Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4051 - 4060 af 4846

Frihedsberøvelser

Hvor mange bliver anholdt årligt i Danmark? Hvor mange anholdelser ender med hhv. løsladelse, varetægtsfængsling, og afsoning?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/kriminalitet/frihedsberoevelser

Emneside

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 , , Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann. , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik 2023, Indkomststatistik 2022, Indkomststatistik 2021, Indkomststatistik 2020, Indkomststatistik 2019, Indkomststatistik 2018, Indkomststatistik 2017, Indkomststatistik 2016, Indkomststatistik 2015, Indkomststatistik 2014, Indkomststatistik 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om COVID-19 og fattigdom_vs3 (pdf), Imputering af huslejenedsættelser i 2024 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstfordelingen Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Indhold, Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATs slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark., Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATs slutligningsregistre som rettesnor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken., Statistikken 2024 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. , Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november., Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid, men særlige forhold påvirker enkelte år. COVID-19 og hjælpepakker har betydning i 2020-2021. I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte. Feriemidler giver forskelle ift. nationalregnskabet 2018-2021. Statistikken blev revideret i 2013 med tilbagevirkende kraft til 1987. Internationalt er Eurostat og OECD de anbefalede kilder, men indkomstbegreber varierer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Indkomststatistikken under emnet , Indkomst og løn, Se mere på statistikkens , emnesider, : Person- og familieindkomster og Indkomstforskelle., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

Spisevaner og madspild

Hvordan er danskernes måltids- og spisevaner? , Hvor mange lever vegetarisk og hvor meget mad går til spilde i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., I Danmarks Statistiks Statistikbank er der fra Forbrugsundersøgelsen en tabel om , Husstandenes gennemsnitlige forbrug i kroner, på forskellige fødevarer - og drikkevarer som fx kaffe., ., DTU Fødevareinstituttet står for de , nationale kostundersøgelser (DANSDA), , som undersøger danskernes kostvaner. Lige nu pågår , DANSDA 2021-2024, ., Rapporter og artikler - bl.a. om kødforbrug (2018) og brug af plantebaserede alternativer til kød og mejeriprodukter (2024) - kan findes via , instituttets liste over publikationer, Se også en artikel, hvor danskernes indkøb af bl.a. slik, chokolade, sodavand og saftevand sammenlignes med andre lande: , Danskerne er verdensmestre i slikindkøb, (2021) , Læs mere om bl.a. kosttilskud, vitaminer og sundhedsfremmende stoffer på temasiden , Ernæring og kostvaner, "Den Nationale Sundhedsprofil 2021" indeholder også oplysninger om kostvaner:, Resultaterne af undersøgelsen kan ses både som , database, og , publikation, Landbrug & Fødevarer laver også , forbrugeranalyser, – bl.a. om brug af måltidskasser (2023 og 2021), færdigretter (2023 og 2020) og takeaway (2024 og 2018). , Madkulturen er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver årlige undersøgelser af danskernes mad- og måltidsvaner:, Rapporterne, indeholder også oplysninger om råvarevalg, kostprincipper og dagligvareindkøb - herunder brug af måltidskasser, Hvor mange drikker kaffe, te, øl, sodavand eller vand på flaske?, Brancheorganisationer har oplysninger om forbrug af forskellige drikketyper:, Kaffe: , Dansk Kaffeinformation står bag , Kaffe i tal, på kaffeinfo.dk, Te: , Terådet står bag , Te i tal, på teinfo.dk , Øl, læskedrikke og flaskevand: , Bryggeriforeningen , har tal for de enkelte drikkevaregrupper - samt , emballage og pantsystemet, Hos Danmarks Statistik kan man finde oplysninger om , salg af alkohol pr. indbygger, fordelt på øl, vin og spiritus., , Hvor stort er forbruget af energidrikke?, Flere har lavet analyser om energidrikke:, Coop Analyse: , Coop Analyse har siden 2009 gennemført forbrugerundersøgelser, analyseret salgstal fra butikkerne og spurgt danskerne, hvad de indtog i går. Den viden har de samlet på to sites: madometer.dk og coopanalyse.dk – bl.a. , Salget af energidrikke eksploderer, DTU Fødevareinstituttet: , Har udgivet flere artikler om , indtaget af energidrikke, Euromonitor International: Har i 2023 udarbejdet en markedsanalyse om ”, Energy drinks in Denmark, ”, men den ligger desværre bag en betalingsmur, Hvor mange lever vegetarisk? Og hvor mange spiser kun vegansk mad?, Dansk Vegetarisk Forening har i 2017-2022 – i samarbejde med Coop Analyse – lavet en , undersøgelse om det vegetariske miljø , i Danmark. , Hvor meget mad går til spilde i Danmark?, I Danmarks Statistiks årlige undersøgelse om ", It-anvendelse i befolkningen, " er der siden 2020 bl.a. spurgt til 'Brug af apps til at mindske madspild', Se NYT-artikel ", Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps, " (august 2022), Se , tabel i Statistikbanken, Fødevarestyrelsen har fokus på madspild:, Hvor meget mad spilder danskerne?, One\Third er en tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab. Tænketanken hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og laver bl.a. undersøgelser om madspild og madtab – fx om hvor mange madpakker, der bliver smidt ud, Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger, (september 2022), Landbrug & Fødevarer har også fokus på , madspild, : , , [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/spiseva

Ofte stillede spørgsmål

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2024, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2023, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2022, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2020, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2019, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2018, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2017, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2016, Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter., Indhold, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en årlig opgørelse af prisudviklingen inden for byggeområdet i Danmark i første omsætningsled, dvs. transaktioner mellem bestiller og udfører, ekskl. omkostninger til skatter og afgifter. Indekset skal belyse udviklingen i priser for udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, hvilket vil sige udviklingen i den pris en husholdning skal betale en håndværker for udførelsen af en almindelig renoverings- eller vedligeholdelsesopgave, fx en tømrers udskiftning af vinduer eller installation af et toilet af en VVS-mand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Til beregning af Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse indsamles der årligt ca. 3.000 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark. Priserne indsamles digitalt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher. Disse kaldes basisindeks og sammenvejes efterfølgende til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Fra disse beregnes totalindekset., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en konjunkturindikator, som primært anvendes af fagpersoner og analytikere i forbindelse med deres vurdering af udviklingen i håndværksbranchen, samt til regulering af priser og kontrakter. Herudover anvendes indeksene ved udarbejdelsen af nationalregnskabet. Der er ikke lavet undersøgelser af brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på ca. 3.000 priser fra seks overordnede håndværksbranchegrupper. Priser indberettes af virksomheder, som udvælges efter omsætning, for at opnå så høj en dækning som muligt. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve, men det vurderes, at de hver har en dækningsgrad på mindst 30 pct., og at prisudviklingen i hver stikprøve udtrykker prisudviklingen i hele populationen., Da stikprøverne ikke udtages simpelt tilfældigt kan der ikke gives et mål for usikkerhed, men samlet set vurderes indekset at være af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, ca. tre måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande. Statistikken indeholder en tidsserie fra 2014 frem til nutid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for boliger, og på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . I Statistikbanken optræder statistikken i tabellen , PRIS91, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-renovering-og-vedligeholdelse

Statistikdokumentation

Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sårbare gruppers sundhed 2017 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udvalgte sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, til sammenligning med resten af befolkningen i samme aldersgruppe. Statistikken anvendes til at undersøge, hvorvidt udvalgte sårbare grupper har et andet forbrug af sundhedsydelser end resten af befolkningen. Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med tal fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, målt ud fra udvalgte sundhedsindikatorer, til sammenligning med resten af befolkningen. Sundhedsindikatorerne omfatter kontakter til primærsektoren (almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor mv.) samt sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske sygehuse). Data på psykiatriske sygehuse har ikke været offentliggjort i Danmarks Statistik før. Den første sårbare gruppe til statistikken er Udsatte børn og unge, som defineret i statistikken for Udsatte børn og unge., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registrene for Udsatte børn og unge, Lægebesøg mv. og Sygehusbenyttelse. Populationen er identisk med statistikken for Udsatte børn og unge. En kontrolpopulation dannes på baggrund af befolkningsregisteret og omfatter resten af de børn og unge i alderen 0-22 år (primo året). Data er forudgående valideret til den enkelte statistik, hvorfor data ikke valideres yderligere. De to dannede populationer kobles med baggrundsdata (Lægebesøg mv, Sygehusbenyttelse (samt psykiatri) og befolkningen (alder, køn og kommune)). Alder er opgjort ultimo året. Tabeller til Statistikbanken dannes med at krydse variable og summer fjernes hvor de er irrelevante. Standardisering for alder og køn er ikke foretaget., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder og organisationer, som grundlag for viden om sårbare gruppers benyttelse af det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark. Statistikken skal på sigt udvides med data om lægemiddelforbrug samt til flere sårbare grupper. Dette vil kunne øge anvendeligheden. Statistikken er blevet præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg for Velfærdsstatistik i 2018., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I dannelsen af populationen skal det bemærkes, at forskelle i kommuners sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Det kan betyde inkonsistens fra kommune til kommune i præcis hvilke børn og unge, der indgår i populationen. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Derudover bør man være opmærksom på at populationen også indeholder børn og unge med fysiske handicap, der med baggrund i deres handicap har anbringelse eller støttende foranstaltninger. Hvor stor denne gruppe er, vides for nuværende ikke., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for det efterfølgende kalenderår. Populationen af Udsatte børn og unge skal først være defineret for året, før statistikken kan udkomme., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form i regi af Danmarks Statistik er udarbejdet for periode fra 2015-2017 og er sammenlignelig i perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Sårbare gruppers sundhed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/saarbare-gruppers-sundhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvise offentlige finanser 2023 , Tidligere versioner, Kvartalsvise offentlige finanser 2022, Kvartalsvise offentlige finanser 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 2020, Kvartalsvise offentlige finanser 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, LBK Lov om Danmarks Statistik 2018-07-01 (pdf), Kvartalsvise offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 1999 og er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken offentliggøres inden tre måneder efter kvartalets afslutning., Indhold, Statistikken viser kvartalsvise udgifter og indtægter for sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken indeholder detaljeret data for skatter og afgifter, indkomstoverførslerne til husholdningerne samt for det offentlige forbrug. Statistikken offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af det kvartal som tallene vedrører. Alle tal er opgjort i løbende priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til statistikken er regnskaber fra stat, kommuner og regioner. Tallene suppleres med øvrige kilder. Der indlægges skøn for supplementsperioden, som er transaktioner, der registreres i januar og februar efter regnskabsåret, men som kan henføres til aktiviteter i regnskabsåret. For poster som ikke periodiseres hensigtsmæssigt på kvartaler, foretages der en beregning baseret på tallene for de tidligere kvartaler, som fordeler tallene på kvartalerne. Under databehandlingen foretages der fejlsøgning af data og endelig validering af tallene. Tabellerne OFF10K og OFF12K sæsonkorrigeres. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de kvartalsvise regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere. Statistikken anvendes endvidere til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, som er senest tre måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik i det offentlige kvartalsregnskab. I Statistikbanken offentliggøres kvartalsvise offentlige finanser i tabellerne , OFF3K, , , OFF26K, , , OFF10K, og , OFF12K, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvise-offentlige-finanser--afsluttet-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation