Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4051 - 4060 af 4865

    Medarbejdere

    Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere

    Medarbejdere i Survey

    Kontor­chef, Marie Fuglsang, Mobil: 20 35 39 25, mfu@dst.dk,  , Teamleder, Bo Lønberg Bilde, Mobil: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Teamleder, Monika Klingsbjerg-Besrechel, Mobil: 27 14 71 82, mom@dst.dk, Teamleder, Poul Vestergaard, Mobil: 24 81 42 20, pjv@dst.dk,  , Projektledere, I vil få tilknyttet en projektleder på jeres undersøgelse. Projektlederne er eksperter i undersøgelsesdesign og metode. De kan rådgive i den indledende fase og sikre en professionel håndtering af processen, når undersøgelsen er i gang. Projektlederne har også stor erfaring med spørgeskemaudformning og kan kvalitetssikre de enkelte spørgsmål og stå for et eventuelt pilotprojekt., Casper Sten Larsen, Mobil: 29 34 12 60, cst@dst.dk, Ida Karlsson, Mobil: 29 77 67 52, ika@dst.dk, Joakim Schollert Larsen, Mobil: 22 27 80 48, joa@dst.dk,  , Lotte Yssing Jakobsen, Mobil: 21 47 43 98, lyj@dst.dk, Martine Friisenbach, Mobil: 28 18 69 64, maf@dst.dk, Mette Rønnelund , Mobil: 20 58 64 25, mrl@dst.dk,  , Morten Jacobsen, Mobil: 51 68 78 56, mjb@dst.dk,  , Nethe Cecilie Eskildsen, Mobil: 20 60 59 52, nes@dst.dk, Nils Galberg Enoksen, Mobil: 29 34 09 44, nge@dst.dk, Thomas Bonde, Mobil: 20 59 25 86, thb@dst.dk,  , Besøgsinterviewadministration, Merete, Lotte, Annarosa og Thomas varetager administrative opgaver i forbindelse med vores besøgsinterviewundersøgelser samt support til vores ca. 250 eksterne kollegaer, der gennemfører besøgsinterview., Merete Panum, Mobil: 25 67 25 91, mpa@dst.dk, Lotte Fischer Jensen , Mobil: 91 37 64 14, lfj@dst.dk,  , Ninette Alsted Nielsson , Mobil: 20 47 84 59, nne@dst.dk, Pop/stik team, Medarbejderne i Pop/stik teamet er specialister i at definere populationer og trække stikprøver til mange forskellige typer af undersøgelser og efterfølgende levere de indsamlede data samt dokumentation til vores kunder. , Vi bruger Danmarks Statistiks mange registre i vores populationsafgrænsning, stikprøveudvælgelse samt til opretning af skævheder i forhold til datas repræsentativitet for den statistiske analyse., Jesper Christensen, Mobil: 41 17 93 43, jch@dst.dk, Lars Peter Jørgensen, Mobil: 24 48 59 37, lpj@dst.dk, Nikolaj Beck Nielsen, Mobil: 24 94 57 19, nbn@dst.dk,  , Ninna Linde, Mobil: 24 48 59 37, nll@dst.dk, Nuri Peker, Mobil: 27 14 82 97, npe@dst.dk,  , Adam Dietrich, Mobil: 21 20 23 91, adi@dst.dk, Magnus Ørberg Rove, Mobil: 29 25 78 20, rov@dst.dk,  , Økonomi og sekretariat, Hakima Kaabony, Mobil: 20 56 95 77, hak@dst.dk, Nina Egelund Petersen, Mobil: 23 43 09 94, nep@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/interview/medarbejdere-i-dst-survey

    Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

    Kontaktinfo, Social og Sundhed , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ressourcer 2022 , Tidligere versioner, Sociale ressourcer 2021, Sociale ressourcer 2020, Sociale ressourcer 2019, Sociale ressourcer 2018, Sociale ressourcer 2017, Sociale ressourcer 2016, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2015, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2014, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den kommunale service inden for omsorg for ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge som fx ældreomsorg og tandpleje for børn og unge. Statistikken opgøres for hele landet og nogle opgørelser findes endvidere på regions- eller kommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles en gang om året fra kommuner via seks spørgeskemaer. Data fejlsøges mod tidligere indsamlede data og tjekkes for store udsving i forhold til tidligere år. Endvidere tjekkes for logiske sammenhænge i data og valideres mod lovgivningen på området. Der foretages enkelte imputeringer for manglende observationer på aldersgrupper, hvor kommunen kun har indberettet totaltal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært af ministerier og styrelser mv. som grundlag for opgørelser og planlægning af kapacitet og belægningen inden for det sociale område. Statistikken tilrettelægges i tæt samarbejde med de centrale brugere, hvilket gør at statistikken løbende rettes til så brugernes behov mødes., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en total opgørelse baseret på indberetninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i nogle tilfælde være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne har vanskeligt ved at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Anden usikkerhed i data kan skyldes, at kommunerne er usikre på hvordan forskellige typer af tilbud skal opgøres eller at de benytter forskellige registreringsprincipper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De fleste oplysninger indsamles for en enkelt uge i april. Enkelte oplysninger indsamles for hele det foregående år. De fleste tabeller offentliggøres sammen med Nyt fra Danmarksstatistik vedr. Pleje- og ældreboliger ultimo november samme år. Øvrige tabeller vedr. udsatte børn og unge samt handicapområdet forventes offentliggjort i Statistikbanken ultimo januar året efter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972. Grundet årlige ændringer er der dog meget lille sammenfald mellem tællingen i 1972 og den nuværende. Indholdet i statistikken er løbende blevet ændret pga. lovændringer eller ønsker til ændringer fra brugerne. Yderligere var der, på grund af kommunalreformen, et databrud mellem 2006 og 2007. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnerne: , Sociale ydelser til ældre, , , Udsatte børn og unge, , , Handicapområdet, , , Sundhed, lægebesøg, ,, Derudover indgår tallene i publikationen , Statistiks Tiårsoversigt, . Se mere på oplysningssiden for , sociale ressourcer, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

    Statistikdokumentation

    Tabeller i Statistikbanken: Økonomi for landbrug og gartneri

    Økonomi for landbrug og gartneri, Tabel, ID, Updated, Økonomien i jordbrugssektoren (foreløbig opgørelse), produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK4, 21-04-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS28, 17-04-2026, Priser for jordbrugets salgsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS32, 17-04-2026, Priser for jordbrugets produktionsfaktorer, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS38, 17-04-2026, Salgspriser på udvalgte landbrugsprodukter, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS10, 15-04-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (måned), varegruppe og indekstype, | Enhed: , Indeks, ANI303, 25-03-2026, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (kvartal), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI302, 18-03-2026, Prisindeks for jordbrugets salg og køb, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS22, 17-02-2026, Kapitelstakster, kapitelstakstområder og kornart, | Enhed: , Kr. pr. 100 kg, KAPIT1, 13-02-2026, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGKONV1, 05-12-2025, Konventionelt landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGKONV2, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og jordrente, produktionsgrene og regnskabsposter for afgrøder, | Enhed: , -, PGOEKO1, 05-12-2025, Økologisk landbrug - Dækningsbidrag og nettooverskud, produktionsgrene og regnskabsposter for husdyr, | Enhed: , -, PGOEKO2, 05-12-2025, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD2, 28-11-2025, Priser for landbrugsjord og forpagtning, region, produkt og enhed, | Enhed: , -, LPRIS37, 21-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, produkt og prisenhed, | Enhed: , Mio. kr., JOEK1, 07-11-2025, Økonomien i jordbrugssektoren, region og produkt, | Enhed: , Mio. kr., JOEK2, 21-10-2025, Jordbrugssektorens forbrug af arbejdskraft, produkt, | Enhed: , 1.000 årsværk, JOEK3, 21-10-2025, Jordbrugets afskrivninger og nettoinvesteringer, investeringstype, | Enhed: , Mio. kr., JB2, 14-10-2025, Jordbrugets faste bruttoinvesteringer, investeringstype og beløb, | Enhed: , Mio. kr., JB4, 14-10-2025, Jordbrugets renteudgifter og gæld, udgiftstype, | Enhed: , Mio. kr., JB3, 01-10-2025, Resultatopgørelse for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD1, 01-10-2025, Regnskabsstatistik i 100 år, bedriftstype, enhed og regnskabsposter, | Enhed: , -, JORD100, 01-10-2025, Resultatopgørelse for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD3, 01-10-2025, Familiernes økonomi for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD4, 01-10-2025, Familiernes økonomi for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD5, 01-10-2025, Nøgletal for alle bedrifter (gennemsnit), bedriftstype, region, standardoutput, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD6, 01-10-2025, Nøgletal for alle heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, årsværk, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD7, 01-10-2025, Nøgletal for deltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD8, 01-10-2025, Energiforbrug for heltidsbedrifter (gennemsnit), bedriftstype, kvartilgruppe og regnskabsposter, | Enhed: , Gns., JORD9, 01-10-2025, Mængde- og prisindeks for animalske landbrugsprodukter (år), varegruppe og indekstype, | Enhed: , -, ANI301, 28-05-2025, Direkte tilskud til landbrugssektoren, tilskudsart, | Enhed: , Mio. kr., TILSKUD2, 26-05-2025

