2018-19 , Medlem, styret (bestyrelse), SSB, 2016-20 , Medlem, bureauet, OECDs statistikkomite, 2016-19 , Medlem, senere formand, Partnership Group (bureau), EUs statistikkomite, 2016-18 , Medlem, den norske regerings Statistiklovudvalg, 2015-     , Medlem, Klimarådet, 2014-15 Medlem, den norske regerings grønne Skattekommission , 2014-15 Medlem, Pensionskommissionen, 2014-20 Medlem, Bestyrelsen, DSEB (Danish Society for Education and Business), 2014-14 Leder, Ekspertgruppe til bedømmelse af det svenske Konjunkturinstituttet, 2014-     Medlem, nationalt censorkorps i økonomi , 2011-13 OECD repræsentant i G20 Framework Working Group, 2010-20 Medlem og siden formand, Boardet, Tænketanken DEA, 2009-11 Medlem, regeringens Vækst Forum, 2009-10  Medlem,  Evalueringskommissionen for Centraal Plan Bureau (Netherlands), 2008-10 Medlem, regeringens Klimakommission, 2007-13 Secretariat focal point for the network of National Economic Research Organisations (OECD) , 2004-06 Medlem, regeringens Velfærdskommission, 1999-07 Formand for Redaktionen, OECD Economic Studies, For kommentarer kontakt pressechef Helle Harbo Holm, 41 11 97 95 eller , hso@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-05-06-rigsstatistiker-joergen-elmeskov-siger-farvel

Pressemeddelelse

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Flere danskere holder jul i feriehus end før COVID-19

I 2020 og 2021 valgte markant flere danskere at holde juleferie i et dansk feriehus end tidligere. Nu er COVID-19-boomet for feriehusudlejningen ovre, men flere danske gæster har alligevel booket et hus i december end før COVID-19. Til gengæld kommer der færre tyske gæster, hvorfor det samlede antal bookinger er faldet., 20. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, COVID-19 var en god periode for feriehusudlejningen, fordi vores rejsemuligheder var begrænsede, og flere danskere end nogensinde bookede derfor juleferie i et dansk feriehus. Nu går vi en jul uden COVID-19-restriktioner i møde, og antallet af danske feriehusgæster er atter dalet fra rekordmange bookinger i 2020 og 2021. Bookingerne ligger dog over niveauet før COVID-19, hvor danske gæster stod for lige over 2.900 bookede husuger i 2019. I år lyder det tal på knap 3.200., ”Under COVID-19 kunne man ikke rejse, og det blev populært at holde juleferie i et feriehus. Nu kan man igen rejse væk i julen, så når flere holder jul i et feriehus end før COVID-19, kunne det derfor tyde på, at nogle har fået smag for at flytte julemiddagen og gaveåbningen til et feriehus,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere danskere holder jul i et feriehus end før COVID-19, er det en anden historie for de tyske gæster. I december 2019 stod tyske gæster for 15.000 bookede husuger i feriehusene, mens de i år kun har booket 11.400 husuger., Fordi tyske gæster står for flest bookinger, betyder det også, at antallet af bookede husuger i julen overordnet set er faldet. I 2019 var de danske feriehuse booket i 18.800 husuger i december, og i år lyder tallet på 15.200 bookede husuger. Det svarer til et faldt på 19 pct. Sidste år var der rekordmange bookinger med 22.700 husuger., Om tallene, Feriehusudlejning opgøres i husuger og ikke i dage, da feriehuse traditionelt bliver booket fra lørdag til lørdag., Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november., Bookede husuger i danske feriehuse i december , Anm.: For december 2022 er antallet opgivet som forudbookede husuger pr. 1. november 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Danske gæster tager hjem til nytår, Traditionen tro holder de danske gæster jul i feriehusene, mens de tager hjem, inden champagnen skal åbnes til nytår. Her er der til gengæld mange tyskere, der tager i feriehus, og d. 31. december kan tyske gæster se frem til at springe ind i det nye år i 8.350 danske feriehuse. Det er flere end dobbelt så mange, som tyskere der holder juleaften i et feriehus., ”Hvert år topper antallet af danske gæster i feriehusene omkring juledagene, og i år vil julefreden lægge sig blandt danske gæster i 1.650 feriehuse d. 24. december. , Jo tættere vi kommer på nytår, des færre danske gæster er der i feriehusene. Til gengæld er udlejningerne af feriehuse til tyske gæster stigende mod årets sidste dag og er højest for hele december, når festtøjet findes frem nytårsaften,” siger Paul Lubson., Bookede huse pr. dag, december 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH2

