Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4081 - 4090 af 4751

    Statistikdokumentation: Passager- og færgefart i danske havne

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Heidi Sørensen , 24 79 86 81 , HSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Passager- og færgefart i danske havne 2025 1. kvartal , Tidligere versioner, Passager- og færgefart i danske havne 2024 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2023 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2022 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2021 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2021 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2021 2. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2021 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2020 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2020 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2020 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2019 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2019 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne (kvt) 2019 2. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2019 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2018 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2018 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2018 2. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2018 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2017 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2017 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2017 2. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2017 1. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2016 4. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2016 3. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2016 2. kvartal, Passager- og færgefart i danske havne 2014 3. kvartal, Formålet med statistikken over passager- og færgefart er at belyse transport af personer og gods med færger og passagerskibe mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn., Statistikken anvendes sammen med øvrige transportstatistikker til analyser af transport af både passagerer og gods. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken over passager- og færgefart i danske havne er månedlige og årlige opgørelser af person- og godstransport med færger og passagerskibe mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn. , Statistikkens vigtigste variable er: Antal ture, overførte passagerer og køretøjer, lastbilgods og andet gods., Statistikken formidles årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og kvartalsvis i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles månedligt fra passager- og færgerederier ved hjælp af et elektronisk spørgeskema. Statistikken dækker alle færgeselskaber med gods eller passagertrafik, der sejler til eller fra Danmark., Svarraten er 100 pct., Data kontrolleres automatisk/manuelt i forbindelse med indsamlingen og ved usædvanligt store udsving eller manglende udfyldelse genkontaktes indberetter. For enkelte ruteoperatører imputeres den samlede godsmængde i ton baseret på de overførte lastvogne. De validerede mikrodata aggregeres herefter med henblik på at undersøge for større udsving., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af færgeoperatører, havne, nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat til fx analyser af maritim trafik, infrastrukturinvesteringer, brancheanalyser, økonomisk udvikling og miljøanalyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes at være retvisende, idet statistikkens hovedtal baseres på finansielle oplysninger fra indberetter (salg af billetter). Desuden er indberetter lovmæssigt forpligtet til at føre kontrol med antallet af passagerer og køretøjer., Der er begrænsede revisioner i tidligere oplysninger og der findes meget få fejl i indberettede data., De mindste færgeruter - typisk indenrigsruter til mindre danske øer eller over fjorde - indgår ikke i statistikken., På hovedtallene er usikkerheden størst for lastvognsgods, som i visse tilfælde beregnes på baggrund af de overførte lastvogne. Yderligere er der usikkerhed på antallet af overførte cykler og campingvogne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken offentliggøres typisk 55 dage efter kvartalets afslutning. Siden referenceperioden 1. kvartal 2012 er statistikken blevet offentliggjort til det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1990 for årlige tal og 2000 for månedlige tal. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Passagerer og transportruter, . Se mere på statistikkens , emneside, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/passager--og-faergefart-i-danske-havne