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt/relateret?pid=1347

    Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

    Rigsstatistiker Birgitte Anker har besluttet at opsige sin stilling som øverste chef for Danmarks Statistik efter fire år på posten og fratræder 31. oktober 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker udtaler:, ”Det har været en ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner båret af stærk faglighed og markante værdier hos ledelse og medarbejdere. En institution, der hver dag bidrager til at gøre Danmark klogere, som understøtter et levende demokrati og en velfungerende samfundsøkonomi, og som bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i samfundet kan træffes på baggrund af solide fakta.” , ”Sammen med institutionens dygtige ansatte har jeg arbejdet for at gøre Danmarks Statistik endnu bedre til at imødekomme samfundets behov for statistik og data, herunder at give nemmere adgang til de mange data, der skabes i et af verdens mest digitaliserede samfund. Det er vi nået langt med, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for den udvikling.”, ”Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker. Min beslutning har rod i ønsket om et liv med større fleksibilitet, hvor der er plads til andet og mere end arbejde. Livet er ikke evigt, og hvis jeg skal prøve at leve det på en lidt anden måde, skal det være nu.” , Næstformand Laila Mortensen udtaler på vegne af Danmarks Statistiks bestyrelse: , ”Vi lever i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen for mange er overvældende, og hvor det kan være svært at afkode, hvilke tal der er retvisende. Birgitte har arbejdet for at styrke Danmarks Statistiks rolle som en sikker havn, hvor alle har adgang til uafhængige og kvalitetssikrede tal og fakta. Den strategi, som blev lanceret kort tid efter Birgitte tiltrådte, har været ledetråden for en stærk udvikling af institutionen de seneste år. Vi har set mange håndgribelige resultater som fx Danmarks Datavindue og nye statistikker, og vi har oplevet en ny form for konstruktivt samspil med institutionens mange brugere.” , ”I bestyrelsen har vi været glade for samarbejdet med Birgitte, og vi forstår og respekterer hendes valg om at fratræde sin stilling. Birgitte har med sin stærke faglighed og mangeårige erfaring som topleder sat et solidt aftryk i Danmarks Statistik. Tusind tak til Birgitte for en stor og markant indsats.” , Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt inden sommerferien. Bestyrelsen vil sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, som ansættende myndighed, stå for processen med at finde en ny kandidat, der kan indstilles til ministeren. , CV – Birgitte Anker, Fødselsdag 16. oktober 1963,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2020 – 2024: Rigsstatistiker, Danmarks Statistik, 2015 – 2020: Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, 2020 - Medlem af European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Medlem af United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Medlem af OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2010 - Censor ved økonomisk institut, KU, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, tlf. 24 27 47 25 eller , sdp@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