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-20-juleferie-danske-feriehuse

Bag tallene

Udlejning af feriehuse størst i Jylland

I Jylland blev feriehusene flittigt lejet ud i juli i år og især til tyske turister. På Fyn og Sjælland er det i højere grad ejeren selv, der nyder ferien i eget sommerhus., 16. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juli var den måned, hvor flest nøgler til feriehuse bliver lånt ud. Men der er stor forskel på, hvor mange af landets sommerhuse, der låses op af en lejer, og hvor mange der låses op af ejeren selv., Hvis man lægger antallet af udlejede huse på udlejningsfirmaers travleste dag i juli sammen og holder op mod antallet af huse i kommunen, lå Tønder Kommune øverst på listen med 67 pct. af sommerhusene udlejet. Af de 2.100 sommerhuse i kommunen, svarer det til, at 1.402 var lejet ud gennem et udlejningsfirma. Næstefter Tønder fulgte Varde Kommune med 51 pct. udlejede feriehuse., Om undersøgelsen, Antallet af sommerhuse i Danmark er opgjort efter BBR-registret., Antallet af udlejede sommerhuse er indregistreret af udlejningsfirmaer. Tal for privat udlejning er ikke med i denne opgørelse, og tallet for udlejede huse kan derfor være højere end vist i denne artikel., Andelen er udlejede sommerhuse er beregnet ud fra udlejningsfirmaernes travleste dag, hvorfor dagen kan variere. Derfor vil summen af udlejede huse på årets travleste dag ikke nødvendigvis stemme overens med summen af de individuelle udlejningsfirmaers travleste dag., Kigger man på antallet af udlejede feriehuse toppede Ringkøbing-Skjern Kommune listen med 4.851 udlejede feriehuse ud af 10.383 huse, svarende til en udlejningsprocent på 47., Til sammenligning var udlejningsprocenten for samtlige af landets 220.000 sommerhuse 14,4 pct. Det svarer til 31.580 udlejede sommerhuse, når man udregner summen af udlejningsstedernes travleste dag., ”Hvert år vælger mange tyskere at holde ferie i Danmark, og de er i høj grad med til at trække udlejningsprocenten op i Danmark. Vesterhavet er en populær destination for tyske turister og derfor klart det sted, hvor flest feriehuse bliver lejet ud,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tyske gæster stod for 2 mio. af i alt 4,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli måned. Danske gæster stod for 1,6 mio. af overnatningerne, mens resten fordelte sig på andre nationaliteter., Andel af feriehuse udlejet i de danske kommuner, juli 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik. Se tallene , for alle kommuner her, ., Andelen af udlejede feriehuse var også høj på de danske øer – ud over Sjælland og Fyn. I juli var den fx 42 pct. på Ærø, 23,5 pct. på Samsø og 20,2 pct. på Læsø på årets travleste dag., Lav udlejningsprocent mod øst, Med undtagelse af Bornholm faldt andelen af udlejede sommerhuse, jo længere østpå man kommer. Guldborgssund havde med 11,4 pct. den højeste udlejningsprocent i Region Sjælland., ”Mens der er gang i udlejningerne i Jylland og på øerne, tyder det på, at man i højere grad benytter sig af sit eget hus på Sjælland. Odsherred er med 24.000 huse suverænt den kommune med flest sommerhuse, men udlejningsprocenten for udlejningsfirmaer er her nede på 2,7 pct.,” siger Paul Lubson., På Fyn ligger udlejningsprocenten mellem 4 og 11,5 pct., hvor Kerteminde er lavest og Middelfart og Assens ligger højest., Den mest udlejede dag, Ovenfor er tallene opgjort som summen af hvert udlejningsfirmas travleste dag i løbet af juli. Vil man se på hver enkelt dag, toppede udlejningerne for juli på månedens sidste dag., Det var også denne dag, udlejninger til tyske turister lå højest for juli, mens antallet af danske feriehuslejere var højest den 13. juli, midt i sommerferien. Der var cirka lige mange tyske og danske turister i uge 28, som har været den mest populære uge blandt danske gæster. Alle andre uger har antallet af tyske bookinger været i overtal., ”Tyskere udgør den største andel af lejere, når det kommer til danske feriehuse. I Tyskland lå sommerferien senere end den danske, så derfor peaker udlejningerne for tyske gæster også senere i slut juli eller august,” siger Paul Lubson., Udlejede feriehuse efter gæsternes nationalitet, juli 2022  ,  Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-16-andel-feriehuse-udlejet

Bag tallene

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

2/3 af større danske virksomheder engagerer sig i verdensmålene

Danmarks Statistik har undersøgt, hvordan større virksomheder forholder sig til FN’s verdensmål. Resultaterne offentliggøres i dag kl. 9 på , www.dst.dk/sdgvirk, , og ligger til grund for to events på Folkemødet 2019., 14. juni 2019 kl. 9:00 ,  , I alt 178 større danske virksomheder har svaret på en ny undersøgelse Danmarks Statistik har lavet for at sætte fokus på erhvervslivets engagement i forhold til FN’s verdensmål. Ud af de 178 virksomheder har næsten 120 svaret, at de tænker verdensmålene ind i virksomhedens aktiviteter. Det svarer til ca. 2/3 af de deltagende virksomheder. Billedet er stort set det samme, uanset om der er tale om industrivirksomheder, handels- og transportvirksomheder eller om servicevirksomheder., ”Med den nye information, kan vi se, at der i hvert fald blandt større virksomheder er en bred interesse for at være med til at gøre en indsats i forhold til FN’s verdensmål, og at denne interesse ikke blot er at finde i udvalgte brancher,” fortæller direktør i Danmarks Statistik Niels Ploug og tilføjer:, ”Vi har desuden dykket ned i eksisterende statistikker om erhvervslivet og samlet en buket af brancheopdelte resultater fra virksomhederne i relation til nogle af verdensmålene. Blandt andet kan man finde udviklinger inden for henholdsvis økonomi, miljø og energi samt for ligestilling. Den samlede pakke danner grundlag for eventen verdensmålene og virksomheder, som vi afvikler på Folkemødet 2019”., Resultaterne, som blev offentliggjort i dag, findes på , www.dst.dk/sdgvirk, . På sitet har virksomhederne desuden en mulighed for at præsentere en mere dybdegående beskrivelse af deres engagement inden for verdensmålene., Indikatorerne for verdensmålene udvikler sig løbende, Danmarks Statistik har ud over de nye indikatorer for virksomhederne også opdateret de eksisterende indikatorer for verdensmålene samt tilføjet en række nye. Disse falder blandt andet under mål 3 (sundhed), 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), og 9 (industri, innovation og infrastruktur). Nogle  af tilføjelserne er  løbende blevet gjort tilgængelige på , www.dst.dk/sdg, , men i dag byder på yderligere opdateringer., Med dagens offentliggørelse vil der være 140 tilgængelige indikatorer for Danmarks udvikling i forhold til FN’s Verdensmål. Det er dog blot et skridt på vejen frem mod det fulde overblik., ”Indsatsen for at udarbejde indikatorerne for verdensmålene er fortsat i gang, og der mangler endnu nogle indikatorer, som Danmarks Statistik gradvist vil få på plads sammen med relevante partnere. Faktisk er der også nogle indikatorer, der afventer en definition fra FN’s side, før vi kan komme i gang. Men vi offentliggør løbende resultaterne af indsatsen, når vi har dem,” fortæller Niels Ploug., Tal for de nye indikatorer og opdateringer af de eksisterende indikatorer fremlægges på Folkemødet 2019 i forbindelse med arrangement i Verdensmålsteltet kl. 9.00. Desuden ligger indikatorerne om virksomhederne til grund for debatten ”Verdensmål og virksomheder”, der finder sted i dag kl. 15-16 i teltet #Faktaboksen (J18) på Folkemødet 2019. Her vil blandt andet repræsentanter fra Novo Nordisk, Pension Danmark og COOP diskutere deres indsats i forhold til verdensmålene., Se nærmere på link, Har du spørgsmål vedrørende www.dst.dk/sdgvirk, er du velkommen til at kontakte Ole Olsen på 3917 3863 / 3059 2688 eller , olo@dst.dk, . Hvis du har generelle spørgsmål til Danmarks Statistiks involvering i verdensmålene, kan du kontakte Niels Ploug på 2033 0875 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-06-14-2-3-af-stoerre-danske-virksomheder-engagerer-sig-i-verdensmaalene