    Statistikdokumentation

    Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked

    Både danske virksomheders egen produktion og salg af elcykler og importen af elcykler er i vækst., 10. maj 2019 kl. 8:00 - Opdateret 25. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske cykelforhandlere importerer flere og flere elcykler til landet og slog med 69.000 importerede elcykler i 2020 det hidtidige rekordår 2019, hvor rundt regnet 63.000 elcykler krydsede landets grænser. Dette svarer til en stigning på 10 pct. på et år., Importen af elcykler har været kraftigt stigende over en årrække og er næsten fordoblet siden 2015, hvor der blev importeret knap 36.000 elcykler til Danmark. , Cyklerne med elmotor på klappen er trods de store stigninger stadig langt fra at være på niveau med de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’, hvoraf der blev importeret 351.000 i 2020. Dette er 29 pct. færre end i 2015, hvor Danmark importerede rundt regnet 497.000 konventionelle cykler., Dansk import og eksport af elcykler. 2013-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Ikke alle elcykler, som importeres til landet, bliver inden for landets grænser. 16.000 elcykler blev i 2020 eksporteret ud af Danmark med Sverige som det vigtigste aftagerland (36 pct.). Næst flest elcykler blev eksporteret til Storbritannien (20 pct.) og tredje flest til Tyskland (19 pct.)., Den danske eksport af elcykler er steget med 54 pct. fra 2019-2020. For fem år siden var eksporten af elcykler markant mindre med en eksport på knap 1.000 elcykler. Selvom eksporten af elcykler er stigende er importen markant større end eksporten alle år, som statistikken dækker. , Stigende salg af danske elcykler, Danske cykelproducenter producerer og sælger selv flere og flere elcykler i ind- og udland. På et år er den danske industris salg af egne fremstillede elcykler steget med 41 pct. fra knap 3.400 i 2019 til 4.700 i 2020., Kigger man fem år tilbage i tid, så blev der produceret og solgt rundt regnet 1.300 elcykler fra danske virksomheder. Dermed er produktion og salg af danske elcykler mere end tredoblet på fem år. , Af de konventionelle cykler med ’rugbrødsmotor’ blev der i 2020 produceret og solgt knap 1.600 cykler. Dermed sælges der nu tre gange så mange dansk producerede elcykler i forhold til dansk producerede konventionelle cykler.  , Produktion og salg af elcykler fra danske virksomheder. 2013-2020 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), Produktionen af konventionelle cykler i Danmark har været kraftigt nedadgående over en længere periode. Tendensen tog især fart i midten af nullerne og eskalerede i 2010, hvor den danske produktion af konventionelle cykler faldt fra et niveau på over 45.000 cykler til et niveau omkring 2.000 cykler i årene derefter., Danske virksomheders produktion og salg af konventionelle cykler 1995-2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VARER1,  (varekoder: 8711601000, 8712003000 og 8712007000), For spørgsmål vedrørende produktion af elcykler, kontakt afdelingsleder Heidi Sørensen , HSN@dst.dk, For spørgsmål vedrørende import og eksport, kontakt afdelingsleder Pia Nielsen , pin@dst.dk, Om denne opgørelse, Der findes ikke et samlet tal for salg af cykler og elcykler til forbrugere i Danmark, derfor bruger denne artikel tal for , udenrigshandelen , og , danske virksomheders  salg , af egne varer til at tegne et billede af udviklingen., Statistikken om virksomheders salg af egne varer er baseret på ca. 3000 indberetningspligtige virksomheder med 10 eller flere ansatte. Der knytter sig statistisk usikkerhed til arbejdet med varekoder på detaljerede niveauer såsom data for salg af cykler og elcykler. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen, ., I udenrigshandel med varer knytter der sig også usikkerhed omkring varekodeangivelsen på det mest detaljerede niveau. I handelen med lande uden for EU er statistikken baseret på angivelser til toldvæsenet, og det dækker med få undtagelser alle ind- og udførsler af varer. I handelen med EU-landene indberetter de største virksomheder direkte til Danmarks Statistik, hvis de har EU-eksport over 5,0 mio. kr. eller EU-import over 6,7 mio. kr. De mindre virksomheders EU-handel estimeres, og det medfører også usikkerhed. Læs mere om statistikkens præcision og pålidelighed i , statistikdokumentationen,  , Læs også Danmarks Statistiks andre artikler om trafik og cyklister her:, Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel, Cyklen er oftere involveret når ældre kommer til skade i trafikken, Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014, Ofte stillede spørgsmål – Cykler

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-10-elcykler-vinder-frem-paa-det-danske-cykelmarked

    Bag tallene

    Børn og unge

    Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

    Ofte stillede spørgsmål

    Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

    Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

    Bag tallene

    Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv

    13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier. , 12. juli 2021 kl. 13:00 , Af , Presse, Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, . , ”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder.  , ”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. , Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen.   , Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021., K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar., Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal. , Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, .,   , Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder , At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. , 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne., Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år., ”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen. , Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019, K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi, Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig. , I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct., ”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”, Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion, Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst.  , ”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen. , 14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal, 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere. , Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019 ,   , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion, Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder. , ”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen. , I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct. , Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct., Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: , https://www.statistikbanken.dk/10071, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller , mbs@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-12-Sportstilskuere-er-oftest-maend

    Bag tallene

    Virksomhedernes globalisering udfordrer tolkningen af BNP

    Dette er den første klumme i en serie, som vil blive offentliggjort løbende her på hjemmesiden. Temaet for den første klumme skulle måske have været positivt og visionært, men som den lidt business-agtige titel antyder, bliver det ikke tilfældet., 15. marts 2017 kl. 13:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Jeg er netop kommet hjem fra et møde i Folketingets finansudvalg, hvor jeg orienterede om de seneste revisioner af nationalregnskabet, men også fortalte at det fremover kan blive sværere at fortolke BNP-tal. Det skyldes ikke mindst, at virksomhedernes organisering og reorganisering på tværs af landegrænser påvirker tallene., Det hidtil mest eklatante eksempel på sådanne effekter vedrører irsk BNP for 2015. Væksten for det år blev i juli 2016 hævet fra ca. 8 pct. til knap 27 pct. I sig selv er det selvfølgelig en revision, der kan drive vandet frem i øjnene. Men nok så vigtigt hang det reviderede tal overhovedet ikke sammen med den oplevelse, folk havde af den økonomiske aktivitet i Irland. Jo, 2015 var da et godt år, hvor økonomien kom sig over den dybe irske krise, men dobbelt så høj vækst som Kina da det gik allerhurtigst – nej., Multinationale selskaber skubber til tallene, Forklaringen relaterer sig til de multinationale selskabers exceptionelt store rolle i den irske økonomi. Et nærliggende spørgsmål er så, om vi andre ikke kan være ligeglade?  Det er selvfølgelig synd for irerne, hvis BNP er svært at fortolke, men det er måske ikke vores problem?, Det er rigtigt, at Irland er i særklasse, når det gælder multinationale selskaber, men Danmark oplever en stigende globalisering og har også sin andel af stærkt internationaliserede virksomheder. Og deres internationale dispositioner påvirker – helt i overensstemmelse med de internationale statistiske retningslinjer – de danske BNP-tal. Tallene kan blive påvirket af, i hvilket omfang virksomhederne organiserer deres produktion i udlandet i selvstændige datterselskaber, eller direkte under det danske moderselskab, eller får udført arbejde af udenlandske virksomheder på råvarer de selv ejer. Samtidig kan de vælge at flytte ejerskabet til råvarer og produktionsmidler, hvilket også kan have indflydelse på tallene. Effekterne på BNP-tallene i Danmark har indtil nu været flere størrelsesordner mindre end de irske. Men fremadrettet kan vi ikke udelukke nogle effekter, som – selv om vi ikke kommer i nærheden af de irske størrelser - kan skabe fortolkningsproblemer., I givet fald kan fortolkningsproblemerne komme på flere områder. I forhold til at måle den kortsigtede hjemlige konjunkturudvikling er det selvsagt uheldigt med tal, som er påvirkede af aktiviteter i udlandet, også selv om der er andre indikatorer som beskæftigelse, arbejdsløshed og inflation at kigge på. Det kan også blive sværere at udtale sig om den indenlandske økonomis langsigtede vækst og produktivitetsudvikling. De irske væksttal for BNP blev også genspejlet i indkomstvæksten og dermed væksten i skattebetalinger. Men det er svært at vide, hvor holdbare sådanne øgede skattebetalinger er – og dermed hvad den underliggende budgetsituation er – hvis et pennestrøg fra en stor virksomhed kan vende situationen. Og endelig udgør BNP nævneren i de centrale underskuds- og gældsmål i EU’s finanspolitiske rammeværk, så den irske budgetsituation så pludselig meget bedre ud., Hvordan håndterer vi udfordringerne?, Hvad var det så, der skete i Irland? Et problem er, at enkelte meget store virksomheder kan påvirke tallene, men statistikbureauerne må af naturlige fortrolighedshensyn ikke give information, der kan identificere enkeltvirksomheder. Så vore irske kolleger kan ikke sige så meget. Det står dog klart, at ejerskabet til meget betydelige intellektuelle ejendomsrettigheder skiftede til Irland. Dermed blev afkastet ved irske virksomheders anvendelse af disse ejendomsrettigheder udenfor Irland registreret som irsk eksport. Og det gav så igen stødet til opjusteringen af BNP., De fleste har nok et billede af den internationale statistiske verden som ret støvet. Så ordet postyr er svært at associere med ordet statistiker. Ikke desto mindre har de irske tal affødt det nærmeste til postyr, man kan forestille sig i den verden. Det er lidt tidligt at sige, hvad det internationale svar bliver på de problemer, den irske case har illustreret. Men de følgende elementer kommer nok til at indgå, og indgår også i de overvejelser, vi gør os i Danmarks Statistik:, Udvikling af supplerende indikatorer til BNP – for eksempel indikatorer som fokuserer mere snævert på udviklingen i økonomisk aktivitet på indenlandsk territorium., Aktiv kommunikation – og helst med kvantificering – når der observeres specifikke udviklinger i forhold til virksomheders internationale organisering med effekt på BNP (men selvfølgelig stadig med respekt for den statistiske fortrolighed)., Gensidig orientering – i form af ’early warnings’ - mellem statistikbureauerne omkring virksomheders internationale reorganiseringer - indtil videre begrænset til information, som eksisterer i det offentlige rum i form af fx regnskaber eller børsmeddelelser, men som måske ikke er kendt i udlandet., Opbygning af enheder i statistikbureauerne som nøje følger de største virksomheder– nogle lande har allerede sådanne enheder, og i Danmarks Statistik har vi arbejdet med opbygningen et stykke tid., En kommunikation der dækker et bredt udsnit af indikatorer og dermed bedre kan perspektivere eventuelle vanskeligt fortolkelige tal., Så bundlinjen er, at selv om fremtiden risikerer at rumme nogle tal for BNP, som lejlighedsvist kan være svært fortolkelige, så er vi på vej med foranstaltninger, der kan sikre, at vi stadig med en høj grad af sikkerhed kan sige, hvordan det går i økonomien. Og så fik klummen jo alligevel en positiv afslutning…

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-03-15-virksomhedernes-globalisering-udfordrer-tolkningen-af-bnp

    Rigsstatistikerens klumme

    Det er blevet dyrere at bruge kulturen i Danmark

    Museer, biografer, teatre og festivaler er alle steget mere i pris end de generelle priser i samfundet., 19. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Kulturinteresserede danskere må grave dybere i lommerne, når billetten til museer, teatre og andre kulturoplevelser skal betales. Således er en række populære kulturtilbud steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fire år. , Den største prisstigning blandt kulturtilbuddene har fundet sted på danske museer, hvor billetten gennemsnitligt koster kulturforbrugeren 42 pct. mere i 2020, end den gjorde i 2016. De generelle forbrugerpriser i samfundet er i perioden steget med 3 pct., mens de generelle priser på tjenester er steget med 6 pct. , Dermed er museernes indgangspriser steget 12 gange så meget som de generelle forbrugerpriser i samfundet og 7 gange så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet. , ”Museernes priser tog et stort hop på i løbet af 2016, hvilket nok skal ses i lyset af, at den daværende regering gav statslige museer mulighed for at tage entré,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Martin Birger Larsen. , ”Dog er museernes priser blevet ved med at stige støt i tiden derefter, og prisstigningen skyldes altså ikke blot et enkeltstående hop i 2016.”, Prisstigningen på 42 pct. betyder, at hvis en museumsbillet kostede 100 kr. i 2016, så kostede den 142 kr. i 2020. Hvis priserne på museumsbilletter havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling, så havde billetten kostet 103 kr. i 2020. , Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 36 pct. af alle voksne danskere et museum i løbet af 2019. , Prisudvikling på udvalgte kulturtilbud. 2016 & 2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Biografer har set næststørst prisstigning, Den næststørste prisstigning på kulturområdet har fundet sted i biograferne, hvor billetprisen er steget med 18 pct. siden 2016, svarende til en vækst, som er 5 gange større end udviklingen i de generelle forbrugerpriser og 3 gange større end den generelle udvikling for priser på tjenester. , 26 pct. af alle voksne danskere slog et smut forbi biografen i løbet af 2019. Biografer er mest populære blandt de helt unge. , Læs mere om danskernes biografvaner her. , Tredjestørste prisstigninger blandt kulturtilbuddene fandt sted ved teatrene, hvor billetten kostede forbrugeren 14 pct. mere i 2020, end den gjorde for fire år siden. , 27 pct. af alle voksne danskere besøgte teatret i løbet af 2019. , De mindste prisstigninger blandt kulturoplevelserne skete blandt festivaler samt zoologiske haver og akvarier. Prisen på disse oplevelser steg i perioden med 10 pct., hvilket dog stadig var mere end samfundets generelle prisudvikling for forbrugsvarer og tjenester. , Læs mere om de danske festivalgængere her. , 10 pct. af alle voksne danskere lagde vejen forbi en musikfestival i 2019, mens 15 pct. i løbet af året besøgte zoologiske haver eller dyreparker og 5 pct. besøgte et akvarium. , Tabel: Så meget er priserne på kulturen steget,   , Stigning i pct. 2016-2020 , Museum, 42, Biograf, 18, Revy og teater, 14, Zoo og akvarium, 10, Festivaler, 10, Streamingtjenester,  0,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel  på baggrund af , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Tabel: Voksne danskeres forbrug af kulturtilbud på årsbasis,  , Har besøgt/brugt:, Pct. af alle danskere over 16 år, Museum, 36, Teater, 27, Biograf, 26, Zoologiske haver og dyreparker, 5, Musikfestivaler, 10, Akvarier, 5, Betalte streamingtjenester, 54,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Kulturvaneundersøgelsen,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks? , Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid. , Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder., Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Indekset tager højde for såkaldte ’nul-priser’ dvs. priser der stiger fra nul til noget positivt eller omvendt, førstenævnte som det var tilfældet med statslige museer i 2016. De forskellige tal indarbejdes i et samlet indeks, som tager højde for forskellige institutioners besøgstal og viser prisstigninger i gruppen under ét. , Kilde: Danmarks Statistik,  , Læs mere om, hvem der hyppigst bruger museerne i artiklen , ”Museumsgæster er storforbrugere af kultur”, Læs mere om tendenser og udviklinger inden for teater og scenekunst i artiklen , ”Ballet, dans, nycirkus og performance vinder frem”, Læs mere om danskernes biografvaner, og hvordan den typiske biografgænger ser ud, i artiklen , ”Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien” ,  Har du spørgsmål til tal om priser på kulturen, kan du kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på mail: , MBL@dst.dk,  Har du spørgsmål til tal om danskernes kulturvaner, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , ATA@dst.dk,   ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-19-det-er-blevet-dyrere-at-bruge-kulturen-i-danmark

    Bag tallene

    Danske malkekøer er de mest produktive i EU

    I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

    Bag tallene

    Ældreserviceindikator - Imputerede plejehjemsbeboere (afsluttet)

    Beskrivelse, Registret blev afsluttet i 2016., Borgere, der bor på plejehjem/-bolig optræder i det afsluttede datasæt PSD_AEL_L21_PERS_IMP, enten fordi de er visiteret til hjemmehjælp eller som følge af nedenfor beskrevne imputering (beregning)., En visitation til plejehjem/-bolig foregår ved, at borgeren visiteres af kommunen enten ved egen, familiens henvendelse eller via hospitalsophold eller hvis borgeren allerede får hjemmehjælp i eget hjem. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. , Der kan være borgere, der modtager hjælp i flere kommuner. De kan være indberettet af flere kommuner, eller de kan have adresse_id i de imputerede data., Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer: Avaleo, CSC og KMD. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Imidlertid er leverancerne fra kommunerne til Danmarks Statistik mangelfulde; kun ca. 35-40 pct. af kommunerne indberetter oplysninger om visitationer., I 2011 rettede Danmarks Statistik i samarbejde med KL og Socialministeriet henvendelse til de kommuner, hvor man i 2011 ikke havde modtaget data til brug for 2010-statistikken. Svarene fra kommunerne kunne inddeles i følgende typer:, · Man visiterer borgerne i pakker efter deres funktionsniveau., · Det er ikke altid, der sættes tid på., · Man registrerer slet ikke., · Der opgøres ikke en tidsramme pr. borger., · Der opgøres en lønsum pr. plejebolig., Derfor bliver variablen med information om, hvilke borgere der bor på plejehjem/-bolig imputeret (beregnet) for resten af kommunerne., Flere imputeringsmetoder er undersøgt. Den følgende er fundet mest velegnet, da øvrige metoder såsom at søge på kommunernes hjemmesider m.m. blev fundet for tidskrævende., Til imputeringen gøres brug af befolkningsregisteret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR - yderligere er for hver person oplysninger om familie- og husstandsforhold) samt registrene over den visiterede hjemmehjælp i eget hjem og over modtagne data på den visiterede hjemmehjælp på plejehjem/-bolig., Fra befolkningsregisteret findes alle borgere på 80 år og derover, der har denne alder i det år, som statistikken vedrører. Disse matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor i hver opgang. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst seks borgere over 80 år Som udgangspunkt medtages der adresser, hvor der bor 75 pct. ældre i forhold til unge. , Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre bliver testet på forskellige kommuner, hvor vi kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret. I opgørelsen ønskes et datasæt med alle plejehjem, plejeboliger fra almen boligloven, friplejeboliger, selvejende institutioner og diakonhjem. Da det er en bestandsstatistik over året, medtages borgere for hele året, og ikke kun dem, som bor på adressen ultimo året. Alle borgere på adresserne medtages og altså ikke kun borgere over 80 år., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder generelt med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Socialforvaltningen angives med kommunekode 102, og Sundhedsforvaltningen angives med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Til dette datasæt modtages kun data fra Sundhedsforvaltningen (kommunekode 103). , Statistikken er udarbejdet fra 2008-2016. Data ligger på personnummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourcetælling på sumniveau., Et samlet billede af, hvor mange kommuner der har indberettet og på hvilket medie findes i bilaget 'IMP_MARK L21 - antal indberettende kommuner'., Se, hvilke måneder for hver kommune der er indberettet/godkendt for de seneste år, statistikken er udarbejdet, i bilaget 'IMP_MARK L21 - indberettede maaneder fra kommunerne'., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'IMP_MARK L21 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., En mere detaljeret gennemgang af metoden, der ligger bag opregningen findes i bilaget 'Imputering af plejehjemsbeboere'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Se desuden en emneside om ældreområdet på , http://www.dst.dk/aeldre., Bilag, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Variable, IMP_MARK, Markering for imputering af borgere

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-

    Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

    For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation