Søgeresultat

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder med salg til foodserviceområdet oplysninger om salg af føde- og drikkevarer fordelt på varegrupper – herunder eventuel økologiske varer- og kundegrupper. Dataindsamlingen omfatter grossister, storkøkkener, restauranter, kantiner, caféer mv. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse den samlede omsætning til foodservice og omsætning af økologisk foodservice. Statistikken bruges blandt andet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økologisk Landsforening samt hotel og restaurationsbranchen. Herudover almen interesserede i udviklingen af forbruget af fødevarer. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsfristen er , 2. marts 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice (PDF - kladde), Vejledning til indberetning af Salg af føde- og drikkevarer til foodservice (PDF), Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 time, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv, Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning til indberetning af Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - (PDF), Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 180 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Undersøgelsen gennemføres primært blandt fødevaregrossister, som kan have salg til foodservice (med eller uden økologiske varer). Der udarbejdes en stikprøve via Erhvervsstatistisk register efter branchegrupper. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 219 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024, 26. august 2025 , Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024., Tabeller i Statistikbanken om 'Handel med økologiske fødevarer', Emneside: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice., Statistikdokumentation: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/salg-af-foede-og-drikkevarer-til-foodservice

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Køb af varer og tjenester - serviceerhverv

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter danske serviceerhverv detaljerede oplysninger om råvarer- og tjenestekøb. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfanget og udviklingen inden for køb af varer og tjenester i danske serviceerhverv. Undersøgelsen er en vigtig kilde til opgørelse af Nationalregnskabet, hvor statistikken bidrager til belysning af, hvordan aktiviteten i serviceerhvervene påvirker andre sektorer gennem køb af varer og tjenester. Se ", Nyt fra Nationalregnskabet, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 22. september 2023, for regnskabsåret 2022. , Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Bemærk:, Virksomheder med forskudt regnskabsår udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj i år, og , 30. april næste år, ., Her indberettes detaljerede oplysninger om råvare- og tjenestekøb. I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF - kladde)., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv. , Vælg , START INDBERETNING, ovenfor, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig., EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 150 virksomheder til lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, De største virksomheder, målt på antal beskæftigede eller omsætning, er udvalgt. Der udskiftes brancher/erhverv hvert 2. år., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 201 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra Nationalregnskabet", Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal, 20. november 2025 , Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)', Emneside: Nationalregnskab., Statistikdokumentation: Nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/koeb-af-varer-og-tjenester-servicererhverv

Industriens køb af varer og tjenester

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Åbn DST DataDialog, HENT REGNEARK, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 3 timer på denne indberetning., OBS: Gyldig indberetning foretages ved at udfylde og uploade et statistik-specifikt regneark, ., Regnearket kan hentes via , DST DataDialog , ovenfor. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte, eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. eller mere, deres køb af råvarer fordelt på varekoder og køb af handelsvarer til videresalg. Herudover indberettes emballagetyper samt køb af tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udviklingen i køb af varer og tjenester i danske industrivirksomheder. Statistikken bruges af brancheorganisationer, private virksomheder og forskere, og den er en væsentlig kilde til udarbejdelse af Nationalregnskabet. Se ", Nyt fra Nationalregnskab, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 1. september 2025, for regnskabsåret 2024., Bemærk:, Virksomheder med forskudt regnskabsår udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj 2024, og , 30. april 2025, ., Anmod om længere frist, Se oversigt over hyppige indberetninger og frister for industrivirksomheder med 50 eller flere ansatte, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål m.m.), Vejledning/oversigt over spørgsmål, Vejledning til indberetning af Industriens køb af varer og tjenester (PDF)., Støttematerialer, Hent varekatalog (PDF), ., Varekatalog - nøgle til 8-cifrede varekoder i KN (Excel), ., Commodities and categories in English (Excel), . , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 3 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Åbn DST DataDialog, ., Log på med MitID Erhverv., Åben besked: Industriens køb af varer og tjenester, Indberetningsmateriale., Download det vedhæftede statistik-specifikke regneark, udfyld det og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og log på med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode. , Opdater og godkend kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvorfor skal I indberette?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 900 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding - med mindst 50 ansatte eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. eller mere - anmodes om lovpligtig indberetning til undersøgelsen., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 3 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 3 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.228 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra Nationalregnskab", Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal, 20. november 2025 , Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)', Emneside: Industriens køb af varer og tjenester., Statistikdokumentation: Industriens køb af varer og tjenester.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-koeb-af-varer-og-tjenester

Arbejdsmarkedet for erhvervsuddannede er skarpt opdelt på køn og sektor

En række erhvervsuddannelser er udprægede mande- eller kvindefag, og de leder ofte ret entydigt til beskæftigelse i enten private eller offentlige virksomheder og institutioner., 28. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 pct. mænd i slutningen af 2017, og omvendt er 99,6 pct. af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder., Også blandt beskæftigede med uddannelse som VVS’er, mekaniker eller murer er kvinder stort set ikke eksisterende. Omvendt udgør mænd under 7 pct. af de beskæftigede med uddannelse som enten ernæringsassistent, frisør eller med en social- og sundhedsuddannelse. , Det viser publikationen ”, Erhvervsuddannelser i Danmark, ”, som giver et samlet billede af erhvervsuddannelserne, eleverne og arbejdsmarkedet for personer med en erhvervsuddannelse. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver publikationen., ”Vi har udarbejdet publikationen, fordi erhvervsuddannelserne er et meget omtalt uddannelsesområde, hvor vi kan bidrage med en række fakta. Når vi f.eks. kan vise, at der er interessante kønsforskelle inden for erhvervsuddannelserne, er det vores håb, at det kan bidrage konstruktivt til debatten om området”, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og hovedforfatter til publikationen., Publikationen viser også, at de erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinderne finder beskæftigelse i den offentlige sektor. 91 pct. af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 pct. af kvinderne ultimo 2017. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at kvinderne i højere grad end mænd tager uddannelser, der er efterspurgt på det offentlige arbejdsmarked, viser ”Erhvervsuddannelser i Danmark”., Publikationen ser også på fx indkomstforskelle og selvstændige. Indkomstforskellen mellem kønnene er større, når man sammenligner kvinder og mænd med en erhvervsuddannelse, end når man sammenligner andre beskæftigede kvinder og mænd. 44,3 pct. af mænd med erhvervsuddannelse i arbejde har over 400.000 kr. i erhvervsindkomst, mens det kun gælder for 19,3 pct. af kvinderne. Blandt den øvrige erhvervsaktive befolkning har 30,1 pct. af kvinderne og 43,9 pct. af mændene en erhvervsindkomst over 400.000 kr., Når det kommer til selvstændige, er erhvervsuddannede med 7,5 pct. i 2017 den uddannelsesgruppe, der har den største andel af selvstændige.  Også her er der dog kønsforskelle, idet 75 pct. af de selvstændige med en erhvervsuddannelse er mænd, mens kun 55 pct. af alle erhvervsuddannede er mænd. , I publikationen kan du også læse, at:, Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct. , De elever, som tager en erhvervsuddannelse, har oftere end gymnasieeleverne forældre, som har en indkomst på under 300.000 kroner om året. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. , De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen, på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-28-Ny-publikation-om-erhvervsuddannelser

Pressemeddelelse

Staten bruger flere og flere penge på dusører til skattejægeres oldtidsfund

I 2018 afsætter den danske stat 4 millioner kr. til ’danefægodtgørelse’ - altså dusører for smykker, mønter og andre genstande fra Danmarks fortid, som graves op på byggepladser og af skattejægere. Dette er en stigning på 43 pct. i forhold til 2017., 12. november 2018 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hvert år laver den danske stat med finansloven et budget over, hvad den forventes at bruge af penge på en række områder – herunder kulturområdet. Og i 2018 forventer den danske stat at bruge 4 millioner kr. på fortidens opgravede skatte – det såkaldte danefæ., Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik om det , offentliges kulturbevillinger, . Dette er et rekordstort beløb og 43 pct. større end det tilsvarende beløb i 2016 og 2017, som var det hidtil højeste niveau. ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEVIL01, Danskerne indleverer over dobbelt så mange genstande – og flere accepteres, Danskerne er da også blevet langt bedre til at finde og indlevere genstande, som potentielt kan være danefæ. På seks år er antallet af genstande indleveret til vurdering mere end fordoblet fra 6.492 i 2012 til 14.364 i 2017.  , Nationalmuseet mener, at stigningen i indleveringer kan skyldes, at den nyeste generation af metaldetektorer er teknisk mere effektive, samt at flere danskere aktivt leder efter fortidsfund med metaldetektorer. Således er museets kernegruppe af findere, som får udbetaling et givent år, på få år vokset fra ca. 200 til ca. 500 unikke profiler.,  , Kilde: Nationalmuseet, Anm: Tallet for indleverede genstande i 2016 er højt, bl.a. fordi danefæet blev hentet fra lokale museer skævt i kalenderåret. Dermed blev 1½ års fund hentet på samme tid, i stedet for det sædvanlige et-års mellemrum.  , Anm: Nationalmuseets sagsbehandling er glidende over årene, dvs. at et fund der f.eks. er indleveret i 2016 ikke nødvendigvis bliver registreret af sagsbehandlerne samme år., Der er de senere år desuden sket en stigning i antallet af genstande, som accepteres som danefæ. Dette afspejler dog primært, at Nationalmuseet nu afsætter flere ressourcer til vurderingen og dermed kan godkende flere genstande som danefæ, oplyser Nationalmuseet til Danmarks Statistik. , Fakta: Hvad er danefæ?, Danefæ er særligt værdifulde, historiske fund, og er defineret i Museumsloven som: 'Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi., Danefæ tilhører staten, og det må derfor ikke sælges videre på det private marked eller videregives., Danefæ skal indleveres til et lokalt museum, som indberetter fundet og videresender genstanden til Nationalmuseet. , Nationalmuseet vurderer genstanden. Når genstandene er vurderet, sender Danefæsekretariatet et danefæbrev og anviser en dusør, hvis genstandene er erklæret for danefæ. , Dusørens størrelse afhænger af genstandens materialeværdi, og hvor sjælden den er. Danske medier har således kunne berette om dusører på alt mellem et par hundrede kroner og flere hundredetusind kroner de forgangne år. , Kilder: Museumsloven, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen,  Spørgsmål til statistikken om Offentlige Kulturbevillinger kan rettes til specialkonsulent Henrik Huusom på 3917 3866 eller , hhu@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-12-staten-bruger-flere-og-flere-penge-paa-dusoerer-til-skattejageres-oldtidsfund

Bag tallene

Flere unge flytter hjem til mor og far

På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017.  ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023 , Tidligere versioner, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-24-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet---eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: El- og naturgaspriser

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Henrik Huusom , 40 38 36 43 , hhu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, El- og naturgaspriser 2025 , Tidligere versioner, El- og naturgaspriser 2024, El- og naturgaspriser 2023, El- og naturgaspriser 2022, El- og naturgaspriser 2021, El- og naturgaspriser 2020, El- og naturgaspriser 2019, El- og naturgaspriser 2018, Formålet med statistikken El- og naturgaspriser er at give et overblik over priser for naturgas og elektricitet for forbrugsgrupper, inden for henholdsvis erhvervskunder og husholdninger. Priserne vises uden og med afgifter og moms. Priserne kan sammenlignes med andre EU-landes og dermed bidrage til transparens i det indre marked. Statistikken har i sin nuværende form været udarbejdet siden 2007 og resultaterne er fuldt sammenlignelige siden 2015., Indhold, Priserne på naturgas og elektricitet opgøres halvårligt efter årsforbrugsgrupper, bl.a. fordi nogle priselementer er meget afhængige af forbrug. Priserne opgøres halvårligt og efter fire definitioner: Pris hos energiselskab, Pris inkl. transmission og distribution, Pris inkl. faktiske afgifter og Pris inkl. afregnede afgifter og moms, da slutprisen er sammensat af mange komponenter. Hovedparten af opgaven løses af Energistyrelsen., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles hos el- og gasselskaber. Der anvendes tillige publicerede data fra distributionsselskaber, suppleret med gældende afgiftssatser og refusionsbestemmelser. Enkelte prisdele bygger delvist på estimater og ikke på faktisk konstaterede priser. De indberettede oplysninger om priser på energi samt oplysninger fra distributionsselskaber og SKAT om henholdsvis tariffer, afgifter og moms bearbejdes til at opfylde de fire prisdefinitioner: pris for energi, pris inkl. distribution, pris inkl. faktiske afgifter og pris inkl. afregnede afgifter og moms., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Udgifter til naturgas og elektricitet berører de fleste borgere og virksomheder og udgør for sidstnævnte også en konkurrenceparameter blandt EU-landene. Derfor er det relevant med troværdig, transparent og sammenlignelig prisstatistik for vigtige energiprodukter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Produktpriserne for el og naturgas bygger på en totaltælling. Der kan dog forekomme usikkerhed ved sammensætningen af forskellige datakomponenter, da de ikke altid følger samme grupperinger. A conto-betalinger kan medføre mindre periodiseringsforskydninger i naturgaspriserne. Derudover kan distributionsomkostninger være svære at beregne præcist i forhold til de faktiske gennemsnitlige leverancer til kunderne. Statistikken bygger på visse modelantagelser, bl.a. om refusionsberettigede virksomheders adfærd og husholdningers anvendelse af elvarme. Overordnet vurderes usikkerheden dog at være lav, og eventuelle fejl eller afvigelser bliver rettet løbende., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres jf. EU-forordning senest 3 måneder efter referenceperiodens afslutning, dvs. ultimo marts og ultimo september. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tidsserierne er fuldt sammenlignelige for 2015 og frem og stort set sammenlignelige også med tidligere år, især for kunder med stort forbrug (erhvervskunder). Priser siden 2007 findes i Eurostats databank. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Energipriser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/el--og-naturgaspriser

Statistikdokumentation

Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

Bag tallene