Pressemeddelelse

Danske scale-up virksomheder har Nordens højeste vækst i omsætning

Danske scale-up virksomheder havde den højeste omsætningsvækst i Norden med en samlet vækst på 136 pct. i perioden 2017-2020. Til gengæld var beskæftigelsesvæksten Nordens næstlaveste., 25. maj 2022 kl. 8:00 ,  , I perioden 2017 til 2020 øgede de danske scale-up virksomheder deres omsætning med næsten 258 mia. kr. svarende til en omsætningsvækst på 136 pct. Det er betydeligt højere end for scale-up virksomheder i de øvrige nordiske lande, hvor Norge kommer på andenpladsen med en omsætningsvækst på 123 pct. i perioden. , Det viser den nye undersøgelse , ’Scale-ups in the Nordics 2020’,, som Danmarks Statistik har koordineret for Nordic Innovation., ”Danmark har med 85 pct. den højeste andel scale-ups, som indgår i gruppen på grund af deres omsætningsvækst, mens fx Norge er karakteriseret ved, at 40 pct. af deres scale-up virksomheder er medtaget alene på grund af vækst i beskæftigelsen”, siger Peter Bøegh Nielsen, konsulent i Danmarks Statistik., Scale-up virksomheder defineres som virksomheder med ansatte svarende til mindst 10 årsværk samt en omsætning på mindst 15 mio. kr. i starten af vækstperioden, og som frem til slutningen af vækstperioden har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i enten antal årsværk eller omsætning i perioden 2017 til 2020. Opgjort på denne måde var der 1.232 scale-up virksomheder i Danmark i 2020., Af de virksomheder, der opfyldte betingelserne for at komme i betragtning som scale-up virksomhed i startåret 2017, formåede 9 pct. af dem at opnå en gennemsnitlig vækst på 20 pct. eller mere i perioden til 2020 og dermed leve op til betingelserne for at være en scale-up virksomhed. Det var den næsthøjeste andel af virksomheder i Norden, som blev scale-up virksomheder, kun overgået af Finland med 9,6 pct., Alligevel er det et fald på 15 pct. sammenlignet med forrige vækstperiode fra 2016 til 2019. De øvrige nordiske lande har oplevet et fald på lidt over 11 pct., ”Årsagen til, at faldet i antal scale-up virksomheder er større i Danmark, hænger formodentligt sammen med, at 2020 var påvirket af COVID-19-nedlukningerne, som i højere grad ramte omsætningen end beskæftigelsen. Og de danske scale-up virksomheder er netop, i forhold til de andre nordiske lande, karakteriseret ved at have mange scale-up virksomheder, hvor væksten primært ligger i omsætningsfremgangen,” forklarer Peter Bøegh Nielsen., Selv om danske scale-up virksomheder har den højeste vækst i omsætning, ligger de næstlavest i Norden, når det kommer til beskæftigelsesvækst. Til sammen skabte de 1.232 scale-up virksomheder ny beskæftigelse svarende til lige over 36.000 årsværk – en vækst på 64 pct. – samlet set i vækstperioden 2017 til 2020., ”Det er den næstlaveste beskæftigelsesvækst blandt nordiske scale-up virksomheder, hvor Sverige topper med en beskæftigelsesvækst på lidt over 81 pct., og Island ligger lavest med en beskæftigelsesvækst på 34 pct.,” siger Peter Bøegh Nielsen. , Analysen, er på engelsk. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen på 41 10 31 41 eller mail , pbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-05-25-danske-scale-up-virksomheder

Pressemeddelelse