    Pressemeddelelse

    Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser

    Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse., 20. april 2026 kl. 10:10 ,  , De nordiske værdikæder kan være i en sårbar situation i en ny geoøkonomisk virkelighed med øgede geopolitiske spændinger, handelsbarrierer og strategisk afhængighed. , En ny nordisk analyse – udarbejdet i samarbejde mellem de nordiske landes statistikkontorer under ledelse af Danmarks Statistik – viser, at danske og norske værdikæder er de mest sårbare i Norden over for forstyrrelser i international handel., "Selvom langt størstedelen af vores import kommer fra Europa, importerer vi også produkter, der er kritiske for vores samfund, fra lande uden for Europa – især USA og Kina. Og det er klart, at der er en øget risiko forbundet med den handel," siger Peter Bøegh Nielsen fra Danmarks Statistik, som er projektleder og hovedforfatter til analysen.  , Analysen har set på de nordiske landes import af råvarer og halvfabrikata og vurderet disse produkters sårbarhed over for internationale forstyrrelser ud fra tre kriterier., Hvad er en sårbar vare?, Sårbarheden for en vares værdikæde vurderes efter tre kriterier. , 1: Importen af varen er koncentreret på mindre end fem lande, 2: Over halvdelen af importen kommer fra lande uden for Europa (EU-27, Island, Norge, Schweiz, Liechtenstein og Storbritannien), 3: Importen kan ikke umiddelbart erstattes af hjemlig produktion. , Hvis alle tre kriterier er opfyldt, så karakteriseres varens værdikæde som sårbar i den forstand, at der er en risiko for at blive forstyrret i tilfælde af en eventuel krise., På den baggrund kan 262 af de næsten 3.300 råvarer og halvfabrikata, som Danmark importerede i 2024, karakteriseres som værende sårbare, hvilket vil sige, at handelen med de 262 varer har risiko for at blive forstyrret af en eventuel krise. Importen af sårbare produkter udgjorde 9,4 pct. af den samlede import af råvarer og halvfabrikata eller i alt 29 mia. kr. Det gjorde den danske import til den næstmest sårbare efter Norge blandt de nordiske lande. , Danmark får flest sårbare produkter fra USA , Danmarks import af sårbare produkter kom især fra USA (55 pct.), hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige importerede 41 pct. af deres sårbare produkter fra USA. Finlands og Islands import af kritiske produkter kom især fra Kina, mens Norges import af sårbare produkter er spredt mere ud på mange lande., Danmarks import af sårbare produkter er forholdsvis koncentreret. De fem produkter med højest importværdi udgjorde næsten 86 pct. af den samlede import af sårbare produkter. Og råolie alene udgjorde godt 67 pct. af den samlede import af sårbare produkter. , Næsten trefjerdedele af den samlede import af råolie kom fra USA, mens der stod Kina på størstedelen af importen af foto- og solceller (lidt over 80 pct.) samt kulsyre (81 pct.) og kuglelejer (66 pct.). Når det kommer til importen af halvfabrikata af jern eller stål, kom 74 pct. af importen fra andre BRICS-lande end Kina., Læs rapporten , “The Value Chains of Nordics – Tracking Resilience and Vulnerabilities”, hos Nordisk Ministerråd., Import af sårbare varer, 2024, Figuren viser importen af sårbare varer til de fem nordiske lande, fordelt på afsenderland eller -region i 2024. For Finland gør fortrolighedshensyn, at tallene ikke giver 100 pct. , Kilde: , The Value Chains of the Nordics - Tracking Resilience and Vulnerabilities, , Nordisk Ministerråd.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-04-20-nordiske-landes-vaerdikaeders-saarbarhed

    Pressemeddelelse

    Publikation: Statistisk Årbog 2017

    2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/22259

    Publikation

    Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

    Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

    Bag tallene

    Virksomhedernes byrde er lettet

    Danmarks Statistik er i superligaen for statslige myndigheder med hensyn til lettelse i erhvervslivets byrder. I perioden 2001 til 2010 er de samlede omkostninger reduceret med 40 pct. Dermed lever Danmarks Statistik klart op til regeringens målsætning om lettelser på op til 25 pct., 9. august 2011 kl. 0:00 ,  , Lettelser i virksomhedernes administrative byrder har været i fokus i mange år. Regeringen fastlagde derfor i 2004 en målsætning om, at de samlede byrder inden for det statslige område skulle reduceres med op til 25 pct. i perioden fra 2001 til 2010. , I Danmarks Statistik var arbejdet med reduktion i indberetningsbyrden igangsat allerede tilbage i 1996, og det har siden indgået som et væsentligt element i den løbende statistikplanlægning. , Generelt gælder, at indsamling af data skal ske nemt og sikkert, og vi spørger kun virksomhederne, hvis vi ikke kan finde oplysningerne i et administrativt register. I vores arbejde med lettelser har vi især haft fokus på lettelser for små og mellemstore virksomheder.,  , Førende inden for statslige myndigheder, Eksterne konsulenter har nu gjort regnebrættet op for de gennemførte lettelser hos alle statslige myndigheder. Med en samlet reduktion på 40 pct. fra 2001 til 2010 ligger Danmarks Statistik i top., Reduktionen placerer samtidig Danmarks Statistik på en fornem førsteplads blandt myndighederne i Økonomi- og Erhvervsministeriet. , Når det er lykkedes, skyldes det en målrettet indsats over en bred front: Lovgivning er ændret, så færre skal indberette, og samtidig har der været meget fokus på digitalisering, hvilket for virksomhederne har medført et hurtigere og mere brugervenligt indsamlingsforløb. Indberetning kan for næsten alle statistikområder ske via Virk.dk, hvor løsningerne desuden har fået ekstra funktioner tilknyttet såsom søgefaciliteter (fx særlige koder) og kvittering., Reduktion af de administrative byrder i Danmarks Statistik, Særligt fokus på tunge områder, Indberetningsbyrden er meget ulige fordelt mellem de enkelte indberetninger til Danmarks Statistik, jfr. nedenstående figur. Der er derfor gennemført en særlig indsats over for den mest omkostnings-krævende indberetning - indberetning om udenrigshandelsoplysninger til Intrastat, der alene står for ca. 55 pct. af erhvervslivets byrder ved statistikindberetning., For Intrastat er der i flere omgange sket en reduktion i stikprøven, således at færre virksomheder skulle indberette eksport- og især importoplysninger. Samlet er antallet af virksomheder, der skal indberette intrastatoplysninger, nu ca. 30 pct. mindre end for 10 år siden. Det er især små og mellemstore virksomheder, der nu er fritaget for indberetninger. , Fordeling af indberetningsbyrden for de mest belastende statistikker, Nyskabelse for udveksling af data, For de virksomheder, der fortsat skal indberette, er det blevet lettere at indberette. Især den nye løs-ning Idep.web, hvor udenrigshandelsoplysninger i samme arbejdsgang kan indberettes til SKAT og Danmarks Statistik, er værd at fremhæve. Det er en nyskabelse inden for udveksling af data, hvor virksomheden kan integrere indberetningen med arbejdet i virksomhedens faktureringssystem. Sy-stemet er udviklet i samarbejde mellem erhvervslivets organisationer, Danmarks Statistik og SKAT. , Vi arbejder for at udvide Idep.web til andre områder, så flere virksomheder får glæde af, at de kan genanvende oplysninger fra deres interne systemer, når de skal indberette., Indberetning skal være en god oplevelse, Opgjort ud fra en fælles beregningsmetode udgør omkostningerne ved statistikindberetning mindre end ½ pct. af de samlede omkostninger for erhvervslivet. , Mange virksomheder føler imidlertid, at byrden er væsentlig større. Det skyldes typisk, at virksomhe-derne oplever en betydelig irritation ved at blive pålagt indberetning til Danmarks Statistik, samtidig med at det kan være svært at se formålet hermed. , Derfor har vi i dag fokus på lettelser i såvel virksomhedernes faktiske/målbare byrder som de oplevede byrder. Den oplevede byrde, som er knyttet til selve indberetningsforløbet, kan ikke måles på samme måde som den faktiske, men det betyder ikke, at den er mindre væsentlig for virksomhederne. Vi arbejder derfor med at gøre det til en god oplevelse at indberette til Danmarks Statistik. , Væsentlige midler på dette område er en løbende videreudvikling af vore indberetningsblanketter med muligheder for øjeblikkelig fejlretning med en lettilgængelig tekst, let adgang til at finde supple-rende information mv. Samtidig vil virksomheder, såfremt de ønsker det, få let adgang til de relevante statistikker. , Både arbejdet med reduktion i de målbare og de oplevede byrder er fortsat centralt i regeringens arbejde med at bedre vilkårene for erhvervslivet i Danmark. Danmarks Statistik er en meget aktiv medspiller i dette arbejde.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-08-09-administrative-byrder

    Bag tallene

    Danmark har Nordens laveste sygefravær

    Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2011-05-10-sygefravaer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation